Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Nørre Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Psykologi C
|
Lærer(e)
|
Ulrich Offersen
|
Hold
|
2024 2g3g ps 1 (2g3g ps1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Intro & Metode
Formål:
At introducere eleverne til at arbejde psykologisk teori, begreber, undersøgelser og metoder. At anvende kompetencerne til kritisk at vurdere psykologiske undersøgelser. Særlig fokus på: hvordan læser og forstår man psykologisk viden + hvordan læser man en psykologisk undersøgelse
Desuden en introduktion til psykologiens hoveddiscipliner og psykologiens placering i forhold til de humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige paradigmer. Kritisk læsning, analyse og diskussion af psykologiske undersøgelser. Eleverne arbejdede slutteligt selvstændigt med en af de psykologiske metoder og fremlagde denne.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
Kernestof:
- Psykologiske begreber, teorier, modeller, metoder
- Kvantitative og kvalitative data
- Kausalitet eller korrelation
- Observation (åbne, skjulte, deltagende, ikke-deltagende)
- Eksperiment (variable, laboratorie, felt, naturligt)
- Spørgeskemaundersøgelse
- Interview (åben/lukket)
- Metodetriangulering
- Længdesnitundersøgelser, tværsnitsundersøgelser, cases
- Respondenter
- Validitet (intern/ekstern)
- Forstyrrende faktorer (forsøgseffekt, selvrepræsentation, kontrol)
- Etik
Indhold, materialer og links:
- M. Riisager: 18-41 (20.9 ns)
- Carol Dweck: Growth or fixed mindset (2 ns)
- Metode i psykologisk forskning af Jette Hannibal (1 ns)
- Hvorfor trives optimister bedre? (Forskningsnyt fra Psykologi 2003, 12(1)) - (2 ns)
- Non-verbal adfærd overfor venner og kærester (Forskningsnyt fra Psykologi 1998, 7(2)) (2 ns)
- Selvdisciplin er vigtigere end IQ. PSYKOLOG NYT Nr. 15 . 2006 (1 ns)
- The Marshmallow-test (video)
- Asch Conformity study (video)
Metoder og arbejdsformer:
Individuelt arbejde, par, gruppearbejde, plenum, opgaveløsning, deduktiv/induktiv, refleksionsøvelser, læreroplæg og præsentation i grupper.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Digital test i metode (Kap. 2)
|
12-09-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Udvikling og livsforløb
Tema 1: Udvikling og livsforløb (55,3 ns)
Planlagt til 9 moduler
Særlig fokus på: hvordan læser og forstår man psykologisk viden
+ hvordan læser man en psykologisk undersøgelse (brug skema)
Beskrivelse: Forløbet blev indledt af en præsentation af systemteori og D. Sommers forståelse af udvikling. Herefter læste eleverne forskellige forståelser af spædbarnets udvikling, herunder Bowlby og Stern - disse teorier blev anvendt som modpol og diskussion af D. Sommer. Tilknytningsteorien og tilknytningsmønstre bliver berørt.
Dernæst gennemgås social identitetsteori, samt forskellige effekter af venskaber og sociale bånd.
Samfundsmæssige tendenser og værdimæssige påvirkninger bliver berørt gennem Hofstede. Eleverne laver også deres egen sammenligning af forskellige lande. Temaet afsluttes med en gennemgang af social læringsteori (Bandura) og en forståelse for begreberne sårbarhed og resiliens.
Kernestof:
Udviklingspsykologi
– Dion Sommers systemteori
– Stress i et udviklingspsykologisk perspektiv
– Biologi og evolutionspsykologi
– Fem-faktor-modellen (OCEAN)
- Tvillingestudier
– Epigenetik
– Tilknytning og tilknytningsmønstre (Bowlby og Ainsworth)
– D. Stern: Vitalitetsfølelser, Beg.selv, Kerneselv, Intersubjektivt selv, Verbalt selv, ansigtsduetter, affektiv afstemning. mm
- Læring og leg og livet i daginstitution (tid, normering, aktiviuteter)
- Dobbeltsocialisering (institution/forældre)
- Heckmans kurve og tidlig indsats
– Tajfel & Turner: Social Identitetsteori
– Effekter af venskaber og sociale bånd
– G. Hofstede og samfundets påvirkning
– A. Bandura- Social læringsteori og rollemodeller
– Sårbarhed og resiliens på individuelt, socialt og kulturelt plan.
Faglige mål:
- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Materiale:
M. Riisager: s. 42-100 (44,3 ns)
Hannibal, J. ”Tilknytningsteorien baseret delvist på Arne Poulsen s. 223-229” (6 ns)
Afrikanere har flere gode dage end europæere - (2 ns) https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/afrikanere-har-flere-gode-dage-end-europaeere
Videomateriale og undersøgelser:
Runay & Hippe: Skateboard-experiment - Study of attraction- https://www.youtube.com/watch?time_continue=6&v=zWQtw6Z-ZqA&feature=emb_logo
Harlows monkeys. https://www.youtube.com/watch?v=_O60TYAIgC4
Still Face Experiment: Dr. Edward Tronick. https://www.youtube.com/watch?v=YTTSXc6sARg
Stages of Play: https://www.youtube.com/watch?v=ljJvW9QpzKI
Bobo doll - experiment - https://www.youtube.com/watch?v=dqNDUba4QxE
Arbejdsformer: pararbejde, læreroplæg, fremlæggelser, quiz og byt, repetitionsøvelser med begrebsark, kreativ skriveøvelse: brevkasse, test
Alt materiale er tilgængeligt på de enkelte moduler
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Eksamensopgave (eksempel)
|
09-10-2024
|
Digital test i Udvikling og livsforløb (Kap. 3)
|
29-10-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Læring i den moderne digitaliserede verden
FORMÅL
Dette tema omhandler individets kognitive evner, herunder et særligt fokus på læring og hukommelse i en digitaliseret verden. En indledende del fokuserer på vores opmærksomhed og hvad digitale medier gør for vores evne til at fokusere optimalt. Herefter gennemgås vores hukommelsessystem, og de forskellige elementer heri: Sansehukommelsen, arbejdshukommelsen og langtidshukommelsen. Eleverne laver derefter et mindre empirisk forsøg, hvor de tester deres medstuderendes arbejdshukommelse. Langtidshukommelsen bliver gennemgået og patient H.M. bliver anvendt som et eksempel på at forstå forskel mellem arbejdshukommelse og langtidshukommelse. Herefter gennemgås motivationsbegrebet med særligt fokus på SDT af Ryan & Deci og self-efficacy af A. Bandura. Vygotsky og Piaget præsenteres kort som historiske syn på udvikling af tænkeevnen. System 1 og System 2 af Kahneman og kognitive bias præsenteres gennem forskellige elev-forsøg- Temaet afrundes med en forståelse af kulturelle forskelle som ses i forståelsen af kognitive evner forskellige steder i verden.
Faglige mål:
- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Kernestof:
- Opmærksomhed (fokuseret/delt)
- Switchasking/Multitasking
- Hukommelsen: Sansehukommelse, arbejdshukommelse, langtidshukommelse - Hukommelsesmodellen
- Relevante patienthistorier, der har givet indsigt i hukommelsen (eks. HM)
- Arbejdshukommelsens kapacitet (Miller m.fl)
- Hukommelsen i en digitaliseret verden. Herunder forskellige undersøgelser (Sparrow et. al mfl.)
- Relevante forsøg indenfor kognitionspsykologi (Miller, Brewyer/Trains mfl.)
- Motivation og læring - Fokus på SDT af Ryan & Deci og Self-efficacy af A. Bandura
- Ydre og indre motivation
- Situeret læring af Lave & Wenger
- Kahnemans dobbeltprocesteori - System 1 & System 2
- Kognitive bias
Materialer og links:
- M.Riisager 101-130 + 133-140 (27.7 ns)
- Sådan bliver du narret af din intuition. Videnskab.dk, 15.marts 2013 (1 ns) https://videnskab.dk/krop-sundhed/sadan-bliver-du-narret-af-din-intuition
- Heuristik - Genvejen i din hjernes funktion. (2 ns). Udforsk sindet, 12.november 2018 https://udforsksindet.dk/heuristik-genvejen-i-din-hjernes-funktion/
Mange bolde i luften: Er kvinder bedre til at multitaske end mænd? (2 ns) - https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/mange-bolde-i-luften-er-kvinder-bedre-til-multitaske-end-maend
Videomateriale:
“Can you really multitask?” - https://www.youtube.com/watch?v=hEPCTFuuqgY&feature=emb_logo
Selective Attention test - https://www.youtube.com/watch?v=vJG698U2Mvo
Why Are We All So Stupid? - https://www.youtube.com/watch?v=igv_O-azRUc&t=1s
Arbejdsformer: pararbejde, læreroplæg, fremlæggelser, quiz og byt, repetitionsøvelser med begrebsark, kreativ skriveøvelse: brevkasse, test
Alt materiale er tilgængeligt på de enkelte moduler
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Unges udfordringer
FORMÅL
Dette tema omhandler Unges udfordringer i det senmoderne samfund og ungdommen som livsperiode. Vi arbejder med Anthonys Giddens og Kenneth Gergens identitetsopfattelser og ser på, hvilken rolle sociale medier, kønsidentitet og kønsroller spiller i vores opfattelse af identitet bl.a. gennem DR-dokumentaren: 'Nu er jeg en pige'.
Faglige mål:
- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Forløbets nøglebegreber er:
Identitetsdannelse
Personlig identitet/Social identitet
Giddens:
Identitetsprojekt
Senmoderne samfund - dynamik
Adskillelse af tid og rum
Udløftning af sociale relationer
Øget refleksivitet
Identitet som refleksivt projekt
Arenaer
Narrativer
Aftraditionalisering
Gergen:
Sam-handling
Personlighed opstår i samspil - Identitet som relationelt fænomen
Identitet er omskiftelig, fragmenteret og kompleks
Sam-flydelse
Sociale medier er arenaer:
Hvad er fordelene ved sociale medier:
Vedligeholde venskaber/finde venner
Eksperimentere med udtryk og adfærd
Længere betænknings- og planlægningstid
Flere profiler - rolleeksperimenter
Hvad er bagdelene ved de sociale medier:
Ansigtsløs komm.
Misforståelse & konflikter
Forsimplet (ikke toner og gestik, kun emojis)
Gergen: respons er med til at skabe profil
Flertalsmisforståelser (tror noget er normen, men alle vil gerne ændre den, Instagram/alkohol, start 1g-eks., kønsroller)
Kønroller og kønsidentitet - biologisk og kulturelt køn
Risikovillighed - større i ungdomshjernen / teori om modningsmæssig ubalance
Stress - akut og kronisk stress, konsekvenser af stress, modtagelighed over for stress (krav-kontrol-modellen) samt coping
Afhængighed
Ensomhed
Materialer og links kan findes under de enkelte moduler.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
5
|
Fordomme, diskrimination.....
Planlagt til 9 moduler
Særlig fokus på: hvordan læser og forstår man psykologisk viden
+ hvordan læser man en psykologisk undersøgelse (brug skema)
Beskrivelse: Forløbet blev indledt med et gruppearbejde om fordomme/stereotyper for på den måde at anskue hvorledes vi mennesker har tendens til at gruppere mennesker. Projektet blev understøttet artikler, teorier og undersøgelser om temaet. Forskellige socialpsykologiske eksperimenter blev analyseret for også at understøtte elevernes forståelse for psykologisk metode og kritisk tænkning. Forløbet afsluttes med et indblik i hvorfor mennesker kan være onde og gav forklaringer på såvel individuel som et socialt grundlag.
Kernestof:
- Stereotyper, fordomme, diskrimination
- Evolutionspsykologiske-, neuropsykologiske- og socialkognitive forklaringer på fordomme (Bandura).
- Diskrimination (strukturel/institutionel)
- Kontaktteorien (Allport)
- Social identitetsteori / Ind-/udgruppeparadigmet
- Gruppepolarisering
- Ekstremisme og radikalisering (herunder faktorer som påvirker)
- Diskurs, moralsk frakobling og lydighed.
- Vejen ud af ekstremisme (personlige omkostninger, nye værdier)
- Udadreagerende adfærd
- Antisocial personlighedsforstyrrelse
- R. Hares psykopat tjekliste
- Lars Svendsens ondskabskategorier
Materiale:
- Er det ok at råbe efter mig, fordi jeg er koreaner? Politiken 24.7.2011
- Mathias var albino i en lille jysk landsby: "Jeg kunne aldrig se mig selv i mine forældre
- En neurobiologisk forklaring på fordomme - en undersøgelse af Harris og Fiske (2006). Psykologiinformation (Maj 2009)
- Diverse videoklip om "psykopater" - Peter Madsen, Peter Lundin mfl
Undersøgelser:
- Harris og Fiske (2005) Scannerundersøgelse (social neurovidenskab)
- Katz og Braley (1933) - Princeton trilogien (om stereotyper)
- Sherifs: Robber's Cave eksperimentet (ind-/udgrupper)
- Asch (1946): Conformity study
- Milgram study (1963)
- Stanford experiment (1973)
Alt materialer er tilgængelig på Lectio
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742343457",
"T": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742343457",
"H": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742343457"
}