Holdet 2024 3g Bk - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst B
Lærer(e) Cecilie Bepler
Hold 2024 3g Bk (3g Bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb# Fotografiet og identitet
Titel 2 Forløb# Havet
Titel 3 Forløb# Designovate
Titel 4 Forløb# Arkitektur - social bæredygtighed - byrum
Titel 5 Forløb# Kuratering og museologi
Titel 6 Forløb# Arkitekturworkshop med KULT
Titel 7 Forløb# Projekt - kunsten og jeg

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb# Fotografiet og identitet


Blikket og billedet
- et portrætprojekt med udgangspunkt i fotografiet.

Formål med forløbet er at indlede en dialog med eleverne om, hvordan man fortæller personlige historier med fotografiet, hvad enten man laver et gennemarbejdet portræt, en fotoserier eller enkelte snapshot. Jeg er optaget af at se elevernes billeder og erfare, hvordan hver enkelt elevs blik og historier vil komme til syne.

Eleverne vil, igennem mødet med fotografiet, prøve kræfter med den kreative proces både før, under og efter det øjeblik, det tager at tage et billede og blive bevidste om visuelle fortællinger, fotografiets muligheder og brugen af kameraet som et personligt redskab.
Med temaet ‘Portrætter’ er ideen at arbejde med elevernes fantasi og abstraktionsevne og med alle de måder, man kan fortælle om en person på. I en tid hvor alle tager billeder og deler dem, forekommer det mere relevant end nogen sinde, at vi bevidstgør os om, hvad vi ser, måden vi ser på, og hvordan vi videregiver dette blik. Projektet handler om kvaliteterne ved iagttagelsen om og hvordan denne evne både kan rumme den medlevende og den nøgterne betragtning, alt efter fortællerens ønske.
I arbejdet med iagttagelsesprocessen skelner vi, under hele forløbet, mellem det personlige og det private for at udvikle en forståelse af, hvordan det personlige kan tilføre omverdenen empati, indsigt og inspiration, hvorimod udstillelsen af det private, frarøver os fantasien og den intimsfære alle mennesker har brug for at værne om, for at kunne være sig selv. Projektet berører således også spørgsmål om identitet og om rollen som fortæller.



Med denne bevidsthed i bagagen handler projektet om at videregive iagttagelser til omverden. Fra praksis vil vi nærme os en bevidstgørelse af billedets virkemidler. Processen vil gå igennem det fotografiske, og vi vil bruge de forhåndenværende kameraers muligheder.

Eleverne vil blive stillet en række opgaver under vejs. Opgaverne handler om at fortælle i billeder, og om hvordan billedelementerne påvirker aflæsningen af billedet. Elevernes arbejder vil, sammen med forskellige professionelle kunstneres værker, blive brugt til gennemgang og dialog om billedernes indhold og fokus. Det er vigtigt for projektet, at alle eleverne deltager aktivt i projektet, da vi også arbejder med at den enkelte elev får en fornemmelse af sit eget blik og gør sig sine egen erfaringer med at bruge kameraet som et personligt redskab.

Kernetekster:
'Omkring fotografiet'
Fra Billedkunstbogen af Katrine C. Busk, forlaget Columbus, 2017
Uddrag fra 'På tærsklen af fotografiet'
Billedkunstneriske strategier i Statens Museum for Kunsts fotografiske samling, Inger Ellekilde Bonde, 2023
Bruno Ingemann Billedteori, i uddrag - især mhp Roland Barthes, 1989
Om (fotografisk) forsvinding Af Lars Kiel Bertelsen, 2010

Metode:
Vi arbejhder ud fra metodebegrebet TAP (teori, analyse, praksis), der er skabt for at sætte ord på den læring, der finder sted i kunstneriske undersøgelser i billedkunstundervisningen, når teori, analyse og praksis vekselvirker. Det særlige for kunstneriske undersøgelser er, at de er fokuseret på skabelsesprocesser i bred forstand: https://issuu.com/praxisflips/docs/l_sepr_ve-endelig/s/12032164

Besøg på Fotografisk Center for at se udstillingen 'Erindringer' -(https://fotografiskcenter.dk/udstilling/erindringer)  der handlede om Siden fotografiets opfindelse har erindring været uundgåeligt forbundet med fotografiet i kraft af mediets evne til at fastholde, skildre og afbilde personlige såvel som historiske og kollektive begivenheder og oplevelser. Fotografiet kan på sin vis både være en erindringsbærer og katalysator for at frem- eller genkalde erindringer i kraft af sin evne til at afbilde, formidle og fastholde fortiden i nutiden og fremtiden.

