Holdet 2024 3g Id4 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Line Thorsteinsson
Hold 2024 3g Id4 (3g Id4)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ultimate og fysisk træning
Titel 2 Dans, kultur og indlæring af komplekse bevægelser
Titel 3 Volleyball, teamudvikling og præstation
Titel 4 Funktionel anatomi og styrketræning
Titel 5 Kickboxing, muskler og idrættens organisering
Titel 6 Repetition Pickleball og hip hop

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ultimate og fysisk træning

Faglige mål:

Ultimate
En grundlæggende forståelse af værdisættet omkring spillet mht fairplay og spillets ånd.
Forståelse af de centrale regler i spillet.
Grundlæggende tekniske færdigheder:
At kunne kaste baghånd og forhånd
Gribeteknik
Pivotering.
Grundlæggende taktiske færdigheder herunder:
At have forståelse for løbebaner og cuts i angrebspillet.
At kunne anvende stack princippet i angrebsspillet.
At kunne anvende spilsystemer med aftalte løbebaner i angrebsspillet.
At kunne placere sig og bevæge sig korrekt i forsvarsspillet.
Grundlæggende fysiske færdigheder (kondition mm).

Træningsprojekt:
Træningsprojektet har til formål at eleverne ud fra viden om træningsfysiologi planlægger, gennemfører og evaluerer et personligt træningsprogram over 8 uger. Der opstilles en eller flere individuelle målsætninger for projektet. De kan være knyttet til både træning og livsstilsændringer. Der skal være en målsætning knyttet til forbedring af kondital. Eleverne konstruere selv et træningsprogram som de følger gennem perioden.
Den aerobe træning gennem projektet støttes op af undervisningen i ultimate hvor der i modulerne er fokus på intensitet i øvelser og kampe samt c-niveau undervisningen.
Både i starten og i slutningen af forløbet gennemfører eleverne en række fysiske test (i c-niveau undervisningen og individuelt) som benyttes til at lave og evaluere på målsætninger. Der afsluttes med en rapport over projektet hvor eleverne blandt andet skal diskutere deres resultater med udgangspunk i deres program og dagbog samt deres viden om træningslæren.

Faglige mål fra læreplanen som jeg vil vurdere træningsprojekterne ud fra:
– At kunne udarbejde, gennemføre og evaluere eget fysisk træningsforløb
– At kunne anvende relevant fysiologisk teori
– At kunne redegøre for fysisk aktivitets og livsstilens betydning for sundhed
– At opnå god fysisk kapacitet


Teori om aerob træning:
Eleverne skal have forståelse for:
- lunger, hjerte og kredsløb samt de aerobe processor. Herunder transport af ilt og næringsstoffer gennem blodbanen til de arbejdende muskler.
- maksimal iltoptagelse og udholdenhed. Hvordan dette trænes og hvilke fysiologiske ændringer vi ser i kroppen.

Teori om motivation og målsætninger fra Yubio er gennemgået i forbindelse med udformning af træningsprogram og profilbeskrivelse.

Teori og praktik har været koblet i forløbet. Vi vil undersøge om ultimate er god kredsløbstræning med udgangspunkt i pulsmålinger fra den praktiske undervisning.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Profilbeskrivelse samt mål og program 05-10-2024
Drejebog Ultimate 08-10-2024
Sundhed fremlæggelser 05-11-2024
Træningsprojekt 21-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dans, kultur og indlæring af komplekse bevægelser

Overordnede faglige mål for hele forløbet:

… kunne udføre og genkende grundtrin og basale bevægelser i de præsenterede stilarter HAKA og Tango
… kunne følge takt, puls og tempo i musikken under udførelsen af de præsenterede stilarter
… kunne arbejde selvstændigt og kvalitetsbevist med æstetiske bevægelser
… kunne anvende Labans bevægelseslære til at beskrive forskellen på de 2 typer af stilarter
…kunne sætte de 2 danse i et kropskulturelt perspektiv – herunder hvordan de er opstået samt hvilken kulturel betydning dansen har haft
…kunne analysere og reflektere over idrættens kulturelle værdier i andre lande

… Kende overordnet til indlæring af komplekse bevægelser samt kendskab til den myotatiske refleks. Lave forsøg med spejltegninger for at se på indlæring.
…Kende til sundhed, livsstil og idrætsvaner. Herunder KRAM faktorerne.

Fokuspunkter i tango:
Korrekt vægtoverførsel, bøjede knæ, foden først så kroppen, tåen glidende i gulvet. Herren fører vha. træk mod vægtoverførsel, at kunne følge pulsen i musikken.

Fokuspunkter HAKA:
Markerede, kraftfulde bevægelser, krigerisk ansigtsudtryk, korrekt udtale af Ka Mate incl. timing af de bevægelser der passer til, timing og at følge rytmen i "sangen".

Evaluering/afsluttende produkter:
1) Løbende efter hver stilart ved at filme deres egne produkter/koreografier hvor de bedømmes ud fra de faglige mål.
2) Evt en drejebog hvori der beskrives hvilke fokuspunkter de har for deres dans

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drejebog HAKA og argentinsk tango 26-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Volleyball, teamudvikling og præstation

Volleyball, teamudvikling og præstation


Faglige mål: Eleverne skal igennem både praktisk og teoretisk undervisning. Det meste af teorien vil dog blive integreret i de praktiske moduler:

1. Kunne beherske basale slagprincipper og grundslag i volleyball:

- Fingerslag med en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at lave et angreb
- Baggerslag med en præcision og en højde, der gør det muligt for hæveren at spille bolden
- Smash hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd
- Underhåndsserv og/eller overhåndsserv, der rammer modstanderens bane

2. Have kendskab til spillets basale taktiske dimension:

- Forståelse for regler og rotationssytem
- Evne til at placere sig rigtigt på banen i forhold til bold og medspillere. Vi vil arbejde med 3-1-2 forsvar.
- Evne til at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen

3. Opnå indsigt i og erfaring med teamudvikling samt styrke evnen til kvalificeret samarbejde og derigennem forbedre sig teknisk, taktisk og socialt.

4. Indenfor området idrætspsykologi kunne reflektere over egen rolle i relation til teamet samt forstå betydningen af teamudvikling for det optimale spil. Følgende fagbegreber har vi arbejdet med her:

Synergieffekt, Procesgevinst, Procestab, Relationel færdighed, Social dovenskab eller Ringelmann effekten, Opgavekohæsion, Social kohæsion, Formelle og uformelle roller, Rolleklarhed, rollekonflikter, (kønsroller), Kommunikation (verbal, non-verbal), de 3 psykologiske grundbehov:Kompetence, Forbundethed og autonomi.

5. Forstå betydningen af samt afprøve plyometrisk træning.

6. Forstå betydningen af spændingsregulering samt arbejde med at regulere denne i teamet så den samlede præstation forbedres.

7. Være en god holdspiller, der kommunikerer med sit team på en konstruktiv måde både taktisk og emotionelt jf teori om teamudvikling og roller.

Forløbet afsluttes med at coach samt assistent på de 2 (måske 3) TEAMS selv står for en god fysisk og teknisk opvarmning samt for at sætte holdopstillingen til den afsluttende  finalekamp.

Som supplement til forløbet kommer sportspsykolog fra FCN, Troels Thorsteinsson, ud for at holde et oplæg om bl.a mental sundhed, teamudvikling og præstation.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Funktionel anatomi og styrketræning

Formålet med forløbet er at introducere eleverne for funktionel anatomi (muskler og led) samt træne simple bevægelsesanalyser.

Desuden får eleverne viden om de 5 forskellige kvaliteter ved styrketræning (muskeludholdenhed, muskelstyrke, muskelvækst, eksplosiv styrke samt spændstighed)
Denne viden skal de kunne anvende ift en specifik idrætsdisciplin, til at kunne anbefale hvilken form for styrketræning der er relevant samt hvorfor.

Vi taler også om måling af 1RM.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kickboxing, muskler og idrættens organisering

Faglige mål:

Praktik:
Eleverne bliver introduceret til kickboxing og undervises i følgende slag/spark:
Lige stød, frontspark, sidespark, hook, uppercut, øksespark, cirkelspark og hook spark. Der vil ligeledes afsættes tid til at lave kombinationer af slag- og sparkeserier, som vil danne grundlag for en afsluttende drejebog/forløbsprøve.

Faglige mål: lige stød:
Paraderne oppe så man hele tiden dækker sig selv. Ved lige stød med højre roteres i hoften for at skabe med kraft i modsætning til venstre.

Faglige mål: Frontspark:
Balance og kontrol: Hold altid balancen og kontroller bevægelserne. Undgå at falde fremad efter sparket.Præcision: Fokusér på præcision snarere end blot kraft.Beskyt dig selv: Hold dine hænder oppe og vær klar til at forsvare dig selv efter sparket.

Faglige mål: Sidespark:
Løft sparkefoden og træk knæet op mod brystet, så låret er parallelt med jordenOverkroppen læner sig nedad/til siden og væk fra puden/modstanderenRam puden med hælen idet standbenet peger i modsatte retningKom tilbage til udgangspositionen i balance så du hurtigt er klar til næste bevægelse og for at undgå modangreb.

Faglige mål: Baglæns spark:
Stræk benet kraftigt bagud mod målet, som om du skyder noget væk
Brug hælen som kontaktpunkt for at overføre maksimal kraft
Hold sparket lavt og direkte bagud uden at sparke opad

Faglige mål ved uppercut:
Det er vigtigt at hele kroppen er aktiv og ikke kun armen
Bagerste fod op på tæer og generelt aktive ben i øvelsen
Øv uppercut med både højre og venstre arm

Faglige mål ved hook:
Løft albuen og drej lidt i kroppen
Tommelfingeren peger ind mod eget ansigt
Op på tæerne i det der drejes

Faglige mål ved cirkelspark:
Drejning på standben så der kan åbnes op i hoften
Der bøjes i knæled ved spark og parader samtidig oppe
Øv både forreste (hurtig) og bagerste ben (mere kraft)

Faglige mål ved hookspark:
Laves kun med forreste ben og med hælen
Sparkebenet bøjes inden den lille pude rammes.

Faglige mål ved øksespark:
Få benet så højt som muligt og ram med hælen
Sparkebenet bevæges i en cirkelbevægelse indefra og ud
Hold parader oppe mens øksesparket laves

Teori:
Vi kommer i dybden med muskelfysiologien som eleverne blev introduceret for i sidste forløb. Denne gang skal du kunne tværbrodannelsen helt ned på celleplan.

Vi taler om idrættens organisering i DK – både historisk set og frem til i dag. Herunder:
-De centrale tanker under oplysningstiden, og hvordan de havde indflydelse på gymnastikkens/sportens etablering.
-Centrale historiske træk i perioden både i samfundet og for gymnastikken konkret.
-Kendetegnene ved den tyske og svenske gymnastik i forhold til synet på målet med gymnastikken og forholdet mellem krop og sjæl
-Centrale træk i udviklingen af den moderne idræt
Specielt er der fokus på gymnastikkens udvikling i Danmark i perioden 1800-1950. ----
-Overfladisk skal eleverne også kunne redegøre for den moderne idræts og gymnastikkens udvikling og organisering frem til i dag.
-Endvidere skal eleverne kunne diskutere betydningen af de historiske samfundsforandringers betydning for udviklingen af den moderne idræt og gymnastikken i Danmark, samt gymnastikkens betydning for bøndernes selvopfattelse.

Vi læser om ære og kamp og kobler det til idrætssociologien med Goffmans teori om Frontstage og backstage.
Sidst, men ikke mindst skal vi læse om mindfulness og afprøve forskellige åndedrætsøvelser for at forstå hvordan vi kan skabe fokus og nærvær i pressede situationer.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drejebog kickboxing 24-04-2025
Kreativ opgave idrætshistorie 01-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Repetition Pickleball og hip hop



Formål Pickleball:
Formålet med forløbet er en repetition af Pickleball som eleverne har haft et forløb med på C-niveau. Der er fokus på reglerne, teknikken og taktikken. Først repeteres grebet og de forskellige slag. Herefter sættes slagene sammen i forskellige slagserier, og der spille kampe. Mange af slagene øves på halv bane for at få så mange boldberøringer som muligt, men der spilles ofte doublekampe.

Faglige mål
- At kende og kunne anvende slagene serv, grundslag/returnering, dink, dropshot, lob & flugtning/smash
- At kende reglerne inklusiv pointtælling og serverækkefølge samt regler i forhold til køkkenet og double bounce.
- Kunne udføre slagsekvenser, hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen. Her er både fokus på at komme frem til nettet når det er muligt men også brugen af de defensive slag som dink og drop når modstanderen er fremme.

Formål Hip hop:
Eleverne skal repetere en række basale moves inden for hiphop som de har haft på C-niveau. De skal i deres eksamensgrupper selv konstruere en mindre serie. Eleverne skal kende Labans bevægelseslære og kunne indarbejde den i forhold til deres egen hiphopserie.

Fokuspunkter:
Grundtrin (grundlæggende moves)
Kropsbevidsthed
Koordination
Rytmisk forståelse
Kendskab til særlige kendetegn ved stilarten (at bounce, at groove)
Udførelse af bestemte hiphop moves
Sammensætning af hiphopserie
Bevidsthed om rum og tid ud fra Labans bevægelseslære.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer