Holdet 2024 re/2m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Anton Møller Nielsen, Kathrine Rendboe
Hold 2024 re/2m (2m re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Islam
Titel 4 Buddhisme
Titel 5 Omvendelse/konversion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro

I dette forløb bliver vi bekendt med religionsfaget, dets principper (indefra-udefra princippet) og sprog samt Smarts syv dimensioner. Vi kigger på forskellige religionsdefinitioner og undersøger, hvorfor det netop kan være svært at definere religion.

Undervisningsformer:
En del af den korte introduktion består i en fremlæggelse af en selvskabt religion, der præsenterer Smarts dimensioner for at få begreberne ind under huden.

Fokuspunkter:
- Mytebegreber
- Ninian Smarts syv dimensioner

Materiale:
- "Religioner Lever- Grundbog til Religion", s. 12-14
- "L1: Hvad er religion"
- "Mytebegrebet"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

Kristendom:
I dette forløb arbejder vi med kristendommens udvikling fra dens formative start som en jødisk sekt frem til de nutidige kristendomsformer. Vi behandler forbindelsen til de jødiske skrifter og kristendommens brug og fortolkning af dem. Derudover væsentlige dele af kristendommens Jesusfortælling. Vi behandler Paulus og hans rolle i at gøre kristendommen til en universel religion. Vi arbejder med kristendommens første år, dens ophøjelse til statsreligion, dogmefastlæggelsen af treenighed og Jesus to-naturlære, fastlæggelsen af den kristne kanon. Katolicismens og protestantismens brud samt moderne religionskritik. Derfra ser vi på moderne kristendomsformer. Vi arbejder især med Rudolf Bultmanns religionssyn og danske repræsentanter for denne linje og vi arbejder med den danske folkekirke.
Vi behandler derudover også Pinsekirken som en ny kristen bevægelse med global rækkevidde og særskilt religiøs praksis.
Vi arbejder med testmateriale fra Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Grundbogsstof fra kapitlet 'kristendommen' i værket "Religioner Lever". I undervisningen læses der også artikler og der ses dokumentarfilm. Vi stifter bekendtskab med myteteori og ritualteori umiddelbart op til og under kristendomsforløbet.

Efter forløbet forventes eleverne at kunne opfylde følgende faglige mål:
- Redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse.
- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber.
- Karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver.
- Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi

Af Kernestoffet gennemgås:
- Kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster.
- Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Fokuspunkter:
- Kristendommens formative periode
- Kristendommens forbindelse til jødedommen
- - Moses
- Biblen:
- Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente
- Evangelierne om Jesus
- Lignelser og mirakler
- Jesus og Messiasbegrebet
- Dåb og Nadver
- Ritualteori
- - Myteteori
- Paulus
- Kristendommens dogmer:
- Treenighed og Jesus to-naturlære
- Den kristne grundmyte
- Kristendommens historiske udvikling, konsolidering og splittelse:
- Katolicisme og protestantisme
- Moderne religionskritik
- Afmytologisering
- Rudolf Bultmann
- Moderne kristendom
- Den danske folkekirke:
- Grundtvigianisme, Indre Mission og Tidehverv
- Pinsekirken (pentekostal kristendom)

Materiale:

Tekst:
- ”Religioner Lever – Grundbog til religion” s. 17-23 og s. 58-93
- ”Grundbog til Religion C” s. 49-52 & 54, 55, 59, 62
- ”Grundbog til Religions C Kristendom s. 49-52”
- ”Grundbogen til religion C s. 54, 55 & 59”
- ”Katolicisme og protestantisme”
- Uddrag fra Det Gamle Testamente – biblen online:
- Biblen online ”Skabelsesberetningen”
- Biblen online ”Syndefaldet”
-  ”Sinaipagten og Moseloven”
- Uddrag fra Det Nye Testamente - ”Biblen 2020”:
- ”Bjergprædikenen Matthæusevangeliet kap 5 Biblen 2020”
- ”Markusevangeliet kap 4-5”
- ”Markusevangeliet kap 14-16”
- ”Apostlenes Gerninger kap 2,1-13 & 37-47”
- ”Uddrag af Luthers teser”
- ”Thorkild Grosbøll ’Præsten tror ikke på Gud’ Weekendavisen 2003”
- ”Den apostolske trosbekendelse”
- ”Det Folkekirkelige Landskab s. 17-23”

Filmklip:
- ”Fem Skarpe om Jesus”
- evt. ”Fem Skarpe om de kristne skrifter”.
- ”Den 2. dimension – pinsekirken i Danmark”
- ”Ghanas Pengepræster”
- ”Casper Christensen deler sin tro”

Øvrige:
- Powerpoints på modulerne.
- Beskrivelserne i modulnoterne kan bidrage med overblik.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam

Islam:
I dette forløb arbejder vi med islam. Vi behandler islam fra dens formative start som en monoteistisk religion i konflikt med områdets polyteisme og i dialog/konkurrence med kristendommen og jødedommen. Vi behandler de religionsfaglige begreber ortodoksi og ortopraksi og undersøger religionens centrale trosforestillinger, de fem søjler, med et udvidet fokus på valfarten til Mekka som overgangsritual og kultdrama. Vi dykker ned i shariabegrebet samt Koranens status og profetens Muhammads sunna. Vi behandler opdelingen i sunni og shiamuslimer. Vi arbejder med Islam som en global religion. Som led i det, ser vi på islam som minoritetsreligion i Vesten, hvor vi arbejder med Euroislam og islamisk ekstremisme.
Vi arbejder med kapitlet ”Islam” i grundbogen ”Religioner Lever”, læser uddrag fra Koranen, debatindlæg i form af artikler og korte filmklip. Derudover dokumentarfilm og artikler.

Efter forløbet forventes eleverne at kunne opfylde følgende faglige mål:
- Redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser.
- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber.
- Karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver.
- Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Af kernestoffet gennemgås:
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Fokuspunkter:
- Islams formative periode
- Monoteisme og polyteisme
- Islams forhold til jøde- og kristendom
- Profeten Muhammad
- Koranen og haditherne
- Sharia-begrebet
- De Fem Søjler
- Særligt fokus på Hajj, herunder ritualteori
- De seks centrale trosartikler
- Ortodoksi og ortopraksi
- Jan Hjärpes model til kategorisering af religiøse udøvere
- Moderne islamformer:
- Euroislam
- Islamisk ekstremisme og fundamentalisme

Materiale:

Tekst:
- ”Religioner Lever – Grundbog til religion”, s. 94-122
- ”Begrebsnøglen til Religion”, s. 38-42:
-”Kategorisering af religiøse udøvere s. 38-42 Begrebsnøglen til religion”
- ”Korantekster - guds- og menneskesyn”
- Den klare Koran:
- ”Sura 3 Imrans Slægt vers 42-71”
- ”Sharia er troens kilde”
- ”Øvelse til Jan Hjärpes model – Sharia synspunkt – Hizb Ut-Tahrir”
- ”Patchworkmuslimer”
- ”Artikel Kaldet til Islam”
- ”Thidecke Terror – tekst 81 ”Derfor hader vi jer”.

Filmklip:
- ”Fem skarpe om Islam”
- ”Hajj – Valfarten”
- ”Sherin Khankan i debat med Fatih Alev”
- Afsnit 2 af ”Hjernevaskeren: Hadet”

Øvrige:
- 22 initiativer skal bakke op om frihedskampen mod negativ social kontrol.
- Beskrivelserne i modulnoterne kan bidrage med overblik.
- Links på modulerne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Buddhisme

Buddhisme:
Vi arbejder med Buddhismen fra dens formative start som et opgør med udgangspunkt i- og imod hinduismen. I undervisningen har vi haft et stort fokus på de klassiske buddhistiske grundforestillinger herunder; de fire ædle sandheder, den otteleddede vej, de fem skandhaer, an-atman, brahman og den gyldne middelvej, samsara og nirvana, meditation og de tre juveler. Vi har arbejdet med buddhismens udbredelseshistorie, nogle af dens grundlæggende tekster f.eks. Buddhalegenden, dens splittelse i tre hovedretninger og et udsnit af mindre retninger indenfor disse. Vi er dykket ned i Sangha-begrebet og har set på munke og nonner samt forholdet mellem dem. Vi har arbejdet med de tre praksisformer (nirvanisk, karmisk og apotropæisk). Vi har undersøgt buddhisme i Vesten, dens stilling og status her. Vi har brugt synkretisme-begrebet og set på buddhismens moderne udtryksform.

Efter forløbet forventes eleverne at kunne opfylde følgende faglige mål:
- Redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse.
- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- Karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver  
- Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi.

Af kernestoffet gennemgås:
- Væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster.
- Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Fokuspunkter:
- Buddhismens forbindelse til og opgør med hinduisme
- Buddhismens spredning
- Buddha:
- Buddhalegenden
- Centrale dogmer i klassisk buddhisme:
- De Fem Skandhaer
- De Fire Ædle Sandheder
- Den Otteleddede Vej
- De Tre Juveler
- Den Gyldne Middelvej
- Samsara (genfødsel) og karma
- Nirvana
- Buddhismens splittelse i tre hovedretninger
- Theravada, Mahayana, Vajrayana
- Sangha (munkeordenen)
- Særligt fokus på nonners rolle og status
- Buddhistiske praksisformer:
- Karmisk, nirvanisk, apotropæisk
- Meditation
- Buddhisme i Vesten
- Synkretisme
- Moderne buddhisme

Materiale:

Tekst:
- ”Religioner Lever – Grundbog til Religion”, s. 156-184.
- ”Buddhisme – introduktion og tekster”, s. 168-172:
- ”Livshjulet Buddhisme”
- ”Ordination af buddhistiske kvinder – de otte Garudhammaer – status og urenhed”
- Svend Aage Bay: Fremmede religioner i nutiden, Gyldendal, 1962:
- ”Buddhalegenden, Benares-talen, årsagskæden”
- Lene Højholt: Buddhas lære – og den tibetanske buddhisme. Gyldendal. 1999:
- L3: Lidelse som grundvilkår
- L3: Benarestalen, den buddhistiske virkelighed og nirvana
- ”Nirvanas usammensathed” – uddrag af Milindapanha 270-271
- ”Grundbogen til religion c”, s. 151-152:
- ”Nirvanisk, karmisk og apotropoæisk buddhisme”

Filmklip:
- ”Fem Skarpe om Buddhismen”
- ”Buddha-Legenden tegnefilm”
- ”Curlingklubben – Vi skal fodre nogle munke”
- ”Lama Ole Nydahl”

Øvrige:
- Links på modulerne
- Jeres præsentationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Omvendelse/konversion

Konversion/omvendelse:
Vi har arbejdet med omvendelse/konversion. Vi har været omkring konversionsteori, herunder konversionsberetningens retorik, konversionstyper, Lewis Rambos konversionsmodel. Vi har behandlet konversioner både ind- og ud af religioner i hhv. Hare Krishna og Jehovas Vidner.

Efter forløbet forventes eleverne at kunne opfylde følgende faglige mål:
- Redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Af kernestoffet gennemgås:
- Væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori  
- Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Fokuspunkter:
- Lewis Rambos konversionsmodel
- Konversionstyper og konversionsberetningens retorik
- Hare Krishna
- Jehovas Vidner

Materiale:

Tekst:
- ”Begrebsnøglen til religion – teori og metode”, s. 46-49 samt s. 130-133:
- ”’Konversion’ side 46-49 Begrebsnøglen til religion”
- ”Hare Krishna er min nye familie”
- ”Når danskerne skifter tro – Lewis Rambos model”

Øvrige:
- Links på modulerne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer