Holdet 3w BT (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2026/27
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e) Katie Lin Pedersen
Hold 2023 BT w (1w BT, 1w BT øv, 2w BT, 2w BT øv, 3w BT, 3w BT øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Cellens biologi og kemi
Titel 2 Forløb#2 Mikrobiel vækst og produktion af bioethan
Titel 3 Forløb#3 Proteiner og enzymer
Titel 4 Forløb#4 Probiotika og yoghurt
Titel 5 Forløb#0 Links download hvis muligt før eksamen
Titel 6 Forløb#5 Ligevægte i biologiske systemer
Titel 7 Forløb#6 Syrer og baser i biologiske systemer
Titel 8 Forløb#7 Nervesystemet og lægemidler
Titel 9 Forløb#8 Information i DNA og retsgenetik
Titel 10 #9 Hvordan påvirker vores hverdag luften og vandet
Titel 11 Forløb#10 Bæredygtig fødevareproduktion
Titel 12 Forløb#11 Organisk kemi - det levendes kemi
Titel 13 Forløb#12 Hvordan få vi energi af at spise glukose
Titel 14 Forløb#13: Reaktionshastighed og enzymkinetik
Titel 15 Forløb#14 - Immunologi
Titel 16 Forløb#19 Hormoner og hormonforstyrrende stoffer
Titel 17 Forløb### Materialer
Titel 18 Forløb#20 EKSAMENSINFO
Titel 19 Tilladte links
Titel 20 Forløb#17 Immunologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Cellens biologi og kemi

Case: Hvordan er celler opbygget og hvordan udnytter vi denne viden til at oprense DNA til videre analyse?

I dette forløb ser vi på hvordan celler er opbygget og hvordan de inddeles efter særlige funktioner og karakteristika. Dette undersøges både med biologiske og kemiske briller. Denne viden gør det bl.a. muligt at udvikle og anvende metoder til at oprense DNA og I skal  forsøge oprense jeres EGET DNA! DNA anvendes fx i forbindelse med faderskabsbestemmelse, nedarvningsmønstre for sygdomme og sygdomsscreening, evolutionsforskning, retsmedicin og meget mere
Senere i forløbet ses der på membranprocesser der er essentielle for cellers funktion, da disse regulerer hvad der kommer ind og ud af cellen. I forlængelse af dette skal I udføre forsøg med osmose i kartofler der illustrerer hvordan vand transporteres ind/ud af cellen


Kernestof
Opbygning af pro- og eukaryote celler
Opbygning af Nukleinsyrer (kun overfladisk om DNA i denne omgang (fokus på H-bindinger og ladninger. Senere RNA)
Membranprocesser og transportproteiner
Opbygning og egenskaber uorganiske forbindelser. Herunder molekyler ( ioner og ionforbindelser tages i 3g i forløb med miljø og miljøteknologi)
Kemiske bindingstyper (intramolekylær – elektronparbindinger, intermolekylære – ion-dipol, H-bindinger (stærkeste og særlig udgave af dipol, øvrige dipol-dipol, londonbindinger)

Eksperimentelt arbejde
Oprensning af (eget) DNA
Osmose i kartofler

Fokus/Faglig mål
At kunne forklare hvilken ladning en simpel ion (fra en hovedgruppe) får med inddragelse af placering i dps og ædelgasregel (oktet/dubletregel)
At kunne forklare hvad en ionforbindelse består af
At kunne forklare hvad en ionbinding er
At kunne forklare hvad en formelenhed er samt opskrive den for simple ionforbindelser
At kunne navngive simple ionforbindelser
At kunne opskrive opløsningsreaktioner inkl. tilstandsformer


Bogens figurer
Alle bogens figurer samt supplerende materiale:

https://nucleus.dk/boeger/trykte-boeger/bioteknologi-a-bind-1-89-detaljer

https://nucleus.dk/boeger/trykte-boeger/bioteknologi-a-bind-2-detaljer

https://nucleus.dk/boeger/trykte-boeger/bioteknologi-a-bind-3-detaljer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Mikrobiel vækst og produktion af bioethan

Mikrobiel vækst og produktion af bioethanol

Mikroorganiskmer kan bidrage til produktion af CO2-neutrale brændstoffer som fx bioethanol.
Ved at se nærmere på hvordan og under hvilke forhold mikroorganismer deler sig, kan produktionen af fx bioethanol optimeres. I dette forløb samarbejdes der også med matematik, for at få en mere dybdegående forståelse af de matematiske modeller der kan beskrive vækst. I forløbet arbejdes der med mængdeberegninger, der gør det muligt at beregne hvor stort et udbytte man forventer at få, som kan sammenholdes med det praktiske udbytte

okusfunkter/faglige mål
1. Kende til størrelsen af mikroorganismers samlede biomasse og kende til eksempler på mikroorganismers bioteknologiske anvendelse.

2. Forklare hvordan man fremstiller en flydende cellekultur, samt hvordan mikroorganismer vokser og formerer sig. Følgende begreber, processer og metoder er relevante at kunne anvende og forklare:

Binær fission hos prokaryoter
Knopskydning hos gærceller
Eksponentiel vækst
Logistisk vækst
Eksempler op vækstfaktorer og deres betydning
Nølefase
Eksponentiel fase
Stationær fase
Dødsfase
Generationstid
3. Forklare hvordan antallet af mikroorganismer i en cellekultur bestemmes, herunder metoden spektrofotometri. Følgende begreber og metoder er relevante at kunne anvende og forklare:

Pladespredning
Fortyndigsrække
Lysintentitet
Absobans
Optisk densitet

4. Forklare om baggrunden for produktion af bioethanol. Følgende er relevant at kunne forklare eller opskrive:
a) Sammenhængen mellem afbrænding af fossile brændstoffer og global opvarmning
b) Reaktionsskemaer for fotosyntese, aerobe forbrændinger og gæringer
c) Forklare hvorfor bioethanol anses for at være CO2-neutralt
d) Forklare hvilke udgangsstoffer der anvendes til første generation af bioethanol
e) Forklare hvilke udgangsstoffer der anvendes til anden generation af bioethanol

5. Anvende stofmængdeberegninger. Følgende begreber er relevante at kunne forklare og anvende:
Formelmasse
Molekylmasse
stofmængde (n)
enheden mol
Avogadros konstant (NA)
molarmasse (M)
sammenhængen mellem masse, stofmængde og molarmasse


Eksperimentelt arbejde
Måling af vækst af E. coli
Vækstbetingelser (gær) og fermenteringsteknologi

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
spørgsmål pp biotek 08-01-2024
efterbehandling vækstforsøg 25-01-2024
Måling af vækst af E. coli 03-02-2024
efterbehandling gærforsøg 26-02-2024
Træne opgaver til test 05-03-2024
test 07-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Proteiner og enzymer

Faglig mål/fokus

• Komme med eksempler på forekomst og funktioner af proteiner
• Forklare hvordan aminosyrer er opbygget, herunder at kunne definere og forklare begreberne:
o Aminogruppe
o Carboxylgruppe
o Amfoion
o Sidekæde samt betegnelse "-R”
o Forskellen på polære og upolære sidekæder samt elektrisk ladede sidekæde
o Peptidbinding
o Kondensationsreaktion
• Forklare hvordan et protein er opbygget, herunder at kunne definere og forklare begreberne
o Polypeptid
o N-terminal og C-terminal
o Primærstruktur (+ bindingstyper=
o Disulfidbinding (svovlbro)
o Sekundærstruktur (+ bindingstyper=
o α-helix og β-foldeblad
o Tertiærstruktur (+bindingstyper)
o Kvarternærstrukur (+bindingstyper)
• Forklare egenskaber og struktur af enzymer, herunder at kunne definere og forklare begreberne
o Katalysatorer
o Specifikke
o Endelsen ”-ase”
o Cofaktorer
o Apoenzym
o Holoenzym
o Prostetisk gruppe
• Forklare enzymers virkemåde, herunder at kunne definere og forklare begreberne
o 3-D struktur
o Aktivt center
o Substrat og porukt
o Enzym-substrat-kompleks
o Induced fit
o Hydrolyse
o Aktiveringsenergi
• Redegøre for årsager til og konsekvenser af lactoseintolerans, samt hvordan man kan løse probelmet bioteknologisk
• Redegøre for faktorer af betydning for proteiners og enzymers reaktionshastighed og denaturering


Eksperimentelt arbejde
Bromelin i ananas

Suplerende:
Kort om laktoseintolerans

træning af eksamensopgaver
Alle bogens figurer samt supplerende materiale:

https://nucleus.dk/boeger/trykte-boeger/bioteknologi-a-bind-1-89-detaljer

https://nucleus.dk/boeger/trykte-boeger/bioteknologi-a-bind-2-detaljer

https://nucleus.dk/boeger/trykte-boeger/bioteknologi-a-bind-3-detaljer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Probiotika og yoghurt

Baseret på siderne 131-150

Kernestof/faglige mål

1. Kende til betydningen af mikroorganismer for menneskets sundhed. Følgende begreber er relevante at kunne anvende og forklare:
a) Probiotika
b) Slimhinder
c) Mikroflora/Mikrobiota

2. Kende til menneskets fordøjelsessystem og kunne forklare om dioxygens betydning som vækstfaktor for mikroorganismer i relation til fordøjelsessystemet. Følgende begreber er relevante at kunne anvende og forklare:
a) Fordøjelsessystemet set som et økosystem
b) Obligat aerobe mikroorganismer
c) Fakultativt anaerobe mikroorganismer
d) Obligat anaerobe mikroorganismer

