Holdet 2023 Ke t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Katie Lin Pedersen
Hold 2023 Ke t (1t Ke, 1t Ke øv, 2t Ke, 2t Ke øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Molekyler - Når elektroner er fælles
Titel 2 Forløb#2 organiske forbindelser og mængdeberegning
Titel 3 Forløb#3 Ionforbindelser og koncentrationer
Titel 4 Forløb#5 nitrat i drikkevand/rensning af drikkevan
Titel 5 Forløb#4 Redoxreaktioner - Når elektroner flyttes
Titel 6 Forløb#6 Farver og Lambert Beers lov
Titel 7 Forløb#7 Udvalgte organiske forbindelser
Titel 8 Forløb#8 Kemiske Ligevægte (VMK kap 2)
Titel 9 Forløb#9 Syre-baseligevægte
Titel 10 Forløb#10 Reaktionshastighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Molekyler - Når elektroner er fælles

Forløb 1 – Intro til kemi og Molekyler (Når elektroner deles)
1. Redegøre for molekyler og deres elektronparbindinger, herunder:
a. Kende de stoffer der udgør atmosfærens vigtigste gasser samt strukturen af deres molekyler
b. Hvilke grundstoffer der indgår i molekyler
c. Hvad der kendetegner elektronparbindinger
d. Begreberne molekylformel, elektronprikformel, og strukturformel
e. Anvende et molekylbyggesæt til at vise molekylstrukturer
f. Vide hvad atomer i molekyler opnår ved at danne elektronparbindinger
g. Beskrive rumlige strukturer af molekyler, og forklare betydningen af ledige elektronpar for struk- turen
h. Navngive uorganiske molekyler

2. Redegøre for drivhusgasser og global opvarmning, herunder:
a. Fænomenet drivhuseffekt og hvad der kendetegner en drivhusgas
b. Kende de fire mest dominerende drivhusgaser i atmosfæren, og forklare i hvilke sammenhænge de dannes
c. Kende til konsekvenser som stigningen i koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren har
d. Anvende enheden ppm
e. Begreberne GWP og CO2-ækvivalent og deres sammenhæng
f. Kende til hvilken effekt et mindre kødforbrug og produktion af elektricitet fra fornybare kilder har på den samlede udledning af drivhusgasser
3. Redegøre for polaritet og elektronegativitet, herunder:
a. Begreberne elektronegativitet EN, elektronegativitetsforskel ∆EN og delladninger
b. Forskellen på en polær og en upolær elektronparbinding
c. Begrebet en dipol
d. Polaritet af udvalgte molekyler

4. Redegøre for intra- og intermolekylære kræfter, herunder:
a. Definere begreberne intramolekylære kræfter og intermolekylære kræfter
b. Forklare hvad der kendetegner dipol-dipol-bindinger og herunder hydrogenbindinger
c. Forklare fænomenet London-kræfter, og hvordan de opstår
d. Nævne og forklare om forhold der har indflydelse på molekylforbindelsers smelte- og kogepunk- ter samt deres opløselighed i et givent opløsningsmiddel
5. Redegøre for hydrofile og hydrofobe miljøer i kroppen, herunder:
a. Hvor de hydrofile og hydrofobe miljøer i en celle befinder sig
b. Hydrofile atomgrupper og hydrofobe atomgrupper, og deres betydning for et molekyles opløse- lighed i vand
c. Glucoses, dioxygens og carbondioxids opløselighed i kroppens vandige miljøer
d. Et DNA-molekyles opbygning inkl. en beskrivelse af dets hydrofile grupper og de intermolekylære kræfter der hersker i molekylet
e. Kende til proteiners opbygning
f. Kende til phospholipider og cholesterols opbygning og polaritetsforhold samt deres placering i cellemembranen
g. Vide hvilke intermolekylære kræfter der virker mellem de hydrofobe molekyler i cellemembranen


Eksperimentelt arbejde
Oprensning af DNA med biologi

Suppklerende:
Lidt om cholesterols rolle i cellemembranen (mest fokus på hvordan molekylet indlejres i membranen, intermolekylære bindinger)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
arbejd selv opgaver molekyler 09-11-2023
Genes in a bottle (DNA ekstraktion) 19-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 organiske forbindelser og mængdeberegning


1. Redegøre for hvad der generelt kendetegner organiske forbindelser, samt deres forekomst og anvendelse.
2. Redegøre for hvordan organiske forbindelser generelt er opbygget, herunder:
a. Carbonatomets og hydrogenatomets bindingsstruktur
b. Hvilke andre grundstoffer end C og H, der kan indgå i organiske forbindelser
c. Begreberne stofklasser og funktionelle grupper

3. Redegøre for carbonhydriders opbygning og repræsentationsformer, herunder begreberne:
a. Alkaner, alkener, alkyner
b. Mættede og umættede
c. Molekylformel, strukturformel, sammentrukket strukturformel og stregformel
d. Ligekædet og forgrenet
e. Strukturisomeri

4. Navngive udvalgte organiske forbindelser, herunder:
a. Huske navnene for de ti første ligekædede alkaner
b. Definere og forklare begreberne hovedkæde og sidekæde samt præfiks og suffiks
c. Forklare princippet i nummerering af carbonatomer
d. Anvende flere af suffikserne –an, -en, -yn, -yl, -ol, -al og –on til navngivning af organiske for- bindelser tilhørende forskellige organiske stofklasser
5. Redegøre for egenskaber hos organiske molekyler af betydning for bl.a. smelte- og koge- punkter samt opløselighed i vand, herunder:
a. Massens betydning for smelte- og kogepunktet
b. Betydning af polære funktionelle grupper for smelte- og kogepunktet samt opløseligheden i vand
c. Betydning af intermolekylære kræfter (hydrogenbindinger og London-kræfter) for smelte- og kogepunktet samt opløseligheden i vand
6. Redegøre for forskellen på fuldstændige og ufuldstændige forbrændingsprocesser med organi- ske molekyler.
7. Redegøre for sikkerhedsmæssige overvejelser i forbindelse med at arbejde med stoffer i hjemmet og i laboratorier, herunder kendskab til farepiktogrammers samt H- og P-sætningers betydning.

OBS! Navngivning af alkener er kun gennemgået i de tilfælde hor dobbeltbindingen sidder i den længste carbonkæde

Eksperimentelt
Fremstilling af hånddisinfektionsmiddel

Supplerende: Kort om sundhedskadelige gasser der dannes ved forbrændingsreaktioner, kort om hvordan man kan fremstille og oprense bioethanol


HÆNGEPARTI
udbytteprocent
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Ionforbindelser og koncentrationer

Forløb 3: Ionforbindelser og koncentrationer


1. Redegøre for ioner og ionforbindelser, herunder:
a. Definitioner for en ion og en ionforbindelse
b. Eksempler på ioners biologiske betydning
c. Forskellen på en enatomig ion og en fleratomig ion
d. Hvordan en ionforbindelse dannes
e. Begreberne ionbinding, iongitter og krystalstruktur
f. Hvad der er karakteristisk for ionforbindelsers smelte- og kogepunkter
g. Ioners radius og hvordan den er afhængig af deres elektronstruktur
h. Ioniseringsenergi Ei og elektronaffinitet Eea for et atom og hvordan elektronegativitet afhænger af disse
i. Navngivning
j. Begreberne formelenhed og krystalvand

2. Redegøre for koncentrationer af ioner og ionforbindelser, herunder:
a. Begreberne masseprocent c% m og masse/volumenprocent c% m og deres tilhørende formler
V
b. Hvordan vand kan opløse en ionforbindelse
c. Opskrivning af reaktionsskemaer for en opløselighedsreaktion
d. Hvordan man i praksis fremstiller en opløsning af et salt med en veldefineret koncentration
e. Begrebet formel stofmængdekoncentration c og aktuel stofmængdekoncentration samt deres enheder
f. Sammenhængen mellem formel stofmængdekoncentration, stofmængde og volumen

3. Redegøre for transportprocesser i celler, herunder:
a. Fænomenet diffusion og begrebet koncentrationsgradient
b. Forskellen på passiv og aktiv transport
c. Hvad der kendetegner en semipermeabel membran
d. Hvordan forskellige typer stoffer kan transporteres gennem en semipermeabel membran
e. Sammenhængen mellem stoffers diffusionshastighed og koncentrationsgradientens størrelse
f. Forklare hvordan en natrium-kalium-pumpe virker
g. Fænomenet osmose og begreberne osmotisk tryk og osmolaritet
h. Hvad der kendetegner hhv. isotoniske, hypotoniske og hypertoniske opløsninger

4. Redegøre for opløselighed og udfældning, herunder:
a. Ionforbindelsers opløselighed og hvad den afhænger af
b. Forskellen på et letopløseligt, et tungtopløseligt og et uopløseligt salt
c. Forskellen på en umættet, en mættet og en overmættet opløsning
d. Hvordan en udfældning kan iagttages på makroniveau
e. Hvad der kendetegner en fældningsreaktion
f. Hvordan en fældningsreaktion kan opskrives med formelenheder og som et ionreaktionsskema
g. Begrebet tilskuer-ioner

5. Redegøre for metoden titrering, herunder:
a. Beskrive en titreringsopstilling med korrekt fagsprog for udstyret
b. Funktionen af en indikator, og hvad der kendetegner et ækvivalenspunkt
c. Beregninger efter titrering


7.
f
g. Hvordan en præcis fortynding fremstilles
h. Fortyndingsformlen og hvordan den anvendes


Eksperimentelt arbejde
fældningsrekationer
fældningstitrering, salt i vandmiljø


HÆNBGEPARTI: Exoterm og endoterme reaktioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#5 nitrat i drikkevand/rensning af drikkevan

Forløbet kører sideløbende med redoxreaktioner og i samarbejde med biologi

Indholdet er primært supplerende stof ift. læreplan
Supplerende stof: Drikkevandsrensning og nitrat i miljø. Der samarbejdes med biologi med fokus på N-kredsløb. Det kemiske fokus er på de kemiske reaktioner der er i N-kredsløbet og hvordan man kan måle nitrat i vandprøver
Se sideløbende forløb.

Indgår også i UNESCO uge med fokus på Futures literacy.

6Redegøre for næringssalte og vandmiljø, herunder:



6Redegøre for næringssalte og vandmiljø, herunder:
a. Hvilke grundstoffer planter har brug for, og hvilke der direkte indgår i fotosyntesen
b. Forskellen på makro- og mikronæringsstoffer
c. Hvordan nærings-ionerne ammonium (NH4+) og nitrat (NO3−) opfører sig i jordvæske
d. Negative konsekvenser af nitrat i vandmiljøet
e. Ionbytning som det foregår i nærheden af planters rodzone
f. Hvad negative ioners plantetilgængelighed afhænger af
g. Hvad der sker ved en nitrifikation og en denitrifikation
h. Hvordan phosphat fjernes fra spildevand

Der læses også en artikel om nitrat i drikkevand


Eksperimentelt
ØV nitrat i drikkevand (IGMK)

Elevtid:
4 Videofremlæggelse om ØV nitrat i drikkevand
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
tema næringssalte og vandmiljø 06-09-2024
Videofremlæggelse nitrat i drikkevand 30-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#4 Redoxreaktioner - Når elektroner flyttes

IGMK kap 6
Faglige mål
1. Redegøre for redoxreaktioner, herunder:
a. Hvad det vil sige at et stof hhv. oxideres og reduceres
b. Hvad der kendetegner en delreaktion

2. Redegøre for spændingsrækken og korrosion af metaller, herunder:
a. Forskellen på ædle og uædle metaller
b. Redegøre for hvad spændingsrækken viser
c. Forklare hydrogens placering i spændingsrækken
d. Forklare begrebet korrosion og hvordan det kan undgås
e. Definere begrebet en legering
f. Forklare ideen med processerne forzinkning og forchromning

3. Redegøre for tildeling af oxidationstal, herunder:
a. Definere begrebet oxidationstal
b. Forskellen på en elektrondonor og en elektronacceptor
c. Forklare hvordan oxidationstal tildeles hhv. grundstoffer, en- og fleratomige ioner samt simple molekyler og organiske molekyler
4. Redegøre for afstemning af redoxreaktioner, herunder forklare fremgangsmåden ved afstemning af redoxreaktioner i såvel ikke-vandige som vandige miljøer.

Experimentelt arbejde:
Spændingsrækken
Den kemiske kamæleon

Supplerende stof: Drikkevandsrensning og nitrat i miljø. Der samarbejdes med biologi med fokus på N-kredsløb. Det kemiske fokus er på de kemiske reaktioner der er i N-kredsløbet og hvordan man kan måle nitrat i vandprøver
Se sideløbende forløb.

Indgår også i UNESCO uge med fokus på Futures literacy.

6Redegøre for næringssalte og vandmiljø, herunder:
a. Hvilke grundstoffer planter har brug for, og hvilke der direkte indgår i fotosyntesen
b. Forskellen på makro- og mikronæringsstoffer
c. Hvordan nærings-ionerne ammonium (NH4+) og nitrat (NO3−) opfører sig i jordvæske
d. Negative konsekvenser af nitrat i vandmiljøet
e. Ionbytning som det foregår i nærheden af planters rodzone
f. Hvad negative ioners plantetilgængelighed afhænger af
g. Hvad der sker ved en nitrifikation og en denitrifikation
h. Hvordan phosphat fjernes fra spildevand
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Efterbehandling øv spændingsrækken 21-08-2024
Den kemiske kamæleon (redoxreaktioner 10-09-2024
N-kredsløb m fokus på redoxreaktioner 16-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 Farver og Lambert Beers lov

Faglige mål - Under forløb om redoxreaktioner og nitrat

d. Sammenhængen mellem en genstands absorption af lys og dens farve, herunder begrebet  komplementærfarve
e. Sammenhængen mellem stråling og elektroners excitation

Redegøre for farvede organiske forbindelser, herunder:
A Begreberne konjugerede dobbeltbindinger og delokaliserede elektroner
B Betydningen af chromofore og auxochrome grupper samt aromatiske ringe for farvedannelsen cAzofarvestoffers struktur og anvendelse

Redegøre for spektrofotometri og fortynding, herunder:
a. Hvad der kan bestemmes ved hjælp af metoden spektrofotometri
b. Sammenhængen mellem intensitet af et farvestof og koncentration af et stof ved brug af metoden
c. Begrebet standardkurve
d. Hvordan koncentrationen af et stof i en prøve kan beregnes ved hjælp af forskriften for en standardkurve
e. Hvordan en præcis fortynding fremstilles
f. Fortyndingsformlen og hvordan den anvendes
g. Begrebet fortyndingsrække og hvordan den fremkommer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Læse til test 03-10-2024
upload af testsvar kemi 04-10-2024
videoer 11-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Udvalgte organiske forbindelser

Udvalgte organiske forbindelser (Herunder deres opbygning og  egenskaber)  - Alkaner, alkener, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer og estere (Herunder deres opbygning og  egenskaber og anvendelse)  
1. Redegøre for alkanernes fysiske og kemiske egenskaber, herunder:
a. Hvorfor alkanerne er uopløselige i vand
b. Hvorfor de ligekædede alkaners smelte- og kogepunkt stiger med øget kædelængde
c. Hvad en substitution er og mekanismen for en radikalsubstitution
2. Redegøre for navngivning og egenskaber for alkener  herunder:
a. Hvordan uforgrenede alkener navngives
b. Hvordan forgrenede alkener navngives når dobbeltbindingen  er i den  længste carbonkæde
c. Hvad alkenylgrupper er
d. Hvordan forgrenede alkener  navngives når dobbeltbindingen ikke  er i den længste carbonkæde
e. Hvilke ligheder der er mellem de fysiske egenskaber ved alkaner, alkener
f. Hvad der er karakteristisk ved reaktionstyperne addition, polymerisationsaddition og  elimination
g. Hvordan en kvalitativ test kan påvise tilstedeværelsen af dobbeltbindinger
h. Hvorfor forskellige monomerer egner sig til forskellige typer af plastik

4. Redegøre for navngivning og egenskaber for alkoholer, herunder:
a. Hvordan alkoholer navngives
b. Hvordan det ses om en alkohol er primær, sekundær eller tertiær
c. Hvilken forskel der er på oxidationen af primære-, sekundære- og tertiære alkoholer
5. Redegøre for navngivning og egenskaber for aldehyder og ketoner, herunder:
a. Hvad forskellen er på en oxogruppe og en carbonylgruppe
b. Hvad forskellen er på de funktionelle grupper aldehyd og keton
c. Hvorfor carbonylgruppen er polær
d. Hvordan aldehyder og ketoner kan påvises kvalitativt vha. Bradys reaktion
6. Hvordan aldehyder kan påvises kvalitativt vha. Tollens reaktion

forbindelser med flere funktionelle grupper navngives,  herunder hvordan de enkelte funktionelle grupper prioriteres

8. Redegøre for forskellige typer af isomeri, herunder:
a. Hvad der karakteriserer kædeisomerer, stillingsisomerer og funktionsisomerer
b. Hvordan begreberne cis og trans anvendes ved geometriske isomerer




Eksperimentelt
Substitution og Addition
Tollens
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 Kemiske Ligevægte (VMK kap 2)

KAPITEL 2 – KEMISKE LIGEVÆGTE

Redegøre for hvad en kemisk ligevægt er, herunder:
a. Forskellen på homogene og heterogene ligevægte
b. Forskellen på reversible og irreversible reaktioner
c. Hvad der karakteriserer en dynamisk ligevægt
d. Hvornår følgende pile anvendes: →, ⇄ og ⇌
Redegøre for ligevægtsloven, herunder:
a. Hvordan en reaktionsbrøk opskrives
b. Hvad en ligevægtskonstant er
c. Hvilken sammenhæng der er mellem reaktionsbrøken og ligevægtskonstanten ved ligevægt
d. Hvordan enheden for en reaktionsbrøk bestemmes
e. Hvilke stoffer der udelades ved opskrivning af reaktionsbrøken
f. Hvilken betydning c og o har i Kc og Ko
Redegøre for betydningen af reaktionsbrøkers og ligevægtskonstantens størrelse, herunder:
a. Hvad en ligevægtskonstant der enten er under 0,001 eller over 1000 viser
b. Hvad en ligevægtskonstant som er mellem 0,001 - 1000 viser
c. Hvad det viser, hvis en reaktionsbrøk enten er større eller lavere end ligevægtskonstanten
(d. Hvordan ligevægtskonstanten anvendes til beregning af ligevægtskoncentrationer udelades muligvis)
Redegøre for indgreb i kemiske ligevægte, herunder:
a. Hvilke faktorer der kan ændres ved et indgreb
b. Hvordan Le Chateliers princip anvendes til at forudsige i hvilken retning en kemisk ligevægt forskydes efter et indgreb
c. Hvordan ligevægtsloven anvendes til at forudsige i hvilken retning en kemisk ligevægt  forskydes efter et indgreb

Eksperimentelt arbejde
For skydning af kemisk ligevægt (suppl-mat_vmk-kap2_Eksp_forskydning-af-en-kemisk-ligevgt)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremlæggelser kemi fredag 31/1 31-01-2025
OMLAGT SKR Video Forskydning af ligevægt 17-02-2025
Feedbackark video forskydning af ligevægte 17-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9 Syre-baseligevægte

- Definere en syre og en base
-  Give eksempler på syrer og baser, herunder aminosyrer som har sidekæder med syre- eller
baseegenskaber
Opskrive simple syre-basereaktioner og redegøre for korresponderende syrebasepar
- Redegøre for vands selvionisering og pH-begrebet
- Redegøre for syrers og basers styrke og kunne foretage pH-beregninger
- Redegøre for kolorimetrisk og potentiometrisk syre-basetitrering og dens anvendelse og tilhørende beregninger.
- Redegøre for carboxylsyrers opbygning, fysiske og kemiske egenskaber
- Redegøre for esteres opbygning, fysiske og kemiske egenskaber
- Redegøre for aminer opbygning, fysiske og kemiske egenskaber

Uddybende spørgsmål/fokus ift. syre-baseligevægte:
1. Redegøre for syre-base-reaktioner og vands selvionisering, herunder
a. Hvad der kendetegner en syre og en base
b. Hvad der kendetegner en syre-base-reaktion
c. Hvad der kendetegner vands selvionisering
d. Vands styrkekonstant Kv
e. Forskellen på en sur, en neutral og en basisk opløsning mht. de aktuelle stofmængdekoncentra tioner af oxonium og hydroxid
2. Redegøre for pH- og pOH-begrebet, herunder
a. Hvad pH udtrykker, og hvordan pH beregnes når den aktuelle stofmængdekoncentration  af  oxonium er kendt
b. Hvordan den aktuelle stofmængdekoncentration af oxonium beregnes ud fra pH
c. Hvad pOH udtrykker, og hvordan pOH beregnes når den aktuelle stofmængdekoncentration af  hydroxid er kendt
d. Sammenhængen mellem pH og pOH
e. Hvordan den aktuelle stofmængdekoncentration af hydroxid beregnes ud fra pOH og/eller pH
3. Redegøre for syrers og basers styrke, herunder
a. Deres inddeling i styrkekategorier
b. Definition af styrkekonstanter Ks og Kb for hhv. syrer og baser, og sammenhængen mellem  størrelsen af styrkekonstanten og styrken af syren eller basen.
c. Opskrive ligevægtsudtryk for styrkekonstanter
d. Styrkeeksponenter pKs og pKb for hhv. syrer og baser, og deres sammenhæng med styrkekonstanterne Ks og Kb.
e. Sammenhængen mellem pKs og pKb, og styrkeeksponenternes sammenhæng med pKv
4. Redegøre for pH-beregninger og syre-base-titreringer, herunder
a. Beregning af pH for en opløsning af en stærk syre
b. Beregning af pH for en opløsning af en ikke-stærk syre
c. Ioniseringsgraden for en ikke­stærk syre
d. Beregning af pH for en opløsning af en stærk base
e. Beregning af pH for en opløsning af en ikke-stærk base
f. Forskellen på en potentiometrisk titrering og en kolorimetrisk titrering g. Titreringskurver og tilhørende beregninger for titrering af hhv. en stærk syre og en ikke-stærk syre med en stærk base


Eksperimentelt arbejde hele forløb
Ascorbinsyre i C-vitamin
Fremstilling af sæbe. OBS! Skumtesten blev ikke nået og derfor er efterbehandlingsspm 4 og 5 springet over
TLC analyse på kodimagnyl (hydrolyse af acetylsalicylsyre)
Syntese af Benzoesyre

Uddybende spørgsmål ift. faglige mål til carboxylsyrer, estere, aminer

1. Redegøre for carboxylsyrer, herunder:
a. Den funktionelle gruppe i en carboxylsyre
b. Navngivning af alifatiske og aromatiske carboxylsyrer
c. Begrebet dimerer og hvilken betydning dimerer har for carboxylsyrernes kogepunkter
d. Begrebet resonanshybrid og hvilken betydning det har for carboxylsyrernes syrestyrke
e. Hvordan carboxylsyrer kan omdannes til salte

2. Redegøre for estere, herunder:
a. Den funktionelle gruppe i en ester
b. Fremstilling af estere
c. Navngivning af estere
d. Esteres opløselighed i vand
e. Fremstilling af polyester
f. Reaktionstyperne hydrolyse, forsæbning, kondensation og kondensationspolymerisation


3. Redegøre for aminer, herunder
a. Deres inddeling i primære, sekundære og tertiære aminer
b. Aromatiske og heterocykliske aminer og deres forekomst
c. Navngivning af alifatiske aminer
d. Fysiske egenskaber
e. Baseegenskaber og alkylammonium salte
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
efterbehandling titrering ascorbinsyre 19-03-2025
opgaver carboxylsyrer estere og aminer 21-03-2025
FEJLefterbehandling fremstilling af sæbe 28-03-2025
Øv Fremstilling af sæbe 28-03-2025
Carboxylsyrer estere og aminer FINALE 31-03-2025
TLC Acetylsalicylsyre 02-04-2025
Indhold ascorbinsyre i C-vitamin (s-b titrering) 02-04-2025
træningsopgaver til Test d 23/4 kemi syrer/baser 22-04-2025
Kemi test 23.4.25 23-04-2025
efterbehandling syntese af benzoesyre 07-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10 Reaktionshastighed

Faglige mål:

1. Redegøre for reaktionshastighed, herunder
a. b. Hvordan gennemsnitlig- og øjeblikkelig reaktionshastighed defineres og beregnes
Hvordan reaktionshastighed kan bestemmes eksperimentelt

3. Redegøre for faktorer der kan påvirke reaktionshastigheden, herunder
a. Hvordan reaktanternes aktuelle stofmængdekoncentration påvirker reaktionshastigheden
b. Hvordan reaktanternes overfladeareal påvirker reaktionshastigheden
c. Hvordan temperaturen påvirker reaktionshastigheden
d. Hvordan tilstedeværelse af en katalysator (herunder et enzym) påvirker reaktionshastigheden
e. Hvordan tilstedeværelse af en inhibitor påvirker reaktionshastigheden

Eksperimentelt arbejde
Opløsning af Treo (eget forsøgsdesign, kontrolleret forsøg)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer