Holdet 2024 3g Ng2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Emma Krøner Frandsen
Hold 2024 3g Ng2 (3g Ng2, 3g Ng2 øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Bæredygtige byer
Titel 2 Arktiske udfordringer
Titel 3 Fukushimaulykken - tæt på en pladegrænse
Titel 4 Har vi mineraler nok til vores smartphones?
Titel 5 Plastik - et globalt miljøproblem
Titel 6 Det danske landskab - geomorfologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Bæredygtige byer

I dette forløb stiller vi spørgsmålet: Er København en bæredygtig by?
Vi tager udgangspunkt i FN’s verdensmål 11 og arbejder med de tre dimensioner af bæredygtighed (social, økonomisk, økologisk) gennem hele forløbet.
Eleverne undersøger infiltrationshastighed og permeabilitet af forskellige overflader og bruger vandets kredsløb som et centralt tema gennem forløbet til at forstå, hvad der kan være relevant at overveje, når der skal klimasikres i en storby. Vi arbejder med København som case til at kigge på afstrømning, fordampning, oversvømmelse, skybrud og havspejlsstigninger og eleverne arbejder med forskellige satellitkort i undersøgelsen af risikovurderinger for bl.a. skybrud og stormflod. Samtidig undersøger eleverne, hvordan vandets kredsløb (og dugpunktskurven) kan bruges til at forklare, hvordan stigende temperaturer grundet klimaforandringer er med til at skabe voldsommere nedbørsmængder.
Eleverne måler forskellen på byklima og ”parkklima” gennem målinger af temperaturer, luftfugtighed og kortbølget ind- og udstråling, for at få en empirisk forståelse for varmeø-begrebet.
Eleverne undersøger forskellige energikilders bæredygtighedsgrad og undersøger, hvilke muligheder København har for anvendelse af forskellige energikilder.
Derudover har eleverne arbejdet med begrebet ”bæredygtigt byggeri” og undersøgt forskellige materialers holdbarhed og ressourceforbrug.

I forbindelse med forløbet har eleverne lavet følgende forsøg:
- " Vandsnedsivning ved forskellige overflader,"
- "Stråling balancen og albedo ved forskellige overflader" (by/natur-klima)
- Måling af vedvarende energi (Solceller og vindmøller - lavet i april)

Desuden har holdet været på felttur rundt i KBH for at vurdere bæredygtige løsninger med særligt fokus på klimatilpasning samt omvisning på Dansk arkitekturcenter og se udstillingen "Vandet kommer" med fokus på klimatilpasning og kystsikring samt været på Amager Bakke (affaldsforbrænding) for at se, hvordan København håndterer deres affald (også koblet til plastik-forløbet).

Eleverne har herudover lavet empirisk digital kortøvelse med havspejlstigningers påvirkning af KBH.

Dækket kernestof:
̶ Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
̶ Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering


Materiale:
Birk, Thomas og Vinther, Niels (2019). Geodetektiven. Casebaserede forløb i naturgeografi. København: Lindhart og Ringhof. Kapitel 5 (25 sider)
Alverdens geografi s. 39-40
Klimaforandringerne får grundvandet til at stige | Geoviden: https://www.geoviden.dk/klimaforandringerne-far-grundvandet-til-at-stige/

Hjemmesider og rapporter:
Sådan udvikler vi København | Bæredygtig byudvikling (kk.dk): https://byudvikling.kk.dk
Status på København 2023 – Det Tværgående Analysekontor og Klimaenheden (kk.dk): https://www.kk.dk/sites/default/files/2023-08/Status%20på%20København%202023.pdf
Klimaforandringer_rapport_netversion.pdf (byplanlab.dk): https://www.byplanlab.dk/plan09/www.plan09.dk/NR/rdonlyres/87A6D154-75A8-4780-BB6F-B01B99CBF08C/0/Klimaforandringer_rapport_netversion.pdf
DR - Klimabevægelse sagsøger staten for øen Lynetteholm (2021): https://www.dr.dk/nyheder/indland/klimabevaegelse-sagsoeger-staten-oeen-lynetteholm-vi-er-bange-man-ikke-kan-traekke-i

Video:
DR: Vi bygger det væk - Byggeri uden CO2: https://www.dr.dk/drtv/se/vi-bygger-det-vaek_-byggerier-uden-co2_83171

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Arktiske udfordringer

Problemformulering:
Hvorfor er Arktis så vigtig for vores forståelse af klimaforandringerne?
Dette forløb har Arktis som omdrejningspunkt. Vi undersøger faktorer, som spiller ind på klimaet i Arktis: Indstrålingsvinkel, fastlands- og kystklima, det globale vindsystem samt havstrømme. I den forbindelse undersøger vi, hvordan klimaforandringerne påvirker klimaet lokalt i Arktis (Arktisk forstærkning, albedo, feedbackmekanismer) samt hvordan disse klimaforandringer i Arktis har betydning på globalt plan (Grønlandspumpen svækkes, frigivelse af permafrost).
Derudover ser vi på Grønlands økonomiske fremtid gennem en undersøgelse af Grønlands naturressourcer og handelsvarer, mulige investeringer fra udlandet samt en undersøgelse af Grønlands demografiske sammensætning. Eleverne introduceres i den forbindelse til migrationsteori (pull- og pushfaktorer) samt generelle geopolitiske interesser i den arktiske region.
Formålet med forløbet er således at se på forskellige udfordringer og muligheder i regionen samt, hvordan regionen har betydning på globalt plan.

Af forsøg og feltarbejde har eleverne lavet forsøg med varmekapacitet i vand og sand (fastlands- og kystklima), en lærerdemonstration med konvektionskammer, repeteret forsøg med grønlandspumpen (lavet på c-niveau) samt forsøg med olies migration i sand. Derudover har eleverne arbejdet med kortdata gennem øvelser i GIS (hvor hurtigt smelter gletsjerne i Grønland) og Google Earth (kigget på havbund mellem Grønland og Norge).
Desuden har eleverne været på tur til KU’s afdeling for Klima, Is og Geofysik og er dermed blevet introduceret til iskerneboringer og metoderne knyttet hertil.

Dækket kernestof:
̶ Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
-  Det globale kulstofkredsløb

Materiale:
Bøger og publikationer:
Grundbog: E. Sanden, A. Witzke,K. Duus, J. Ranfelt: ALVERDENS GEOGRAFI, GEOGRAF FORLAGET. 29-38 + 56-57
Vinther, Niels. (2019) Geodetektiven. Lindhardt og Ringhoff.: 63-67 + 76-79
Naturvidenskab for alle s. 12-15: https://curis.ku.dk/ws/files/13253591/Naturvidenskab_for_alle_ISKERNER.pdf
Geografisk orientering, ”Permafrost” marts 2014, 44. årgang nr. 1. s. 7-8 + 11: https://geografforbundet.dk/media/2086/go1-2014-web.pdf
Naturgeografiportalen afsnit 5.9.1.3-5.9.1.9

Film og podcast
- Film om permafrost: Arctic Sinkholes I Full Documentary I NOVA I PBS: https://www.youtube.com/watch?v=HvKpnaXYUPU
- Film om iskerner: Indlandsisen afslører fortidens klima (film 2) - Mediehuset København: https://mediehuset-kbh.dk/saadan-maaler-man-klimaforandringerne-film-2/
- Film om kvanefjeldet og Kina: Kvanefjeldet gemmer på enorm rigdom – men også uran: https://www.youtube.com/watch?v=T1oj9lXHuwM
- Kort film om arktisk amplification: What is Arctic Amplification? https://www.youtube.com/watch?v=fM8Khp4fjh0
- Kort film om demokrafisk transitionsmodel: Demografiske Transition: https://www.youtube.com/watch?v=p0IO13zFjhM

Hjemmesider
- Grønland er ikke til salg’: Alligevel vil flere lande have indflydelse. Få et overblik her | Valg i Grønland | DR: https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/groenland-er-ikke-til-salg-alligevel-vil-flere-lande-have-indflydelse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Albedo og feedbackmekanismer 10-10-2024
Olies migration - journal 23-10-2024
Afsluttende prøve i forløb om Arktis 28-10-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fukushimaulykken - tæt på en pladegrænse

Til studieplanen:
Dette forløbet tager udgangspunkt i ulykken i Fukushima i marts 2011.

Problemformulering for forløbet: Hvad skete der ved Fukushima-ulykken i marts 2011 og kunne det have været undgået?

Forløbet er opbygget som et todelt forløb.
Første del af forløbet tager udgangspunkt i de pladetektoniske forhold omkring Japan og som gav anledning til første de af ulykken; jordskælv og tsunami.
Her undersøger eleverne de gældende pladegrænser omkring Japan, hvad der kendetegner disse og hvordan det desuden ellers kommer til udtryk i landskabet (vulkaner).
Eleverne undersøger dette gennem Google Earth-arbejde med tværsnitprofiler af dybhavsgrave og forskellige vulkantyper samt en undersøgelse af, hvor pladegrænserne ligger.
Til denne del laver eleverne desuden en måling af jordskælv (med aflæsning af p- og s-bølger, styrke på jordskælv + triangulering), en undersøgelse af bjergarternes densitet for at forstå pladernes bevægelse samt et forsøg med jordskælvssikring gennem forskellige byggeteknikker.

Anden del af forløbet har fokus på energi – mere specifikt atomkraft og eksplosionerne omkring atomkraftværket i Fukushima, hvor vi undersøger, hvad atomkraft er for en enerigitype, fordele og ulemper ved atomkraft, sikkerhed omkring atomkraft og diskuterer alternative energikilder, som Japan kan anvende i fremtiden.

Dækket kernestof:
̶ Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
̶ Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
̶ Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
̶ Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte
stofstrømme og menneskers levevilkår

Øvelser:
- Jordskælvsmåling
- Jordskælvssikring
- Densitet af bjergarter
- Dataarbejde med Google Earth

Materialer

Artikler:
- https://www.planradar.com/gb/japan-earthquake-proof-buildings/
- https://videnskab.dk/teknologi/saadan-gaar-det-galt-paa-et-atomkraftvaerk/
- https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/jordskaelv-tsunami-og-et-spraengt-atomkraftvaerk-10-aar-efter-katastrofen-er


Bøger

- Jimmy Mangelsen, Asger N. Kristiansen, Allan Andreasen Kornum, Anders Teglgaard Kjær og Jon Bjørka Fosgaard (2015). Naturgeografi – vores verden. Go forlag. 2. udgave  s. 198-201

- Grundbog: E. Sanden, A. Witzke,K. Duus, J. Ranfelt: ALVERDENS GEOGRAFI, GEOGRAF FORLAGET. 195-202 + 211-216


Videoklip

- Byggeteknik: https://www.youtube.com/watch?v=9-q2JoIw1bU
- De bygger atomkraft på Nørrebro: https://www.youtube.com/watch?v=oDQTq-99Ffw
- Atomkraft - ja tak (Anders Lund Madsen): https://www.dr.dk/drtv/se/atomkraft-_-ja-tak_-som-en-zombiefilm_363114
- Explainer: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-er-atomkraft-loesningen-paa-klimakrisen_324770
- Kort om ulykken: https://www.youtube.com/watch?v=nmYTMqGWF4k
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Har vi mineraler nok til vores smartphones?

Malm-forløb: Har vi mineraler nok til din smartphone?
I dette forløb stiller vi spørgsmålet: Har vi mineraler nok til vores smartphones? Og for at svare på dette skal vi igennem forsyningskæden for en smartphone. Derfor er hvert modul et led i forsyningskæden fra dannet mineral til færdig smartphone.
Problemformulering for forløbet er derfor: Hvor kommer mineralerne fra som skal bruges i vores smartphones og hvilke konsekvenser har det at udvinde dem?
Eleverne får derfor bygget videre på deres grundlæggende viden om det geologiske kredsløb og bjergarterne dannelse og vi kigger nærmere på, hvor vi kan finde forskellige typer af malmforekomster i forskellige geologiske miljøer (magmatiske forekomster, hydrotermale forekomster, sedimentære forekomster), hvordan det vurderes, om der skal åbnes en mine (reserver vs. ressourcer), typer af mine (åbne miner/underjordiske mine/ in situ miner) arbejdsforhold i miner mm.
Eleverne diskuterer bæredygtighedsgraden af minedrift og vi perspektiverer det til generelt globalt forbrug og hvordan den grønne omstilling i høj grad er afhængig af minedrift. Vi runder forløbet af med at kigge på to forskellige løsninger på det stigende behov for mineraler: dybhavsminedrift og cirkulær økonomi (og et snus til doughnutøkonomi).
Af forsøg, dataarbejde og ture har eleverne arbejdet med placering af bjergarterne i det geologiske kredsløb, GIS-data om miner og guldforekomster, data om ressourceforbrug (ressourcetrade.earth) samt været til CPH:DOX og se filmen ”How deep is your love” om dybhavsforskning og -minedrift.

Dækket kernestof:
̶ Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte
stofstrømme og menneskers levevilkår
̶ Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme


Materialer:
Primært materiale:
Kullberg, Troels, Per Kalvig og Mathilde Rink Jørgensen (2020). MINERALSKE RÅSTOFFER, BÆREDYGTIGHED OG INNOVATION. UNDERVISNINGSMATERIALE TIL GYMNASIESKOLEN I NATURGEOGRAFI, GEOVIDENSKAB OG GEOGRAFI PÅ HF. Mima - Geus. kap: 5, 8, 13 20, 22, 23, 25. https://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/publikationer/populaervidenskab/boeger/mineralske-raastoffer-baeredygtighed-og-innovation

Bøger
- Jimmy Mangelsen, Asger N. Kristiansen, Allan Andreasen Kornum, Anders Teglgaard Kjær og Jon Bjørka Fosgaard (2015). Naturgeografi – vores verden. Go forlag. 2. udgave  s.  193-197


Artikler/hjemmesider
Global guldfeber forgifter kloden med kviksølv: https://videnskab.dk/kultur-samfund/global-guldfeber-forgifter-kloden-med-kviksoelv/
Nord for polarcirklen er svenskerne i gang med at flytte en hel by | Teknologi | DR: https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/nord-polarcirklen-er-svenskerne-i-gang-med-flytte-en-hel

Videoklip og podcast
Inside an Apple iPhone: Where parts and materials come from: https://www.cnbc.com/2018/12/13/inside-apple-iphone-where-parts-and-materials-come-from.html?fbclid=IwY2xjawGtastleHRuA2FlbQIxMAABHdUBK2iSxEcsILk1X4VRBKqabXj6LYVoONoU7kzEFLLVafhOy3jnnGB7tg_aem_jBqK0R8_xKNWalOBPtzGqQ
Krystaljagt - Sten for milliarder | DRTV: https://www.dr.dk/drtv/se/krystaljagt-_-sten-for-milliarder_325356
Vi taler om det! - 2 ud af 3 -–Vi taler om det! med Gerd Madsen – Apple Podcasts: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vi-taler-om-det-2-ud-af-3-cirkul%C3%A6r-%C3%B8konomi-med-gitte-haar/id1648887154?i=1000581910347
Explainer: Sæson 2023 – Er vi ved at løbe tør for batterier? | DRTV: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-er-vi-ved-at-loebe-toer-for-batterier_363433
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse: har vi mineraler nok? 10-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Plastik - et globalt miljøproblem

Forløbsplan – Plastik

Til dette forløb opstiller vi problemstillingen: Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?
For at svare på problemstillingen undersøger eleverne den globale plastikproduktion – hvordan dannes plastik, hvordan er udviklingen i forbruget af plastik, hvordan adskiller forbruget sig i det globale nord og globale syd?

Eleverne introduceres til forskellige affaldshåndteringer (affaldstrekanten) og undersøger affaldshåndtering i DK og det globale syd, og diskuterer hvor ansvaret ligger. (hos forbrugeren, de enkelte stater eller producenten).

Vi kigger på, hvordan forskellige naturgeografiske forhold påvirker spredningen af plast fra floder til have og genbesøger et par geofaglige begreber (ITK-zone, monsun, vindsystemer, havstrømme og vandets kredsløb.)

Endelig diskuterer eleverne forskellige mulige løsninger på både de lokale og globale dimensioner af plastikproblematikken med fokus på cirkulær økonomi og dougnutøkonomi herunder mindre forbrug og mere genanvendelse.
Af forsøg og feltarbejde har eleverne lavet forsøg med densitetsforskelle i plasttyper, lavet deres egne plastikøer samt været på ekskursion til Amager Bakke (affaldsforbrænding).

Dækket kernestof:
̶ Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
̶̶ Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer

Materiale:

Bøger:
Birk, Thomas og Vinther, Niels (2019). Geodetektiven. Casebaserede forløb i naturgeografi. København: Lindhart og Ringhof. Kapitel 8 (20 sider).

E. Sanden, A. Witzke,K. Duus, J. Ranfelt: ALVERDENS GEOGRAFI, GEOGRAF FORLAGET. s. 44-46


Hjemmesider og artikler:
Plastik i tal - Plastikviden: https://plastikviden.dk/plastik-i-tal
Plastik kan blive verdens mest miljøvenlige materiale. Her er hvordan: https://www.zetland.dk/historie/seAAzYvJ-ae6XddK5-99815?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR3SjRCjB24wDvYWmvVCq_2_LftCOVsdCojgYi-zZIsXNeWrhEFTFMLZS5Y_aem_ryha_E13E8fruu5V8IK6_A

Film og podcast:
- The Story of Plastic 2019: https://www.youtube.com/watch?v=4m89BpEgcsU&t=5102s&fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR0rGohlvELsOF4PxkR2lJa0ge7gYqOFfvREww3G7Vztcv9FsZrwx0QKkX8_aem_-iTKHqHqik1thEpDQm9RYw
- Monsun: https://www.youtube.com/watch?v=ytLbLNUeDrQ
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport over plastikforsøg 06-02-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det danske landskab - geomorfologi

Dette har forløb har det danske landskab i fokus. Problemformuleringen for forløbet lyder: Hvilke geofaglige fænomener påvirker det danske landskab og hvordan kommer det til udtryk i landskabet?  

Eleverne arbejder løbende med den geomorfologiske trekant i undersøgelsen af: hvilke former dannes i landskabet, hvilke processer skaber formerne og hvilke materialer indgår i disse processer.

Af geomorfologiske forhold introduceres eleverne til glacialmorfologi (med fokus på de sidste to istider), herunder den glaciale landskabsserie, isostasi/eustasi samt teori om, hvordan naturlige klimavariationer opstår (Milancowich cyklusser).

Derudover arbejder eleverne med fluvialmorfologi og hvilke forhold, der påvirker landskaberne langs floder og åer. Her introduceres eleverne til Lanes ligning samt viden om meandrering.

Endelige introduceres eleverne til landskaber langs kysten, hvor vi fokuserer på en blanding af naturligt skabte landskaber (kysttyper) og menneskeskabte landskaber med fokus på kystsikring og fordele og ulemper ved dette.

Eleverne har løbende arbejdet med skriftlighed omkring et selvvalgt område og hvilke geomorfologiske processer, der er på spil i området.

Af forsøg og dataindsamling har eleverne arbejdet med:
- Kan vi skabe en å/flod?
- GIS-øvelse med jordbundsforhold og isens udbredelse
- GIS-øvelse med kystsikring og sedimenttransport
- Ekskursion til Dyrehaven med fokus på istidslandskabet
- Sigteøvelse over jordtyper i Dyrehaven

Kernestof dækket:
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
-       Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
̶      Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer


Materiale:

Bøger:
Lykke-Andersen, Anne-Lise; Chrstensen, Karl-Erik med flere (2007), Jorden og mennesket, 2. udgave. Geografiforlaget. Kapitel 4 – Danske landskaber

Ekskursionshæfte til Dyrehaven – indhold fra Geografiforlaget (2005).

Videoer og podcast:
Milancowichcyklusser: https://www.bing.com/videos/riverview/relatedvideo?q=milankovitch+cycles&mid=4BF45553996D4A635E9E4BF45553996D4A635E9E&FORM=VIRE
Istidsfilm: https://naturfilm.info/emne/geologi-og-landskaber/
Istidslandskabet - YouTube – Små istidsfilm om glaciale landskabsserie: https://www.youtube.com/playlist?list=PLrv4b4olQeTJSlGalFuvlbiBecSu0IKX0
Why Do Rivers Curve? https://www.youtube.com/watch?v=8a3r-cG8Wic
Kysttyper | GeoparkVestjylland – film om kysttyper: https://www.geoparkvestjylland.dk/geopark/landskabet/kysttyper
kystsikring – Lex: https://lex.dk/kystsikring

Hjemmesider og artikler:
Ekspertniveau: Milanković-cyklerne og istidsdannelse | Geoviden: https://www.geoviden.dk/ekspert-niveau-milankovic-cyklerne/

Data-hjemmesider:
Danmarks Geologiportal: https://data.geus.dk/geusmap/?lang=da&mapname=denmark#baslay=&optlay=&extent=-674901.8024691357,5668868.997942387,1789901.8024691357,6781131.002057613&layers=jordartskort_25000
Kystplanlægger: https://gis.nst.dk/portal/apps/webappviewer/index.html?id=7d399b34b9ef42d7895569d0ccc0046b
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Det danske landskab - portfolio 25-03-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer