|
Titel
4
|
Ekstreme fællesskaber
Forløb 4: Ekstreme fællesskaber
Forløbet stiller skarpt på mennesket i gruppen - primært gennem et gruppepsykologisk perspektiv og en løbbende faglig over, hvordan mennesker påvirkes af gruppen. I forløbet rettes et særligt fokus på bander og bandekonflikt og hvad der får en person til på klos hold at skyde en anden, som ved de banderelaterede skyderier aktuelt i Københavnsområdet anno 2025. I forløbet prøver eleverne at finde psykologifagligt funderede svar på, hvad der ligger til grund for, at mennesker begår ekstreme handlinger – og formår at leve med dem.
Kernestof:
Socialpsykologi:
– social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– stereotyper, fordomme og diskrimination
Udviklingspsykologi:
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
Faglige mål i forløbet:
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt
kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Centrale teoretikere/teorier, begreber og pointer:
Definition på ekstremisme og en bande
Perspektiver på ekstreme fællesskaber, særligt banders tiltrækningskraft
Stereotyper
Fordomme
Diskrimination
Strukturel/institutionel diskrimination
Evolutionspsykologisk forklaring på fordomme (overlevelse)
Neuropsykologisk forklaring på fordomme (aktivering af amygdala og insula)
Socialkogntiv forklaring på fordomme (opstår gennem socialt samspil med andre, både eksplicit og implicit)
Mediemæssig forklaring på fordomme (portrættering af sociale grupper på medier skaber diskurser)
Kontaktteorien (ligeværd, neutral grund, fælles mål, støtte fra samfundet)
Sociale grupper
Social identitetsteori (Ind- og udgrupper, kamp om magt, prestige, status ved ressourceoverflod)
Tændthed/arousal (fjendtlig indstilling overfor udgruppe)
Gruppepolarisering/gruppepolariseringseffekten
Social sammenligningsteori (gruppemedlemmer søger anerkendelse i deres gruppe, overbyder hinanden, kan føre til ekstrem adfærd)
Teorien om informationsmæssig indflydelse (gruppemedlemmer understøtter hinanden med argumenter for samme sag, skaber ensartethed og markante holdninger)
Moralsk frakobling (Bandura), herunder:
Frakobling gennem moralsk retfærdiggørelse, frakobling gennem brug af eufemismer, frakobling gennem fordelagtige sammenligninger, frakobling gennem ansvarsfralæggelse, frakobling gennem ignorering eller fordrejning af konsekvenserne, frakobling gennem dehumanisering
Milgram-eksperimentet (lydighedens dilemma)
Autoritet og lydighed
Metodisk og etisk kritik af Milgram-eksperimentet
Aggression og vold
Årsager til udadreagrende adfærd (dårlig opdragelse, konflikter i familie, fysisk eller psykisk omsorgssvigt, kontakt med antisociale jævnaldrende)
Antisocial personlighedsforstyrrelse og psykopati (dyssocial personlighedsstruktur)
Manglende empati og medfølelse
WHO’s diagnosemanual for psykopati
Robert D. Hares psykopatitjekliste
Arvelige og sociale kilder til antiosocial personlighedsforstyrrelse
Definition af ondskab
Lars Svendsens ondskabskategorier (den dæmoniske, den instrumentelle, den idealistiske, den dumme)
Massehypnose (Le Bon)
Intergruppekonflikter
Robbers Cave-eksperimentet
Tajfels minimalgruppeeksperiment
Den sociale identitetsteori (positiv social identitet, selvværd, sammenligninger med andre grupper, individuel mobilitet, social forandring, social kreativitet)
Radikalisering
Faktorer, der øger risiko for radikalisering (usikkerhed og manglende kontrol, ydmygelse eller mangel på anerkendelse, gruppepolariseringsprocesser)
Omdømmeopbyggelsesteorien
Pensum
”Psyk C” af Magnus Riisager, Frydenlund, 1. udgave, 2022 s. 193-203, 203-210, 210-213, 221-228, 228-23.
Uddrag af ”Psykologiens Veje”, 3, Systime, af Per Schultz Larsen: Kapitel 24, Ondskab, Moralsk frakobling. Uddrag af kapitel 24, Ondskab, Milgram-eksperimentet. Uddrag af kapitel 24, Ondskab, Zimbardo og virkelighedens fængsel.
Uddrag af ”Psykologiens Veje”, 3, Systime, af Per Schultz Larsen: Kapitel 21, Socialpsykologi, Massehypnose.
Supplerende stof, samt artikler og cases:
Podcast: ”Kugleregn i København”, Genstart af DR og Anna Ingrisch, d. 16/12-2021, spilletid: 24 min.. https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2021/kugleregn-i-koebenhavn-11802150250
Definition af bande ved Det Kriminalpræventive Råd: https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/bander
Dokumentar: ”Bandekrigen i Sverige”, DRTV Horisont, afsnit 1 og 2, samlet 50 min: DRTV - Horisont: Bandekrigen i Sverige (1:4), DRTV - Horisont: Bandekrigen i Sverige (2:4)
Eksperiment: ”Blue eyes vs brown eyes” af Jane Elliott, 1968, spilletid: 7 minutter: https://www.youtube.com/watch?v=dLAi78hluFc
Eksperiment: ”Lydighedens dilemma” af Poul Martinsen, 1978, spilletid: 40 minutter: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000001617
Artikel: 30-årige Sheila er psykopat: De følelser jeg kender bedst er irritation og vrede” af Maja Funch, Kirsteligt Dagblad
Hjemmeside: ”Indsatser mod radikalisering” af Aarhus Kommune, anvendt til løsningsorienteret casearbejde: https://antiradikalisering.aarhus.dk/indsatser-mod-radikalisering
|