Besøg med omvisning på Diamanten i udstillingen 'Fotografiet og os  i perioden 1839-1921'- der omhandler Kameraet og os præsenterer et udvalg af værker fra Det Kgl. Biblioteks fotosamlinger, der rummer flere millioner billeder. Temaet er mennesket som motiv, og udstillingen spørger til, hvad fotografiet gør ved vores opfattelse af os selv og vores forestillinger om hinanden.

Derudover besøgte vi galleriet: Wilson Saplana, hvor vi så udstillingen: Sophie Calle: Ma mère aimait qu’on parle d’elle. Udstillingen Ma mère aimait qu’on parle d’elle (Min mor kunne lide, at man talte om hende) handler om Sophie Calles forhold til sin mor og hendes mors død. Gennem fotografi og tekst opleves blandt andet, hvordan Sophie Calle “føder” sin kat, og hvordan hendes mor får en pedicure som led i sine egne begravelsesforberedelser. Beskueren bliver også inviteret ind i Calles atelier, hvor en giraf opkaldt efter moderen, Monique, hænger. Fotografisk udstilling. https://www.wilson-saplana.com/exhibitions/27-sophie-calle-ma-mere-aimait-quon-parle-delle/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb# Havet

Med udgangspunkt i Louisianas udstilling Havet, arbejder vi med følgende kontekstVi ved mere om overfladen på Mars end om verdenshavene, der dækker mere end 70% af vores egen planet. Men jo mere vi dykker ned under overfladen, desto flere utrolige ting dukker der op. Og finder vi fantasiens billedatlas frem, oversvømmes vi ligefrem af forestillinger, fortællinger og fantastiske skabninger.
Derudover fokuserede vi også på havet som en fascination: Havet har altid fascineret kunstnerne. Som kunstnerisk genstandbetragtet regnes havet for et af de vanskeligste opgaver. At levereen overbevisende visualisering af bølger, skumsprøjt og havetsoverflade, enten oppisket af storm eller helt blik ved vindstille –det er en stor udfordring og ikke kun i maleriet. Havet kræver en fysisk og psykisk konfrontation med en urkraft, der både kan opleves som lyksaliggørende og som livstruende. Ikraft af sin blotte dybde og udstrækning fungerer havet også somen uendelig projektionsflade – utallige myter, hemmeligheder ogfortællinger er knyttet til havet.

Derudover havde vi to studerende fra Kunsthistorie IKK- Københavns Universitet, som præsenterede et undervisningsforløb om havet.

Kernetekster:
'Havet', årgang 65., Louisiana Revy, nr. 1, 2024, Louisiana
'Havet på museum' af Tine Colstrup

Metoder:
Lise Mark: Analysemetoder og modeller i billedkunst, Kunstens Stemmer, Systime, 2021
Fremgangsmåde: TAP


Museumsbesøg:
Vi besøget udstillingen 'Vandet kommer' på Dac: https://dac.dk/udstillinger/vandet-kommer/, som vi har brugt i flere undervisningssamenhæng, både inden for arkitektur, men tillige som parallel til dette forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb# Designovate

Designovate er en årlig tilbagevendende begivenhed, som sætter fokus på design, arkitektur og innovation.

I år kunne vi igen sammen med de fire KULT-gymnasier byde velkommen til Designovate 2025 i København på Biblioteket ved Rentemestervej. Årets Designovate handlede om design og bæredygtighed, fordi det er vigtigt, at kunsten og kulturen forholder sig til, hvordan produktion, proces og kunst, design og arkitektur skal bidrage til en bæredygtig fremtid.

I 1987 var den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland med til til at udgive rapporten “Vor Fælles Fremtid” — nu mest kendt som Brundtlandrapporten. Rapportens kerne er, at vi skal udvikle os på en sådan måde, at fremtidens generationer ikke får dårligere livsbetingelser, end vi har i dag. Den formulering indeholder et meget fint budskab om, at bæredygtighed ikke handler om stagnation, men at vi skal udvikle os, det skal bare ikke kun være med øje for vores liv og og vores muligheder, men med forståelse for og hensyn til de kommende generationer.

Til at gøre os klogere på det, havde vi inviteret otte talere, som arbejder med design og arkitektur og bæredygtighed: kunstnerduoen Rhoda Ting & Mikkel Bojesen, Vibe Juul Thomsen / VIBE VIBE, “Tegne-workshop” v/ Mads Dinesen, Frans Meilholm, Philmann arkitekter, Bonnie Hvillum

Sekundær litteratur: Hvorfor bærer design et ansvar over for bæredygtighed og hvorfor er det æstetisk: https://www.modus.dk/baeredygtighed
Kristine Harper: Den bæredygtige ting: en hyldest til det rå og foranderlige
https://formkraft.dk/den-baeredygtige-ting-en-hyldest-til-det-raa-og-foranderlige/

Besøg: Designovate foregik på Biblioteket på Rentemestervej, hvor vi fik et indblik i bibliotekets arkitektur og biblioteket som kulturinstitution. Både som oplæg og omvisning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb# Arkitektur - social bæredygtighed - byrum

Omkring bæredygtig arkitektur, herunder social bæredygtighed med særligt fokus på kvinder i arkitekturen - men særligt fokus på lys/skygge, rum og overgange i arkitekturen. Dette arbejde skal ses som optakt til holdets samarbejde med Brønshøj-Husum Lokaludvalg vedr. byfornyelse af Husumparken i samarbejde med DTU.

Arkitektur

’De glemte arkitekter’ er et forløb der sætter fokus på kvinder i dansk arkitektur fra 1925-1975 med særligt fokus på forskellige former for rumopfattelser - herunder det litterære rum, det sanselige rum, det kunsteriske rum, det tænkte rum, det rumskabende rum mv. Vi har haft fokus på det Virginia Wolfs opfattelse af rum, nye rumdannelser som fx børneværelset, køkken-alrummet samt overgange og transformationen af rum.

Dansk arkitekturhistorie er i dag koncentreret omkring nogle få velkendte mandlige skikkelser, der ofte fremhæves for markante værker. Samtidig ved vi meget lidt om for eksempel hovedparten af de kvinder, der gennem tiden har været aktive inden for arkitektfaget i Danmark. Men kvinder har også haft en stor betydning – ikke mindst for den hverdagsarkitektur, der omgiver os alle i form af skoler, parker og almene boliger, ikke mindst på de danske kvindelige arkitekter, der har været med til at forme vores alle sammen hverdag. Herunder arkitekterne: Svava Riesto, Henriette Steiner, Jannie Rosenberg Bendsen og progressive køkkenarkitekt Ulla Tafdrup. Vi ser nærmere på bl.a.Kollektivhuset i Høje Søborg, som på papiret er tegneden  af tre mænd og vi besøger udstillingen 'De ukendte arkitekter' på Dansk Arkitektur Center, og vi ser nærmer på begreber som alternativer, visioner, omsorg og ækst inden for arkitekturen.
Derfor er spørgsmålet om feminismen kan være med til at forstå arkitektoniske processer bedre?

Samtidig har vi arbejdet med rum og lys
rum og skygger
Overgange i arkitekturen
Det at skabe rum ud fra andres forestillinger, her ud fra Hammershøis malerier.


Ekskursion: Dansk Arkitektur Center med fokus på udstillingen 'Havet', 204-2025
Workshop med Den Skandinaivkse Designhøjskole


Opgaver:
Forskellige formfabuleringer
Skab lys og rum i en æske
Vilhelm Hammershøi, Stueinteriør med udsigt til svalegang, (udsnit), 1903, Davids Samling, København



Opgave
ANALYSERE
Dagslys er en vigtig grundpille i skandinavisk arkitektur, da dagslyset på de nordiske breddegrader er karakteriseret ved lange lyse dage om sommeren og korte dage om vinteren. Opmærksomheden på dagslysets foranderlighed henover de forskellige årstider er således af stor betydning. Dagslyset har
indflydelse på vores oplevelse af rum og materialer i alle skalaer.
Ud fra billedet på forrige side, skal du konstruere en model af billedets synlige rum, og de rum, der kun anes i billedet – f.eks. det rum, der ligger på den anden side af vinduet. Du skal altså bygge én sammenhængende fysisk model af både det, du kan se og det, du fornemmer ved at studere billedet.
Vær opmærksom på at valget af materialer har betydning for modellens fremtræden f.eks. dens overflade, farve og materialekarakter.
Du skal forholde dig til, hvordan dagslyset i fotografiet beskriver rummet, og således affotografere din
model på en måde, der reetablerer fotografiets dagslysforhold i modellen. F.eks. ved at fotografere den ved dagslys.
Du kan frit vælge om dit foto af modellen tages fra samme vinkel som i billedet eller en anden billedvinkel

I processen skal eleverne kunne:
- identificere et designproblem og gennemføre en kunstnerisk arbejdsproces
generere arkitektur-idéer
- kombinere resultaterne af idégenerering og undersøgelser i et konkret designprojekt
- foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces
- arbejde iterativt
- formidle deres processer, løsninger og designanalyser visuelt og mundtligt - således Lokaludvalget kan medtage deres ideer i deres fremtidige

Kernestof:
Byplanlægning og byrum , fra Columbus, Design og Arkitekturbogen, Katrine Busk og Janne Yde
De glemte arkitekter - som podcast: kun gennemgang som ppt - resten er bonus, men hermed som uddrag: se ppt  og pdf
'Byrum og køn', Design og arkitekturbogen, Katrine Charlotte Busk, Janne Yde Forlaget Columbus, 2022
Litteratur: de glemte arkitekter, kilde fra DAC og RealDanias forskningsudstilling: https://www.google.com/search?client=safari&rls=en&q=de+glemte+arkitekter+dac&ie=UTF-8&oe=UTF-8
Kvinder skaber rum: https://dac.dk/udstillinger/kvinder-skaber-rum/, DAC, 2022
En hyldest til de kvindelige arkitekter, DAC: https://dac.dk/presse/kvinder-skaber-rum-en-hyldest-til-arkitekturens-kvinder/
Arkitekturhistorien lider af kvindeglemsel, men du kan takke dem for mere, end du aner af Frederik Guy Hoff Sonne, 2022, i https://videnskab.dk/kultur-samfund/arkitekturhistorien-lider-af-kvindeglemsel-men-du-kan-takke-dem-for-mere-end-du-aner/
ESSAY: HVOR ER KVINDERNE I DANSK ARKITEKTURHISTORIE?, af Jannie Rosenberg Bendsen er ph.d., cand.mag. og redaktør af Arkitekten, 2022
Transformation i arkitektur fra Yde og Busk, 'Arkitektur og designbogen', Columbus, 2022

Dansk arkitekturhistorie er i dag koncentreret omkring nogle få velkendte mandlige skikkelser, der ofte fremhæves for markante værker. Vi ved til gengæld meget lidt om for eksempel hovedparten af de kvinder, der gennem tiden har været aktive inden for arkitektfaget i Danmark. Men kvinder har også haft en stor betydning – ikke mindst for den hverdagsarkitektur, der omgiver os alle i form af skoler, parker og almene boliger.  

Metoder:
Lise Mark, Analysemetoder og værktøjer, Kunstens Stemmer, Systime, 2021

Besøg i byrummet: Husumparken, hvor eleverne lavede fotokartering og gennemgik et kort etnografiskfeltstudie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb# Kuratering og museologi

Hvad er kuratering og museologi?

Vi vil se på bestemte strategier i den forbindelse og arbejde på, at eleverne selv kan producere en udstilling.
Samtidig tager vi udgangspunkt i følgende optik: "I krydsfeltet mellem kunst, publikum og marked står kuratoren. Men hvad definerer den kuratoriske praksis, som vi kender den i dag? Det forsøger en af kunstverdenens mest profilerede kuratorer Daniel Birnbaum at svare på, og peger samtidig på en udstilling i 1985 som helt central i forståelsen af den kuratering, der præger samtidskunsten.

Hvilke aktører og begivenheder i kunsten kan rent faktisk skabe nye dagsordener? I de sidste tre årtier er store udstillinger, biennaler blevet udslagsgivende i kunstfeltet, hvilket har givet kurateringen; dét at organisere, konceptualisere, tilrettelægge og formidle udstillinger, en central funktion.

Der er mange måder at skrive kunsthistorie på. Man kan skrive om specifikke kunstværker eller kunstnere, fx kunstnerbiografier, eller om en kunstnerisk bevægelse, men faktum er, at næsten alle væsentlige kunstværker har mødt sit publikum på kunstudstillinger, understreger Daniel Birnbaum, der netop indtager og har indtaget en meget central position i kunstfeltet som kurator for blandt andet Venedig Biennalen i 2009 i samarbejde med Hans-Ulrich Obrist. Under sin tiltrædelse som tilknyttet professor ved CBS i København, har jeg fanget ham til en snak om én af de helt centrale organisatorer i kunstefeltet: kuratoren.", en artikel skrevet af Mathias Hvass Borello i 2013 i Kunsten.nu: https://kunsten.nu/journal/den-nye-kuratering/

I forløbet vil vi praktisk arbejde med forståelsen af museologien og kurateringen. Herunder skal vi have et kurateringsforløb på Glyptoteket.
I dette forløb skal vi arbejde med, hvad er et udstillingssted (Museum, udstillingshal, galleri), og hvordan arbejder man som kurator. Hvad skal man overveje, når man laver og tillrettelægger udstillinger?

Teori og kernetekst:
Hvad er forskellen mellem de forskellige typer af udstillingssteder?
Hvad kuratering herunder udstillingstyper, udstillingsprincipper, paratekster (Glyptotekets brug af paratekster: plakat, udstillingstekster, værktekster, farve- og lyssætning af rummet evt. inddragelse af lyd - alt, der er med til at iscenesætte/formidle en udstilling)
CPH:DOX: Filmen: 'Take the Money and Run' - herefter talk med kunstner Martha Hviid, der vil tale om kunstens rolle i samfundet, kunsten som politisk kommentar og begrænsningerne for kunst i samfundet. Hun vil også gå ind i diskussionen om 'hvad kunst er', med udgangspunkt i værket 'Take the Money and Run'.
Ane Charlotte Skou Sølvsten: Paratekster som undersøgelsesfelt i billedkunst, EMU, https://emu.dk/stx/billedkunst/kuratering-og-museologi/paratekster-som-undersoegelsesfelt-i-billedkunst



Praktisk øvelse:
Kurater eget eksamensprojekt

Museumsbesøg:
Glyptoteket med fokus på kuratering.
Se desuden for inspiration, SMKs hjemmeside vedr. kurateringsideer og arbejde: https://www.smk.dk/article/kuratering-og-museologi/
Kunstns stemmer, Lise Mark: Lidt om museologisk teori
https://kunstensstemmer.systime.dk/?id=248#c1150


Samt ppt. om kurateriske startegier

Derudover har vi et samarbejde med louisiana om praktik, så to elever var i praktik som kunstformidler på Louisiana.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb# Arkitekturworkshop med KULT

Opgave introduktion:

Vi befinder os i det lille bolig kvarter OCEAN BLUE, der ligger i Københavns kommune.
Efter en større storm; forårsaget af fremtidens klimaforandringer, har ødelagt største delen af kvarterets ældre boliger, har Københavns kommune valgt at ansætte jer som arkitekter til at designe og genopbygge det nye kvarter.
Københavns kommune vil have jer til udtænke fremtidens ældrebolig der tager forhold for en fremtidig oversvømmelse, samtidig med at husene skal være beboet af ældre mennesker.
Boligerne skal overholde nogle bestemte krav og prøve at besvare spørgsmål og
udfordringer.

Krav til boligen:
Fordelingen af kvarteret Ocean Blue:
Skt Annæ Nørre G
Aurehøj Ingrid
- Jeres ældrebolig skal være beregnet til ældre mennesker. 2-4 beboere
- Boligen skal holde sig inden for grundens firkant, men må gerne bygges op i højden
- Boligen må bygges større end jeres grund, så længe alt der rører jorden holder sig
inden for grundes areal
- Boligen skal mimimum indeholde køkken, toilet, fællesrum og soverum

Projekt Ocean Blue
Opgave A)
I skal i denne opgave vælge en grund på den store fælles model der er bebyggelig. I skal markere den med en rund markør, så grunden ikke bliver bebygget af andre.
I skal nu skabe en fælles vision for hvordan ældreboligen skal se ud i plan og/eller i snit. I skal her komme med grunddesignet for hvordan I løser nogle af de krav der bliver stillet til opgaven.

I skal på et stykke A3 tegne et fælles forslag for en plantegning i 1:50
I skal ydermere skrive 3 ting på plantegningen, I er enige om at have som fokus punkter for ældreboligen. f.eks. lys, bevægelse, materiale osv.
Til denne opgave skal i bruge:
- 3-4 ark a4-papir til at skitserer forslag for jeres plantegning
- 1 ark a3-papir til jeres endelige plantegning
- 1 rund brik til at markere jeres byggegrund på den store laandskabsmodel
Det kan evt være en ide at lave et holdnavn og notere det på den runde brik.
(vigtigt, vælg en grund der tilhører jeres skole)

Entré
Værelse Soveværelse
Stue
Toilet
Trappe
Køkken
Bebygget af en gruppe
Ubebyggelig grund
7 meter
1:50
(A)
Projekt Ocean Blue
Opgave B)
I skal i opgave B nu bygge en model ud fra jeres design og plan fra opgave A.
Modellen skal være i skala 1:50. dvs at modellen skal passe til den grund I har valgt på den store fælles model.

Modellen skal sammen med planen være jeres endelige resultat af dagens arbejde.
l skal præsentere jeres forslag i slutningen af dagen hvor I vil få feedback af os.
Det er her hvor jeres fortællerevne som arkitekter skal overbevise os (Københavns kommune) om hvorfor netop jeres bygning og forslag skal bygges i det lille kvarter Ocean Blue.

Modellen skal skæres ud i hvid/brun pap, det er her tilladt at bruge lim og tape
I skal fortsætte med opgaven til kl. 12:00 hvor der er spisepause indtil kl. 12:30.
Efter pausen skal i fortsætte med opgaven indtil kl. 14:00 hvor vi rydder op inden der gives
feedback
(B)

Kernetekst: se ppt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb# Projekt - kunsten og jeg

Hvordan kan jeg iscenesætte kunst? Hvordan kan mine kunstneriske ideer være kunst og kan det indgå i en udstilling?

Projektet tager udgangspunkt i selvvalgt optik, men projektet skal samtidig svare på, hvordan elevens kunstneriske ideer skal kurateres. Altså hvordan forestiller de sig, at deres værker skal indgå i en udstilling elle rkurateringsprincip. Derefor tagers der ligeledes udgangspunkt i forløbet om kuratering.

Det er vigtigt, at eleverne har gjort sig forestillinger om, hvad det vil sige, at lave situeret kunst med udgangspunkt i kuratorens skiftende rolle – fra at være en person, der har ansvar for at vedligeholde og udstille samlinger, til 1960’ernes til at fungere som forfatter af store fortællinger, og videre til at iscenesætte kritiske diskurser. I elevernes kontekst handler kuratering i stigende grad om at bringe forskellige kunstforløb sammen. Har man som kunstner en kuratorisk rolle eller skal kunsten indgå i et emne eller tema i en udstillingsoptik?

Kernetekst: Svarer udstillingens hensigt til beskuerens reception?
Lise Mar, Kunstens Stemmer, 2024.
Museer og udstillingsanalyser, Lise Mark, Kunstens Stemmer, Systime, 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer