|
Titel
7
|
Håndbold (five-a-side) og Træningsprojektet (Eksam
Indhold:
Formålet med Five-a-side Håndboldforløbet er en grundlæggende indføring i de tekniske og taktiske aspekter af spillet, samt kendskab til reglerne. De første tre lektioner har primært fokus på tekniske aspekter af spillet, mens lektion 4 og 5 primært har fokus på taktiske aspekter. I alle lektioner er sammenspil og mange boldberøringer centrale pointer. Forløbsprøven tager udgangspunkt i udvalgte elementer fra hele forløbet.
Sideløbende med håndboldforløbet gennemføres træningsprojektet og har til formål at eleverne ud fra viden om træningsfysiologi planlægger, gennemfører og evaluerer et personligt træningsprogram over 8 uger. Der opstilles en eller flere individuelle målsætninger for projektet. De kan være knyttet til både træning og livsstilsændringer. Der skal være en målsætning knyttet til forbedring af kondital. Eleverne konstruere selv et træningsprogram som de følger gennem perioden.
Den aerobe træning gennem projektet støttes op af undervisningen i håndbold hvor der i modulerne er fokus på intensitet i øvelser og kampe.
Både i starten og i slutningen af forløbet gennemfører eleverne en række fysiske test som benyttes til at lave og evaluere på målsætninger. Der afsluttes med en videorapport over projektet hvor eleverne blandt andet skal diskutere deres resultater med udgangspunk i deres træningsprogram og dagbog (log) samt deres viden om træningslæren.
Forløbet vil også rumme en ekskursion til LIFE, hvor eleverne skal gennemføre deres undervisningsforløb (4. moduler), "Hjerteblod". Forløbet har fokus på sammenhængende mellem fysisk aktivitet og sundhed samt testning af både anaerob og aerob kapacitet og effekt.
Faglige mål:
- Aflevere teknisk korrekt til medspiller 5-15 meter væk
- Gribe og aflevere bolden i bevægelse
- Gribe og aflevere bolden under pres
- Afslutte mod mål - både fra stående, i løb og med hopskud
- Komme hurtigt tilbage i returløbet og være klar i forsvaret
- Kunne ”rykke med bolden” i forsvaret og bakke dine medspillere op - Indgå i samspil med medspillere også under pres og i kamp
- Kunne løbemønstre og timing i det taktiske spil, herunder pres og backkryds
- Kende de vigtigste regler i Five-a-side Håndbold
Teoretisk skal eleverne kende til håndboldspillets historie og hvordan five-a-side håndbold adskiller sig fra "almindelig" håndbold.
Forløbet overlapper med træningsprojektet, men indholdsmæssigt afvikles de to forløb uafhængigt af hinanden med den undtagelse at håndboldforløbet tilrettelægges så de enkelte moduler også fungerer som konditionsgivende træningspas. I forbindelse med træningsprojektet skal eleverne:
- Kunne opstille gode individuelle træningsmål med udgangspunkt i egen fysiske formåen og motivation.
- Kunne planlægge og gennemføre træning over en længere periode.
- Kunne gennemføre og bedømme forskellige test (bib-test, submakstest og sundhedstest) pålidelighed.
- Kunne skrive en rapport der tager udgangspunkt i egen træning og viser indsigt i træningslære og idrætspsykologi.
- De to forløb overlapper teoretisk på den måde at eleverne skal kunne bestemme hvilke krav der stilles til en idrætsudøver (dem selv) i relation til det de gerne vil opnå, med særligt fokus på kondition. Eleverne skal således også være i stand til at beskrive hvilke fysiske krav som stille til en håndboldspiller og hvilken betydning det har for den konkrete udformning af træningen. Har man fx arbejdet med kontinuerligt løb, fordi det passer bedst til ens fysiske form adskiller det sig selvsagt for den måde man vil tilrettelægge sin træning, hvis man ønsker at blive en bedre håndboldspiller.
Der vil også være et overlap i forhold til at kunne forklare hvad der skal til for at man lykkes med noget, med fokus på motivation og målsætning. I den forstand skal eleverne være i stand til at reflektere over sammenhængen mellem håndboldforløbets tilrettelæggelse og muligheden for at kunne lykkes med noget som meget få elever har/havde forhåndserfaringer med.
Materiale:
Kapitel 17.1, 17.2 og 17.3 i Yubio (det handler om håndboldspillets historie, regler, teknik og taktik)
Kapitel 3.1 til og med 3.5 (til og med anaerob træning), kapitel 5.1 til og med 5.2.2. (til og med spændingsregulering), kapitel 20.3.2 (målsætning) i Yubio.
Marianne Nørup og Vibeke Pilmark, "krop og fysik" (idrætsskader), 2008, Danske Fysioterapeuter
Alt materialet knyttet til Hjerteblodforløbet, adgang via https://undervisning.life.dk/hbl
Evaluering:
Forløbet evalueres ved at indgå i en øvelse hvor man prøver alle roller (fløj, back, center) i forbindelse med pres og backkryds derudover evnen til at indgå på at hold både i forsvar og angreb, men med særligt fokus på angrebsspillet og evnen til at komme i fart ind mod stregen.
Træningsprojektet evalueres med bibtest, submakstest, sundhedsprofil, træningplan og log samt videorapport.
|