Holdet 2024 re/3z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Nina Stræde Christiani
Hold 2024 re/3z (3z re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er religion?
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Islam
Titel 4 Hinduisme
Titel 5 Scientology
Titel 6 Eksamensklar

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er religion?

Introduktion til religion: Hvad er religion?
Dette forløb skal introducere eleverne til faget, de vigtigste begreber, de første typer af teori og arbejdsmetoder. Forløbet er ikke et eksamensforløb der vil bliver stillet spørgsmål I. Men stoffet er fundamentalt for de vi skal arbejde med hele året.

De faglige mål for forløbet:
Eleverne skal kunne:
- Anvende Smarts syv dimenssioner som en mulig religionsdefinition og analysereværktøj
-       Redegør for hvad klassifikationer som rent/urent, helligt/profant, kosmos/kaos, osv. dækker over.
- Redegøre for hvad religiøse myter er
- Forklare, hvad ritualer er (overgangsrite og kultdrama).
- Analysere forskellige typer af ritualer og anvende teoretiske begreber.
- Redegøre for Van Gennep og overgangsritualet.

Evaluering
Med udgangspunkt i filmen Kumare, diskuterer vi, hvad der skal til for at noget er en religion, og eleverne kommer med deres eget bud på en religion med udgangspunkt i Ninian Smarts religionsdefinition.

Materiale
Ca. 20 sider
Introkompendium
- Smarts 7 dimensioner
- Myter (om myte def.)
- Indefra og udefra
- 1. Mosebog kapitel 1-2,4
- Xeno myten
- Om ritualer
- T12: Kirken for det flyvende spagetti monster
Ved siden af kompendiet
- Tekstanalysemodel
- Om rent og urent
- Film: Kumare
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

Formål (faglige mål):
Formålet med forløbet er at sætte eleverne i stand til at undersøge kristendom i Danmark. Fokus vil være på protestantisk kristendom. I forløbet indgår en ekskursion til Tingbjerg kirke.
Efter forløbet forventes eleverne at kunne:

- redegøre for grundlæggende elementer ved kristendommen: synd, frelse, tro, gudsopfattelse, treenigheden, bibelen, kristenetik, retfærdiggørelse via tro (og gerninger), konservativ(fundamentalistisk) og modernistisk kristendom
- redegøre og diskutere forholdet mellem tidlige kristendom og jødedom. Herunder pagttanken, lovetik, det udvalgt folk, menneskets forhold til gud (menneskesyn og gudssyn) og bibelen som helligskrift.
- redegøre for kristne ritualer: dåb, nadver, konfirmation, bryllup, begravelse via Van Genneps tredelte ritualteori og Podemanns planteori
- redegør for de væsentligste forandringer som kirken gennemgik som konsekvens af reformationen i 1500-tallet.
- redegøre for kristendommens udvikling i mødet med det moderne samfund og religionskritik. Herunder Bultmanns afmytologisering.
- diskutere sekulariseringen i Danmark og folkekirkens rolle i det danske samfund.
- arbejde med kildelæsning ud fra en religionsvidenskabelig metode (indholds- og begrebsanalyse)
- anvende religionsfænomenologiske begreber myte, ritual, bøn, urtid, osv.

Baggrundsmateriale:
Religioner lever s. 58-93
Bibelsyn
Kristen etik, fra Grundbogen til religion C
Magasin fra Folkeuniversitetet om reformationen
https://videnskab.dk/kultur-samfund/sadan-gennemsyrer-kristendommen-danmark

Primær kilder:
1. Mos. Kap1-3 (Skabelse og syndefald)
2. Mos. kap.20, (Guds pagt med Moses - De 10 Bud)
Esajas 52-53 (Herrens lidende tjene)
Markus kap14-16 (Lidelseshistorien)
Matthæus kapitel 28 (Jesu opstandelse)
Matt 5 v1-12 + v17-48 + Matt 7 v7-12 (Bjergprædiken)
Vielsesritualet i folkekirken
Den apostolske trosbekendelsen
Mark 1,9-3,6 (Jesu dåb, retfærdiggør evangeliet, de sidste tider er nær, disciple, helbredelse… farisæerne vil slå Jesus ihjel)
Matt 20, 1-16 (Om vingården)

(Planen udvides/revideres i løbet af forløbet)

Samlet: 50-60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam

Formål (faglige mål):
Islamforløbet tager udgangspunkt i islams formative periode, relationen til de tidligere åbenbaringer og Mohammeds livsforløb. Vi undersøger Koranens tilblivelse og islams relation til jødedom og kristendom. Derefter undersøger vi, hvordan islam praktiseres i Danmark og hvordan religionen påvirkes i mødet med det senmoderne samfund mht. kønssyn, rituel praksis og individualisering.

Eleverne skal kunne:
● karakterisere, analysere og fortolke klassiske og repræsentative kilder.
● redegøre for islams oprindelse og udbredelse og den historiske kontekst som danner grundlag for islam, herunder relationen til Quraysh, jødedom og kristendom.
● redegøre for væsentlige sider af islam, herunder de 6 trosartikler (især dommedag, bøgerne og profeterne) og de fem søjler.
● karakterisere og redegøre for de islamiske ritualer, herunder i særdeleshed hajj. I den forbindelse skal I kunne anvende begreber som overgangsrite (og kultdrama).
● nuancere sharia og figh.
● Karakterisere forskellige minoritetsgrupper
● Diskutere forholdet mellem islam og sekularisme, og kunne vise, hvordan konservative fortolkninger af islam bliver udfordret af liberale muslimer om fx Sharin Khankan.

Konkrete teorier vi har brugt i forløbet, har være:
Ritual teori
Jan Hjärpes model for religiøse kategorier.
Her under primært fokus på:
- Modernistisk islam vs. Traditionalistisk islam
- Historisk kritisk læsning vs. Bogstavleg læsning

FORLØBETS KERNEBEGREBER
Helligt/profant
Offer
Axis mundi
Bøn
Umma
Hijra
Hadith
De seks trosartikler (Allah, profeterne, bøgerne, englene, dommedag, forudbestemmelsen)
De fem søjler (trosbekendelsen, de fem daglige bønner, almisse, fasten, hajj)
Sharia og figh
Ortopraksi og ortodoksi
Kultdrama
Minimalist - maksimalist
Feministisk islam, Sherin Khankan
Sekularisering
Wudu
Halal og haram

BAGGRUNDSLITTERATUR
Albinus et al. (2017). Religion lever. Grundbog til religion. København: Lindhardt og Ringhof, side 96-119


KILDER
Sura 46,9
Sura 7, 157-158
Sura 96, 1-5

Al-Bukhari (2007). Hadith samling, side 7-9 (Åbenbaring)



SUPPLERENDE MATERIALE

DR dokumentar: Reformisten med Sherin Khankan (2019)
Vi ser de første 30 minutter
https://beta.mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000115853


Borg, Orla (26.12.2004). Troens træ. Morgenavisen Jyllands-Posten

DRTV (23.11.2015) Muslimske pigers dagbog. Afsnit 1. Uddrag (27 min).
Lokaliseret på: https://www.dr.dk/drtv/se/muslimske-pigers-dagbog_110333
Skovgaard, Marie. (Instruktør). (2019). Reformisten – den kvindelige imam [Film]. House of Real. (58 min)

VICE (2012, 13. september) Sneaking a Camera into Mecca to Film Hajj: The World’s Largest Pilgrimage with Suroosh Alvi [YouTube]. Lokaliseret på:
https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI


Estimeret til 35 sider
+ 27 min DR program
+ 15 min Vice dokumentar
+ 58 min DR dokumentar
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hinduisme

Formål:
Forløbet giver en introduktion til forskellige sider af hinduismens tro og praksis med nedslag i bl.a. Rigveda (Purusha myten: vedisk offertænkning, kastesystemet), Upanishaderne (atman, brahman, karma, samsara, moksha) Bhagavadgita (frelsesveje) og Manus lovbog (om de 4 livsstadier). Et anden vigtigt fokus i forløbet er hverdagslivets religiøse praksis.
Faglige mål:
Når forløbet er slut, skal eleverne kunne:
- Redegøre for hinduismens oprindelse og helligskrifterne.
- Diskutere om man kan tale om én hinduisme eller flere hinduismer (herunder diskutere om hinduisme er mono- eller polyteistisk)
- Redegøre for skabelsesmyten om urvæsnet Purusha.
- Redegøre for hvem Shiva, Vishnu og Bhama er.
- Forklare at gudeverdenen er mere end de tre ”overguder” og forklare om både avatarer, gudinder og shakti. (Gudefamilier har været fordelt og indgået i projektarbejde, så de relativt mange sider om det er ikke gennemgået systematisk af alle)
- Forklare hvordan hinduer har tre veje til frelse.
- Beskrive hvordan ritualer udføres, bl.a. gennem begreberne linga, murti, darshan
- Redegøre for kastesystemets opbygning og oprindelse, herunder også etiske problematikker.
- Beskrive de fire livsstadier som man kan inddele en hindus liv i (men udgangspunkt i en fra de tre øverste kaster, også kaldet to-gange fødte)
- Diskutere hvilke konsekvenser kastesystemet har for hinduer både i Indien og resten af verden, og dets etiske konsekvenser.
- Diskutere ægteskabskulturen i en hinduistisk præget kultur, og dets etiske konsekvenser.
- Beskrive hvordan en dansk familie kan praktisere hinduismen
- Beskrive forskellige og ligheder ved at leve som hindu i Indien og i Danmark. Herunder også særlige udfordringer for hinduer i Danmark.  
- Ovenstående begreber skal kunne anvendes i en analyse og fortolkning af centrale kilder i hinduismens skrifter.
-

Eleverne er desuden blevet præsenteret for følgende teorier gennem forløbet
- Myteteori (Ætiologi, teogoni, antropogoni, kosmogono)
- Hellige geografi (transcendent og immanent)
- Ritual teori (rituel synæstesi, kollektiv effervescence, antistruktur, communitas),
- Offer teori
- Ninian smart
- Klassifikationer: Helligt – profant

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Scientology

Formål (faglige mål):
Forløbet skal introducere til centrale elementer i Scientology herunder, dianetik, Theta-MEST-teorien, forholdet mellem ånd (Thetan), sindet (det analytiske og det reaktive) og kroppen, frelseforestillinger og broen til fuldkommen frihed som frelsesvej, Scientologys skabelsesmyter (Faktorerne og Theta-MEST-teorien), samt L Ron Hubbard som religionsstifter. Desuden introduceres begreberne nyreligiøsitet og den karismatiske leder, og vi bruger disse begreber til at undersøge Scientology som religion.
Elevernes skal yderligere kunne redegøre for Scientologys opståen og centrale aspekter ved religionen.

Efter forløbet skal eleverne kunne:
- anvende relevante religionsfaglige begreber til at forklare Scientology
- arbejde med kildelæsning ud fra en religionsvidenskabelig metode (indholds- og begrebsanalyse)
- anvende religionsfænomenologiske begreber myte, ritual, bøn, urtid, esoterisk viden,
- forklare L Ron Hubbards position som karismatisk leder
- diskutere menneskesynet i Scientology
- diskutere forskellige typer af kritik som Scientology møder og deres svar på kritikken.


I forløbet har vi besøgt Scientology kirken i København på Nytorv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Eksamensklar

Læs dokumentet på det sidste modul hvor jeg orientere om eksamen og giver råd til hvordan du kan læse op.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer