Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Nørre Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
Lærer(e)
|
Ingrid Agostoni
|
Hold
|
2024 re/2b (2b re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Forløb#1 - Hvad er religion? (begreber - EKSAMEN)
De faglige mål for forløbet:
Faget introduceres med en kort præsentation af det religiøse landskab i dag (ud fra begreberne officiel og ikke-officiel religion, levet religion, sekularisering og religiøs revitalisering og medialisering). Desuden vil der være en kort gennemgang af religionsfagets metoder og begreber og religionsfaglige problemstillinger ang. religionsdefinitioner. Alle begreber, der introduceres i dette indledende forløb, gentages og anvendes resten af året i arbejdet med de valgte religioner.
Fra bekendtgørelsen:
1.1 Identitet
”Verdensreligionerne er centrale for faget religion, og af disse er kristendom obligatorisk. På videnskabelig, ikke-konfessionel baggrund beskrives og forstås religionerne og deres centrale fænomener i forhold til individ, gruppe, samfund, kultur og natur. Faget omfatter religionernes oprindelse, deres historiske udvikling, deres nutidige skikkelse og deres virkningshistorie. Fagets perspektiv er globalt. Religionernes rolle for europæisk og dansk historie og identitetsdannelse tillægges en særlig opmærksomhed.Der arbejdes primært med tekster. Desuden inddrages andet dokumentarisk materiale.”
De faglige mål for forløbet:
● diskutere, hvad religion er og forholde sig til problemstillingen omkring religionsdefinitioner.
● anvende begreberne substantiel og funktionel religionsdefinition
● diskutere om et bestemt syn på en udvalgt religion er essentialistisk eller socialkonstruktivistisk.
● placere de enkelte religioner ind i en verdenshistorisk og geografisk sammenhæng, herunder have et begyndende overblik over religionernes indbyrdes slægtskab.
● forklare centrale kendetegn ved religion i dag ud fra begreberne officiel og ikke-officiel religion, levet religion, eklekticisme, sekularisering og religiøs revitalisering (den subjektive vending) og medialisering.
● anvende elementær religionsfaglig terminologi, herunder kunne redegøre for religiøse fænomener som det hellige, det profane, rent/urent, karismatisk leder, myte og ritual (overgangsrite og kultdrama).
● anvende Ninian Smarts syv dimenssioner som en mulig religionsdefinition og analysereværktøj
Evaluering
Med udgangspunkt i filmen Kumare, diskuterer vi, hvad der skal til for at noget er en religion, og eleverne kommer med deres eget bud på en religion med udgangspunkt i Ninian Smarts religionsdefinition
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Forløb#2 - Kristendom (EKSAMEN)
De faglige mål for forløbet:
Fra bekendtgørelsen:
"Fra Det Gamle Testamente læses centrale tekster, fx skabelses- og syndefaldsmyterne og tekster vedr. pagtstanken og messiasforventningerne. Formålet er, at det kommer til at stå klart for eleverne, hvordan der er både kontinuitet og et spændingsforhold mellem Det Gamle Testamente og jødedommen på den ene side og Det Nye Testamente og kristendommen på den anden. Med kristendommens ”formative” skikkelse tænkes netop på dens udtryk i Det Nye
Testamente Kristendommens historie kan kun gennemgås summarisk med få nedslag i vigtige forfatterskaber og historiske perioder. Det historiske stof må ikke stå i vejen for, at kristendommen også behandles som en nutidig og levende religion. Det skal på én gang sikres, at eleverne får en forståelse af kristendom, som den udfolder sig i dansk og europæisk kontekst, og at de ser den – som de øvrige religioner – i et globalt perspektiv".
Eleverne skal:
* kunne karakterisere, analysere og fortolke klassiske og repræsentative kilder i kristendommen.
* have et indblik i den centrale jødiske forestilling om Messias og messiasforventningen på Jesu tid og forstå, hvordan kristendommen genfortolker denne forestilling.
* kunne redegøre for kristendommens frelseshistorie, herunder problem- og løsningsmyte.
* kunne redegøre for Jesus som historisk person og Kristus som mytisk person.
* have kendskab til centrale aspekter af Jesu forkyndelse og virke ifølge evangelierne med hovedvægt på Jesu etik, Jesu lignelser og Jesu mirakler.
* kunne redegøre for kristendommens tolkning af Jesu død og opstandelse.
* kunne analysere ritualer som dåb og nadver gennem det religionsfænomenologiske begreb kultdrama.
* kunne redegøre for Paulus’ kaldelse, lære og etik
Centrale begreber:
- Den historiske/mytiske Jesus
- Messias
- Dommedag
- Arvesynd
- Problemmyte
- Løsningsmyte
- Messiasforventning
- Pagt
- Stamfader
- To-natur-læren
- Sonoffer
- Frelse
- Næstekærlighed
- Det dobbelte kærlighedsbud
- Den gyldne regel
- Sakramenter
Gennemgået tekster/kilder:
Det Gamle Testamente (GT)
- Første Mosebog kapitel 1-3
- Første Mosebog kapitel 17,1-27
- Anden Mosebog kapitel 20,1-21
- Esajas' Bog kap. 9 + kap. 52-53,12
Det Nye Testamente (NT)
- Matthæusevangeliet kap. 1, 1-25
- Markusevangeliet kap. 15-16
- Matthæusevangeliet kap. 5-7 - Bjergprædikenen
- Paulus' Brev til Romerne
- Apostlenes Gerninger 2,1-13 og 2,37-47
Sekundærlitteratur/baggrundslitteratur:
- Albinus et al. (2017). Religion lever. Grundbog til religion. København: Lindhardt og Ringhof, side 58-76
- "Kuplen, muren, graven - Jerusalem som helligsted for tre religioner"
- "Katolsk kristendom", Kristlig Dagblad: https://www.religion.dk/kristendom/katolsk-kristendom
- "10 vigtigste ting om katolicismen", Kristlig Dagblad: https://www.kristendom.dk/kirkehistorie/10-vigtigste-ting-om-katolicisme
- "Værd at vide om protestantisk kristendom", Kristlig Dagblad: https://www.religion.dk/kristendom/protestantisk-kristendom
- "10 vigtigste ting om protestatntisme", Kristlig Dagblad: https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/10-vigtigste-ting-om-protestantisme
Ekskursion til Mørkhøj Kirke
- På vores ekskursion til Mørkhøj Kirke skal vi møde kirkens præst Ib Ehlers Jørgensen til en samtale om den danske folkekirke, de forskellige retninger som præger folkekirken i dag, kirkens aktiviteter, virket som præst etc. Ib har igennem mange år været tilknyttet Universitetet og Pastoralseminariet og fungeret som praktikpræst for teologer i deres praktik inden ordinationen.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Øvelse - Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse.docx
-
Netværksgrupper - september/oktober
-
Rebbeca Natasha Albinus m.fl.: RELIGIONER LEVER, Lindhardt og Ringhof; sider: 58-60, 62-68, 70-71, 80-85, 87-90
-
Kuplen, muren, graven - Jerusalem som helligsted for tre religioner.pdf
-
Øvelse - Arbejdsspørgsma_l til 1. Mosebog kapitel 1-3.docx
-
1. Mosesbog 1-3 - Skabelsesberetningerne og Syndefaldsmyten.pdf
-
Esajas_ Bog kap. 9 + kap. 52,13-53,12 .docx
-
Hvorfor er omskæring så vigtigt for jøder og muslimer?
-
1. Mos. Kap. 17, 1-27 - Omskærelsen.docx
-
2. Mosebog kap. 20, 1-21 - De 10 bud.docx
-
The Passion of the Christ (2004) - Crucifixion Scene
-
Øvelse - Evangeliernes glade budskab + Den kosfæstede Messiaskonge.docx
-
Matthæusevangeliet kap. 1,1-25, Markusevangeliet 1, 1-20, + Matthæusevangeliet kap. 28 og Markusevangeliet kap. 15-16. .docx
-
Den første nadver.jpg
-
Vand til vin.jpg
-
Matthæusevangeliet kap. 5-7 - Bjergprædikenen .docx
-
Øvelse - Matthæusevangeliet kap. 5-7 - Bjergprædikenen .docx
-
Bibelen Leth fortalt | Bjergprædiken | DR LYD
-
God's Story: Paul
-
Paul, Apostle of Christ: Official Trailer | Now Playing
-
Paulus_ Brev til Romerne.docx
-
Øvelse - Rutinisering af karisma.docx
-
Øvelse - Katolsk kristendom og protestantisk kristendom.docx
-
5 Skarpe om Luther
-
Grundbog til Religion C, De dominerende kristne retninger, Systime 2023.docx
-
Lektie: Kristendom - Religion C
-
Hold A: De Kongelige Tvillinger - Dåb fra Holmens Kirke (8 min)
-
Hold B: Nadver (4 min)
-
Øvelse - Ritualanalyse af sakramenterne.docx
-
Lektie: Uddrag af Bibelen om Dåben og Nadveren.docx
-
NB: HUSK at medbringe jeres grundbog "Religioner lever", da I skal bruge kapitlet ang. ritualer og oversigten over religionsfaglige begreber i forbindelse med jeres gruppearbejde.
-
De 7 dimensioner - Kristendom.docx
-
Oversigtsark over Bibelsyn.docx
-
Øvelse - Jens Forman- _En folkekirke – to evangelier_.doc
-
Jens Forman En folkekirke to evangelier Politiken_UDDRAG.doc
-
Homo-vielser kan give flugt fra folkekirken
-
Kategorisering af religiøse udøvere - Jan Hjärpes model .pdf
-
Interview 2. Det handler om at overgive sig til noget, der er større end en selv.docx
-
Hillsong Church - Welcome Home | Church
-
Oceans (Where Feet May Fail) - Hillsong UNITED - Live in Israel
-
Frikirken Hillsong har fat i unge med musik, fællesskab og sociale medier - | TV 2 Lorry
-
Interpretation of Tongues during Worship | Pentecostals of Alexandria
-
Nigerian megachurches draw in the faithful, and their cash | DW English
-
Apostlenes Gerninger 2, Paulus Brev til Romerne kap. 12 + Første Brev til Korintherne kap. 12.docx
-
Slapt og skarpt i Kristendom.docx
-
Kristendom, del 1 Jeopardy Template
-
Netværksgrupper - December og Januar
-
Kristendom, del 2 Jeopardy Template
-
ETU (Elevtrivsel)
-
Ungeprofilen.dk
-
Lektie - opsamling
-
Centrale begreber i kristendommen
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Forløb#3 - Islam (EKSAMEN)
I dette forløb har vi arbejdet med islams historiske udvikling fra åbenbaringstiden til splittelsen i sunni og shia.
Religionssociologisk har vi beskæftiget os med sharia og fortolkningsbredden i forhold til dette begreb. Her har vi brugt Jan Hjärpes 3 dimensioner i forhold til nutidig islam i Danmark med udgangspunkt i Sherin Khankans fortolkning af sharia. I den forbindelse har vi også berørt en vigtig problematik inden for islam i senmoderniteten, nemlig spørgsmålene om kvindelige imamer.
Eleverne skal derfor kunne:
● karakterisere, analysere og fortolke klassiske og repræsentative kilder.
● redegøre for islams oprindelse og udbredelse og den historiske kontekst som danner grundlag for islam, herunder relationen til jødedom og kristendom.
● redegøre for væsentlige sider af islam, herunder de 6 trosartikler (især dommedag, bøgerne og profeterne) og de fem søjler.
● karakterisere og redegøre for de islamiske ritualer, herunder i særdeleshed hajj. I den forbindelse skal I kunne anvende begreber som overgangsrite (og kultdrama).
● nuancere sharia og figh.
● Karakterisere forskellige minoritetsgrupper
● Diskutere forholdet mellem islam og sekularisme.
Materiale:
- Religioner lever
- Koranen, udvalgte sura’er
- Udvalgte hadith tekster
- Udvalgte artikler
Gennemgået tekster fremgår af aktivitetsplanen.
Metode:
Tekstanalyse
Evaluering:
Test
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Forløb#4 - Sikhisme (EKSAMEN)
Som 3. område, hvor vi ifølge de nyeste læreplaner for Religion C skal arbejde med "én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse", sætter vi fokus på sikhismen som en moderne, global religion.
Sikhismen udgør med sine ca. 22 millioner tilhængere den 5. største religion i verden. I løbet af forløbet vil eleverne blive præsenteret for religionens farverige og mangfoldige udtryksformer.
Eleverne skal kunne:
● Redegøre for guru-begrebets betydning i sikhisme, herunder analysere og fortolke hagiografiske skildringer af især guru Nanak.
● Redegøre for sikhismen som skriftreligion og betydningen af Guru Granth Sahib, herunder analysere og fortolke kilder fra helligskriftet Adi Granth.
● Udfolde de centrale trosforestillinger i sikhisme, herunder gudsopfattelse (transcendent og immanent = panenteisme), maya, karma, samsara og mukti. I skal desuden kunne anvende begreberne i en analyse og fortolkning af centrale kilder i sikhismen.
● Karakterisere forskellige ritualer i sikhismen, herunder khalsa-broderskabets oprindelse og nutidige indvielsesritual med fokus på forskellige grader af religiøst engagement i sikhismen.
● Diskutere udfordringer for sikher i diaspora (sikh-identitet, kønsroller m.m.) og religionens appelkraft i det senmoderne samfund.
Materiale:
- Klassiske tekster
- Nyere tekster
- Online-tekster
- Videomateriale
Gennemgået tekster fremgår af aktivitetsplanen.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Forløb#5 - Animisme og naturreligion (EKSAMEN)
Penan-folket: Animisme og naturreligion:
Hvad er animisme? Og hvilken betydning har skovrydning for penan-folket? Temaet undersøger, hvilke konsekvenser mødet med Vesten har for penan-folket på Borneo
- Kort indføring i animismebegrebet og naturfolksreligion
- Analyse af penan-folkets skabelsesmytologi
- Diskussion af betydningen af regnskovsfældning samt clashet mellem penanfolkets vs. det jødisk-kristne natursyn.
https://unesco-asp.dk/baeredygtig-udvikling/religion-skovogkulturudryddelse/
Materialeliste til temaet Skovrydning og kulturudryddelse hos penan-folket:
• Artikel: Det er ikke de indfødte der er primitive, Politiken, 9/10-2016
https://politiken.dk/magasinet/art5639154/Forsker-Det-er-ikke-de-indf%C3%B8dte-der-er-primitive
• Rothstein, Michael: Regnskovens religion, U-press, 2016:
o Skabelsesberetninger: s. 181-184
o Forord: s. 11
• Artikel:
10 vigtige ting om animisme, religion.dk 5/7-2014
https://www.religion.dk/viden/2014-05-07-10-vigtige-ting-om-animisme
• Biblen: 1. Mos, kap 1, 26-31 (det kristne natursyn).
Yderligere kildetekster:
Sukét nr.
A1)
A2)
A3)
A4)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64458677828",
"T": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64458677828",
"H": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64458677828"
}