3. Kende til syre-base-kemi og udføre simple stofmængde- og pH-beregninger med syrer og baser. Følgende begreber relevante at kunne anvende og forklare:
a) Definition af en syre og en base
b) Hydron, oxonium og hydroxid
c) Formel stofmængdekoncentration (c)
d) Enheden molær (M)
e) Sammenhængen mellem formel stofmængdekoncentration, stofmængde og volumen
f) Aktuel stofmængdekoncentration og brug af kantede parenteser
g) Syrestyrke og basestyrke (stærke og ikke-stærke syrer/baser)
h) Korresponderende syre-basepar
i) Amfolyt
j) Vands ionprodukt
k) Definition af pH
l) Relationen mellem pH og henholdsvis sure, neutrale og basiske opløsninger

4. Forklare om levevilkår i fordøjelsessystemets mikro-økosystemer. Følgende er relevant at kunne forklare og diskutere:
a) Levevilkår for mikroorganismer i hhv. mundhulen, mavesækken, tyndtarmen, tyktarmen og endetarmen, herunder brug af begrebet artsdiversitet
b) Forekomst af probiotika i fordøjelsessystemet og årsag til lokalisering
c) Hvilke stoffer som probiotika producerer, der anses for at være sundhedsfremmende
d) Hvilke forhold der kan fremme en sund mikroflora/mikrobiota i tarmen




5. Redegøre for yoghurtproduktion. Følgende er relevant at kunne redegøre for, forklare eller diskutere:
a) Udvikling i den globale mængde af produceret yoghurt
b) Forskellige metoder til varmebehandling af mælk
c) Forskellige arter af mælkesyrebakterier og betydningen af deres temperaturoptimum
d) Reaktionsskemaer der kan vise lactoses omdannelse til mælkesyre (lactat)
e) Sammenhængen mellem produktion af mælkesyre og pH i forbindelse med fremstilling af yoghurt
f) Hvorfor mælkesyrebakteriers vækst hæmmes ved lav pH
g) Årsager til yoghurts tekstur, herunder begrebet miceller

Eksperimentelt arbejde:
Produktion af yoghurt

Supplerende:
• Fordøjelsessystemet
• Probiotika, tarmflora
• Yoghurtproduktion

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Træning skr forklaring af beregninger 03-05-2024
Yoghurt figurtræning 20-05-2024
Feedback på opgave med yoghurt figurer 21-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#0 Links download hvis muligt før eksamen

Bind 1 figurer https://www.nucleus.dk/component/productfiguremanager//figuregroup/47

Bind 2 figurer https://www.nucleus.dk/component/productfiguremanager//figuregroup/56

Bind 3 figurer https://www.nucleus.dk/component/productfiguremanager//figuregroup/61

Eksperimentelle metoder i bioteknologi -Suplerende materiale
https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/eksperimentelt_arbejde/#1516016845796-610a9b1c-64c2 og https://dnalc.cshl.edu/resources/animations/
Gælder også under-links til de enkelte metoder

Puffere https://www.youtube.com/watch?v=NAvm433_0ks
Fordelingsligevægte https://www.youtube.com/watch?v=ugImi_s6rFw
kønsbunden nedarvning https://www.youtube.com/watch?v=3KsIJEwk9l4

PCR qPCR https://www.youtube.com/watch?v=rpLSvEbOmqc
transposoner https://www.youtube.com/watch?v=JEBuiImSY2s&t=1s


Na+/K+ pumpe https://www.youtube.com/watch?v=xweYA-IJTqs&t=42s
Na+/K+ pumpe og aktionspotentiale https://www.youtube.com/watch?v=xf3KmvzIgRo
aktionspotentiale https://www.youtube.com/watch?v=FEHNIELPb0s

Titrering simulering http://icv-au.vlabs.ac.in/inorganic-chemistry/Acid_Base_Titration/experiment.html
TLC https://www.youtube.com/watch?v=QCzpcuCGv2o


interaktiv meiose https://www.labxchange.org/library/items/lb:LabXchange:37f58b9c:lx_simulation:1?fullscreen=true
Meiose https://www.youtube.com/watch?v=kQu6Yfrr6j0
DNA replikation https://www.youtube.com/watch?v=TNKWgcFPHqw

Forløb/opgaver/teori inden for retsgenetik https://www.dataekspeditioner.dk/2023/11/21/information-i-dna-bioteknologi-a-tema/

Tjek af primer egenskaber https://www.thermofisher.com/dk/en/home/brands/thermo-scientific/molecular-biology/molecular-biology-learning-center/molecular-biology-resource-library/thermo-scientific-web-tools/multiple-primer-analyzer.html

proteinsyntese https://www.youtube.com/watch?v=0G1kHAwHuWg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#5 Ligevægte i biologiske systemer

Baseret på kapitel 3 side 63-76 i bioteknologi A bind 2
Faglige mål efter kapitel 3 Ligevægte i biologiske systemer som omhandler homogene ligevægte,
• At kunne redegøre for om en kemisk reaktion er reversibel eller irreversibel
• At kunne forklare hvad dynamisk ligevægt er
• At kunne opskrive Ligevægtsloven og reaktionsbrøker
• At kunne forklare hvad ligevægtskonstanten er samt hvilken betydning størrelsen af ligevægtskonstanten har for ligevægten
• At kunne anvende størrelsen af en reaktionsbrøk til at vurdere om der er ligevægt, og dels til at beregne aktuelle stofmængdekoncentrationer ved ligevægt
• At kunne forklare hvordan effekten af et indgreb i en kemisk ligevægt dels kan forudsiges ud fra Le Chateliers princip og dels ud fra størrelsen af reaktionsbrøken.
• At kunne forklare hvordan ændring af stofmængdekoncentration og temperatur forskyder en kemisk ligevægt
Vigtige begreber: Reversibel/irreversible reaktioner, Dynamisk ligevægt, ligevægtslov, reaktionsbrøk Y, ligevægtskonstant Kc, indgreb i ligevægt, Le Chateliers princip

Eksperimentelt:
ØV Forskydning-af-en-kemisk-ligevaegt - Obs. Har ikke lært om fældningsreaktioner og redox endnu, derfor kan det ikke forventes at dette kan forstås I dybden. De får reaktionen forklaret kort og overfladisk, men vi må samle op senere
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Efterbehandling indgreb i ligevægte 23-08-2024
Opsamlingsopgaver på forløb ligevægte 28-08-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#6 Syrer og baser i biologiske systemer

Syrer og baser i biologiske systemer (som en del af optakt til SRO)

Faglige mål/Fokus

- Definere en syre og en base
-  Give eksempler på syrer og baser, herunder aminosyrer som har sidekæder med syre- eller
baseegenskaber
- Redegøre for vands selvionisering og pH-begrebet
- Redegøre for syrers og basers styrke og kunne foretage pH-beregninger
- Forklare hvordan pH kan reguleres ved hjælp af puffersystemer og kende til biologiske
puffersystemer og deres betydning
- At kunne aflæse og anvende et Bjerrumdiagram til at undersøge forholdet mellem en syre og dens korresponderende base ved en given pH

- Redegøre for hvad en fordelingsligevægt er, og hvad værdien af P/logP viser
- Kunne forklare  hvilken betydning det har for fordelingsligevægten, hvis lægemidlet har syre-baseegenskaber,
og hvad værdien af D/logD viser

- At kunne redegøre for hvad lys er, og hvad der gør at en genstand har en farve
- At kunne redegøre for hvad der er karakteristisk for strukturen af hhv. organiske og uorganiske farvede kemiske
forbindelser
- At kunne redegøre for princippet i metoden spektrofotometri og give eksempler på metodens anvendelse

- Redegøre for titrering og dens anvendelse, herunder skal du kunne foretage beregninger på (Laves senere!)Eksperimentelt arbejde
Hydrolyse af Acetylsalicylsyre (del af SRO)
Potentiometrisk Syre-basetitrering – Indhold af ascorbinsyre i C-vitamin tablet (blev dog udført senere under næste forløb med nervesystem og lægemidler - Blev udskudt pga tidspres op til SRO)

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
elevtidskreditering for planlægning af undervisnin 02-09-2024
Skr opgave syrer og baser 15-09-2024
Biotek TEST SVAR PDF 09-10-2024
Spektrofotometrisk måling af ASA/SA 13-11-2024
forarbejde og efterbehandling titrering 05-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#7 Nervesystemet og lægemidler

Forløb 7: Nervesystemet og lægemidler

Hvordan nervesystemet er opdelt, og hvilken funktion de forskellige dele af nervesystemet har
Hvordan et neuron er opbygget, og hvilken funktion de forskellige strukturer i neuronet har
Hvilke forskellige typer af hjælpeceller der findes i nervesystemet og deres overordnede funktion
Hvordan blod-hjerne-barrieren er opbygget og betydningen af blod-hjerne-barrieren
Hvordan en nerveimpuls dannes, sendes videre, og hvad aktionspotetialet er
Hvordan synapsen er opbygget, og hvad funktionen af transmitterstoffer er
Hvordan forskellige typer af neuroreceptorer helt overordnet er opbygget og fungerer
Hvilke områder hjernen kan opdeles i og den helt overordnede funktion af områderne
Tilfælde hvor der kan være tale om en ubalance i nervesystemet = supplerende stof s 233-234
Hvad smerte er, og hvordan smerte kan behandles =Supplerende stof 234-237

Kap 9 lægemidler
Lipinskis regler og hvorfor de fleste lægemidler opfylder disse (udvikling af lægemidler= supplerende stof)
Hvilke stofklasser der er hydrogenbindingsdonorer, og hvilke der er hydrogenbindingsacceptorer (udvikling af lægemidler= supplerende stof)
Hvordan acetylsalicylsyre kan syntetiseres, oprenses og påvises (syntese af lægemidler=supplerende stof)
Hvordan acetylsalicylsyre virker i kroppen
Hvad en fordelingsligevægt er, og hvad værdien af P viser
Hvilken betydning det har for fordelingsligevægten, hvis lægemidlet har syre-baseegenskaber, og hvad værdien af D viser
Hvordan metoden TLC anvendes til separere stoffer, som kvalitativt kan bruges til at identificere stoffer (herunder beregninger af Rf-værdier til kvantificerring og sammenligning af polaritet

Eksperimentelt arbejde:
Fordelingsligevægt for salicylsyre
TLC med Acetylsalicylsyre i kodimagnyl
Potentiometriks syre-basetitrering blev udført i dette forløb, men hører til forrige forløb med syre-baseligevægte i biologiske systemer

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
forarbejde fordelingsligevægt 30-09-2024
Læse til test 08-10-2024
biotek opgaver 06-11-2024
Opgaver om smerte 08-11-2024
lægemidler 25-11-2024
Fordelingsligevægt salicylsyre 16-12-2024
Test i fordelingsligevægte + syrebasetitrering 12-01-2025
repetitionstest bioteknologi 13.1.25 13-01-2025
TLC acetylsalicylsyre i kodimagnyl 20-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#8 Information i DNA og retsgenetik

Kernestof:
DNAs opbygning
Meiose
DNA-replikation
Oprensning af DNA
PCR
Gelelektroforese
Proteinsynte
Mutationer og genetisk variation
Genetiske grundbegreber
Mendels 1. lov, krydsningsskemaer
Nedarvningsmekanismer (autosomal dominant/recessiv, kønsbunden) og stamtræsanalyse
Nedarvning af flere gener, Mendels 2. lov + krydsningsskema
Genregulering (niveauer: epigenetisk, transskription, alternativ plejning, posttranslationel)

Bioinformatik:
Hvad bioinfmatik er og eksempler på hvad det kan anvendes til (fx metagenomundersøgelse, miljøundersøgelse, eDNA metabarcoding, mikrobiotaundersøgelse, personlig medicin))
Biologiske sekvenser der anvendes i bioinformatik
alignments
Metoder der anvendes i bioinformatik (Sanger sekventering, Shot gun sekventering, SNP-chip, qPCR)


Eksperimentelt:
Øv Hvem har efterladt DNA? (Gelelektroforese)
Øv Bønner og evolution med eget forsøgsdesign og fokus på videnskabelig metode
PV92 - Alu-transposon - Ikke lavet men laves evt senere hvis der er tid - I stedet laves i dette forløb in silico PCR og gelelctroforese på PV92

Supplerende:
Omkring DNA replikation i dybden indgår yderligere følgende begreber fra en video: Leading strand/lagging strand, okazakifragmenter, exoncklease, semikonservativ replikation.
epistasi + krydsningsskemaer
Fra dataekspeditioner.dk
DNA-profiler og genetiske fingeraftryk - STR
Primerdesign
Genome wide association studies til undersøgelse af gener bag fænotype
Fra DNA til forudsigelse af fysiske træk (vha machine learning) - Ikke nået
Løsning af kriminalsager - Ikke nået
qPCR, SNP-chip)
eDNA i miljøundersøgelse og metagenomundersøgelse

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øv hvem har efterladt DNA (gelelktroforese) 05-02-2025
Skr opgave str 05-02-2025
Skriftlig opgave STR TORSDAG 2. modul 06-02-2025
Bønneforsøg - mutationer, genetisk var, og evoluti 25-03-2025
Efterbehandling bønneforsøg med fokus på dataanaly 26-03-2025
Træningsopgaver krydsningsskema+stamtræ 28-03-2025
Biotek forklaring af figurer genregulering 02-04-2025
opgaver om sekventering og qPCR 07-05-2025
Video eksamensspørgsmål PV92 in silico 07-05-2025
Test i forløb d 15/5 14-05-2025
Biotek Test 15.5.25 15-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 #9 Hvordan påvirker vores hverdag luften og vandet

Forløb 9: Hvordan påvirker vores hverdag luften og vandet omkring os? (MILJØ OG MILJØTEKNOLOGI)

Kernestof
Uorganisk kemi
Ionforbindelser opbygning og egenskaber (herunder Fældningsreaktioner) (tema spildevandsrensning)

Redoxreaktioner
herunder anvendelser af oxidationstal (tema ren luft, rent vand)

Arbejdsformer ogsærlig fokus
Brug af AI som støtte, herunder muligheder og begrænsninger

Eksperimentelt arbejde
Fældningsreaktioner (herunder med jern(II)sulfat + nonoxal)
suppl-mat_igmk-kap4-Opløselighedogudfældningafsalte_v1
IGMK

Fremstilling af jern(II)sulfat ( rep mængdeberegninger)
Kap2-BiotekA-2_Oevelse-Fremstilling-af-jern2+sulfat_v1

Spektrofotometrisk bestemmelse af nitrat
(rep. Spektrofotometri og Lambert Beer) suppl-mat_igmk-kap4-Bestemmelseafindholdetafnitratidrikkevand_v1
IGMK

Mangans oxidationstrin - Den kemiske kamæleon
(Mn(II) oxideres til Mn(IV) i vandværker
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
ioner, ionforbindelser og reaktioner 21-08-2025
Journal forsøgsdesign fældningsreaktion (gruppe) 02-09-2025
Metaafsnit brug af AI (individuel) 02-09-2025
Øvelsesvejledning Den kemiske kamæleon (med AI) 09-09-2025
Journal Fremstilling af jern(II)sulfat INDIVIDUEL 11-09-2025
journal phosphat 18-09-2025
Eksamensspørgsmål (OMLAGT) 25-09-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#10 Bæredygtig fødevareproduktion

Hvordan hænger den mad, vi spiser, sammen med energistrømme, biodiversitet og de biokemiske processer, der holder livet i gang – og kan vi producere fødevarer uden at ødelægge naturen?

Økologiske grundbegreber:
energistrømme og produktion
eksempler på sampil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, biodiversitet

Forædling af planter i forbindelse med fødevareproduktion
klassisk forædling vs. mutationsforædling (inkl. TILLING) vs transformation med Agrobacterium tumefaciens vs CRISPR

Biologisk funktion af carbohydrater
Biokemiske processer: Fotosyntesens overordnede delprocesser

Eksperimentelt arbejde:

CRISPR - Out of the blue (insertion af stopkodon i lacZ genet i E. coli)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#11 Organisk kemi - det levendes kemi

1. Carbonhydrider
Hvad: Opbygning af mættede (alkaner) og umættede (alkener, alkyner) carbonhydrider. I
Egenskaber: Upolære, energirige, lav reaktivitet (alkaner), højere reaktivitet ved dobbelt-/tripelbindinger.
Biologisk relevans: Dobbeltbindingers placering og geometri påvirker fedtsyrers smeltepunkt og funktion i cellemembraner. -->cis/trans-isomeri og E/Z-geometri.
Eksempler: Lipider, fedtsyrer, cholesterol.

2. Aromatiske forbindelser
Hvad: Struktur med delokaliserede "dobbeltbindinger" i ringform (fx benzen).
Egenskaber: Stabilitet pga. resonans, plan struktur, mulighed for substitution.
Biologisk relevans: Aromatiske grupper findes i mange lægemidler og signalmolekyler.
Eksempler: ASA (acetylsalicylsyre), SA (salicylsyre), neurotransmittere.

3. Hydroxyforbindelser og alkoholer
Hvad: Indeholder én eller flere hydroxygrupper (-OH).
Egenskaber: Polære, kan danne hydrogenbindinger. Oxidation → aldehyd/keton/syre. Kondensation med carboxylsyre → ester.
Biologisk relevans: Hydroxygrupper er vigtige i lipider, steroider, vitaminer og DNA-oprensning.
Eksempler: Cholesterol, fosfolipider, glycerol.

4. Carboxylsyrer og estere
Hvad: Carboxylsyrer (-COOH) og estere (-COOR) dannes ved kondensation.
Egenskaber: Syrer er polære og kan afgive H⁺; estere er mindre polære og har karakteristisk lugt.Kondensation: alkohol + syre → ester. Hydrolyse: ester → alkohol + syre.
Biologisk relevans: Esterbindinger i lipider og hydrolyse i fordøjelse og fermentering.
Eksempler: Triglycerider, fedtsyrer, yoghurtproduktion, ASA → salicylsyre + eddikesyre.

5. Aldehyder og ketoner
Hvad: Indeholder carbonylgruppe (C=O); aldehyder er den placeret edestillet sammen med et H, ketoner midt i kæden.
Egenskaber: Polære, reaktive, kan deltage kondensation med OH-grupper → glykosidbindinger.
Biologisk relevans: Findes i kulhydrater og intermediære metabolitter.
Eksempler: Glucose (aldehyd), fructose (keton), polysakkarider.

6. Aminer og amider
Hvad: Aminer indeholder -NH₂ eller substituerede varianter; amider har -CONH₂.
Egenskaber: Aminer er basiske og kan danne hydrogenbindinger; amider er stabile og mindre basiske. Kondensation: amin + syre → amid (peptidbinding).
Biologisk relevans: Aminer i neurotransmittere og amider i proteiner og lægemidler.
Eksempler: Aminosyrer, peptider, morfin, proteiner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#12 Hvordan få vi energi af at spise glukose

Forløb 12 Hvordan få vi energi af at spise glukose (carbohydraternes intermediære stofskifte)

Carbohydraterne intermediære stofskifte =d e biokemiske processer, der foregår mellem optagelsen carbohydraterne og deres endelige omsætning til energi (ATP), lagring eller opbygning af andre molekyler.

Respiration og Gæring er de centrale processer hvor vi dykker mere ned delprocesserne

Der skelnes mellem respirationsprocesser, hvor der indgår en ekstern elektronacceptor i reaktionen, og gæringsprocesser, hvor det ikke er tilfældet.

I forbindelse med carbohydraternes intermediære stofskifte skal delprocesser i glycolyse, alkoholgæring, citronsyrecyklus og elektrontransportkæde
kunne identificeres. Endvidere indgår kendskab til cofaktorernes roller, herunder ATP, NAD+ og FAD,
coenzym-A.


Faglige mål/fokuspunkter
Hvilke forskellige typer af carbohydrater der findes, og hvordan de er opbygget
Hvordan forskellige typer af carbohydrater kan påvises kemisk
Kunne redegøre for formålet med respirationens delprocesser (glykolyse, ecitratcyklus,lektrontransportkæde, oxidativ phospholrylering)
Kunne redegøre for gæringsprocessen
Kunne forklare hvordan respiration og gæring adskiller sig fra hinanden mht  reaktionsforhold, reaktanter og produkter, herunder forskel i ATP dannelse
Kunne identificere delprocesser i glycolyse, alkoholgæring, citronsyrecyklus og elektrontransportkæde
Have kendskab til cofaktorernes roller, herunder ATP, NAD+ og FAD, coenzym-A.


Vigtige begreber
Carbohydrat
Simple carbohydrater
Komplekse carbohydrater
Monosaccharider
Disaccharider
Oligosaccharider
Polysaccharider
Aldose
Ketose
Fisher-projektion
D- og L-carbohydrater
Haworth-projektion
a- og b-form
Fehlings prøve (test for aldehyd)
2,4-DNPH (test for aldehyd)

respiration
glykolyse
citratcyklus
elektrontransportkæde
oxidativ phosphorylering
ATP, NAD+ og FAD, coenzym-A

ethanolgæring, laktatgæring

Eksperimentelt arbejde:
Påvisning af pyruvat (gæring. 2,4-DNPH)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb#13: Reaktionshastighed og enzymkinetik

Hvordan og hvor hurtigt kan enzymer som laktase spalte laktose og katalase spalte hydrogenperoxid og hvilken biologisk og bioteknologisk betydning har dette?

Dette finder vi ud af ved at anvende viden om reaktionshastigheder og enzymkinetik

Kernestof

Reaktionshastighed
- gennemsnitlig og øjeblikkelig
- Faktorer der påvirker reaktionshastighed
- Ændring af potentiel energi i reaktionsforløb, herunder betydning af aktiveringsenergi (energiprofil)

Enzymkatalyserede reaktioner
- Hvordan de påvirker aktiveringsenergi og reaktionshastighed
- Hvordan faktorer som temperatur, pH og tilstedeværelse af inhibitorer påvirker enzymaktiviteten
- hvad forskellen på reversible og irreversible inhibitorer er
- Hvad der kendetegner hhv. kompetitive og non-kompetetive inhibitorer
- Hvilken sammenhæng der er mellem størrelsen af inhibitorkonstanten og evne til at binde enzymet


MM kinetik
- bestemmelse af vmax og km ud fra MM plot og Lineweaver-burkplot
inhibitorers (kompetittiv/non-kompetititve) indflydelse på MM plot (og dermed Vmax og Km)

Der lægges ekstra fokus på træning af følgende eksamensopgaver (der ofte kommer til eksamen):
- Eftervisning af MM kinetik og bestemmelse af KM og Vmax


Eksperimentelt
Evt. faktorer der påvirker reaktionshastighed hvis der er tid (det blev der ikke)


ØV kinetisk undersøgelse af laktase eller katalase

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Test i dobbeltmodul 23-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#14 - Immunologi

Antibiotika og antibiotikaresistens
- Typer af antibiotika
- hvordan resistens mod antibiotika opstår
- Hvordan man kan teste for antibiotikaresistens

Immunsystemets opbygning og funktion
- uspecifikke vs. specifikke immunforsvar
- Antistoffer og antigen-genkendelse

Virus opbygning og formering + immunforsvarets reaktion på infektion med virus

Immunologiske analysemetoder - Immunoassays
-  ELISA
- Western blotting

Eksperimentelt arbejde
-  Test af antibiotikaresistens
- Identifikation af slangegift (Fight the bite) (indirekte ELISA, test for toksin/antigen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forløb#19 Hormoner og hormonforstyrrende stoffer

Hvad er hormoner og hvordan påvirker hormonforstyrrende stoffer kroppen

Indhold:
• Kap 3 Hormoners funktion og signalveje (fokus på steroidhormnoner)
o Endokrine kirtler og hormonproduktion
o Feedbackmekanismer og homeostase
o Steroidhormoners virkemåde

• Kap 4 Forplantning og kønshormoner
o Kønnet formering
Manden + kønshormoner
Kvinden + kønshormoner
ægløsnings- og graviditetstest
fosterdiagnostik

• Kap 5 Økotoksikologi – Hormonforstyrrende stoffer
Påvirkning af hormonbalance
Konsekvenser
Faglige mål
Kap 3
• Kunne redegøre for hvad hormoner er, hvor de dannes i kroppen og hvordan hormonniveauet reguleres.
• kunne forklare feedback-mekanismer og give eksempler på hormoner der reguleres på denne måde.
• Nævne de tre overordnede grupper af hormoner og give eksempler fra hver gruppe.
• kunne forklare steroidhormoners virkemåde (figur 100).
Kap 4
• kunne redegøre for hormonerne der styrer hhv. mænds og kvinders fertilitet, hvor hormonerne produceres og hvordan de reguleres gennem feedbackmekanismer (figur 110).
• Kunne redegøre for en sædcelles opbygning og forklare hvordan de overordnede kønshormoner stimulerer testiklernes produktion af sædceller (figur 113).
• kunne gennemgå østrogenproduktionen i æggestokkene (figur 119) og menstruationscyklus trin for trin (figur 121).
• Hormonvariationer under graviditet (figur 125) og hvordan en graviditetstest fungerer (figur 126)
Kap 5
• Betydningen af udvalgte kemiske forbindelsers opløselighed i forhold til hvordan de optages, ophobes, omsættes og udskilles
• Hvordan nogle miljøfremmede stoffer kan være hormonforstyrrende
• Hvordan hormonforstyrrende stoffer kan indvirke på stofskiftet, hjerne- og kønsudviklingen samt fertiliteten hos dyr og mennesker



Vigtige begreber:
Kap 3 Hormoner
Hormoner, endokrin kritel, homeostase, positiv/negativ feedback, endokrin/parakrin/autokrin signalering, målcelle, peptidhormon, aminosyrederivat, steroidhormon, cholesterol, receptor-hormonkompleks, hormonregulerende elementer (HRE), HPA-akse

Kap 4 Forplantning og fosterdiagnostik
Kønnet/ukønnet formering, fertilitet, sekundære kønskarakterer, hypothalamus, hypofyse, GnRH, LH, FSH, Testosterodn, Leydigcelle, Sertolicelle, Androgenbindende protein (ABP), Blod-testikel-barriere, sædcelle, Akrosom, Æggestok, Østrogen, Progesteron, Follikel, Thecacelle, granulosacelle, aromatase, menstruation, follikelfase, lutealfas, ægløsning, det gule legeme, livmoderslimhinde, befrugtning, Zona pellucida, zygote, HCG, graviditetstest
Kap 5 Økotosikologi
Fordelingsligevægt Kow, hormonforstyrrende stoffer, østrogenlignende stoffer, anti-androgene stoffer, Ano-geitial distance (AGD), kryptorkisme, hypospadi, SRY-gen, anti-Müllerske hormon

Eksperimentelt arbejde:

Kemikaze - Detektion af hormonforstyrrende stoffer med gær
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Foreløbig kemikaze rapport 06-05-2026
Test uden hjælpemidler i biotek 06-05-2026
rapportkemikaze 07-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forløb### Materialer

Materialer

Da marvin sketch licensen muligvis udløber og at det ikke er muligt at forny, kan det være at programmet ikke virker. Derfor må de godt havet hentet "ketcher" som er et tilsvarende program som vil ligge lokalt på computeren, men når det åbnes ligner det et online program da det åbnes i et browser vindue
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 20 Forløb#17 Immunologi

Antibiotika og antibiotikaresistens
- typer af antibiotika
- hvordan resistens mod antibiotika opstår
- Hvordan man kan teste for antibiotikaresistens

Immunsystemets opbygning og funktion
- uspecifikke vs. specifikke immunforsvar
- Antistoffer og antigen-genkendelse

Virus opbygning og formering + immunforsvarets reaktion på infektion med virus

Immunologiske analysemetoder: Immunoassays med fokus på ELISA og Western blotting

Eksperimentelt arbejde
- Test for antibiotikaresistens
- Fight the bite (ELISA)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer