Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Nørre Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
|
Lærer(e)
|
Christina Hansen
|
|
Hold
|
2023 id u (1u id, 2u id, 3u id)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#1 Floorball
Formålet med floorballforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale aspekter af floorball. I første lektion er hovedvægten på basale boldtilvænningsøvelser med mange boldberøringer.
I de følgende lektioner øves driblinger, afleveringer og afslutninger, og det hele sættes sammen afslutningsvist, hvor sammenspil og taktik er fokus.
Forløbsprøven tager udgangspunkt i de vigtigste og mest centrale elementer af de gennemgåede øvelser.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Aflevering til makker 5-10 meter væk
- Modtagning af aflevering fra 5-10 meters afstand
- Drible med forside/bagside af stav stående og i let tempo
- Drible med bolden zigzag gennem kegler uden at miste kontrol med bolden - Indgå i samspil med medspiller, mens modstander presser
- Udføre et trækskud hvor bolden løftes fra jorden
- Afslutte mod mål både med og uden moderat pres fra modstander
- Kunne følge løbemønstre i taktiske øvelser
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden og spiller den videre
Kernestof:
Yubio Idræts c+b (2023-26) kap. 14.1-14.2, herunder centrale regler og organisering af spillet. Derudover diverse øvelser også hentet fra Yubio.
Om sundhed er der læst følgende:
Wolf, troels m.fl., C det er idræt s.80-88 (2010).
Allan Nisgaard, 5. APR 2018, Forskning: Floorball styrker helbredet hos ældre.
ialt ca. 17 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb#2 Rytmisk opvarmning
Formålet med forløbet i opvarmning til musik er, at du bliver i stand til at planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt bagefter. Du skal altså have en teoretisk og praktisk indsigt i, hvad et opvarmningsprogram til musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken - Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
- Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 12 min - Finde egnet musik til de fundne øvelser
- Udføre eget opvarmningsprogram og instruere en gruppe/et hold i det
- Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget - Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
- Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
- Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer - Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op
Kernestof: Yubio idræt c+b (2023-2025) s.1287-1293 (7 sider)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb#3 Pickleball
Faglige mål for forløbet:
Introduktion til Pickleball med dets særlige regler og karakteristika i forhold til andre ketsjerspil. Samtidig at opnå tekniske og taktiske delmål.
Tekniske delmål:
I rimelig grad og med korrekt greb og batføring at kunne beherske diverse slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob Særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling.
Taktiske delmål:
I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden. At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig. I rimelig grad at beherske simple slagserier.
Teoretisk delmål:
I rimelig grad at kunne argumentere for hvilken type muskelarbejde der anvendes under afgrænsede bevægelser. Derudover en teoretisk forståelse for teknikken i de forskellige slag samt reglerne i Pickleball.
Eleverne evalueres på baggrund af en forløbsprøve hvor der filmes en slagsekvens samt kampsituation.
Omfang: ca. 7 sider + div. videosekvenser med teknik.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#4 Kampkunst - judo
De overordnede faglige mål
Kamplege er en integreret del af undervisningsmetodikken i kampkunst, hvorved kampkunst fremmer deltagernes kropsbevidsthed og kropsbeherskelse, ud over arbejdet med kampkunstteknikker og færdigheder. Eleverne skal dermed sættes i stand til at beherske centrale færdigheder i arbejdet med Judo som kampkunst.
Der arbejdes altså primært med udgangspunkt i Judo, men eleverne præsenteres også for Karate for at få forskellige vinkler på hvad kampkunst er, og hvilke motivationer der kan ligge bag udøvelsen af kampkunst.
Judoforløbets specifikke praktiske læringsmål er:
At beherske og forstå udvalgte øvelser og kamplege, der har en funktionalitet i forhold til judo
At beherske og forstå følgende judoteknikker:
holdegreb (basic og sidecontrol),
frigørelse (basic og rejen),
vendeteknik (low, high og fra guard),
passering af guard,
hoftekast,
benkast (O soto gari)
basis faldteknikker.
At kunne kæmpe kampe ved at sætte disse teknikker sammen, herunder forstå hvordan disse teknikker hænger sammen.
At kunne kæmpe indenfor de fastsatte rammer.
At kunne give sig hen til kampen og forstå og anvende basale generelle tekniske fokuspunkter som f.eks. ethvert angreb starter med bevægelse, bryd modstanderens balance, brug makkerens energi, overvej dit næste træk.
Forløbets teoretiske læringsmål:
Basal kendskab til judoens historie, asiatisk kampfilosofi (Tori og Uke, samt Zenbudhismen)
Basal kendskab til kamskunstens forskellige motivationsformer (femkanten)
Evaluering:
Forløbet afsluttes med en "forløbsprøve", hvor eleverne i grupper laver små kampsekvenser, som filmes og evalueres på baggrund af de faglige mål.
Teoretisk laver eleverne deres egen eksamenscase på baggrund af det læste stof.
Kernestof:
Lykkegaard, Martin Sækmose, (2016) Kampkunst i gymnasiet I: GISP. nr. 159, februar, s. 22-25.
Yubio idræt c+b s.933-936 om kampsporten historie.
Richard Kurosawa, May 30, 2023: Tori and Uke, the Ying and Yang of Judo. hentet på https://www.martialartmisfits.co.uk/post/tori-and-uke-the-ying-and-yang-of-judo
Uddrag af Martin Sækmose på Gymnasieskolernes idrætslærerforenings hjemmeside https://gym-idraet.dk/undervisningsforlob/klassiske-og-nye-idraetter/judo/
samlet omfang: ca. 10 sider samt div. små videoklip.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb#5 Basket
NB forløbsbeskrivelsen skal opdateres ved afslutning!
Formålet med forløbet i basketball er en grundlæggende indføring i centrale dele af basket- ball. Der lægges i starten af forløbet vægt på de tekniske elementer i spillet som afleveringer, driblinger, skud, lay-up og finter. Men taktiske elementer som ”løb i det tomme rum” og at ”sætte sin forsvarer af” med forskellige cuts inddrages mere og mere i små afleverings- og løbemønstrespil.
Forløbsprøven tager udgangspunkt i udvalgte dele af de gennemgåede tekniske elementer og desuden evnen til at deltage i det færdige spil - herunder bl.a. løbemønstre.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Lay-up, hvor bolden ”lægges” kontrolleret i kurven og ikke ”kastes” (brug pladen) - Skud, hvor bolden styres med den ene hånd, mens den anden hånd skyder
- Drible både med venstre og højre hånd (kigge op imens)
- Aflevere på forskellig vis (stødaflevering, studs og over hovedet)
- Finter fx crossover, pumpfake (kængurufinten)
- Forståelse for udførelsen af rebound både i isolerede øvelser og i kamp - Taktisk forståelse af cuts og ideen i opstilling i både forsvar og angreb
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden, og spiller den videre
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb#6 Folkedans og Les Lanciers
Formålet med forløbet i Folkedans og Les Lanciers er at opnå en forståelse for de centrale elementer i dansene.
Forløbet er bygget op med en introduktion og tilvænning til folkedansenes trin (herunder polka), opbygning og forskellige dansefatninger. Her ligger vægten på bøndernes folkedanse som Totur til Vejle, Hamburg sekstur og den muntre kreds. Herefter skal eleverne på baggrund af kendetegnene ved polkaerne lave deres egen folkedans i grupper, som fremvises for resten af klassen, hvorefter de instrurerer de øvrige grupper i deres dans. I Les Lanciers arbejdes der med alle 5 ture og kort berøres indmarchen.
I de 5 Les Lanciers-ture er det vigtigt, at eleverne får forståelse for trin, rytme og udtryk. Et godt kendskab til musikken er en stor hjælp til at finde ud af hvilken formation, hvilke trin samt hvilken dansefatning, der skal laves.
Det overordnede formål med forløbet er at få en praktisk forståelse for dansenes opbygning, rytme og sociale element - samt et overordnet indblik i den bagvedliggende historie.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Udføre de forskellige trin såsom chassétrin, gåtrin samt danse fx polka i takt til musikken
- Opøve musikforståelse så du kan høre, hvornår sekvenser i folkedansene starter og slutter
- Kunne føre eller blive ført af en partner
- Kunne danse med korrekt dansefatning og holdning
- Kunne huske de forskellige danse udenad, så du kan danse med passende udtryk
- Kunne redegøre for de vigtigste elementer ved folkedansenes historie
Teori:
Yubio kap. 31.1 Folkedansenshistorie
Yubio kap. 31.2 Les Lanciers
Yubio kap. 31.3 Traditionelle folkedanse
Ialt ca. 6 sider.
Det ene af folkedansemodulerne er desuden afviklet som et led i Den europæiske ungdomsfestival for folkedans. Her har eleverne danset bl.a "pigernes lyst" og "den muntre kreds", samt prøvet kræfter med Irsk linedance. Irsk Line dance kan de ikke evalueres i.
Udover de 5 afsatte moduler her, danser holdet Les Lanciers både i 1. og 3. g. (4 moduler i alt), og disse skal ses som en del af undervisningen i dette forløb.
Dertil kommer at klassen har været på studietur til Berlin - disse moduler (Olympia Satdium og Body Worlds) indgår ikke som en del af forløbet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb 7 Træningsprojekt og inkluderende fodbold
Træningsprojekt og inkluderende fodbold.
Formål med projektet er at arbejde med et bredere dannelsesbegreb i forbindelse med fodbold.
Fokus er på en forståelse af spillets opbygning og faser, samt særligt opbygningen af teamet som en enhed med et fælles mål: at komme til scoringsmuligheder. Det er altså ikke et mål i sig selv at score, men derimod et mål at samarbejde og derved opnå en større forståelse for hinandens forskelligheder og niveauer og at udnytte denne forståelse til at spille hinanden bedre.
Gennem forløbet er der fokus på at tage tempoet ud af spillet ved at indføre forskellige regler f.eks. at det angribende hold skal tilbage og røre deres egne målstolper inden de kan skifte til forsvar, for at give modstanderholdet tid til at opbygge et grundspil. Derudover må man altid "sætte låg på bolden" og opnår derved al tid i verden, til at orientere sig, og i disse situationer kan boldholder ikke tackles. Dertil kommer regler som f.eks. at alle på holdet skal have rørt bolden inden man må score, for at tvinge holdet til at løfte hinanden i fællesskab.
Der arbejdes med to forudbestemte taktiske elementer "1-2" og "overlap", og hertil kommer en regel om at man ikke må forsøge at score med mindre der har været et succesfuldt overlap eller 1-2 aflevering. Endeligt arbejdes der innovativt med "hemmelige våben", som er taktiske mønstre holdet udvikler i fællesskab og afprøver i praksis.
Som et led i den praktiske forståelse af holdets kompetencer og indsatsområder arbejdes der i hvert modul i tvillingepar, således at én med meget boldspilserfaring og mindre boldspilserfaringe fra samme (faste) hold observerer hinanden i småspil, og giver tvillingen konstruktiv respons på baggrund af en række refleksionsark. Herefter bytter man med spilleren på banen.
Opsamlende afsluttes småspil eller modulerne med yderligere fælles vurdering af holdets indsatser, hvor meget man er inddraget i spillet, eller hvorvidt man er lykkes med sine øvelser eller taktiske elementer, og holdet reflekterer på baggrund heraf fælles over hvor indsatsen skal ligge, og hvordan strategien skal udformes fremadrettet.
Det er altså helt væsentligt for dette forløb at man hele tiden arbejder mod både teoretisk og praktisk at optimere sit holds indsats - at undgå soloindsater - og komme til fælles scoringsmuligheder på baggrund af vellykkede holdstrategier.
Da forløbet samtidig er knyttet op på træningsprojektet fylder det teoretiske, testsningen og endeligt rapporten også en del i dette forløb
Eleverne evalueres for det inkluderende fodbold og træningsprojekt derfor på baggrund af
1. Deres tekniske formåen
2. Deres taktiske formåen og bidrag til innovative løsninger (indenfor rammen inkluderende fodbold)
3. Deres evne til at indgå refleksivt i tvillinge- og teamarbejdet, og bidrage positivt med respons til makker og teamets arbejde
4. Evnen til at arbejde med holdet som enhed
5. Den generelle teoretiske forståelse f.eks. af regler, læringstrinmodellen, samt modellen over spillets faser og den øvrige teori knyttet til træningsprojektet
6. Deres fysiske kapacitet
7. Deres afleverede rapport (kun for c niveau eleverne)
Teori:
Yubio:
Kap. 10.2.3 Læringstringmodellen (ca. 1 side)
Kap. 3.1-3.2 Superkompensation + arbejdets tre faser (ca. 4 sider)
Kap. 3.4 - 3.4.4 aerob træning, kondital og udholdenhed, kontinuerlig træning, Interval træning, mærkbare effekter. (ca. 6 sider)
Kap. 7.1 - 7.2.1 om Tests (herunder biptesten) (ca. 4 sider)
ca. 15 sider + div. øvelser, læringstrinmodellen i en anden udgave end den fra Yubio, samt model over spillets faser og diverse refleksionsark.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Træningsprojekt 3g TESTskema.docx
-
Yubio idræt c+b kap. 3.1 (superkompensation) & 3.2 (arbejdets tre faser)
-
Holdsætning idrætsdag 3.u 2025.xlsx
-
Mål hvilepuls hvis ikke du har gjort det endnu!
-
Læs kap. 10.2.3 Læringstrinmodellen i Yubio.
-
Læs kap. 3.1 og 3.2 Superkompensation + Arbejdets tre faser
-
Kort fra Nørre G til Åkandevej og tilbage igen = 3 Km. skær over én af broerne så det passer med I er tilbage på fodboldbanen senest 10.35.:
-
Øvelse i cirkel - indercirkel og ydercirkel. Ydercirklen afleverer til indercirklen, som returnerer længere fremme (som en 1-2 aflevering). ydercirklen dribler videre til den næste i indercirklen.
-
Yubio kap. 3.4 (+ 3.4.1 til og med kap 3.4.4): aerob træning, kondital og udholdenhed, kontinuerlig træning, Interval træning, mærkbare effekter.
-
NB: lektie til næste gang; dem med bolderfaring har en øvelse med til deres gruppe der skal gøre det lettere at komme til scoringsmuligheder (hemmeligt våben 1!) Tænk i holdets kompetencer.Vi snakker fælles om Nørre G løbet inden næste hold sendes af
-
Alle skriver deres distance og forventede tid ind under elevfeedback på dette modul - Inden modulstart!
-
Læs Yubio kap.7.1, 7.2 & 7.2.1 om tests, herunder biptesten.
-
Dem med boldspilerfaring har en øvelse med - "et hemmeligt våben" som jeres team øver (de andre teams skal ikke vide hvad I kommer med!). Husk det skal inddrage hele teamet, det skal være simpelt, og målet er ikke at score, men at komme til scoringsm
-
Vi laver øvelse 2 fra træningspas 4, s.41 i DBU Børnetræning– Øvelseskatalog til alderssvarende børnetræning.
-
Medbring indendørs sko og idrætstøj + vandflaske og computer, der bliver ikke som sådan vandpause.
-
Drejebog skabelon.docx
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Motivation, Målsætning og træningsprogram
|
04-09-2025
|
|
Træningsprojekt - videorapport
|
12-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb#8 Hiphop
Formål:
Eleven skal kunne tilegne sig basale foreviste moves indenfor hiphop, samt koordinerede bevægelser og små koreografier. Eleverne skal herefter i grupper selv arbejde med at lave små koreografier og senere en performance. I forløbet skal eleven lære nogle basic moves og opnå forståelse for hiphoppens og breakdancen udtryk og bevægelseskvaliteter. I forløbet arbejdes der med hiphop i form af koreografier, freestyle, freezes, battles, poses og bodyrolls, så det kræver mod, samarbejde, kreativitet og rytme. Der arbejdes målrettet med at kunne manipulere en koreografi (forskellige benspænd som f.eks kanon, ændret retning, nogle arbejder solo mens andre arbejder fælles, der byttes rundt på elementer, niveauer forskydes osv.). Eleverne skal kende Labans bevægelseslære og kunne bruge den i forhold til deres egen hiphop performance.
Indhold:
I starten af forløbet vil det være lærerstyret, hvor eleverne følger læreren, som foreviser en række grundlæggende mooves, men der arbejdes også med at frigive elevernes egen kreativitet og skabe et rum hvor alle kan danse. Der vil være en fælles hiphopserie, som alle eleverne skal lære. Der er fokus på udtryk, attitude og koordination. Afslutningsvist vil eleverne arbejde i grupper, hvor de skal sammensætte deres moves til en performance, hvor eleverne fremviser deres hiphopserie for klassen.
Derudover ser vi forestilingen PAS på Amager Bio, hvor hip hop er en del af fortællingen.
Mål (Hvad skal eleven kunne?):
Kropsbeherskelse, herunder:
- Balance i freezes
- Styrke til at udføre freezes
- Koordination med både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye trin og serier
- Udtryk - ofte med bounce (let på tå, ned i knæ, ikke for rank holdning og med lidt attitude)
- Isolerede bevægelser - bevæge enkelte kropsdele kontrolleret som i f.eks. body rolls
Diverse basale moves:
- Bounces https://www.youtube.com/watch?v=y_oMs8w5aWM&feature=youtu.be
- Step bagved og til siden/funky grapewine https://www.youtube.com/watch?v=y_oMs8w5aWM&feature=youtu.be
- Pas des Beurrée: https://www.youtube.com/watch?v=g3sCr0-rl0w&feature=youtu.be
- Træd til side (med arme): https://www.youtube.com/watch?v=g3sCr0-rl0w&feature=youtu.be
- Kryds over og hæl i jord/top rock: https://www.youtube.com/watch?v=ZMJxyy6kBOY&feature=youtu.be
- Slides https://www.youtube.com/watch?v=J7RynqvN7pE&feature=youtu.be
- Body role/ormen: https://www.youtube.com/watch?v=mv0ZPYq7yzM&feature=youtu.be
- Kick ball change https://www.youtube.com/watch?v=xCttcmo3xrI&feature=youtu.be
- Running man https://www.youtube.com/watch?v=xCttcmo3xrI&feature=youtu.be
- Funky salsa https://www.youtube.com/watch?v=xCttcmo3xrI&feature=youtu.be
- Klap/kryds ben og børste skidt af skulder
- cross jump
- Gadedrengeløb med pose på gulv
- Battle
Freestyle og kreativitet, herunder:
- Sammensætte øvede/kendte bevægelser på en ny måde i en lille koreografi
- En vis grad af freestyle/improvisation
Flow og rytme, herunder:
- Kunne bevæge dig i takt til musikken (både hele og halve taktslag, hvor sidst- nævnte vil være fx 1-og-2) og holde et flow.
Teoretisk:
Forståelse for hiphoppens oprindelse og udvikling, samt forståelse for hiphop som subkultur. Derudover arbejdes der ud fra Labans BESS koncept, så begreberne herunder skal kendes og kunne anvendes på egen sekvens.
Evaluering.
Eleverne vurderes løbende på baggrund af målene ovenfor, men tungest vejer dog vurderingen af den endelige performance der kan anskues som en forløbsprøve. Her er fokus på kropsbeherskelsen, udtrykket, bevægelseskvalitet (herunder forståelse for bounce), kreativitet, flow, rytme og ikke mindst en helhedsvurdering af performancen.
Kravene til performancen er følgende:
• I skal lave en serie som skal vare ca. 3 minutter
• Der skal være musik til – musikken må gerne være klippet sammen
• Performancen skal have et tema/stemning/følelse som i udtrykker gennem dansen.
I performancen skal indgå følgende elementer:
• Totalbevægelser – Isolerede bevægelser
• Bevægelser i alle tre niveauer
• Hurtige bevægelser – Langsomme bevægelser
• Gruppebevægelser – Individuelle bevægelser
• Rytmiske bevægelser - ”Organiske” bevægelser
Materiale
Winther, Helle; Guide til gymnasiet: Performance. (vedhæftet modulet som pdf.)
Yubio kapitel 33.1, 33.2 om hiphoppens historie og basale øvelser kap og 26.6 om Subkulturer og Kapitel 30.8 om Labans bevægelseslære - BESS konceptet
Omfang ca. 15 sider + div. øvelsesfilm.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Projektarbejde
- Formidling
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58631103368",
"T": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58631103368",
"H": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58631103368"
}