Holdet 2024 ol/3k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Maria Friis Brinch
Hold 2024 ol/3k (3k ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Epos - heltefortællinger
Titel 2 Drama og myter
Titel 3 Den platoniske kærlighed
Titel 4 Skulptur
Titel 5 Om Vrede

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Epos - heltefortællinger

Epos

Vi beskæftiger os med eposet som genre; karakterisktiske træk ved eposet, de oralpoetiske træk. På det indholdsmæssige plan, kigger vi helteskikkelser - heltenes indbyrdes forhold og deres forhold til krig, livet, familien og æren. Litterære afbildninger af helte og heltinder kan ses som en indikator for de værdier og samfundsnormer, som eksisterer på den tid, hvor litteraturen er forfattet og vi ser hvorledes dette kommer til udtryk hos Homer samt i de perspektiverende tekster.
Hvordan bruges denne genre senere hen? Homers indvirkning på senere europæisk litteratur - især ser vi på Vergils Aeneide om den romerske helt Aeneas og værkets funktion som propagandalitteratur for Kejser Augustus i den tidlige kejsertid i Rom. Afslutningsvis ser vi på anti-helten i Servantes ”Don Quijote”.

Kernestof:
Basistekst:
• Homer, Iliaden : 1.sang (v. 1-305 og v. 488-611), 6. sang (v 237-529), 22. sang samt 24. Sang (v. 477-804)  (Otto Steen Due)
Perspektiverende tekster:
• Vergil, Æneiden: 2. Sang, vers 505-804 (Otto Steen Due)
• Miguel de Servantes Saavedra: ’Don Quijote af La Mancha’ oversat af Iben Hasselbalch. Kapitel 1.

Supplerende stof:

• Andreasen og Refslund Poulsen, Paideia, kap 1,  Systime, 2011
• Andersen, Christensen, Møller-Nielsen, Salskov Roberts, Billeder til Homer, Museum Tusculanum, 1984, s. 77-82
• Elevfremlæggelser af de olympiske guder

Omfang ca 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Drama og myter

Vi beskæftiger os med det græske drama, tragediens oprindelse og karakteristiske træk samt det græske teaters opbygning.
I forlængelse af vores Homer-læsning læses en tragedie, hvori myter fra den trojanske sagnkreds behandles; Euripides´"Ifigenia i Aulis", med fokus på forholdet mellem Ifigenia og Agamemnon, samt Agamemnons splittelse mellem kærligheden til sin datter og sin magt som leder af den græske hær. Teksten perspektiveres gennem læsning af forskellige fremstillinger af Ifigenia myten - hvordan har senere tider brugt samme myte? Med hvilket formål?

Kernestof:
Basistekst:
• Euripides, Ifigenia i Aulis, Garf og Hastrup, 1975

Perspektiverende tekster:
• Racine, Ifigenia, Kandrup og Wunsch, 1951, oversat uddrag af fortale s. 7-9
• Game of Thrones, sæson 5, afsnit 9: https://www.youtube.com/watch?v=MJxOOVpa-uY

Supplerende stof:

• Andreasen og Poulsen, Paideia, Systime, 2012, s. 101-116
• Skulpturgruppe af Ifigenia, Artemis og hjort, Ny Carlsberg Glyptotek
• Maleri fra Pompei af Ifigenias ofring
• Berthlet Flemalles maleri "Le Sacrifice d´Iphigénie"

Formål:
• Analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
• Identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
• Vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kompetencer:
• Analysere og fortolke tekster og monumenter i en historisk kontekst
• Forstå og reflektere over deres egen kultur og andre kulturer

Progression:
Eleverne er fra forrige forløb bevidste om historierne og personerne i den trojanske sagnkreds og er blevet vænnet til at læse tekst på vers. Derfor kan vi i dette forløb starte taksonomisk højere og fra starten af forholde os analytisk til teksten og dens personer og budskab. Vi kan ligeledes sammenholde den med Iliaden/odysséen og se på forskelle og ligheder hvad angår personskildringen, guderne, temaer, skrivestil og genre og til sidst mytebrug, som er vores fokus i dette forløb.

Omfang ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den platoniske kærlighed

Her er tale om en tekstsøjle med et filosofisk tema, som tager udgangspunkt i Platons Symposion som basistekst, suppleret med en perspektivtekst fra romantikken i Danmark.
Formålet med forløbet er at gøre eleverne bevidste om betydningen af begreberne ”eros” og ”det skønne” i Platons filosofi, deres systematiske sammenhæng med Platons filosofi i det hele taget og deres betydning for senere tænkning.

Kernestof:
Basistekst:
• Platon i udvalg II, Rasmus Sevelsted og Chr. Gorm Tortzen, Gyldendal, 2013-2021, s. 42-88

Perspektiverende tekster:.
• Klokken, H.C. Andersen

Supplerende stof:

• Platon i udvalg II, Rasmus Sevelsted og Chr. Gorm Tortzen, Gyldendal, 2013-2021, s.7-41


Progression:
Vi bevæger os nu væk fra den trojanske sagnkreds og ind i filosofiens verden.
Forløbet tilrettelægges således, at fokus er på Sokrates, som gennemgås intensivt i klassen. De øvrige taler gennemgås som et matrix-arbejde. Alkibiades' tale er udeladt i dette forløb.

Omgang ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Skulptur

Formålet med dette forløb er at sætte eleverne ind i udviklingen af græsk skulptur med fokus på udviklingen fra Arkaisk tid til Hellenismen. Vi ser på hvordan skulpturen gennemløber en udvikling fra det strenge og monumentale til det frie og ubesværede i antikkens Grækenland og ligeledes ser vi på hvordan senere tider har forholdt sig til de værker, som blev produceret i denne periode af den fælleseuropæiske historie.

Gennemgåede skulpturer:
•Arkaisk: New York kouros, Kleobis og Biton, Getty kouros, Berlin kore, Auxerre kore, peplos kore, Akropolis kore
•Tidlig klassisk: Kritios drengen, Harmodios og Aristogeiton, vognstyreren fra Delphi, Zeus fra Artemision
•Højklassisk: Doryforos, karyatide fra Erecteion, Nike bindende sandal, Parthenon-templet (bygning).
•Senklassisk: Skraberen, Venus fra Knidos, Sokrates portræt
•Hellenistisk: Fuld gammel kone, Laokoon-gruppen, Afrodite Kallipygos, Homer portræt


Perspektiverende:
•Renæssance: Michelangelo, david
•Klassicisme: Thorvaldsen, Jason med det gyldne skind, Venus
-Gaugain, nævefægteren, 1922
-YSL Kouros- reklame
-Kai Niesen, Århuspigen, 1921
- Salvador Dali, Venus (kobber), 1964
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Om Vrede

Vi afslutter året med et kort filosofisk perspektiv på vreden med udgangspunkt i uddrag af den romerske forfatter Senecas værk "Om Vrede". Eleverne introduceres til Senecas liv og virke og til stoicismen som filosofisk strømning i kejsertidens Rom. Forløbet danner således et fint perspektiv til vreden, som vi mødte den i eposet Iliaden. Vi deltager desuden i filosofisk salon afholdt på Nørre G.

Basistekst: Seneca: Om Vrede, bog 2, kap I-X

Perspektivtekster
1. Podcast om vrede (på nettet) https://www.dr.dk/lyd/p1/supertanker/supertanker-2022-02-21
2. Hadbeskeder til falsk gerningsmand på de sociale medier: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-04-18-29-aarig-deler-navn-med-sigtede-er-blevet-bestormet-paa-sociale-medier

Elevoplæg om Seneca og stoicismen
Filosofisk salon:
Lifehacks med Autenticitet - Antikke svar på nutidige udfordringer?

ved Lektor, ph.d. Heine Hansen, Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin, KU

Hvordan finder man retning og ro i en verden af valg, konkurrence og kortsigtede fristelser? Findes der styrke i mildhed og mådehold?

I denne filosofiske salon dykker vi i selskab med filosof Heine Hansen ned i filosofihistorien og spørger antikkens filosoffer til råds om nutidens kriser: Kan det tænkes at livsprincipper udtænkt af stoiske filosoffer for mere end 2000 år siden kan hjælpe os med at skabe mening og sindsro i en kaotisk verden i dag.

Hvem ved, måske kan vi lære noget af de gamle grækere?

Omfang ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer