Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Nørre Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik B
|
|
Lærer(e)
|
Peter Bjerre, Thomas Nørgaard, Tine Elmelund Skovbo
|
|
Hold
|
2023 Fy x (1x Fy, 1x Fy øv, 2x Fy, 2x Fy øv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Bevægelse
Introforløb om bevægelse. Vi lærer at arbejde i fysikfaget gennem arbejde med fagbegrebet "jævn hastighed"
Side 347-357 i Orbit B
Bevægelse
1- Intro til Fysik B
a. Fysikkens metoder
b. Fysiske størrelser
c. Symbol, enhed, præfiks
d. Øvelse: svingningstid for pendul
2- Middelhastighed I
a. Målinger
b. Måleudsikkerheder
c. Øvelse: Gå og løb en graf
d. Elektroniske hjælpemidler til opgaveløsning
3- Middelhastighed II
a. Databehandling
b. Journaler og rapporter i fysik
c. Lineære sammenhænge
d. Regression
Kernestof
Mekanik
-kinematisk beskrivelse af bevægelse i én dimension
I dette forløb lærer du
-at regne fysikopgaver i Maple
-at arbejde med symboler, enheder og præfiks
-at måle grundlæggende fysiske størrelser.
Forsøg og øvelser:
Svingningstid for pendul
Gå og løb en graf
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Energi
Side 50-100 i Orbit B
Energi
1- Energi og Energiformer
a. Termodynamikkens 1. lov
b. Energikæder
c. Indre energi
d. Effekt
2- Temperatur og tilstandsformer
a. Temperaturskalaer
b. Isoleret system
c. Procentvis afvigelse
d. Øvelse: Effektmåling af elapparater
3- Indre Energi og varmefylde
a. Indre energi – kvantitativ model
b. Termisk energi
c. Specifik varmekapacitet
d. Tilvækster
e. Øvelse: blandingstemperatur for vand
f. Øvelse: vands specifikke varmekapacitet
4- Forsøgsmodul: Kalorimetri
a. Journaløvelse: Hvad er loddet lavet af?
b. Kalorimeterligning
5- Faseændringer
a. Tilstandsformer
b. Latent energi
c. Specifik smeltevarme
d. Specifik fordampningsvarme
6- Forsøgsmodul: Vands smeltevarme
a. Øvelse: Isens smeltevarme
7- Kemisk energi
a. Brændværdi
b. Kemiske reaktioner
c. Endoterm og exoterm
d. Forsøg: brændværdi for stearin
e. Densitet
8- Brændværdi
a. Databehandling på forsøg: Brændværdi for sprit
b. Nyttevirkning
9- Mekanisk energi I
a. Potentiel energi
b. Kinetisk energi
c. Omregning mellem enheder
10- Mekanisk energi II
a. Arbejde
b. Omsætning mellem kinetisk og potentiel energi
c. Energibevarelse
11- Nyttevirkning og energikvalitet
a. Nyttevirkning
b. Elektrisk energi
c. Øvelse: måling af nyttevirkning af elapparater
12- Forsøgsmodul: Glødepærens nyttevirkning
a. Elektrisk energi
b. Elektrisk Effekt (Joules lov)
c. Antagelser og modellering af fysiske systemer
d. Nyttevirkning
13- Forsøgsmodul: Energiforhold i hoppende bold
a. Ultralydsmåler
b. Beregnede kolonner
c. Grafisk afbildning
d. Analyse af grafisk forløb
Kernestof
-beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning
-kinetisk og potentiel energi i tyngdefeltet nær Jorden
-indre energi og energiforhold ved temperatur- og faseændringer
Forsøg fra grundforløb
-Vands fordampningsvarme
Forsøg behandlet af elever i undervisningstiden
-Isens smeltevarme
-Effekt af elapparater (Dokument: Arbejdsspørgsmål elektrisk effekt")
-Brændværdi for sprit
-Blandingstemperatur for vand
-Vands varmefylde
-Mekanisk energi af hoppende bold
Forsøg elever har skrevet rapport/journal over
-Kalorimetri - hvad er loddet lavet af?
-Glødepærens nyttevirkning
Pædagogikumkandidat har observeret dele af forløbet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Bølger
Pædagogikumkandidat har undervist og planlagt dele af forløbet
Side 116-182 i Orbit B
Bølger – hovedsageligt planlagt og afviklet af TS
1- Hvad er bølger
a. Bølgeegenskaber
i. Amplitude
ii. Frekvens
iii. Bølgelængde
iv. Periode
v. Udbredelsesfart
b. Bølgeligning
c. Bølgetyper
i. Tværbølger
ii. Længdebølger
d. Elektromagnetiske bølger
e. Mekaniske bølger
2- Refleksion og brydning I
a. Brydningslov
b. Indfalds- og udfaldsvinkel
c. Brydningsindeks
d. Brydningsforhold
3- Refleksion og brydning II
a. Kritisk vinkel
b. Totalrefleksion
c. Interferens
d. Diffraktion
4- Interferens og stående bølger
a. Diffraktion
b. Øvelse: Stående bølger på streng
5- Forsøgsmodul: Bølgers fart og snorspænding
a. Newtons 2. lov
b. Snorspænding
c. Specifik masse (fiskesnøre)
6- Bølgers fart og snorspænding
a. Databehandling
b. Transformation af datasæt
7- Forsøgsmodul: Lysets hastighed i plexiglas
a. Brydningsfænomener
8- Lyd
a. Lydbølgers udbredelsesfart (temperaturafhængighed)
b. Øvelse: måling af lydens hastighed på to måder
i. Temperaturmåling
ii. Middelhastighed med tæller
9- Lyd og instrumenter
a. Toner – ren og sammensat
b. Fourieranalyse
i. Grundtone og overtoner (også omtalt som partialtoner)
c. Amplitude
d. Frekvensspektre
10- Resonans
a. Stående bølger i åbent og halvåbent rør
b. Resonanskasser
c. Resonansfrekvenser
d. Sammensat bølge
11- Forsøgsmodul: Resonans i halvåbent rør
a. Lydens fart bestemt med resonansrør
12- Resonans i halvåbent rør
a. Databehandling
b. Opsamling på formler anvendt i forløb
13- Dopplereffekten
a. Dopplereffekt
b. Lydmur
c. Mach-hastigheder
d. Selvvalgt emne
14- Forsøgsmodul: Dopplereffekten
a. Selvstændig forsøgsopstilling til eftervisning af dopplereffekten.
15- Lys
a. Optisk gitter
b. Gitterkonstant
c. Gitterligning (incl. udledning)
d. Diffraktion
16- Forsøgsmåling: Gitterligningen
a. Måling af an lasers bølgelængde
b. Måling af rilleafstand på en CD
17- Gitterligningen
a. Databehandling på forsøgsdata
Kernestof
-grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens
-lyd og lys som eksempler på bølger
-det elektromagnetiske spektrum
Supplerende stof
-brydningsfænomener
-stående bølger
-dopplereffekt
Øvelser
-Stående bølger på streng
-Bølgers fart og snorspænding
-Gitterligningen
-Dopplereffekten (selvstændig opstilling)
-resonans i halvåbent rør
-lydens fart på to måder
-lyd og musikinstrumenter (Fourieranalyse)
-lysets hastighed i plexiglas
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Ellære
sidste modul afviklet af barselsvikar TN
side 200-221 i Orbit B
Ellære
1- Elektricitet og strømstyrke
a. Kirschhoffs strømlov
b. Ladning
i. Elektronladning
2- Spændingsforskel og Ohms lov
a. Spændingsfald
b. Resistans
c. Omsat elektrisk energi
3- Forsøgsdag: Karakteristikker og resistivitet
a. Komponenter
i. Ohmsk modstand
ii. Resistor (metaltråd)
iii. Glødepære
iv. Diode
4- Forsøgsdag: Karakteristikker og resistivitet
a. Resistivitet
5- Databehandling: karakteristikker og resistivitet
6- Elektrisk effekt
a. Joules lov (incl. udledning/argumentation)
b. Ohms lov substitueret ind i Joules lov
7- Forsøgsdag: Joules lov
a. Lineær sammenhæng
b. Elektrisk og termisk energi
Kernestof
-simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning, herunder eksempler på kredsløb med elektriske sensorer
Øvelser
-Karakteristikker og resistivitet
-Joules lov
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Ellære og Sensorer
Side 222-254 i Orbit B
Ellære II
1- Opstart
a. Resistivitet
i. Længdeafhængighed
ii. Tværsnitsafhængighed
b. Transport af elektrisk energi - DK's elnet
2- Spændingskilder – (SRO)
a. Polspænding
b. Indre modstand
c. Kortslutningsstrøm
3- Serie- og parallelkoblinger I
a. Erstatningsresistans incl. Udledning af formler
b. Kredsløbskonstruktion med PHeT-applet
4- Serie- og parallelkoblinger II
a. Fysisk konstruktion og måling på kredsløb
5- Sensorer – Spændingsdeler
a. Spændingsdelerkredsløb
b. Variabel modstand
c. Spændingsdelerformel
6- Temperatursensor
a. NTC-modstand
b. Optakt til forsøg
7- Forsøgsdag: Temperatursensor
8- Databehandling – Temperatursensor
a. Datafit
Kernestof
-simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning, herunder eksempler på kredsløb med elektriske sensorer
Supplerende Stof
-spændingskilder
-spændingsdeler
-ntc-resistor
Øvelser
-Virtuel kredsløbskonstruktion med PHeT - serie og parallel
-Kredsløbskonstruktion - serie og parallel
-temperatursensor
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Mekanik
Side 358-361, 370-371, 383-424 i Orbit B
Mekanik
1- Kræfter
a. Resulterende kraft
b. Kræfters parallelogram
c. Gravitationsloven
d. Tyngdeacceleration
2- Kræfter og bevægelse
a. Newtons 1., 2. og 3. lov
3- Jævn bevægelse
a. Inertiens bevarelse
b. Bevægelsesligninger
i. Frit fald
ii. Lodret kast
4- Robotterne kommer
a. Programmering af fable robotter
b. Karrierelæring
c. Samspil med matematik
5- Robotterne kommer – fremvisning og oplæg
6- Frit fald og lodret kast
a. Galileis faldlov
b. Bevægelsesligninger
7- Kræfters arbejde
a. Potentiel energi
b. Kinetisk energi
8- Mekanisk energi
9- Coulombs gnidningslov
a. Ydre kræfters arbejde
b. Gnidningskræfter
c. Normalkraft
10- Kræfter på skråplan
a. Komposanter
b. Vinkelafhængighed for arbejdssætning
11- Forsøg med skråplan
a. Øvelse: skosålers friktion
b. Indtegning af kraftpile på skråplan
12- Bevægelsesligninger
a. Videoanalyse
b. Sekant og tangent
c. Areal under (t,v)- og (t,a)-grafer
13- Forsøg: formfaktor af kageform
a. Luftmodstand
b. Terminalhastighed
c. Formfaktor
d. Densitet af atmosfærisk luft (idealgasligning)
Kernestof
-kinematisk beskrivelse af bevægelse i én dimension
-kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk og opdrift
-Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension.
-kinetisk og potentiel energi i tyngdefeltet nær Jorden
Supplerende stof
-gnidningskræfter
-bevægelse i 2 dimensioner (skråplan)
Øvelser
-Skosåler på skråplan
-Videoanalyse af frit fald (måne og jord)
-programmering af Fable robotter
-Formfaktor af kageform
Links
Vernier video analysis: https://videoanalysis.app/?key=vaIXE8aQY2
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Tryk og opdrift
Side 426-439 i Orbit B
Tryk og opdrift
1- Tryk
a. Pascal, bar, atm
b. Stempeltryk
2- Tryk af væskesøjle
a. Øvelse: trykmåling i væskesøjle
b. Barometerstand
3- Opdrift
a. Archimedes lov incl. Udledning
4- Forsøgsdag: Forsøg med opdrift
a. Laboratorieøvelser med opdrift
5- Gaslove
a. Idealgasligning
b. Konstant tryk
c. Konstant volumen
d. Konstant temperatur
6- SRO-eksperimenter (efter elevers valg af fagsammensætning)
a. Batteriers indre resistans og maksimal ydre effekt
b. Skråt kast, uafhængighedsprincip, vinkelafhængighed
7- Design en varmluftballon
a. Innovation
b. Nyttelast
c. Resulterende kraft
d. Modellering
e. Mulighed for at udvide med
i. Design af brænder og vurdering af effekt
ii. Varmestråling
iii. Modellering af maksimal indre temperatur
8- Konstruktion af varmluftballon
9- Arbejdsmodul – ballon
10- Fremvisning og oplæg
a. Opsending af ballon
b. Oplæg om modellering
11- Forsøgsdag: Gaslove
a. Øvelse: Gaslove
12- Databehandling: Gaslove
Innovation: Projektforløb - varmluftballon
Kernestof
-kinematisk beskrivelse af bevægelse i én dimension
-kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk og opdrift
-Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension.
Supplerende stof
-Gaslove, herunder idealgasligningen
Øvelser
-tryk af væskesøjle
-Laboratorieøvelser med opdrift
-Gaslove
-Design en varmluftballon
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Kerne- og atomfysik
Side 444-519 i Orbit B
Kerne og Atomfysik
1- Kernefysik
a. Elementarpartikler
i. Proton, neutron, elektron
ii. Kvarker og leptoner
iii. bosoner
b. Atommodeller
i. Bohrs atommodel
ii. Emission og absorption
2- Atomkerners opbygning
a. Kernekort
b. Strålingtyper
i. Gamma
ii. Alfa
iii. Betaplus
iv. Betaminus
3- Henfaldsloven
a. Halveringstid
b. Radioaktive henfald
4- Aktivitet I
a. Henfaldskonstant
b. Væksthastighed
c. Udledning af henfaldslov (gentages i 3g for A-elever)
d. Øvelse: radioaktive terninger
5- Aktivitet II
a. Gruppeoplæg af opgaver med henfaldslov og aktivitet.
b. Øvelse: Måling af halveringstid for exciteret barium – minigenerator.
c. Tælletal
6- Strålingen udbredelse TN
7- Strålingen udbredelse TN
8- Forsøgsdag: Halveringstykkelse TN
a. Halveringstykkelse for gammastråling
9- Ioniserende stråling bio TN
a. Dosis
b. Dosisækvivalent
10- Kerneenergi TN
a. Masse-energi relation
b. Q-værdi
c. Exoterm og endoterm kernereaktion
11- Annihilation og pardannelse TN
12- Film: Nuclear now TN
13- Opgaveregning TN
14- Afrunding TN
Kernestof
-atomers og atomkerners opbygning
-fotoners energi, atomare systemers emission og absorption af stråling, spektre
-radioaktivitet, herunder henfaldstyper, aktivitet og henfaldsloven
-naturens mindste byggesten, herunder atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof og grundstoffernes dannelseshistorie
-ækvivalensen mellem masse og energi, herunder Q-værdi ved kernereaktioner
forløb delvist afviklet af barselsvikar
Øvelser
-radioaktive terninger
-demoforsøg: halveringstid for exciteret barium
-halveringstykkelse for gammastråling
Link:
Kernekort: https://kernekort.dk/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Kosmologi
Side 522-571 i Orbit B
Kernestof
-grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse og spektrallinjers rødforskydning
-naturens mindste byggesten, herunder atomer som grundlag for forklaring af makroskopiske egenskaber ved stof og grundstoffernes dannelseshistorie
Forløb afviklet af barselsvikar
Kosmologi
1- Opstart kosmologi
a. Afstande, Lysår, parsec
b. Parallakse
c. Solmasse
d. Stjerners levetid
2- Størrelsesklassemetoden
a. Tilsyneladende og absolut størrelsesklasse
b. Afstandsmåling i universet
c. Afstandsmodulet
3- Hubbles lov
a. Hubblekonstant
b. Rødforskydning
4- Big Bang
a. Universets udvikling
5- Stjerner og grundstofdannelse
a. Fission og fusion
6- Dokumentar: Den bevægede jord
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Den nære astronomi
Den nære astronomi
Pdf: Den nære astronomi fra Vejen til Fysik AB1 – 10 sider
1- Den nære astronomi II
a. Årstider
b. Formørkelser
c. Gravitationsloven
d. Keplers Love
2- Den nære astronomi II
a. Posterfremstilling
3- Den nære astronomi
a. Oplæg i grupper
Kernestof
-Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Selvstændigt Projekt
Selvstændig opstilling af fysikfaglig laboratorieøvelse til perspektivering af selvvalgt stof.
Kan tage udgangspunkt i nyt fagligt stof eller kendt stof perspektiverende til samfundsrelevante eller teknologiske problemstillinger.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58612470308",
"T": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58612470308",
"H": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58612470308"
}