Titel
9
|
Tilladte hjælpemidler til terminsprøven
I den lange liste herunder finder du links til tilladte hjælpemidler.
Husk at du skal have downloaded alt, der kan downloades (fx fra Lectio eller skyen). Hvis en side på nettet ikke kan downloades, kan du lave den som bogmærke. Du må IKKE google noget til prøven.
Du må bruge min læring - men hav den som bogmærke og log på med din email.
Du må bruge de elektroniske ordbøger, du kan finde i listen herunder.
Terminsprøver/eksamen – tips & tricks
Lidt tips og tricks mht. terminsprøven og forberedelsen til terminsprøven/eksamen.
Forberedelse til prøven:
1) Forbered dig til grammatikdelen ved at gennemgå de opgaver, vi allerede har løst.
2) Gå ind på Minlæring.dk og dan dig overblik over, hvilke grammatiske emner vi har gennemgået. Gå herefter ind i øverste bjælke i Minlæring og find: ”Opgavesæt→ Eksamensopgaver→ Eksamensopgave”. Find de eksamensopgaver, der gælder for dit niveau og løs så mange, du orker – tag dig god tid.
3) Sæt dig ind i hvordan din grammatikbog – Fejlstøvsugeren – er bygget op, så du ved, hvordan du kan slå op i den til terminsprøven (start med ”index” på s. 125 i Fejlstøvsugeren).
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
1) Forbered dig til essaydelen ved at gennemgå dine gamle opgaver, så du ved, hvad du skal være obs på.
2) Download fra ”Tools for analysis” mappen i Lectio/Dokumenter samtlige dokumenter til en separat Toolbox-mappe på din computer. Sæt dig ind i, hvilken information du kan finde i hvert dokument.
Til selve prøven: Hvad skal du gøre, og hvad er tilladt:
1. Start med at downloade ExamCookie. Klik ja til “tilladelse til skærmoptagelse”. Når du har downloadet programmet, kan du se ikonet for det på forsiden af din computer. Ikonet lyser gult indtil prøven går i gang – herefter vil det lyse grønt.
2. Til eksamen: Skriv IKKE navn og skole på opgaven til eksamen. Prøven er anonymiseret! Navn skal anføres til terminsprøven.
3. Husk hovedtelefoner og forlængerledning!
4. I får kun teksterne og opgaverne udleveret elektronisk – IKKE på papir!
5. Du må IKKE Google noget/gå på nettet – du må altså heller ikke hente dokumenter fra Lectio, og derfor er det vigtigt, at du har hentet alt, du skal bruge, INDEN prøven.
6. Du må heller ikke bruge Grammarly eller tilgå fælles dokumenter på fx Google Docs.
7. WordEditor – en indbygget hjælpefunktion i Word – må ikke bruges, da funktionen kan give forslag til andre formuleringer eller generere tekst for eleven.
8. Du må ikke bruge ChatGPT eller anden for AI.
9. Du må bruge følgende hjælpemidler – til både grammatikdel og essay:
a. Din grammatikbøger –fx Fejlstøvsugeren.
b. Dokumenter der ligger på din harddisk.
c. https://www.minlaering.dk/
d. Flg. elektroniske hjælpemidler og ordbøger (som du ikke må Google til prøven, og som derfor skal ligge i en favoritmappe/bjælke, som du kan trykke dig direkte ind på – eller: du kan åbne dette dokument og trykke på nedenstående links).
i. https://www.ordbogen.com/da/
ii. Oxford: https://www.oxfordlearnersdictionaries.com/
iii. Longman: https://www.ldoceonline.com/ (indeholder også skemaer til bøjning af verber)
iv. Merriam-Webster: https://www.merriam-webster.com/
v. Dansk-dansk ordbog, i fald du mangler et ord forklaret: https://ordnet.dk/
vi. http://www.dictionary.com Skift mellem ordbog og thesaurus
vii. https://www.thesaurus.com/ (Synonymordbog)
viii. Editor – en indbygget hjælpefunktion i Word – må gerne anvendes som stavekontrol, men ikke til at få ordforslag/formuleringer/hjælp til at skrive opgaven. Du må altså gerne bruge den indbyggede stavekontrol i Word (markeres via røde/blå bølgestreger under din tekst); men du må ikke aktivere Editor ved at trykke på ikonet.
Selve arbejdsprocessen:
I må selv bestemme, hvilken rækkefølge I vil løse opgaverne i. Min anbefaling er:
1. Download skabelonen/template, som du skal skrive i, til din harddisk – husk at gemme den et sted, hvor du nemt kan finde den. DOBBELTTJEK, at skabelonen er gemt og ikke kun ”hentet” – (navngiv dokumentet). Du må ikke skrive i et dokument, der kan deles med andre.
2. Skim hurtigt grammatikopgaverne – bare tryk på hver opgave, så du ser hvilken type opgave det er.
3. Læs opgaveformuleringerne til både fiktion- og non-fiktionstekst.
4. Læs den essaytekst, du regner med at ville skrive om (vælg på forhånd, om du foretrækker fiktion/non-fiktion). Understreg/tag noter evt. spsm. til teksten.
5. Løs grammatikopgaverne: Afsæt 45 minutter til at løse dem… og MAX. 60 minutter. HUSK AT GEMME UNDERVEJS! LÆS GRUNDIGT, hvad du bliver bedt om at gøre i grammatikopgaverne, så du faktisk svarer på dét, der bliver spurgt om!
6. Genlæs opgaveformuleringen og essayteksten, så du nu læser grundigere og understreger de ord og passager, der er relevante for at besvare opgaveformuleringen.
7. Summary: Husk at summary er en separat opgave – den er er altså ikke af dit essay.
8. Fiktion: husk at temaet er den råde tråd i dit essay – samt at du desuden i opgaveformuleringen bliver bedt om at fokusere på noget bestemt.
9. Non-fiktion: Emnet er din råde tråd, og du skal være opmærksom på, hvad du bliver bedt om at fokusere på i opgaveformuleringen. Husk også at besvare diskussionsdelen af opgaveformuleringen. Diskussionen skal stå som et selvstændigt afsnit lige inden slutkonklusionen.
10. HUSK: Du må IKKE bare copy-paste dit summary ind i din essay-intro. Du kan muligvis genbruge et par sætninger fra dit summary, men ellers skal en intro jo være langt mere rettet mod tematik/emne + der skal i introen være ”hook”/interessevækkende sætning samt præsentation af de tre analytiske punkter i din opgave. Skriv gerne en tragtindledning.
11. Du skal angive kilder til både grammatikopgaver og essayopgaverne. Se retningslinjer nedenfor.
12. Inden du afleverer: DOBBELTTJEK, at du har besvaret nøjagtigt den opgave, der stilles. Tjek for stavefejl, slåfejl, kongruensfejl… og alle de andre. Hav lavet en liste hjemmefra med måske 5 grammatiske problemer, som du typisk har.
|