Holdet 2024 ol/3x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Rasmus Sonne Juulsen
Hold 2024 ol/3x (3x ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Epos: Odysseen
Titel 2 Drama - Medea
Titel 3 Filosofiforløb - Kærlighed og viden i antikken
Titel 4 kunsthistorisk forløb
Titel 5 Romersk forløb - stoicisme & epikuræisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Epos: Odysseen

Introduktion gennem læreroplæg om Homer. Eleverne får udleveret en oversigt over stilistiske virkemidler hos Homer (findes i Lectio), samt en oversigt over Odysseens struktur (findes i Lectio).
Når det er relevant i forhold til teksten, ser vi på græsk vasekunst med illustrationer af homeriske scener.

Vi læser 1., 6. & 9. sang i deres helhed.

Derudover læses:

- 5. sang, vers 1-261 (fokus på Kalypso som en modsætning til Penelopeia & Nausikaa og Odysseus' ønske om hjemrejse - "nostos")

- 8. sang, vers 1-109 & 555-586 (optakt til rammefortællingen og Faiakerne som "idealfolk" - et utopisk sted)

- 10. sang, vers 135-347 (fokus på Kirke som en kvinde udenfor det "græske" samfund)

- 13. sang, vers 187-328 (fokus på "nostos", Odysseus' tendens til at lyve, Athene som skytsgudinde og hendes plan)

- 23. sang, vers 1-284 (fokus på Penelopeias duel med og test af Od.)

- 24. sang, de sidste 25 vers (læst ekstensivt)

Fokus på nærlæsning med to primære formål:

1. Form og stil - identifikation af homeriske virkemidler, deres funktion og herigennem en introduktion til det homeriske spørgsmål - den mundtlige fortælletradition.

2. Indhold - gennem nærlæsning at undersøge hvilke centrale temaer "Odysseen" behandler. Vi vil se på Odysseus, hvordan han og hans familie præsenteres i teksten, modsætningen græker-barbar, forholdet mellem guder og mennesker (herunder hybris-nemesis) og hjemrejsen (nostos).
Et særskilt fokus vil også være kvindeskikkelserne i teksten; Penelopeia & Nausikaa overfor Kalypso og Kirke. I forlængelse heraf ser vi også på Dido fra "Aeneiden".

Uddraget af 13. og 23. sang læses primært tematisk, men stadig med hensyntagen til det særlige homeriske sprog. Gæstevenskab (xenia), modsætningen civiliseret-babarisk samt Odysseus' og Penelopeias snilde/kløgt er centrale tematiske begreber.

Afslutningsvist læser vi et uddrag af "Æneiden" for at se på den romerske behandling af den græske, homeriske tradition. Her vil fokus være på Vergils inspiration fra Homer samt de to karakterer Aeneas og Dido.

Basistekster:
- Hele 1., 6. og 9. sang af Odysseen.
- Dertil
5. sang, vers 1-261
8. sang, vers 1-109 & 555-586
10. sang, vers 135-347
13. sang, vers 187-328
23. sang, vers 1-284
24. sang, de sidste 25 vers

Fra "Homers Odysse", overs. af Otto Steen Due (2002)

Omfang: ca. 56 normalsider.

Romersk tekst:
Vergils "Æneiden", fra "Romersk Antologi" (2007), 2. sang, v. 1-50, 200-240 & 699-804; 4. sang, v. 198-335 & 598-705

Omfang: ca. 12,5 normalsider

Moderne perspektiv:

Henrik Nordbrandt, "På vej mod Ithaka" (1976)

Omfang: 0,5 normalside
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Drama - Medea

Formålet med forløbet er at introducere eleverne til det klassiske attiske drama, herunder det græske teaters udseende og funktion. De vil blive introduceret til teatrets opbygning, dets funktion i bystaten (polis) samt dets kultiske oprindelse. Herefter vil vægten blive lagt på tekstlæsning. Relevante analytiske begreber vil blive introduceret og anvendt løbende i undervisningen; særligt hybris/nemesis, kleos, katharsis og begreber knyttet til dramaets struktur.

Tekstmæssigt vil vi læse tragedie: "Medea" af Euripides med fokus på dramaets tematisering af konflikten mellem "det græske" og "det fremmede" – både konkret i teksten og som en grundlæggende kulturel tematik. Kvindens position i samfundet (belyst via Medeas ord og handlinger) vil også være i fokus.

Under forløbet vil eleverne også blive introduceret til genrens oprindelse og udvikling gennem de 3 primære dramatikere – Aischylos, Sofokles & Euripides.

Fokus vil udover det tematiske være på at lære genrens træk at kende, at kunne gennemskue og belyse teksten for derigennem at kunne foretage en analyse, tolkning og perspektivering af tragedien som kunstværk. Tragediens komposition, den bagvedliggende myte og værkets efterliv (reception) er alle relevante dele af arbejdet med teksten.

Primærtekst:
"Medea" af Euripides, overs. af Otto Foss, Gyldendal (1986/2016)

Omfang: 40 normalsider

Supplerende materiale:
- prologen & parodos fra "Orestien": https://www.youtube.com/watch?v=3UyouI7BUsI (de første 6 min.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Filosofiforløb - Kærlighed og viden i antikken

Forløbet skal introducere Platon, den antikke filosofi og den filosofiske dialog som genre. Med "Symposion" og "Hulebilledet" som basistekster vil vi udfolde Platons dualisme, hans undersøgelse af kærlighedsbegrebet samt reflektere over det filosofiske blik på verden der anlægges via Sokrates.

Symposiets sociale funktion vil også blive belyst, og via nærlæsning af værket vil vi dels udfolde dets historiske kontekst, herunder de kønsroller der præsenteres i teksten, og dels undersøge talerækken.
Vi læser 1. til og med 6. tale (Sokrates' tale) og analyserer udviklingen kompositorisk (rammefortællingen) og indholdsmæssigt.

Vi vil arbejde med en række filosofiske begreber, herunder Platons idélære og dualisme (former overfor fænomener), episteme (viden), doxa (mening/fornemmelse) & aporia (vildrede), maieutik (Sokrates' jordemoderkunst), den sokratiske dialog, elenchos (gendrivelse), dialektik, eros (og Eros), pæderasti og symposion.

Platons tanker har sat sig dybe spor i europæisk åndshistorie og kultur; som perspektiv vil vi læse en romantisk og en postmoderne tekst med klare referencer til Platon.
Basistekster:
- "Hulebilledet" (uddrag fra Staten), Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen "Kend dig selv," Gyldendal 2000, pp. 163-170.
- "Symposion", Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen "Kend dig selv," Gyldendal 2000, pp. 91-143. (1. - 6. tale)

Omfang: ca. 56 normalsider.

Perspektivtekster:
- "Med Platon til striptease" fra: Umberto Eco: Med Platon til Striptease, Gyldendal 1992, pp. 139-144
- "Platonisme", af A. W. Schack von Staffeldt (1802)

Perspektivbillede:
- "La trahison des images" af René Magritte (1928-29)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 kunsthistorisk forløb

Kunsthistorisk forløb inkl. besøg på Ny Carlsberg Glyptotek.

Forløbet vil illustrere udviklingen i græsk skulptur fra den arkaiske til den hellenistiske periode. Vi ser på udviklingen fra den ægyptisk inspirerede arkaiske kunst til den hellenistiske. Det centrale fokus er udviklingen fra en streng, stillestående og stilisereret kunst til et friere formsprog. Udviklingen fra idealisme til realisme er også et fokus. Vi vil også se på relevante perspektiverende værker – hvordan antikkens kunst har efterladt sig spor i renæssancens, nyklassicismens og modernismens billedkunst.

Forløbet er delvist opsamlende, da klassen løbende gennem året har set og beskrevet kunst ekstemporalt. Forløbets primære fokus er således at give et samlet overblik over perioderne, inddrage og sortere i relevante fagbegreber og metoder til beskrivelse, datering og tolkning af monumenter.

Dette gøres delvist ved lærerforedrag og fællespræsentationer, delvist ved diskussion af monumenter der kan læses som overgangsfigurer, samt elevoplæg.

Efter museumsbesøget skal klassens elever i mindre grupper selv udvælge relevante skulpturer - gerne både en arkaisk, en  klassisk, en hellenistisk samt en perspektiverende - foretage en skriftlig beskrivelse af hver enkelt samt en komparativ analyse med henblik på at vise den kunsthistoriske udvikling. Udvalgte eksempler gennemgås i plenum.

Fokus er på stiltræk til arkaiske, klassiske og hellenistiske statuer. Dertil vil vi også gennemgå primære træk ved romerske kejserstatuer (primært fokus vil være de 3 traditionelle fremstillinger - kejseren som hero (heroisk nøgenhed), kejseren som "filosof" (i toga) og kejseren som hærfører/imperator (i rustning))

Anvendt grundbog til billedmateriale:
- Fich, Henrik, "Græsk Kunst", Systime, (1999)

Forløbet inkluderer også en rundvisning på Glyptoteket.

Klassen eksamineres i ukendte skulpturer.

Gennemgåede skulpturer:
- Arkaisk: New York-kouros, Auxerre-koren, Getty-kouros, Peploskoren, Kalvebæreren

- Tidlig klassisk: Kritiosdrengen, Vognstyreren, Artemesionguden (Zeus/Poseidon)
- Højklassisk: Spydbæreren, den sandalbindende Nike (relief), Athene med ægide

- Senklassisk: Skraberen, Sokratesportræt, Euripidesportræt (overgang til hellenisme)

- Hellenistisk: Gammel fuld kone, En Bokser, Den døende Galler

- Romerske kejsere: Augustus fra Prima Porta, 3 statuer af Marcus Aurelius (både som hero, filosof & hærfører)

- Perspektiv:
Renæssance: Michelangelos Davidstatue, Michelangelos "La Pieta"
Klassicisme: Bertel Thorvaldsen, ”Herkules” (1843); Bertel Thorvaldsen, ”Apollon” (ca. 1804)
Modernisme: Jette Vohlert, ”Agnus Dei” (2001-2);  Astrid Noack, ”Stående kvindefigur” (1944); Arno Breker, ”Fackelträger” (1940)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romersk forløb - stoicisme & epikuræisme

Det gode liv i Grækenland og Rom – to filosofiske bud

Hvad betyder det at leve et godt – og måske endda lykkeligt – liv? Ingen vil være uenige i at lykke er efterstræbelsesværdigt, men hvad betyder det egentlig? I dette forløb vil vi undersøge hvad den hellenistiske og romerske filosofi mente om lykken. Udgangspunktet vil være den stoiske og epikuræiske filosofi.

Det er almenmenneskelige refleksioner; refleksioner som ikke begrænser sig til antikke tekster og gamle filosoffer. Især den stoiske filosofi har fået en renæssance i vores senmoderne samfund. Vi vil derfor perspektivere de antikke tanker og refleksioner til hvad en ”moderne” stoiker som psykologen Svend Brinkmann mener.

Vi læser primært breve og et trøsteskrift. Alle er eksempler på personlige henvendelser – i modsætning til Platons dialoger, så er der en direkte læserhenvendelse i de stoiske og epikuræiske tekster. Hvad enten de henvender sig til en ven, en mor eller til sig selv. Undtagelsen er Lukrets, som er et eksempel på et læredigt.

Vi læser teksterne med det fokus at vi vil identificere og udlægge centrale begreber og tanker. Vi vil også diskutere forskelle og ligheder mellem de to tankeretninger.

Forløbet knytter bånd til Platon og flere centrale begreber går igen i begge forløb. I undervisningen er anvendt følgende begreber: Eudaimonia, sofrosyne [mådehold), ataraxia, kortsigtet lykke/langsigtet lykke, stoicisme, epikuræisme, hedone (nydelse), logos (verdensfornuften), sjælen/sindet (animus/psyke), skæbnen (fatum), tilfældet (fortuna), fornuft overfor følelse, stoisk ro.

Forløbet er et projektforløb, hvor klassen skal skrive løbende personlige refleksioner. Forløbet afsluttes med at alle elever skriver et brev eller trøsteskrift til sig selv.

Basistekster:

- Epikur, ’Brev til Menoikos’. Ny oversættelse af Marcel Lysgaard Lech (2024)
- Cicero, "det femte stoiske paradoks" (fra Christensen & Tortzen: "Romersk Antologi", Museum Tusculanums Forlag, s. 54-58)
- Lukrets, De Rerum Natura (Om verdens natur) i "Romersk Antologi", s. 71-76 (vers 1-184)
- Seneca (overs. Gregersen & Madsen). Breve fra Seneca. Klassikerforeningens Kildehæfter 2010, brevet om ”Venskab” (brev 9)
- Seneca, Om Livets Korthed (uddrag), (Gyldendal, 1976).
- Seneca, Trøsteskrift til min mor Helvia (uddrag) (overs. Susanne og Mette Høeg). Klim.  
- Marcus Aurelius (overs. Bundgård 1949 & Sørensen 1996). Meditationer (το εις εατον). Det Lille Forlag 2020. Bog I, 1-5; II, 13 & 21; III, 1-2, 5 & 7; IV, 18; V, 24 & 30; VI, 23-24; VII, 26 & 65.    

Sider i alt (ca.): 25  

Perspektivtekst:
- Uddrag af Svend Brinkmann. Stå fast. Kbh.: Gyldendal 2014.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer