Holdet 2024 KE/3g2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Kemi A
Lærer(e) Mette Rude
Hold 2024 KE/3g2 (3g KE, 3g KE øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opstart KE Blandet
Titel 2 Spektroskopi
Titel 3 Reaktionshastighed
Titel 4 Termodynamik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opstart KE Blandet

Opstart
opgaver
Absorbans Lambert Beers lov
Marvin Sketch
Organisk - Isomeri, Aminer
Syre/base opgaver herunder Bjerrumdiagram
Uorganisk: komplekser, grundstoffer (fremlæggelser)
Ligevægt -gas og opløselighed


Forsøg:
Fremstillig af Indigo og farvning med indigo
Fosforsyre i Cola
Fang saltet
Syntese: Fra ide til pille
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Spektroskopi

Kvalitative og spektroskopiske metoder i kemi:

Forløbet starter H-NMR spektroskopi.
H-NMR spektroskopi og betydningen af atomkerners spin og absorption og emission af radiobølger
Skærmning og kemisk skift, ækvivalente kerner
Integralkurver som udtryk for antal H-kerner i et organisk stof
Spin-spinkobling og antal nærmeste H-atomer som naboer, dog med undtagelse af H-atomer i aminer, hydroxy, carboxylsyrer og aldehyder
Så følger energiniveauer og atomorbitaler s, p, d-orbitaler og opfyldningsrækkefølgen af orbitaler
Elektroners spin og fordeling af elektroner
Fra atomorbitaler til molekylorbitaler og hybridisering af orbitaler og sigma- og pi-bindinger.
IR spektroskopi og absorption af stråling og forskel på absorption for enkelt-, dobbelt- og trippel bindinger
Mulighed for at identificere funktionelle grupper og betydningen af hydrogenbindinger for absorptionsbånd for alkoholer og carboxylsyrer
Opsamling på kvalitative tests fra 2g: Kemiske test (Bromvand, 2,4-dinitrophenylhydrasin, Tollens og Fehlings)
Opløslighed (I polær/upolært opløsningsmiddel)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Reaktionshastighed

Definition af reaktionshastighed ud fra reaktanter og produkter og betydningen af koefficienter i reaktionsskemaet
Forskellen på den gennemsnitlige og øjeblikkelige reaktionshastighed og bestemmelsen af reaktionshastigheden grafisk
Metoder til måling af reaktionshastighed
Hastighedsudtryk, reaktionsorden som ikke kan afgøres ud fra reaktionsskemaet, hastighedskonstant
Faktorer der påvirker reaktionshastigheden og temperaturfordeling af molekyler som funktion af temperaturen
Energiprofil og aktiveringsenergi samt katalysatorers mulige påvirkning af energiprofilen
Reaktionsmekanisme med fokus på unimolekylære og bimolekylære elementarreaktioner
Katalysator og inhibitor ved reaktioner

Eksperimentelt:
Bestemmelse af hastighedsudtryk for thiosulfat og syre
Bestemmelse af hastigheden for reaktionen mellem persulfat og iodid med forsinkelse ved tilsætning af thiosulfat - samt se på koncentrations og temperaturens betydningen for hastigheden.
Affarvning af Krystalviolet
Opløselighedsproduktet for calciumhydroxid (+ enthalpi)

Reaktionskinetik og reaktionsmekanisme:

Forløbet skal løfte forståelsen fra reaktionshastighed til reaktionskinetik og betydningen af reaktionsmekanisme samt temperaturens betydning for reaktionshastighed.

Inden for reaktionshastighed skal I:
- kende til metoder til bestemmelse af reaktionshastighed og initialhastigheden
- kende til hastighedsudtrykket for de tre reaktionsordener (nulte, første og anden ordensreaktioner).
- kunne afgøre hvilken reaktionsorden en reaktion følger.
- kende til katalysatores betydning for reaktionshastigheden.
- kende til temperaturens betydning for reaktionshastigheden.
- kende til den mikroskopiske beskrivelse af en elementarreaktion, potentielbarrieren og det aktiverede kompleks
- kunne bestemme aktiveringsenergien ud fra Arrheniusligningen
- kende til uni-, bi- og trimolekylære elementarreaktioner


Andet:
Gas og opløseligheds ligevægt
Enzymer mm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Termodynamik

Termodynamik:

I forløbet skal vi arbejde med de termodynamiske størrelser entalpi, entropi og Gibbs-energi (og se koblingen mellem termodynamik og ligevægt.)

Inden for termodynamik skal I:
- kunne beskrive hvad man forstår ved de tre energifunktioner: entalpi, entropi og Gibbs energi
- kunne beregne tilvæksten i entalpi, entropi og Gibbs-energien ved brug af standard værdier fundet ved opslag.
- kunne afgøre om en reaktion er endoterm/exoterm udfra ændringen i entalpi.
- kunne anvende Hess' lov til beregning af ændring entalpi.
- kunne redegøre for entropitilvæksten i forhold til reaktionsskemaet (orden/uorden).
- kunne beregne Gibbs-energi ved ikk standardbestingelser ud fra entropi og entalpi under antagelse af at tilvæksten i entropi og entalpi er temperaturuafhængig.
- kende til sammenhængen mellem Gibbs-energi og ligevægtskonstanten.
- kunne beregne ligevægtskonstanten ud fra van't Hoffs ligning.

Repetition af homogene ligevægte fra 2g og udvidelse til heterogene ligevægte og fordelingsligevægt
Andet: fedtstoffer og carbonhydrater

Eksperimentelt:
Entalpitilvækst
Hess' lov
Opløselighedsreaktion af calsiumhydroxid
HPLC - parabener
Iodtal af fedtstoffer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer