Holdet 3e BK (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst A
Lærer(e) Cecilie Bepler, Stinne Bo Schmidt
Hold 2023 BK e (1e BK, 2e BK)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Lys, farver og rum
Titel 2 Den sidste nadver for naturen
Titel 3 Rum og perspektiv
Titel 4 Fotografi
Titel 5 Workshop med Sophie Dupont (KULT-projekt)
Titel 6 SRO
Titel 7 Krop og fænomenologi
Titel 8 Renæssancen i kunst og arkitektur
Titel 9 Kuratering og museologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Lys, farver og rum

Med udgangspunkt i James Turell installation "Aftershock" på Copenhagen Contemporary og Kimsoojas udstilling "Weaving light" i Cisternerne har vi et forløb om lys, farver og rum. Vi undersøger, hvordan kunstnere arbejder med disse formelle virkemidler i installationer og maleri. Forløbet er også et samarbejde med fysik, hvor eleverne har arbejdet med lys og bølger.

Teori:
Teori om farver og lys fra Kunstens stemmer (farvelære)
Kunsthistorie: gotikkens glasmosaikker, impressionisme, light and space-bevægelsen
Atmosfærisk kunst (praktikant fra KUA)

Analyser:
James Turell: "Aftershock" (installation)
Kimsooja: Weaving light" (installation)
Gotiske glasmosaikker
værker fra Impressionismen (Anna Ancher og Monet)
Olafur Eliasson Rainbow panorama
Sammenlignende analyse med fokus på farver

Praktisk arbejde
Arbejde med farvelære ud fra farvede transparenter. Undersøgelse: hvordan blander farverne sig i lys
Lave lys i rum (skotøjsæske)
Installation med lys i rum
Impressionistiske undersøgelse af lys
Male impressionistisk (efter citron)
Eget praktiske projekt, som undersøger noget dele fra teorien + udstilling af værket med udstillingstekst

Udstillingsbesøg:
James Turell installation "Aftershock" på Copenhagen Contemporary
Kimsoojas udstilling "Weaving light" i Cisternerne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Den sidste nadver for naturen

I dette forløb prøver vi at koble kunsthistorie, klimakunst/det antropocæne og en fælles udstilling
Vi tager udgangspunkt i Leonardo Da Vincis maleri "Den sidste nadver" og i forløbet undersøger vi, hvad der sker, hvis vi sætter naturen i stedet for Jesus. Hvad sker der med naturen når den forrådes og kan man tale om "den forrådte natur"? Eleverne får hver et maleri fra forskellige perioder (fra byzantinsk kunst til samtidskunst), hvor motivet er Den sidste nadver, som de skal analysere og fortolke og sammenligne med Da Vincis nadver-billede.
Med udgangspunkt i en række samtidskunstnere, der arbejder med naturen som undersøgelsesfelt, eksperimenterer vi med udgangspunkt i deres værker, og ud fra disse undersøgelser, skal eleverne lave en bordopdækning til en fælles installation, som bliver "Den sidste nadver for naturen".
Kravet til deres bordopdækning var, at der skulle være noget keramik, bearbejdet stof (naturfarvet, broderet mm.) samt at der skulle inddrages mindst et element fra den kunsthistoriske periode, de har fået i deres i deres nadveranalyseopgave. Herudover skulle temaet selvfølgelig være naturen.

Teori:
Kunsthistoriske perioder. Renæssancen er den fælles periode med Da Vincis nadver-billede, men herudover får alle elever en periode, de skal formidle via deres individuelle nadver-analyse.
Det antropocæne

Analyse:
Leonardo Da Vinci: Den sidste nadver. 1495-98
Individuelle nadverbilleder (formal, betydning og socialanalyse) + formidling af denne
Rune Bosse: Rune Bosse: The Root Lab, 2017
Petrit Halilak and Alvaro Urbano: 7th of April (Quince) 2020
Judy Chicago: The Dinner Party. 1979

Praktisk arbejde:
Fælles kaffestel inspireret af Claydies "Dogme 07" og "True feelings" (laver en del af et stel med bind for øjnene)
Tryk i lermed blomster + begitning
Skål/tallerken i ler med udgangspunkt i formen fra et blad
Signe Parkins-inspirerede naturtegninger
Rune Bosse-inspirerede eksperimenter: Blomster i klorinvand og farvet vand
Gelliplate-tryk med natur
Plantefarvning
Blomstertryk og blomsterkonservering
egne eksperimenter

Kuratering og værk vist på Nørre Gs kunstneriske festival
Fælles gesamtkunstwerk med alle bordopdækningerne i kronologisk rækkefølge ud fra kunsthistorisk periode
Paratekst: Udstillingstekst + værktekster
Formidling af den sidste nadver ud fra individuel kunsthistorisk periode.





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Rum og perspektiv

Vi arbejder med rum og hvordan man konstruerer rum.

Teori:
Hvordan man kan lave rum vha. rumskabende elementer (overlap, forkortning lineære og optiske gradienter, repoussoir, perspektiv (forsvindingpunkt, horisontlinje, ortogonaler) mm.
Kahn Academy
"Kunstens stemmer": Rumanalyse

Analyser:
Leonardo Da Vinci: Den sidste nadver (klassisk perspektiv)
Selvvalgte værker af kunstnere, der laver klassisk perspektiv og bryder med perspektivet

Praktisk arbejde:
Øvelse med rumskabende elementer: tegning af centralperspektiv, indsætning af farve/atmosfærisk perspektiv og figurer i størrelsesforhold
Radering med fokus på forkortning
Simultanperspektiv (farveopgave, hvor I lavede en tegning med flere perspektiver og farvelagde dem med olie/pastelkridt
Projekt, hvor I selv har arbejdet med rumskabende virkemidler og relaterer det til mindst 2 selvvalgte kunstnere, som I er inspireret af

Udstillingsbesøg:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fotografi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Workshop med Sophie Dupont (KULT-projekt)

Introduktion
Åndedræts Aktivisme er et samarbejde med billed- og performancekunstner Sophie Dupont, hvor elever i billedkunst og drama/musik vil arbejde performativt med fokus på åndedræt som afsæt for en anderledes aktivisme. Eleverne vil med inspiration i Sophie Duponts performance-praksis få indsigt i de kunstneriske processer, såvel som Sophie Duponts overordnede tematik: åndedrættet som aktivisme. En aktivisme imod et produktionssamfund, og hvor fokus er opbremsning for at i fællesskab skabe et rum, der fokuserer på omsorg og adresserer de vitale forbindelser mellem eleverne, der er hinsides tale. Den rene tilstedeværelse af åndedræt, pausen, omsorg, resonans og respekt. Forløbet placerer sig inden for en holistisk bæredygtighedsdagsorden, som reflekterer kulturel, social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

Formål
Åndedræts Aktivisme´ er et længere forløb med kunstneren Sophie Dupont, hvor gymnasieelever i tæt samarbejde med kunstneren får en indsigt i, samt afprøver med egne praktiske projekter, den kunstneriske proces. Udgangspunktet for Sophie Duponts kunstneriske praksis er undersøgelser af, hvordan med afsæt i åndedrættet – en af vores basale grundlag for liv – kan skabe et rum i kunsten for healing og katarsis igennem bevidsthed på væren. Hendes værker handler om omsorg og adresserer de vitale forbindelser mellem mennesker, der er hinsides tale. Den rene tilstedeværelse af åndedræt, pausen, omsorg, resonans og respekt.
Projektet adresserer og undersøger, hvordan er det muligt at trække vejret i en tid med krig, med kriser og voksende ubalancer. At tale om gode og dårlige dage og om godt og dårligt klima er slut. Klimaet og dagene er dårlige. Det er den historiske virkelighed. En sorg og et traume breder sig og vokser. Sophie Duponts praksis er et oprør imod et hysteriske produktionssamfund og en insisteren på væren, hvor handlingen er ikke-handling. En væren der tillader at give følelser et udtryk – et åndedræt.
Åndedrættet er det, der starter livet, men også det, der slutter livet med den sidste udånding. Åndedrættet er det, der gør at vi lever, men også noget vi i det daglige ikke lægger meget mærke til. Særligt i vores pauseløse og hektiske samfund, kan det være sundt at stoppe op og vende blikket indad og gennem fokus på åndedrættet mærke sig selv, mærke en ro og mærke hinanden. Åndedrættet er det, alle mennesker har tilfælles på tværs af køn, etnicitet, religion mm, så i åndedrættet er alle lige, og det er heri man kan mærke og møde en sameksistens. Og det er her kunst og liv smelter sammen.

Forløbet udvider billedkunstfagets undervisning i koncept- og performancekunst, idet eleverne bliver skabende over længere tid sammen med en professionel kunstner, og de får en særlig mulighed for at undersøge og reflektere over det, der sker i verden, og få dem udfoldet og kropsliggjort gennem performancekunsten.

Teori:
Om performancekunst

Analyse:
Sophie Dupont: Marking Breath. 2014-
Sophie Dupont: Imprents of Sleep. 2022-

Praktiske øvelser:
Åndedrætsmarkeringer jf. Marking Breath
Tegne-meditationsøvelse-åndedrætsøvelse, hvor eleverne bliver opmærksomme på deres egen væren og krop – gøre dem opmærksomme på deres forskellige energier. Alle elever skal have et stykke papir, hvor de kan ligge på og markere fokuspunkter og stemninger med sort og evt. farvet kridt. Sophie guider denne tegning via åndedræt/meditationsøvelser.
Krammeøvelse, som skal indgå i performancen. Krammet, som den aktive handling for omsorgen skal danne udgangspunkt for performancen. Eleverne, som ofte går rundt og krammer hele tiden, skal nu undersøge krammet som udtrykket for omsorg. Hvad sker der, hvis man bliver i krammet, manifesterer krammet i længere tid, end man er vant til?  Og hvad sker der, når man tilmed sætter lyd på krammet?

Afsluttende performance :
1. Performancen bliver øvet + scenografien sættes op (jeres kropsaftegninger)
2. Performancen bliver lavet i spisepausen med skolens elever som publikum
3. Performancen og projektet bliver evaluereret

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 SRO

SRO i samarbejde med informatik. I dette projekt vil vi undersøge det nye fænomen med at kunst formidles gennem totalinstallationer, der medriver og omslutter os i flotte genererede universer. Udgangspunktpunktet er "Van Gogh Experience" på Refshaleøen og vi vil undersøge, hvordan kunsten kan opleves og hvilke æstetiske oplevelser en sådan udstilling kan give i forhold til at opleve originale værker.

Opgaveformuleringen: Det Udvidede Værk – Digital Kunst og Interaktive teknologier

Problemformulering:
Kan interaktive digitale teknologier udvide forståelsen af kunstværker og skabe nye æstetiske oplevelser?

- Redegør kort for begrebet det udvidede værk med afsæt i Walter Benjamins ”Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder” (udgivet første gang i 1935).

- Analyser kort værket/oplevelsen ”Van Gogh – the immersive experience” ud fra formal (motiver, farver, komposition, rum mm.) og betydningsanalyse (hvad vil dette værk/oplevelse kommunikere?), og kom her ind på, hvordan informatik kan bruges til at udvikle og præsentere kunstværker, der går ud over traditionelle medier, herunder hvordan publikum inddrages som en aktiv del af værket.

- Lav en analyse og fortolkning (formal-, betydnings- og socialanalyse) af det værk, som du vil tage udgangspunkt i, når du skal bearbejde dette digitalt, og forklar hvilke elementer (formelle, motiviske mm.), du tager udgangspunkt i, når du bearbejder kunstværket digitalt og hvorfor du vælger dette/disse. Ud fra analysen skal du udarbejde et informatik-relateret værk, der demonstrerer brugen af teknologi i et udvidet felt. Beskriv herunder de iterative processer, du gør brug af ved værket.

- Diskuter de æstetiske implikationer ved brug af digitale teknologier i kunst, herunder hvordan dette påvirker værkets autenticitet og publikums oplevelse. Du kan herunder inddrage Jean Baudrillards opfattelse af hyberrealisme/simulakrum samt diverse anmeldelser af udstillingen.

Teori:
Kunsthistorisk periode: Postimpressionismen og van Gogh
Selvvalgt kunsthistorisk periode ud fra valg af værk, der skal bearbejdes
Walter Benjamins ”Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder” (udgivet første gang i 1935).
Powerpoint om Jean Baudrillards opfattelse af hyberrealisme/simulakrum
Holger Dahl: ”Van Gogh-show er et overfladisk sukkersus” i Berlingske den 25. oktober 2024
Sofie Willert ”I en lagerhal på Refshaleøen bliver van Gogh brændt” i: Børsen den 24. oktober 2024
Torben Weirup: ”Van Gogh på vægge, lofter og gulve” i: Kristligt Dagblad den 22. oktober 2024

Analyse:
Udvalgte Van Gogh-værker
Individuelt værk, der skal bearbejdes digitalt

Praktisk opgave sammen med informatik:
To digitale bearbejdninger af værk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Krop og fænomenologi

I dette forløb skal vi undersøge kroppen i verden. Det være sig både, hvordan vores egne kroppe oplever, erfarer, sanser og interagerer med verden og med kunstens verden, men også hvordan kunstneriske afbildninger af kroppen giver os et indblik i, hvordan forholdet mellem krop og verden har været til forskellige tider.

Hvad vil det sige, at være et menneske / en krop i den verden, der omgiver os? Vi tager udgangspunkt i performancekunsten (jf. projekt med Sophie Dupont) og går til skulpturanalyse med udgangspunkt i skulpturer, der inddrager beskueren fysisk og mentalt.

Teori:
Merleau-Pontys kropsfænomenologi (Rationalismen (Descartres) vs. fænomenologi)
Om performancekunst
Om skulpturanalyse

Analyse:
Yves Klein: Blue Women Art. 1962
Marina Abramovich: Rhytm. 1974
Sophie Dupont: We Always Carry Our Body! 2016
Marina Abramovic: The artist is present. 2010. Performance, Museum of Modern Art, New York
Ron Mueck: "Boy", 1999
Ron Mueck: "A Girl",  2006
Ron Mueck: "Dead Dad" 1996
Klassiske skulpturer

Praktiske øvelser:
Portræt: Sanse/føleportræt
Fotografi: Mærk verden: Kunstfotografi af et menneske, der møder og mærker verden
Figurstudier med fokus på proportioner
Croquis-tegninger (forskellige teknikker bla. med tegning, blæk, kul, pastelkridt + tegne med aks)
Individuelt projekt med at lave en skulptur

Workshop:
Croquis-workshop på Nørre G
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer