Holdet 2024 3g Bi1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Sarah Thorsøe Wind
Hold 2024 3g Bi1 (3g Bi1, 3g Bi1 øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvordan står det til med det danske havmiljø?
Titel 2 Hvordan virker enzymer - og hvad påvirker dem?
Titel 3 Hvorfor er det vigtigt at være fysisk aktiv?
Titel 4 Hvilke egenskaber arver vi fra vores forældre?
Titel 5 Hvorfor er rusmidler så farlige?
Titel 6 Hvad kan forstyrre vores forplantning?
Titel 7 Hvad kan gøre os syge - og hvad kan gøre os raske?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvordan står det til med det danske havmiljø?

Et forløb der starter med at arbejde med opbygningen af carbohydrater, lipider, proteiner og nucleinsyrer, som findes cellerne. Derefter gennemgås grundlæggende økologiske begreber og der arbejdes med forståelse for stof-kredsløb og energistrømme. Der sættes fokus på havet som økosystem, samt hvordan tilstanden er i det danske havmiljø pt., samt  hvad der kan påvirke et havmiljø, med særlig fokus på hvordan udvaskning af næringstoffer kan føre til iltsvind, samt hvorfor forøgede temperaturer i havvandet også kan føre til iltsvind.  Der laves biotop ekskursion til Hellerup Strand/Havn. Det diskuteres hvordan tre-parts aftalen der er indgået i sommeren 2024 kan tænkes at føre til forbedringer i havmiljøet.

Eksperimentelt arbejde:
- Fotosyntese og respirations betydning for kulstofskredsløbet (BTB forsøg)
- Muslingers filtration
- Biotop/økosystem undersøgelse på Hellerup Strand - hvilke organismer kan vi finde, hvordan er de tilpasset, og hvilke fødekæder kan de indgå i.
- Dissektion af muslinger
- Måling af N- og P- forbindelser i vandet ved Hellerup Strand
- Næringssalte betydning for algevækst


Punkter i forhold til lærerplanen
̶ makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og nucleinsyrer
- økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb og biodiversitet.
̶ biokemiske processer: fotosyntese og respiration
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvordan virker enzymer - og hvad påvirker dem?

I forløbet startes der med at få forståelse for de grundlæggende begreber i forbindelse med enzymer og deres virkemåde (substrat, produkt, aktive sted etc), hvorefter der fokuseres på nogle faktorer der kan påvirke enzymaktivitet. Endvidere undersøges enzymers rolle i respiration og gæring, og der fokuserede kort på fordøjelsesenzymerne. Endeligt belyses hvordan enzymer anvendes i fødevareindustrien og til produktion af vaskepulver, og der diskuteres hvordan enzymer kan bidrage til en bæredygtig fremtid.

Eksperimentelt arbejde:
- Undersøgelse af faktorer der påvirker enzymaktivitet (følgende faktorer undersøges: temperatur, pH, substratkoncentration og enzymkoncentration).
- Undersøgelse af kiwisafts effekt på gluten (hjemmebage-forsøg)

Punkter fra læreplan:
- makromolekyler: opbygning af carbohydrater, lipider, proteiner
- enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
̶ biokemiske processer:  respiration og gæring
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvorfor er det vigtigt at være fysisk aktiv?

Et forløb der prøver at besvare spørgsmålet "Hvorfor er det vigtigt at være fysisk aktiv?" Forløbet starter med at sætte fokus på, hvordan cellerne optager de stoffer de har brug for (her dækkes begreber diffusion, faciliteret diffusion og aktiv transport), og der laves eksperiment med diffusion af vand (osmose) ind i et æg. Herefter er fokus at forstå, hvordan stofferne transporteres rundt i blodet, og der fokuseres på blod og lungekredsløb (der måles også vitalkapacitet, puls og blodtryk),  Eleverne søger også information omkring hvorfor det er vigtigt at være fysisk aktiv, og hvilken effekt fysisk aktivitet har på fx. blodtryk og risiko for åreforkalkninger/blodpropper.
Herefter arbejdes der med de tre måder der sker dannelse af ATP (og der kobles også til forløbet om enzymer hvor der blev arbejdet med respiration og mælkesyregæring). Dette kobles også til begrebet iltgæld. Formålet med at få dannet ATP belyses ved at se på hvordan muskelkontraktion foregår, og hvordan der skal bruges ATP til muskelkontraktion. Der måles også hæmatokritværdi, og betydningen af høj hæmatokritværdi i forhold til udholdenhedssport behandles i journalen. Doping i form af bloddoping og brug af EPO belyses også. Endeligt er der fokus på hormoner, med henblik på at forstå regulering af EPO og blodsukkerregulering (og der måles på blodsukkerniveauer). Tilsidst inddrages præsentation af hvordan Novo Nordisks præparat Wegovy virker.

Eksperimentelt arbejde:
- Osmose i æg
- Måling af vitalkapacitet
- Måling af puls og blodtryk
- Måling af hæmatokritværdi
- Måling af blodsukkerniveauer

Punkter i forhold til lærerplan:
̶ cellebiologi: opbygning af eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
̶ biokemiske processer:  respiration og gæring
̶ fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, hormonel regulering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvilke egenskaber arver vi fra vores forældre?

Et forløb der dækker store dele af genetikken, genteknologien og evolution. Der startes med at få styr på grundlæggende genetik begreber (gen, alleler, dominant, recessiv, homozygot, heterozygot etc). Disse begreber anvendes også i forbindelse med aflæsning af stamtavler. Herefter arbejdes der med krydsningskemaer for  hhv. et-gen og to gens nedarvning. Proteinsyntesen gennemgås, og der arbejdes med at forstå hvilke effekter substitution, deletion og insertion mutationer (af nukleotider) har på de dannede protein. Her bruges blodtypegenetikken også som eksempel. Replikationen  gennemgås for at have fokus på hvornår nogle mutationer kan opstå. Herefter tages fat i genteknologiske metoder, oprensning af DNA, PCR og gelelektroforese, og der fokuseres på på hvordan disse teknikker kan bruges til at identificere personer med arvelige sygdomme, men også hvordan det kan bruges til DNA-profiler. I forbindelse med DNA profiler tales om ikke-kodende DNA - særligt mikrosattellitter (STR). Forløbet afrundes med at forstå hvilke mekanismer (herunder mutationer) der ligger til grund for evolution.

Eksperimentelt arbejde
- Blodtypebestemmelse
- Udspaltning af 2-gener i majs (farve: grøn/hvid og højde: normal/albino)
- Faderskabsanalyse på chimpanser i zoo (undersøgelse af mikrosatellitområder)
- Undersøgelse af eget DNA lokus PV92 på kromosom 16 (her udføres både DNA-opresning, PCR og gelelektroforese)
- Bønne-bille evolutions eksperiment

Punkter i forhold til lærerplan:
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose og genteknologi
̶ evolutionsbiologi: biologisk variation og naturlig selektion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvorfor er rusmidler så farlige?

Et forløb der fokuserer på at forstå hvordan rusmidler kan have stor effekt på neuroner og hjernen. Forløbet starter med at eleverne opnår forståelse for opbygningen af et enkelt neuron, samt hvordan (og hvor hurtigt) et nerveimpuls (aktionspotentiale) bevæger sig igennem et neuron som et elektrisk signal. Herefter fokuseres på synapsekommunikation, og transmitterstoffers rolle i fremmende og hæmmende signalering belyses. Der arbejdes med forståelse for, hvordan alkohol påvirker synapsekommunikation både ved en aftens forbrug, men også ved længerevarende højt forbrug. Der laves randomiseret-dobbeltblindet--kontrolleret forsøg med chili-creme, for at undersøge om recepoterer kan påvirkes af udefrakommende stoffer. Endeligt fokuseres på opioid-receptorers rolle i smerteregulering, for tilsidst at opnå forståelse af, hvordan et indtag af opioider påvirker både smerteregulering og det limbiske system, og hvilken effekt dette har på dopamin-niveauer i hjernen. Der rundes af med at besvare spørgsmålet: Hvorfor er opioider så farlige?

Eksperimentelt arbejde:
- Byg en neuron i modellervoks
- Nervesignaleringshastighed
- Balance med promillebriller
- Smertelindring med Chili-creme

Punkter i forhold til lærerplanen:
̶ makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af proteiner (her særligt receptorer)
- ̶ fysiologi: nervesystem
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hvad kan forstyrre vores forplantning?


Forløbet starter med at have fokus på opbygningen af de mandlige og kvindelige kønsorganer, og herefter arbejdes der med den hormonelle regulering i forbindelse med dannelse af kønsceller hos mænd og kvinder. Meiosedelingen gennemgås også i denne forbindelse. Viden om den hormonelle regulering anvendes i forhold til at opnå forståelse af, hvordan udefrakommende stoffer kan virke hormonforstyrrende (og dermed potentielt reproduktionsforstyrrende), og eleverne undersøger produkter hjemme med kemiluppen. Forskellige former for prævention diskuteres, med henblik på deres virkemåde med særligt fokus på hormonelle præventionspræparater. Endeligt fokuseres der på befrugtning og graviditet, herunder udvikling af fosteret samt hormonets HCGs funktion.

Eksperimentelt arbejde:
- Undersøgelse af produkter ved hjælp af Kemiluppen
- Graviditetstest på gravid-urin

Punkter i forhold til lærerplan:
̶ fysiologi:  hormonel regulering og forplantning
̶ genetik og molekylærbiologi: meiose
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Hvad kan gøre os syge - og hvad kan gøre os raske?

Et forløb med fokus på mikroorganismer og hvordan de på godt og ondt påvirker mennesker og vores omverden. Forløbet starter med at have fokus på opbygningen af prokaryote celler, hvorefter der dykkes ned i faktorer der påvirker mikroorganismer vækst (her vises der også tilbage til eksperiment fra enzymforløb om faktorer der påvirker enzymaktivitet i gærceller). Herefter belyses forskellige antibiotikas virkemåde, samt hvordan bakterier kan være resistente mod antibiotika. Evolutionsfaglige begreber kobles til spredning af antibiotika-resistens som følge af landbrugets brug af antibiotika som vækstfremmer. Herefter gennemgås immunforsvaret, for at opnå forståelse for kroppens egne evne til at nedkæmpe infektioner fra bakterier og virus. Derefter arbejde der med opbygningen og formering af virus, og der fokuseres der på hvordan vacciner virker mod infektioner fra mikroorganismer. Endeligt fokuseres der på de gavne bakterier der findes, samt hvordan fæcestransplantation kan bruges som behandling af visse tarminfektioner.

Eksperimentelt arbejde:
- Udpladning af bakterier og test af antibiotika
- Smittespredningsforsøg


Punkter i forhold til lærerplan:
̶ mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens
̶ virus: opbygning og formering
̶ evolutionsbiologi: biologisk variation og naturlig selektion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer