Holdet 2024 ol/3c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Birgitte Ilsøe Scavenius Andersen
Hold 2024 ol/3c (3c ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Epos - Homers Odyssé - mundtlig fortælletradition
Titel 2 Kend dig selv: Platons filosofi
Titel 3 Den græske tragedie - Ødipus
Titel 4 Den romerske dannelsesroman
Titel 5 Antikke monumenter & deres anvendelse i eftertiden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Epos - Homers Odyssé - mundtlig fortælletradition

BASISTEKST (eksamen):
1, 6 og 9. sang af Homers Odysse i Otto Steen Dues oversættelse, Klassikerforeningen 2002

PERSPEKTIVERING:
- 1. afsnit af Netflixserien Kaos 2024:
"Kaos er en britisk mytologisk sort komedie tv-serie skabt af Charlie Covell for Netflix. Den kredser om tre mennesker (Orfeus, Eurydike og Atriadne), da de opdager deres fælles forbindelse til en profeti og til hinanden, mens de beskæftiger sig med de korrupte og arrogante guder i græsk og romersk mytologi."
Om serien skriver Netflix: "Mens spliden hersker på Olympen, og den almægtige Zeus bliver paranoid, er tre dødelige forudbestemt til at ændre menneskehedens fremtid." Medvirkende: Jeff Goldblum, Janet McTeer, David Thewlis. Skabere:Charlie Covell.

- Uddrag af filmatiseringen af Odysseen fra 1997, instrueret af Andrei Konchalovsky. Eleverne overvejer, hvor godt filmatiseringen stemmer med Homers forlæg)

- Brødrene Grimmn: "Rumleskaft" - som perspektivering af "navnemagien" i 9. sang: http://www.grimmstories.com/da/grimm_eventyr/rumleskaft

BESKRIVELSE AF FORLØBET:
Introduktion gennem læreroplæg om Homer. I får udleveret en oversigt over "Stilistiske virkemidler hos Homer" (findes i Lectio), samt en oversigt over Odysseens struktur (findes i Lectio).
Når det er relevant i forhold til teksten, ser vi på græsk vasekunst med illustrationer af homeriske scener.
Vi analyserer 1. 6. og 9. sang af Odysseen intensivt, mens afslutningen på Odysseen med bejleropgøret fremlægges som elevoplæg.
Når vi springer mellem sangene læses resumeer af de mellemliggende sange (findes i Lectio).
I hvert modul laver eleverne oplæg om de græske guder og mytologiske væsner med fokus på hvem, der er hvem, og hvilke attributter de hver især har (resumeer heraf findes i Lectio)

MODELLER OG FAGBEGREBER: I bliver introducerede til - Stilistiske virkemidler hos Homer - som i skal lære at beherske selvstændigt i mødet med uddragene af Homers odyssé, og i skal løbende demonstrere, at i har styr på dem ved at tekstnedslag. Dette gælder både genrespecifikke og mere almene begreber som:
Det Homeriske spørgsmål, mundtlig fortælletradition, kyklisk sagnkreds, epos, mytologi og myter, hero, rhapsode, sang, vers, heksameter, pro-oimioin, formelvers, homerisk lignelse, smykkende adjektiver (epitheton ornans), hybris - nemesis, kleos, patronymikon, gæstevenskab (xenia), arete og kyrios.

Desuden anvendes Joseph Cambells model "The Hero's Journey"

FREMSTILLING AFEVALUERENDE PRODUKT:
- I mindre grupper fremstilles et selvkomponeret mini epos med selvvalgt tema med krav om inddragelse af epos genrens stilistiske træk. De selvkomponerede epos afleveres i Lectio, og efterfølgende ankommer brevene som bogruller til klassen, som anonym læser dem højt for alles ører.

Faglige mål fra lærerplanen, der arbejdes med i forløbet
- At analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- At identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.
- At overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster.
- At nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster.
- At demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Almene og studierelevante kompetencer:
- Mundtligt præsentation af fagligt stof
- Læseteknik
- Oversættelsesproblemet (= at oversættelse er fortolkning)

ESTIMEREDE NORMALSIDER:
Od 1 = 14,8 ns
Od 6 =  11 ns
Od 9 = 18,9 ns

Ordnet.dk må anvendes

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kend dig selv: Platons filosofi

KEND DIG SELV: Platons filosofi

BESKRIVELSE AF FORLØBET:
Indledningsvis analyserer vi Hulebilledet med henblik på at forstå grundelementerne i Platons filosofi (Idelæren, dualisme, majeutik, sofister, filosoffer, samfundskritik, erkendelse, sandhed mv.), under inddragelse af den historiske kontekst (demokratiet i Athen) samt Platons personlige forhold Sokrates. Dernæst analyserer vi dialogen Symposion i sin helhed med det mål for øje at få forskellene ved hver enkelt taler i Symposion til at fremtæde klart, således at vi tydeligt kan følge progressionen i værket hen mod Sokrates tale. Vi diskuterer, hvorfor Sokrates taler igennem Diotima, og i fremstiller i klassen et produkt baseret på Diotimas dialektiske undervisning / indvielse til Eros, og holder fernisering, hvor jeres produkter præsenteres for klassen
Afslutningsvis perspektiverer vi de temaer, vi har mødt i Hulebilledet og Symposion til H.C. Andersens eventyr Klokken (1845)

KERNEFAGBEGREBER:
Majeutik (Den Sokratiske Metode), Doxa (fornemmelse), Episteme (viden), Aporia (forvirring/vildrede), Dialektik, Sofist, filosofi, Idélæren (fænomenerne – former/ideerne), Dualisme, Idealisme og det relative <> det absolutte, og symposion.

BASISTEKSTER (eksamen)
• Tortzen, Gorm. Kend dig selv. Et platonudvalg. København: Gyldendal 2000, pp.159-170. (Hulebilledet).
• Tortzen, Gorm. Kend dig selv. Et platonudvalg. København: Gyldendal 2000, pp. 91-158. (Symposion).
Basistekst,
ESTIMEREDE NORMALSIDER: ca. 78 sider.

PERSPEKTIVERENDE TEKSTER (paralleltekst og perspektivtekst):
• Uddrag fra Platons dialog Phaidon (Platons Samlede Værker i ny oversættelse (2009-2015), om Sokrates’ allersidste tid.
• H.C. Andersen Klokken.

PRODUKTER:
Symposion: Visuel fremstilling af Diotimas dialektiske undervisning af Sokrates i Eros dyrkelse "Kærlighedens Vej" eller "trappe"

ARBEJDSFORMER:
• Læreroplæg, gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde (mundtligt og skriftligt) og klassediskussion.

MÅL FOR UNDERVISNINGEN:
Målet med undervisningsforløbet er, at I bliver i stand til at:
• analysere og fortolke Platons filosofiske dialog Symposion i oversættelse. Både i dens antikke kontekst og i dens betydning for senere europæisk kultur.
• identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i Platons dialoger samt i de efterantikke tekster.
• nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsningen af særligt Platons Symposion.

Ordnet.dk må anvendes

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den græske tragedie - Ødipus


BESKRIVELSE AF FORLØBET:
Vi arbejder med det antikke drama gennem nærlæsning, analyse og perspektivering af hele Sofokles tragedie Ødipus.

I analysen af værket inddrages Aristoteles begreber til brug for tragdiegenren. Hvad er f.eks. en tragisk helt?

Gennem autoptisk læsning sætter vi os ind i tragediens særegne univers, og vi sætter den historiske kontekst i forhold hertil, idet vi synkront arbejder med den antikke samtid, Athen i 400-tallet f.Kr., og den unikke institution som teatret var for det athenske, demokatiske samfund.

Vi finder gennem analytisk arbejde de centrale stedet i tragedien samt anvender disse til at karakterisere tragediens hovedpersoner.

Vi arbejder med tragediens morale, og vi konfronteres med psykoanalytiske potientiale i læsning af et uddrag af  Freuds Drømmetydning og hans specifikke brug af Sofokles tragedie om Ødipus.

Vi reflekterer og den mytebrug, som Ødipus er et udtryk for, og vi relaterer denne til den kykliske sagnkreds, som vi arbejdede med i Epos forløbet.

KERNE FAGBEGREBER:
prolog, parodos, exodos, epeisodion / episode, stasimon, peripeti, anagnorisis, ate, katharsis, hybris, nemesis, den tragiske helt, tragisk ironi

Undervisningsmål:
Målet med undervisningsforløbet er, at I bliver i stand til at:

• analysere og fortolke Sofokles’ tragedie Ødipus i oversættelse; både i dens antikke kontekst og i dens betydning for senere europæisk kultur.
• forklare den sociale og religiøse kontekst hvori tragedierne blev opført; og den betydning dramaet havde for det antikke menneske og samfund.
• identificere, forklare og forholde jer til væsentlige begreber, temaer og tanker i Sofokles Ødipus samt i de efterantikke tekster og perspektivteksterne.
• nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsningen af Sofokles’ Ødipus

Arbejdsformer:
Læreroplæg, gruppearbejde (mundtligt og skriftligt), individuelt arbejde (mundtligt og skriftligt) og klassediskussion.

BASISTEKST (eksamen):
Sofokles: Ødipus ved Alex Graff og Leo Hjortsø, (Klassikerforeningen) Gyldendal

PERSPEKTIVTEKSTER:
Uddrag af Sigmund Freuds Drømmetydning, 1901

ESTIMEREDE NORMALSIDER:
Sofokles Ødipus = 51 ns
Vedhæftede dokumenter med baggrundsmateriale =

Ordnet.dk må anvendes
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den romerske dannelsesroman

BESKRIVELSE AF FORLØBET:
Vi arbejder med den romanske roman genre, og vi bevæger gennem de græsksprogede tekster til den romersk sprogede del af antikkens verden med introduktionen af latinssprogede tekster parallelt med de græske.

Den romerske dannelsesroman har haft en stor indvirkning på den europæiske kulturhistorie, og det er hensigten med dette forløb, at i nu skal tænke alle de genrer og tematikker, vi har arbejdet med i old undervisningen hidtil - fra Epos, Filosofi og Tragedie - ind i jeres læsning af den romerske roman:

Hvordan?

I skal læse to forskellige uddrag af to versioner af en romersk dannelsesroman, som begge bygger på den samme fortælling, som handler om en ung, romersk, aristokratisk mand ved navn Lucius, som pga. sin ubændige nysgerrighed forvandles til et æsel, og som et helt år må leve i æselharm, inden han til sidst forvandles til menneske igen.

1) Den første version (uddrag) stammer fra en græsksproget roman, hvis forfatter er ukendt og derfor refereres til som "anonym," hvis titel er "Æslet." - Her skal i læse om de omstændigheder, der gjorde, at Lucius, som bor i den romerske provinsby Patrai i Grækenland, bliver forvandlet fra menneske til et æsel.

2) Den anden version af af samme fortælling er skrevet af den latinsprogede forfatter Apulejus, og kaldes populært "Det Gyldne Æsel,"(oprindelig kaldet Metamorphoses dvs. Forvandlinger). I Apulejus version skal i læse et uddrag af 11.bogrulle, hvordan og under hvilke omstændigheder Lucius bliver forvandlet til menneske efter et helt år at have levet som æsel.

At der er 2 versioner kan måske lyde forvirrende, men når vi sammen har læst indledningen til romanerne på side 217 i bogen "Romersk antologi," bliver i meget klogere.

FORLØBETS OPBYGNING: I modsætning til de foregående forløb, indledes dette forløb med perspektiveringen, nemlig fortællingen om Pinocchio:
Den gamle træskærer Gepetto er barnløs og mutters alene i verden. Hans glæde er derfor stor, da han skærer en trædukke, som taler og kan bevæge sig. Dukken kaldes Pinocchio, men han er noget af en vildbasse og må gennem mange forhindringer, før han kan blive en rigtig dreng af kød og blod. Historien om Pinocchio er en klassisk dannelseshistorie sat i en magisk ramme om et ungt menneske (her en dukke), der tager ud i verden for at finde sig selv. Transformationen sker, når Pinocchio går fra at være en dukke til at blive et menneske.

Fortællingen om Pinocchio blev oprindeligt skrevet af italieneren Carlo Collodi som en føljeton i en avis – og først senere udgivet som roman, 1883. Den har igennem årene udviklet sig til at blive en klassiker inden for både litteratur og film, hjulpet godt på vej af Walt Disneys berømte animationsfilm fra 1940, som vi indleder forløbet med at se med fokus på dannelsesrejsetematikker (såvel ydre, som undre), som vi kan genkende fra tidligere forløb.  

BASISTEKSTER (eksamen):
Uddrag af to forskellige versioner af den romerske dannelsesroman om "æselmanden" - den nysgerrige Lucius, nemlig et uddrag en græsksproget, anonym forfatter ("pseudo-Lukian") med titlen "Æslet"
et uddrag af den senere romerske forfatter Apulejus med titlen "Det gyldne Æsel."

Begge tekstuddrag er fra Romersk Antologi ved Chr. Gorm Tortzen et al, Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet 2006, side 217-238

KERNEFAGBEGREBER, som uddrages af foregående forløb og applikeres i dette forløb: hybris - nemesis, kleos, gæstevenskab (xenia), Doxa (fornemmelse), episteme (viden), aporia (forvirring/vildrede), dialektik, dualisme, idealisme, relativisme, peripeti, anagnorisis, ate, katharsis, den tragiske helt og tragisk ironi.


PERSPEKTIVERING
Disneys version af Carlo Collodis fortælling om Pinocchio, 1940, 88 minutter.


Faglige mål fra lærerplanen, der arbejdes med i forløbet
- At analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- At identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.
- At overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster.
- At nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster.
- At demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Almene og studierelevante kompetencer:
- Mundtligt præsentation af fagligt stof
- Læseteknik


ESTIMEREDE NORMALSIDER:
Anonym forfatter: Æslet =
Apulejus: Det Gyldne Æsel =

Ordnet.dk må anvendes
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Antikke monumenter & deres anvendelse i eftertiden

BESKRIVELSE AF FORLØBET
Formålet med dette forløb er at lære at beskrive, analysere og fortolke antikke monumenter, imens man ser på dem. At gå systematisk til værks og bruge den rette fagterminologi er noget, man skal øve sig på, men det er en metode, der både er studieforberedende og almendannende. Fagets kunsthistoriske metode og fagtermer præsenteres med udgangspunkt i det autoptiske (selvsyn) møde med materialer, former, stiltræk og funktioner. På denne måde, skal vi i dette forløb lære at gå systematisk til værks og bruge den rette fagterminologi i mødet med monumenter, herunder søjleordener. Formålet med forløbet er således at lære at beherske de arkitektoniske fagtermer som værktøj til at beskrive, analysere og fortolke antikke (græsk og romersk) monumenter samt at perspektiver til efterantik arkitektur.

ARBEJDSFORMER
Gennem læsning af uddrag af Vitruv  Om Arkitektur, karakteriserer vi de 3 klassiske søjleordenener, dorisk, ionisk og korinthisk gennem selvstændigt arbejde med at omsætte de arkitektoniske fagtermer til illustrationer af / tegninger med tydelige markeringer af de karakterisktiske forskelle og ligheder mellem dorisk, jonisk og korinthisk søjle og tempelstil - og dermed også græsk og romersk arkitektur. Hensigtingen er at lære at anvende arkitektoniske fagtermer og stilbegreber som metode til beskrivelse, analyse og fortolkning af antikke monumenter og deres anvendelse i historisk kontekst. Dette autoptiske møde med antikkens monumenter og arkitektur danner grundlag for perspektivering til senere tiders brug af de antikke arkitektoniske udtryk og dermed at kunne sætte disse udtryk i et kunst- og kulturhistorisk perspektiv.

KERNEFAGTERMER:
Vitruvs 3 kernebegreber:
Firmitas - holdbarhed
Utilitas - brugbarhe
Venustas - skønhed

ARKITEKTONISKE KERNEFAGTERMER: stereobat, stylobat, søjleskaft (stylos), tromler, kannelurer, entasis (cigarform), kapitæl, abacus, echinus, volutter, akantusblade, arkitrav, frise, triglyffer, metoper, geison, entablement (= frise og geison som samlet enhed), tympanon, sima, pediment (= tympanon og sima som samlet enhed), tagkonstruktion med tagbelægning af terrakotta- eller marmortegl.
SÆRLIGE tilføjelser til romerske monumenter: podium (forhøjning), portikus ”søjlehal” (f. eks. Pantheon), kuppel byggeri ved brug af beton (som grækerne ikke havde), pseudo-peripteros (f. eks. Fortuna Virilis templet), tandsnit

TEMPELGRUNDPLANER: Antetempel, dobbeltantetempel, prostylos, amfiprostylos, peripteros (peripteraltempel), dipteros, pseudoperipteros (pseudoperipteraltempel).

Til eksamen opgives ukendte græske og romerske monumenter med et tilhørende perspektiverende efterantikt monument.

Læreplan: "at kunne beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur [LP, stk. 2.1.]
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer