Holdet 3x BT (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e) Carsten Skovsø Clausen, John Krüger, Lisbeth Riisager-Simonsen, Sune Sylvester Jeppesen
Hold 2023 BT x (1x BT, 1x BTøv, 2x BT, 2x BTøv, 3x BT, 3x BTøv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Cellers biologi og kemi
Titel 2 Proteiner og enzymer
Titel 3 Se på DNA
Titel 4 Bioethanol og mikrobiel vækst
Titel 5 Forløb#5 Genetik
Titel 6 Forløb#6 Evolution og fødevareforsyning
Titel 7 Forløb 7 - Når Hormonbalancen forstyrres
Titel 8 Forløb#8 Lys og farver
Titel 9 Forløb#9 Nervesystemet
Titel 10 Forløb#10 Syntese af ASA
Titel 11 Forløb#11 Syrer og Baser i Biologiske systemer
Titel 12 Forløb#12 Immunforsvaret, antibiotika og resistens
Titel 13 Forløb#13 Micheal menten og CHRISPR
Titel 14 Forløb#14 Fotosyntese of respiration
Titel 15 Forløb#15 Stofskifte, enzymer og metabolism
Titel 16 Forløb#16 Bioinformatik
Titel 17 Forløb#17 Stamceller og cancer
Titel 18 Forløb#18 Reptition af alt
Titel 19 Forløb Tilladte digitale hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Cellers biologi og kemi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer




Titel 5 Forløb#5 Genetik

Gener er opbygget af DNA, og DNA’et er en del af kromosomerne. I dette forløb skal vi se på hvordan gener og kromosomer videregives fra generation til generation, hvordan kønscellerne vha. overkrydsning og tilfældig adskillelse i meiosen bliver genetisk forskellige, og hvordan der i kønnet formering dannes en diploid celle ved sammensmeltning af to haploide celler

Kernestof:
- Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, mitose, meiose og mutationer.

Stikord:
- Kromosomer, karyotype og Stamtræer; Kønsbunden og mitokondriel-nedarvning
- Genotype, fænotype, allelle gener, recessiv, dominans, codominans og Epistasi
- et-gens og to-gensudspaltninger og krydsningsskemaer

Eksperimentelt arbejde:
- Blodtype-bestemmelse
- PV-02
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 Evolution og fødevareforsyning

Forløbsplan – Evolution og Fødevareproduktion,

Landbrug og fødevareproduktion er måske den ældste form for bioteknologi vi kender. I dette forløb skal vi se på udvalgte biologiske og bioteknologiske aspekter af moderne fødevareproduktion, og de konsekvenser det kan have for jordens økosystemer.

Stikord:
- Evolution, mutationer og selektion – naturlig og kunstig; forædling ved kunstig selektion, mutationsforædling og Genmodificering med agrobakterium
- Økologi, Økosystemer, energistrømme, primærproducenter og konsumenter, samspil mellem arter
- Nitrogenkredsløbet, Eutrofiering og spildevandsrensning

Kernestof:
- Evolutionsmekanismer – Mutation, variation og selektion
- Økologi – overblik på økosystemniveau, eksempler på dyre- og planteproduktion, produktionsmæssige og miljømæssige aspekter af produktionsformer, herunder fødekæder, abiotiske og biotiske faktorer, brutto og netto produktion
- Genteknologi -

Eksperimenter:
- Respirationsforsøg med Melbillelarver
- Evolutions Eksperiment med Pseudomonas fluorescens
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7 - Når Hormonbalancen forstyrres

Indledning:
Hormoner er signalstoffer der bl.a. fortæller, om man er sulten, tørstig eller træt. Hormoner regulerer forskellige områder som fx cellers optag af næringsstoffer fra blodet, vækst op opretholdelse af knoglestyrke, og at kroppen bliver kampklar i stressede situationer. Forskellen mellem mænd og kvinder styres også af hormoner.
Kønnet formering foregår host størstedelen af dyrearter inklusive mennesker. Her blandes de genetiske materiale fra to individer, en han og en hun, så der skabes et nyt individ med en unik kombination af forældrenes gener.
Miljøfremmede stoffer kan have negativ indflydelse på levende organismers naturlige hormonbalance, og derved direkte eller indirekte indflydelse på deres sundhed, adfærd og overlevelse. WHO definerer et hormonforstyrrende stof som et udefrakommende stof, der forårsager skadelige effekter hen en organisme eller dennes afkom som følge af ændringer i hormonsystemet funktion. Forstyrrelser af hormonbalancen hos mennesket indvirker på fx stofskiftet, hjerne- og kønsudviklingen samt på fertiliteten. Hormonforstyrrelser øger også risikoen for visse kræftformer.

Kernestof:
Undervisningens faglige indhold udgøres af både kernestof og supplerende materiale. I læreplanen fremstilles kernestoffet systematisk, i undervisningen fordeles de på undervisningens temaer, hvor det er relevant i forhold til temaets problemstillinger, og er lægges vægt på en sammenhængende forståelse mellem de forskellige organisationsniveauer.

- Fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: Hormonel regulering og forplantning
- Fordelingsligevægte – Omfatter anvendelse af begreberne reaktionsbrøk, ligevægtskonstant, men i denne omgang ikke anvendelse af Le Chateliers princip. Beregning af reaktionsbrøk. Fordelingsligevægt omfatter et stofs opløselighed i to ikke blandbare opløsninger, herunder at kunne benytte fordelingskonstanten P (men i denne omgang ikke D) ved diskussioner af stoffers passage af membraner i levende organismer, bioaccumulering og bio magnificering,

Supplerende stof:
Kernestoffet og det supplerende stof udgør tilsammen det faglige niveau i undervisningen i bioteknologi. Temaet er det organiserende princip for undervisningen og der vælges relevant kernestof og supplerende stof, så det udgør en indholdsmæssig helhed.

- Sundhed og sygdom – når hormonbalancen forstyrres
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 Lys og farver

Forløb til at introducere og arbejde med Lambert-Beers lov, samt oplæg til SRO,

Verden er i farver, og for mange levende organismer har farver altafgørende betydning for deres overlevelse eller muligheder for formering. Fx har planter ofte farverige blomsteer som tiltrækker insekter eller fugle hvorved de bestøves.  Farvede frugter har betydningen for spredning af plantens frø idet dyr nemmere opdater dem og æder dem. Herved passerer frøene (ofte ufordøjede) igennem dyret of spredes via dyrets fæces. Hos fugle kan fjerdragtens farverigdom hos hanner have betydning for deres mulighed for at tiltrække hunner og dermed parre sig.
Mennesket interesserer sig også for farver.

Kernestof:
- Uorganisk kemi: opbygning og egenskaber for udvalgte uorganiske forbindelser, herunder ionforbindelser
- Organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning og opbygning af stofklasserne, Carboxy, amino, hydroxy
- Eksperimentelle metoder: Måling med lys og spektrofotometri

Supplerende materiale:
- Organisk kemi: Chromofore grupper og Auxochrome grupper

Eksperimentelt arbejde:
- Bestemmelse af farvestofkoncentrationen i sodavand (fotometrisk farveundersøgelse)
- Fremstilling af komplekser med kobber(II)ioner

Forløbet afsluttes med en aflevering hvor eleverne bestemmer koncentrationen af blåt farvestof i en blå is - efter en skriftlig eksamensopgave
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9 Nervesystemet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10 Syntese af ASA

Syntese af Acetylsalicylsyre - Organisk kemi

Den organiske kemi er det levendes kemi, da alt levende er opbygget af organiske molekyler, fx de celler vi er opbygget af, og den mad vi spiser. Organisk kemi begrænser sig do ikke kun til det levende, selv om det er i fokus i dette kapitel. Brændstoffer som benzin og olie, samt plastik, lægemidler, sæbe, farvestoffer og papir indeholder alle sammen organiske molekyler.
Fælles for alle organiske molekyler er at de indeholder carbion, og den organiske kemi kaldes derfor også for carbonatoments kemi.

Fagligt indhold:
Organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning, egenskaber og isomeri, og anvendelse for stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og relevante egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, aldehyder, ketoner, aminer og amider
Eksperimentelle metoder: Separation og chromatografi

Eksperiment arbejde:
- Addition og substitution i alkan/alken
- Fehlings væske
- Syntese og oprensning af ASA
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#11 Syrer og Baser i Biologiske systemer

Menneskets smagssans består af fem grundelementer hvoraf én af dem er evnen til at smage surt. Når en madvare har en sur smag, kan det være et tegn på at den enten er umoden eller fordærvet. Undervisningen i syrer og baser tager udgangspunkt i Brøndsted-Lowry's definition af syrer og baser, samt at reaktionen er karakteriseret som en hydronoverførsel. Begrebet pH introduceres ud fra vands selvionisering. Og pH-beregninger omfatter beregninger af pH i vandigeopløsninger af både stærke og ikke-stærke syrer og baser, og i puffersystemer.

I dette forløb arbejdes der med:
- Syrer og base reaktioner, herunder beregning af pH i vandige opløsninger af ibåde stærke og ikke-stærke syrer
- Syre-base titreringer
- Puffersystemer
- Bjerrumdiagrammer
- Aminosyrer, samt bjerrumdiagrammer af disse
- Homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning af disse på et kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag

Eksperimentelt arbejde
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#12 Immunforsvaret, antibiotika og resistens

Forløbsplan – Immunologi  – Fra immunforsvar til Antibiotika resistens

Kernestof mht. fysiologi omfatter viden om immunforsvarets fysiologi, og centrale cellulære og biokemiske mekanismer, samt deres funktion i kroppen.

I dette forløb ser vi på Immunforsvarets struktur og funktion i kroppen, og vi forlænger til hvordan immunologiske værktøjer, som ELISA, fungerer.
'


sider:137-166 i antal 29
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 Forløb#14 Fotosyntese of respiration

Vi gennemgår fotosyntese, respiration og gæring. Samtideligt blander vi ind ting fra tideligere for at sy sækken sammen. F.eks. OT-tal og cellers opbyggning.



Kernestof:
biokemiske processer: fotosyntesens overordnede delprocesser, respiration og gæring, herunder carbohydraternes
intermediære stofskifte

celler: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper, stamceller og membranprocesser


Bind 3 sider: 197-259 i alt 62
eksperimentelle metoder: chromatografi.

redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal
̶ organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#15 Stofskifte, enzymer og metabolism

Vi vil gå igennem metabolism i de sider som står på modulerne. Det er primært fra biotek bogen kap 9, 230-259.

Eksamenination var en muntlig fremlæggelse i seminariumsform vedr. en metabolisk sygedom.

Kernstof:
organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning, egenskaber og isomeri, og anvendelse for stofklasserne
alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og relevante egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, aldehyder,
ketoner, aminer, amider og aminosyrer

̶ makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, nucleinsyrer og proteiner, herunder
enzymer, t

homogene kemiske ligevægte og fordelingsligevægte, herunder forskydning af disse på kvalitativt og simpelt kvantitativt
grundlag

redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal

organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse

̶ enzymer: enzymatiske hovedklasser og enzymkinetik

̶ biokemiske processer: fotosyntesens overordnede delprocesser, respiration og gæring, herunder carbohydraternes
intermediære stofskifte
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forløb#16 Bioinformatik

Vi vil lave et større projekt hvor vi arbejder med bioinformatik, og skal binde sammen stof fra 1G. DNA og binde det sammen med bioinformatik med proteiner.

Vi kommer at bruge kap 1 og 2 i bind 3 bog, NCI, uniprot og MEGA som program at lære os ting.

Vi vil have en skriftlig prøve og et større arbejde som vil ende i et seminarium hvor eleven analyserer en protein.

Kernestof:

genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, mitose, meiose, replikation, proteinsyntese, genregulering, mutation,
genteknologi, anvendt bioinformatik og evolutionsmekanismer

eksperimentelle metoder: celledyrkning, kloning, transformation, PCR, elektroforese, DNA-sekventering, ELISA, separation,
titrering, spektrofotometri og chromatografi.


̶ bæredygtig produktion af fødevarer, energi og kemiske stoffer


̶ ny forskning og nye bioteknologiske metoder
̶ bioetik

Bind 1: 89-108, 151-159 (haft det tideligere)
Bind 2: 216-219 (haft det tideligere)
Bind 3: 9-41

I alt: 62
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forløb#17 Stamceller og cancer

Stamceller og Cancer


Vi går igennem det sidste 287-315. Samt alt andet I ønsker.

Vi kommer have et prøve.

Og kun teoretiske øvelser.

Kernestof
genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, mitose, meiose, replikation, proteinsyntese, genregulering, mutation,
genteknologi, anvendt bioinformatik og evolutionsmekanismer




celler: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper, stamceller og membranprocesser

sundhed, sygdom og medicin, herunder udvikling af medicin, fremstilling og virkemåde



Bind 3: 287-315 i alt 28
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Forløb#18 Reptition af alt

Alt vil indgå. Jeg finder ud nedslag som kan blive fordybning

Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, struktur- og stereoisomeri
̶ uorganisk kemi: opbygning og egenskaber for udvalgte uorganiske forbindelser, herunder ionforbindelser
̶ organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning, egenskaber og isomeri, og anvendelse for stofklasserne
alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og relevante egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, aldehyder,
ketoner, aminer, amider og aminosyrer
̶ makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, nucleinsyrer og proteiner, herunder
enzymer, transportproteiner og receptorer
̶ mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
̶ homogene kemiske ligevægte og fordelingsligevægte, herunder forskydning af disse på kvalitativt og simpelt kvantitativt
grundlag
̶ syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer, baser, blandinger af disse og
puffersystemer samt bjerrumdiagrammer
̶ redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal
̶ organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse
̶ enzymer: enzymatiske hovedklasser og enzymkinetik
̶ biokemiske processer: fotosyntesens overordnede delprocesser, respiration og gæring, herunder carbohydraternes
intermediære stofskifte
̶ virus: opbygning og formering
̶ celler: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper, stamceller og membranprocesser
̶ mikrobiologi: vækst, vækstmodeller og vækstfaktorer
̶ genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, mitose, meiose, replikation, proteinsyntese, genregulering, mutation,
genteknologi, anvendt bioinformatik og evolutionsmekanismer
̶ fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: hormonel regulering, nervesystem, forplantning og immunsystem
̶ økologiske grundbegreber: energistrømme og produktion, eksempler på samspil mellem arter og mellem arter og deres
omgivende miljø, biodiversitet
̶ eksperimentelle metoder: celledyrkning, kloning, transformation, PCR, elektroforese, DNA-sekventering, ELISA, separation,
titrering, spektrofotometri og chromatografi.
2.3. Supplerende stof
Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Kernestoffet og det supplerende stof udgør
tilsammen en helhed. Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet, men kan også omfatte nye emneområder.
Det supplerende stof skal sammen med kernestoffet uddybe emner og problemstillinger, hvor bioteknologi spiller en væsentlig
rolle. Det supplerende stof vælges, så følgende områder omfattes:
̶ sundhed, sygdom og medicin, herunder udvikling af medicin, fremstilling og virkemåde
̶ bæredygtig produktion af fødevarer, energi og kemiske stoffer
̶ bioteknologisk anvendelse af planter, dyr og mikroorganismer
̶ miljøteknologi og miljøbeskyttelse
̶ ny forskning og
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Forløb Tilladte digitale hjælpemidler til eksamen


Hjælpemiddel til examen:
Bioteknologi, bind 1, 2 og 3. Samt den sammenfattende blå. Formelsamling Kemi A
Marvinsketch
Maple
Noter - Offline
Ketcher


https://lifescience.opensource.epam.com/download/ketcher/ketcher-3.12.0.html programmet Det er en index fil.


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer