Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Nørre Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Idræt B
|
Lærer(e)
|
Mikkel Engholm Hvitved
|
Hold
|
2024 3g id2 (3g id2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Ultimate, fysisk træning og sundhed
Forløbet i ultimate sammenkøres med træningsprojektet der også afvikles på c-niveau.
Ultimate
Formålet med ultimateforløbet er en grundlæggende indføring i de vigtigste bestanddele af ultimate. Først skal de basale kaste- og gribeteknikker læres, og i de følgende lektioner bygges ovenpå, hvor både forsvars- og angrebsmuligheder øves. Overblik, præcision og spilbarhed er nøgleord i ultimate. Til sidst i forløbet arbejdes også med nogle taktiske muligheder. Der er et overordnet fokus på spillets ånd med "spirit of the game" som blandt andet tydeliggøres i den afsluttende huddle.
Faglige mål:
At have en grundlæggende forståelse af værdisættet omkring spillet mht fairplay og spillets ånd samt at kunne anvende positiv aggression.
At have forståelse for og kunne anvende de centrale regler i spillet.
Grundlæggende tekniske færdigheder:
At kunne kaste baghånd, forhånd og overhånd (hammeren).
At kunne gribe med pandekage og pincetgreb.
At kunne benytte pivotering i forbindelse med afleveringer.
Grundlæggende taktiske færdigheder:
At have forståelse for og kunne anvende forskellige løbebaner og cuts i forhold til spilbarthed angrebspillet.
At have forståelse for og kunne anvende stack princippet i angrebsspillet.
At kunne anvende spilsystemer med aftalte løbebaner i angrebsspillet.
At kunne placere sig og bevæge sig korrekt i forsvarsspillet.
Træningsprojekt:
Træningsprojektet har til formål at eleverne ud fra viden om træningsfysiologi planlægger, gennemfører og evaluerer et personligt træningsprogram over 8 uger. Der opstilles en eller flere individuelle målsætninger for projektet. De kan være knyttet til både træning og livsstilsændringer. Der skal være en målsætning knyttet til forbedring af kondital. Eleverne konstruere selv et træningsprogram som de følger gennem perioden.
Den aerobe træning gennem projektet støttes op af undervisningen i ultimate hvor der i modulerne er fokus på intensitet i øvelser og kampe samt c-niveau undervisningen.
Både i starten og i slutningen af forløbet gennemfører eleverne en række fysiske test (i c-niveau undervisningen og individuelt) som benyttes til at lave og evaluere på målsætninger. Der afsluttes med en rapport over projektet hvor eleverne blandt andet skal diskutere deres resultater med udgangspunk i deres program og dagbog samt deres viden om træningslæren.
Teori:
Eleverne skal have forståelse for:
- motivation og målsætning samt kunne anvende begreberne konkret i forhold til deres træningsprojekt.
- fysiologien omkring lunger, hjerte og kredsløb samt de aerobe processor. Herunder transport af ilt og næringsstoffer gennem blodbanen til de arbejdende muskler.
- maksimal iltoptagelse og udholdenhed. Hvordan dette trænes og hvilke fysiologiske ændringer vi ser i kroppen.
- kost, energiomsætning under fysisk aktivitet og anaerob træning.
- sammenhængen mellem fysisk aktivitet og det brede sundhedsbegreb, samt hvordan effekterne fysisk aktivitet har betydning for udvikling af livstilssygdomme.
Teori og praktik kobles i forløbet. Vi undersøger om ultimate er god kredsløbstræning med udgangspunkt i pulsmålinger fra den praktiske undervisning. Eleverne prøver at måle deres makspuls og deres hæmatokritværdi.
Forløbet følges op med en blokdag på Life med titlen "Hjerteblod" hvor eleverne gennemfører en del fysiologiske test og arbejdeder med hvordan forskellige typer af træning har betydning for sundheden.
Materiale
Yubio 2024 side: 13--34, 39-52, 60-78, 133-137, 146-148, 667-674, 694-696
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
29 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Pickleball
Formål:
Formålet med forløbet er en repetetion og opkvalificering af Pickleball som eleverne har haft et forløb med på C-niveau. Der er fokus på reglerne, teknikken og taktikken. Først repeteres grebet og de forskellige slag. Herefter sættes slagene sammen i forskellige slagserier, og der spille kampe. Mange af slagene øves på halv bane for at få så mange boldberøringer som muligt, men der spilles ofte doublekampe.
Faglige mål
- At kende og kunne anvende slagene serv, grundslag/returnering, dink, dropshot, lob & flugtning/smash
- At kende reglerne inklusiv pointtælling og serverækkefølge samt regler i forhold til køkkenet og double bounce.
- Kunne udføre slagsekvenser, hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen. Her er både fokus på at komme frem til nettet når det er muligt men også brugen af de defensive slag som dink og drop når modstanderen er fremme.
Materiale:
Yubio 2024 side 1268-1277 samt 1284-1285 (bemærk videolinks)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Jive
Formålet med forløbet i Jive er at opnå en grundlæggende forståelse af de centrale elementer af én udvalgt dans. I det første modul vil hovedvægten være på dansens trin, teknikker og enkelte variationer samt på at få en musikforståelse for dansens rytme og tælling. I de følgende moduler vil fokus være på at få bygget flere variationer på og få finpudset dansens trin, teknik og udtryk. Der arbejdes løbende med flere forskellige rutiner, hvor de lærte variationer sættes sammen på relevante måder.
Faglige mål:
Praktisk:
- Tekniske færdigheder mht. placering og bevægelse af fødder, ben og hofte i dansen
- Tekniske færdigheder mht. kropsholdning og dansefatninger
- Kunne flere forskellige dansevariationer
- Sætte variationerne sammen til små serier inden for den valgte dans
- Beherske en længere rutine
- Bevægelser i takt til musikken
- Kunne føre en partner/blive ført af en partner
Teoretisk:
- Have en grundlæggende forståelse for BESS konceptet inden for Labans bevægelseslære og kunne benytte begrebsapparatet til at karakterisere dansen jive og sammenholde den med bevægelserne fra hip hop.
- Have en grundlæggende forståelse for dansens oprindelse og kategorisering som ”latin” dans.
Praktisk er der blevet arbejdet med følgende variationer/trin: Grundtrin, grundtrin, spark, damedrejning, damedrejning + chassé, american twist, bytte hånd bag herrens ryg, stop and go, vindmøllen, mooch step og natural top.
Materiale: Yubio 2024 side 1354-1356, 1383-85, 1394-95
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Crossfit, styrketræning og anvendt anatomi
Faglige mål
Praktisk
Formålet er en indføring i til crossfitverdenen med forståelse for de fysiske domæner, bevægemønstre og intervalprincipper der ligger til grund for træningsformen samt at fremme elevernes teknik og fysik i forhold til et bredt udvalg af øvelser inden for crossfit.
Faglige mål
At kunne gennemføre mange forskellige øvelser teknisk korrekt og med en rimelig fysisk kapacitet. Øvelserne er både med egen kropsvægt og med materialer som Kettle Bells, Medicinbolde, vægtstænger og sjippetorve.
At kunne udfærdige og præsentere en drejebog i grupper med præsentation af af øvelser og en WOD. Her kommes ind på intervalprincipper, fysiske domæner, bevægemønstre, væsentligste muskelgrupper, fokuspunkter, typiske fejl og skalering af øvelser.
Praktisk produkt: Videoaflevering med præsentation af crossfit drejebog.
Teoretisk
At have en forståelse for crossfits historie og de grundlæggende principper for træningsformen med udgangspunkt i fysiske domæner, bevægemønstre og de forskellige intervalprincipper der anvendes i WODs.
At have en grundlæggende forståelse for kroppens anatomi. Herunder en grundlæggende ledlære samt at kende navnene på de vigtigste knogler og muskler på dansk og/eller latin.
At kunne gennemføre bevægelsesanalyser på simplere bevægelser med beskrivelse af hvilke bevægelser der finder sted over leddene samt hvilke muskler der arbejder hhv koncentrisk og excentrisk i de forskellige faser af bevægelsen.
At have forståelse for forskellige typer af styrketræning i forhold til træningsplanlægning i forhold til fx antal sæt og repetitioner samt kende til de forventede fysiologiske ændringer af træningen.
At kunne gennemføre en arbejdskravsanalyse med fokus på de fysiologiske parametre for en atlet og inddrage denne i forhold til prioritering af det aerobe, anaerobe og styrkemæssige i den fysisk orienterede træningsplan for atleten.
Materiale:
Yubio 2024
Afsnit 25 "X-Fit" side 984-991 samt udvalgte videoer side 992-1001 (bl.a. A2, A4, A15, B2, B4).
Afsnit 8.4 "Anatomi" side 253-267
Afsnit 23.6 "Bevægelsesanalyse" side 935-36
Afsnit 8.7 "styretræning" side 310-318
Afsnit 29.9 "Arbejdskravsanalyse" side 1257-1260
Der er også andre links til øvelser samt relevante powerpoints på nogle af modulerne
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Volleyball og teambuilding
Formål
Formålet med volleyballforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale teknikker og
taktikker i volleyball samt at udvikle elevernes evner som holdspillere. I de første lektioner vil hovedvægten være på at få lært de forskellige slag. Senere i forløbet skifter fokus over til at blive mere fokuseret på sammenspil og taktik. Gennem forløbet vil der være fokus på teamudvikling i forhold til roller og kohæsion i forhold til at fremme holdets præstation.
Faglige mål
At kunne udføre følgende slag på et rimeligt teknisk niveau: Baggerslag, fingerslag, serv, smash og blokade.
At kunne placere sig taktisk rigtigt på banen i forsvaret og bevæge sig rigtigt på banen i angrebet. Der er både blevet spillet med mindre hold og 6 mod 6. Nogle af holdene eksperimenterede med indløb til hævning.
At kunne træffe gode taktiske valg i forhold til hvor bolden skydes hen. Herunder at benytte de tre berøringer på hver banehalvdel.
At kunne kommunikere verbalt og kropsligt så det fremmer holdets samarbejde og præstation.
At kunne reflektere over egen og andres rolle og ageren på holdet i forhold til at fremme holdets præstation og kohæsion.
Teoretisk indsigt i begreberne spændingsregulering, synergieffekt, hierarki, opgave og social kohæsion, roller, verbal og nonverbal kommunikation, positiv og negativ aggression, Maslows behovspyramide, flow begrebet samt holdets udviklingsfaser forming, storming, norming, performing og afslutning.
Materiale
Yubio 2024
Kapitel 5 "idrætspsykologi" side 133-148 og154-157
Kapitel 13 "Volleyball" side 588-600 samt 621-623.
Teori om holdets udviklingsfaser fremgår kun af powerpoint slide på modul den 13/3.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Hip hop, idrætsadfærd og identitet.
Det praktiske hip hop forløb er foregået på C-niveau holdende. Der vil selvfølgelig være afvigelser i den konkrete undervisning eleverne har modtaget, men det overordnede formål og de faglige mål er ca. som beskrevet herunder. Der er afgivet 2 praktiske moduler på b-niveau til at repetere forløbet og forberede en koreografi til en evt. eksamen.
Formålet med hiphop-forløbet er, at du skal kunne tilegne dig foreviste koreografier, og så skal du selv arbejde med at lave hiphop-koreografi. Du skal i løbet af forløbet lære nogle af de basic moves og det udtryk, som man bruger i hiphop. I forløbet kommer du til at arbejde med hiphop i form af koreografier, freestyle, battles, poses, freeces og body-rolls, så det kræver mod, samarbejde, kreativitet og rytme.
Faglige mål:
Praktisk:
At kunne bevæge sig i takt med musikken og med bevægelser og udtryk/attitude der ligger inden for hip hop genren. Herunder inddragelse og "bounce" og "groowe".
At have et bredt kendskab til forskellige grundtrin og selv kunne finde på grundlæggende bevægelser til dansen.
At have kendskab til bevægelser og poses der er egnet til "bevægelse over gulv", "battles", "soultrain", samt koreografier inden for hip hop.
At kunne lære en hip hop koreografi og forevise den med stil og udtryk.
At kunne udvikle egne koreografier og give konstruktiv feedback på andres arbejde med koreografier. Herunder indragelse af musikkens udtryk, takt og rytme, brug af rummet/scenen, brug af niveauer, brug af poses, start og afrunding af koreografi mm.
At kunne udvikle og forevise en hip hop koreografi af ca. 2 minutters varighed i grupper.
Teoretisk:
At have en forståelse for den historiske udvikling af hip hop.
At have forståelse for de 4 samfundssektorer i forhold organisering af idræt og hvordan hip hop har udviklet sig i fra subkulture son selvorganiseret idræt i den uformelle sektor til en mere formaliseret organisering i den offentlige og kommercielle sektor.
At have indsigt i danskernes idrætsadfærd i forhold til
- Udvikling i idrætsdeltagelse gennem tiden
- Alder og køn
- Organisering (selvorganiseret, forening,...)
- De mest populære idrætsaktiviteter
At kunne reflektere over betydningen af at en større andel af især unge vælger foreningerne fra til fordel for fitnesscentrene.
At kunne anvende følgende teoretikere og fagbegreber på et overordnet niveau i forhold til identitetsdannelse hos atleter i det senmoderne samfund
- Erik Erikson: Jeg-identitet og social identitet
- Thomas Ziehe: Subjektivisering, ontologisering og potensering
- Ervin Goffman: Frontstage og backstage
Materiale: Yubio 2024:
Afsnit 1.3.4 "hvor mange, hvem og hvor" side 34-39
Afsnit 26.6 "subkulturer" side 1049-51
Afsnit 33.1-3 om hip hoppens historie samt øvelser side 1423-27
Afsnit 33.6 "idrættens organisering" side 1445-1447
Afsnit 9.8 "idræt og identitet" side 432-441
Samt debatindlæg "vi har vendt ryggen til klubberne" vedhæftet modul 1/5.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742343037",
"T": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742343037",
"H": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742343037"
}