Holdet 2024 ol/3b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Aleksander Søren Sigurd Haug
Hold 2024 ol/3b (3b ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.1: Det Homeriske epos
Titel 2 1.2: Platons filosofi
Titel 3 1.3 Arkitekturforløb
Titel 4 1.4 Athenske drama (tragedien - Antigone)
Titel 5 Det gode liv?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1.1: Det Homeriske epos

Formål / Indhold:
Den røde tråd i forløbet vil være de mange kvinder som Odysseus møder på sin vej; om de er guder, hekse eller prinsesser. I skal stifte bekendtskab med Penelope, Athene, Helene, Nausikaa, Kalypso og Kirke, og i forlængelse heraf kunne diskutere hvordan disse karakterer formes af mødet med helten, hvordan de former Odysseus og hvordan den måde de fremstilles, fortæller os om det samfund de skal forestille af indgå i.

Ideen med forløbet er at give et indblik i den homeriske digtning og de antikke eper som genre. Her vil formålet yderligere være at ruste jer til at behandle problemstillinger, som teksten opstiller både i forhold til fortællingens samtid og senere kulturelle og litterære betydning. Vi vil i forløbet fokusere på nærlæsning af udvalgte passager og forbinde disse passagers sprog, tema og indhold til den antikke græske verden.

I vil blive introduceret for en række fagtermen, som I ved forløbets afslutning skal beherske. Både genrespecifikke og mere almene begreber: Homeriske spørgsmål, kykliske digte, myte, sagn, hero, epos, rapsode, recitation, sang, vers, heksameter, pro-oimion, mundtlige fortælletradition, formelvers, homerisk lignelse, epitet, patronymikon, nostos, kleos, timë, gæstevenskab (xenia), sofrosyne, arete og kyrios.

Forløbet vil arbejde med følgende af lærerplanens faglige mål:
- At analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- At identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.
- At overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster.
- At nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster.
- At demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Derudover skal klassen arbejde med følgende almene og studierelevante kompetencer:
- Mundtligt præsentation af fagligt stof
- Læseteknik
- Oversættelsesproblemet (= at oversættelse er fortolkning)

I slutningen af forløbet vil eleverne skulle perspektivere til moderne feministiske fortolkninger af Homers karakterer gennem en læsning af kapitel 14 og 15 af Madeline Millers Circe fra 2019 i en dansk oversættelse fra samme år. I den forbindelse skal eleverne diskutere, hvorfor forfattere som Miller m.fl. mener, at det er nødvendigt at ”opdaterer” Homer til det 21. århundrede.

Materialer:

Kernestof:
Homers Odysseen (Otto Steen Dues oversættelse, Gyldendal): 1. Sang, 4. Sang, v. 1-305, 5. Sang, v. 75-312, 6. Sang, 10. Sang, v. 203-405 og 23. Sang v. 85-343.

Supplerende / perspektiverende materialer:
o Madeline Miller, Kirke. København: Grønningen1, 2019, pp. 169-194. 

Evaluering: Evalueringen vil foregå på to forskellige måder.
1) I vil løbende blive bedømt gennem deltagelse og argumentation i klassen i overensstemmelse med principperne i ’synlig læring’.

2) Derudover skal I afslutningsvist frembringe et skriftligt produkt (en kreativ skriveøvelse).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1.2: Platons filosofi

Introduktion: Kærligheden har alle dage været et emne, som har optaget mennesker. Fra filosoffer til kunstnere, forfattere har kærligheden, og den måde kærligheden kommer til udtryk mellem mennesker, fascineret. Kærligheden fascinerede også filosoffen Sokrates, som (ifølge hans elev Platon) så kærligheden som en nøgle til erkendelse og indsigt.

Dette forløb vil derfor arbejde med ’kærligheden’, og det potentiale som der ifølge Platon (og Sokrates) ligger gemt i at undersøge kærlighedens væsen. Vi skal derfor læse Platons nok mest ambitiøse dialog Symposion for at forstå, hvad sammenhængen mellem kærligheden og indsigt er. Vi vil dog også inddrage uddrag fra to andre Platondialoger, Staten og Phaidon for at blive klogere på Platons måde at forstå verden på, og for at blive klogere på Sokrates som karakter.

Vi vil undervejs også indplacere handlingen, personerne og temaerne i Symposion i den samtid værket er fra. Vi vil derfor forsøge at afdække det samfund der kommer til syne gennem de taler og talere vi møder i teksten. Vi vil også forsøge at forstå den historiske kontekst værket er født ind i. Derfor vil forløbet også arbejde med byen Athen, det athenske demokrati og det athenske samfund i Platons levetid.

Til sidst vil vi perspektivere de temaer og ideer vi er blevet præsenteret for i Symposion. Det vil vi gøre gennem læsning af litteratur, som bearbejder centrale temaer fra teksten.  

Kernebegreber: Areté, Majeutik (Den Sokratiske Metode), Doxa (fornemmelse), Episteme (viden), Aporia (vildrede), Elenchos (gendrivelse), Dialektik, Analogi, Sofisterne, filosofi, Idélæren (fænomenerne – former/ideerne), Dualisme, Idealisme og det relative <> det absolutte, Eros /eros, pæderasti og symposion.

Undervisningsmål:
Målet med undervisningsforløbet er, at I bliver i stand til at:
• analysere og fortolke Platons filosofiske dialog Symposion i oversættelse. Både i dens antikke kontekst og i dens betydning for senere europæisk kultur.
• identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i Platons dialoger samt i de efterantikke tekster.
• nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsningen af særligt Platons Symposion.

Arbejdsformer:
• Læreroplæg, gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde (mundtligt og skriftligt) og klassediskussion.

Materialer:
BASISTEKSTER
• Tortzen, Gorm. Kend dig selv. Et platonudvalg. København: Gyldendal 2000, pp.159-170. (Hulebilledet).
• Tortzen, Gorm. Kend dig selv. Et platonudvalg. København: Gyldendal 2000, pp. 91-158. (Symposion).
Basistekst, sider i alt: ca. 78 sider.

PERSPEKTIVERENDE MATERIALER (paralleltekst og perspektivtekst):
• Uddrag fra Platons dialog Phaidon (Platons Samlede Værker i ny oversættelse (2009-2015), om Sokrates’ allersidste tid.
• H.C. Andersen Klokken.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 1.3 Arkitekturforløb

Formål / indhold
Forløbet har til formål at introducere eleverne for de generelle strømninger indenfor primært græsk monumentalbyggeri. Med afstikkere til: Græsk-romerske privathuse (rig og fattig) og romersk monumentalbyggeri (primært romersk tempelbyggeri og byplanlægning).
Centralt i forløbet vil stå perspektiveringen til især de mange fine eksempler på klassisk inspireret bygningskulturarv i København.
Følgende antikke bygningsværker er gennemgået (monumentalarkitektur):
- Erechteion (Akropolis)
- Parthenon (Akropolis)
- Zeustemplet i Athen
- Pergamonalteret
- Artemistemplet på Korfu
- Heratemplet i Paestum
- Athene-Niketemplet (Akropolis).
- Apollontemplet i Bassai.
- Afroditetemplet på Knidos.
- Heraklestemplet på Forum Boarium (Rom).
- Hefaistostemplet i Athen (på Agora).
- Jupiters tempel på forum i Pompeji.
- Maison Carrée
- Portunus / Fortuna Virilis på Forum Boarium (Rom)
- Pantheon (Rom)
- Colosseum (Rom).
- Amfiteatret i El-jem (Tunesien).
Der er også gennemgået:
- Græsk-romerske privathus.
- En række efterantikke bygningsværker. Primært i København.

Faglige mål / kernestof
Forløbet arbejder med det kernestofområde der handler om arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid og følgende faglige mål:
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Basistekster
- Uddrag af Vitruvius’ Om Arkitektur (overs. Jacob Isager, 2016)
Omfang: 13 sider.

Arbejdsformer
Gruppearbejde, individuelt arbejde, læreroplæg, udflugt.

Evaluering
Aktiv deltagelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 1.4 Athenske drama (tragedien - Antigone)

Formål / intro:
I dette forløb skal vi arbejde med det antikke drama med udgangspunkt i tragedien som genre. Vi skal mere specifikt arbejde med den antikke tragediedigter Sofokles’ stykke Antigone. Vi skal læse hele værket, men kommer undervejs også til at arbejde med den antikke samtid, Athen i 400-tallet f.Kr., og den unikke institution som teatret var for det athenske samfund.

Vi skal også arbejde med spørgsmålet om, hvad det vil sige ”at gøre det rigtige”? Hvad vil det sige at følge sin overbevisning? Hvilke konsekvenser har det?
Ud over ovenstående skal vi også arbejde med den mytebrug som Antigone er et udtryk for, og I vil i den forbindelse blive introduceret for begrebet ’mytisk substrat’ og vil vi repetere det I allerede ved om mytekredse, som vi havde om i Homer-forløbet.

Vi vil placere forløbet i en kontekst, som betoner demokratiet i Athens betydning for udviklingen af den dramatiske tradition. Vi vil derfor udvide vores forståelse af demokratiet i Athen, det athenske samfund og religion i løbet af dette forløb.

Undervejs i forløbet introduceres I for Aristoteles' tragedieteori og den efter-antikke 'dramaets tre enheder.' Vi vil forsøge at bruge Aristoteles’ teori til at forstå og fortolke værket, men uden at hans teori skal være den eneste fortolkningsramme.

Kernebegreber: mytiske substrat, prolog (prologos), parodos, exodos, epeisodion / episode, stasimon, kommos, peripeti, anagnorisis, harmatia, stichomyti, agon, dike (retfærdighed), polis <> oikos (’den dobbelte polis’), stasis og nomos <> fysis og skæbnen.

Undervisningsmål:
Målet med undervisningsforløbet er, at I bliver i stand til at:
• analysere og fortolke Sofokles’ tragedie Antigone i oversættelse; både i dens antikke kontekst og i dens betydning for senere europæisk kultur.
• forklare den sociale og religiøse kontekst hvori tragedierne blev opført; og den betydning dramaet havde for det antikke menneske og samfund.
• identificere, forklare og forholde jer til væsentlige begreber, temaer og tanker i Antigone samt i de efterantikke tekster og perspektivteksterne.
• nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsningen af Sofokles’ Antigone.

Arbejdsformer:
Læreroplæg, gruppearbejde (mundtligt og skriftligt), individuelt arbejde (mundtligt og skriftligt) og klassediskussion.

Materialer:
BASISTEKST:
- Sofokles, Antigone (overs. Otto Foss, 1977).
Basistekst er ca. 75 sider.

PERSPEKTIVERENDE MATERIALER:.
- Aristoteles, Poetikken (i en let omsat udgave).  
- Kamila Shamsie, Vores elskede, uddrag af kap. 8.

Evaluering:
I vil løbende blive evalueret på jeres deltagelse i undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det gode liv?

Indledning: Der bliver talt og skrevet meget om lykke. Men hvad vil det sige at være lykkelig? Det er et spørgsmål, som har optaget filosoffer, psykologer, kunstnere og menigmand siden tidernes morgen.

Med udgangspunkt i det vi allerede har arbejdet med da vi læste Platon, vil vi i dette forløb undersøge hvad den hellenistiske og romerske filosofi mente om lykken. Udgangspunktet vil være den stoiske og epikuræiske filosofi.  

Vi vil perspektivere den antikke filosofi til det vi ved om lykke i dag fra moderne lykkeforskning, og til hvad en ”moderne” stoiker som psykologen Svend Brinkmann mener.

Forløbet er også en projektforløb. Undervejs vil vi træne det at reflektere og at anvende stoiske og epikuræiske tanker, ideer og forestillinger i vores eget liv – eller at udfordre brugbarheden og selvsamme ideer, tanker og forestillinger. Forløbet afsluttes med, at I skal enten skal A) Skrive et brev til jer selv B) Skrive et trøsteskrift til jer selv C) Skrive en dialog med jer selv i, som indarbejder enten stoiske eller epikuræiske ideer og tanker.  

Undervisningsmål:
Med udgangspunkt i lærerplanen vil dette forløb specifikt arbejde med, at I skal:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster.
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Men det forventes også, at I bliver i stand til at reflektere over de læste værkers ideer, begreber og tanker i forhold til jeres eget liv.

Centrale begreber I undervisningen er anvendt følgende begreber: Eudaimonia, sofrosyne, ataraxia, kortsigtet lykke / langsigtet lykke, stoicisme, epikuræisme, hedone - nydelse, logos- verdensfornuften, sjælen / sindet – animus / psyke, skæbnen - fata (i plur.), tilfældet – fortuna, ratio – fornuft, affectus – følelse, stoisk ro.

Arbejdsformer: Gruppearbejde, individuelt arbejde og projektarbejde.  

Materialer:
BASISTEKST:
- Epikur, ’Brev til Menoikos’.
- Uddrag af Seneca, Om Livets Korthed (overs. Villy Sørensen). Gyldendal 1976.
- Uddrag af Seneca, Trøsteskrift til min mor Helvia (overs. Susanne og Mette Høeg). Klim.  

Basistekst. Sider i alt (ca.): 15  

PERSPEKTIVERENDE MATERIALE:
- Christian Bjørnskov. Lykke (Serien 'Tænkepauser'), Århus Universitetsforlag 2015, side 6-20.
- Uddrag af Svend Brinkmann. Stå fast. Kbh.: Gyldendal 2014.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer