Holdet 2024 2g fi - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Ingrid Agostoni
Hold 2024 2g fi (2g fi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 - Hvad er filosofi
Titel 2 Forløb#2 - Naturens etiske status (EKSAMEN)
Titel 3 Forløb#3 - Politisk Filosofi (EKSAMEN)
Titel 4 Forløb#4 - Eksistensfilosofi (EKSAMEN)
Titel 5 Forløb#5  - Ondskabens Filosofi
Titel 6 Forløb#6 - AI og bevidsthedsfilosofi (EKSAMEN)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 - Hvad er filosofi

- Introduktion til faget og fremlæggelse af årsplan.
- Introduktion til elementær logik og argumentationsteori.
- Sokratisk Dialoggruppespil

Perioder:
• Antikken

Kernestof:
• Platon: “Platons idélære” (kan vi erkende ”virkeligheden” via sanserne?, hvordan kan vi genkende ”en tiger”, ontologisk niveau af idéernes verden/fænomenverdenen)  i Jimmy Zander Hagen, Erkendelse og sandhed, Teoretisk filosofi, Gyldendal Uddannelse, 2009, s. 43-50.
• Platon: af Staten (“Hulelignelsen”), i Keld B. Jessen og Peter Laurs Sørensen Erkendelse og virkelighed. Filosofiske tekster, Systime, 1996, s. 18-24.


Andet materiale med filosofisk indhold
• Netflix serie: Black Mirror - ”Fifteen Million Merits” (2011) - 60 min
• Maleri: Lalita Hamill - Plato's Cave (2012)

Kompetencer:
• evnen til at genkende og opstille filosofiske problemstillinger
• diskussionskompetence
• argumentationskompetence
• evnen til selvstændigt at opsøge filosofisk materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 - Naturens etiske status (EKSAMEN)

Som led i vores UNESCO-uge med fokus på "Visioner for fremtiden - mellem dystopien og utopier" samt vores Nationale Klimahandledag vil vi starte et nyt forløb om naturens etiske status. Forløbet vil desuden kunne fungere som optakt til elevernes flerfaglige forløb om bæredygtig i november.

Vores omdrejningspunktet og fokus bliver spørgsmålet om forholdet imellem mennesket og naturen: Hvilket menneske- og natursyn kendetegner vores vestlig samfund? Er det udelukkende mennesker, vi må tage i betragtning, når vi handler etisk eller er dyr, planter og den uorganiske natur også i besidelse af visse etiske rettigheder? Har naturen en værdi i sig selv? Hvordan vi vælger at besvare dette spørgsmål, har betydning for vores miljøpolitik og dyrevelfærd såvel som for klimadebatten.

I forbindelse med dette forløb vil vi desuden arbejde med etik og kendetegnene for etisk argumentation. Her vil eleverne blive introduceret for sekulær etik (primært de to vigtigste etiske positioner/teorier: pligtetik og nytteeitk)

Eleverne i klassen vil i forbindelse med dette forløb arbejde i mindre grupper med hver deres filosof, som de skal læse og præsentere for hinanden.


FN’s Verdensmål:
I forbindelse med forløbet sættes der bl.a. fokus på verdensmål 13 "Klimaindsats", 14 "Livet i havet" og 15 "Livet på land".


De baggrundstekster og uddrag af filosofferne, som vi kommer til at læse kommer fra Mikkel Guldhammer Sparsø, "Teknologi og filosofi 2", Systime, 2021.

Filosofiske primærtekster:
- "Immanuel Kant: Pligter over for dyr, 1792", i "Teknologi og filosofi 2", Systime, 2021.
- "Jeremy Bentham: Indføring i principperne for moral og lovgivning" (1780) i "Teknologi og filosofi 2", Systime, 2021.
- Arne Næss: Den overfladiske og den dybe, langtrækkende økologibevægelse, 1973 i "Teknologi og filosofi 2", Systime, 2021.
- Mickey Gjerris: Sårbarhedens pris, 2001 i "Teknologi og filosofi 2", Systime, 2021.
- Peter Singer: Praktisk etik, 1993 i "Teknologi og filosofi 2", Systime, 2021.

Filosofiske sekundærtekster
- "Den klassiske etiks natursyn", "Teknologi og filosofi 2", Systime, 2021.
-  "Etiske subjekter og etiske agenter", "Teknologi og filosofi 2", Systime, 2021.

Faglige mål:
• At give eleverne viden om etiske problemstillinger og forskellige etiske positioner fx pligtetik og nytteetik.
• At få eleverne til at sætte spørgsmålstegn ved samt forstå grundlaget for miljøetikken.
• At give eleverne en forståelse af begrebet bæredygtig udvikling som et etisk begreb knyttet til en forestilling om et fællesskab mellem nutidige og fremtidige mennesker.

Kompetencer:
• Læsekompetence.
• Evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner.
• Evne til vurdere etiske argumenter
• Diskussions- og præsentationskompetencer.
- Elevoplæg

Centrale begreber:
- Antropocentrisk etik
- Biocentrisk etik
- Økocentrisk etik
- Sentenisme
- Etisk agent
- Etisk subjekt
- Etisk objekt

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 - Politisk Filosofi (EKSAMEN)

Formål
Forløbet Politisk filosofi tager afset i individ og samfundsproblematikken. Forløbet omfatter først og fremmest læsningen af 4 ældre samfundsteorier (Aristoteles: "Statslæreren", Niccolo Machiavelli: ”Fyrsten”, Thomas Hobbes: "Leviathan", John Locke: "To afhandlinger om regering"), samt 3 nyere samfundsteorier (John Rawls: "En teori om retfærdighed", Robert Nozick:"Anarki, stat og utopia" og Martha Nussbaum "At skabe kapabiliteter - hen mod et retfærdigt samfund")  

Målet med forløbet er, at eleverne dels skal opnå en generel forståelse for fagets identitet og centrale begreber, og dels en specifik forståelse af den politiske filosofis centrale begreber  og historiske udvikling. Endvidere tilstræbes det, at få eleverne til at reflektere over og blive i stand til at gå i dialog med væsentlige problemstillinger og udfordringer i forhold til det samfund de indgå og leve i. De skal således kunne anvende de samfundsfilosofiske begreber analytisk i relation til både filosofiske og ikke-filosofiske ”tekster” samt konkrete eksempler og problemer hentet fra nutiden, sådan at de opnår en dybere forståelse af de betingelser, som moderne tanker om individ og samfund hviler på.

Perioder:
• Antikken
• Middelalder og renæssance
• Den naturvidenskabelige gennembrudsperiode
• Oplysningstiden
• Det 20. og 21. årh.

Kernestof:
I forløbet vil jeg bruge uddrag fra de nedenstående tekster.

• Filosofisk sekundærtekst: “Mag tog ret” i Jimmy Zander Hagen, Eksistens og Ansvar, Praktisk filosofi, Gyldendal Uddannelse, 2008, s. 69-85.
• Aristoteles: ”Statslæreren” i Bent Rensch, Ret og magt, Systime 2008, s. 34-37.
• Niccolo Machiavelli: ”Fyrsten” i Bent Rensch,  Ret og magt, Systime 2008, s. 49-51.
• Thomas Hobbes: ”Leviathan” i Bent Rensch, Ret og magt, Systime 2008, s. 52-55.
• John Locke: Anden afhandling – om den borgerlige regering (1690) i Bent Rensch, Ret og magt, Systime 2008, s. 56-58
• John Rawls: ”En teori om retfærdighed” i Bent Rensch,  Ret og magt, Systime 2008, s. 86-89.
• Robert Nozick: "Anarki, stat og utopia" i Bent Rensch,  Ret og magt, Systime 2008, s. 90-23.
• Martha Nussbaum: "At skabe kapabiliteter – hen mod et retfærdigt samfund", små uddrag af kap. 2 "De centrale kapabiliteter", Mindspace 2021.

Andet materiale med filosofisk indhold:
• Hobbes-rollespil
• Uretfærdighedens Ludo

Faglige mål:
• Bestemmelse og diskussion af begreberne samfund, magt og ret.

Kompetencer:
• Læsekompetence.
• Evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner.
• Evne til vurdere en filosofisk argumentation og kunne argumentere og ræsonnere.
• Diskussions- og præsentationskompetencer.
• Eksamenskompetencer.

Væsentligste arbejdsformer:
Elevoplæg samt vekslen mellem klasserumsundervisning samt par/gruppebaseret opgaveløsning og klassediskussion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 - Eksistensfilosofi (EKSAMEN)

Forløbet skal læses som en mere eller mindre systematisk gennemgang af fire af de store europæiske eksistenstænkere. Derudover er forløbet tænkt som en optakt til vores næste forløb om etik.

Periode:
• Romantikken
• Det 20. årh.

Kernestof:
• Filosofisk sekundærtekst: ”Eksistentialisme” i Jimmy Zander Hagen, Eksistens og Ansvar, Praktisk filosofi, Gyldendal Uddannelse, 2008, s. 101-128.
• Søren Kierkegaard: ”Hvor er livet tomt og betydningsløst”, fra Jens Thodberg Betelsen, Eksistens – handlingen at være til, Gyldendal 1991, s. 25-27.
• Søren Kierkegaard: ”Vælg!”, fra Jens Thodberg Betelsen, Eksistens – handlingen at være til, Gyldendal 1991, s. 52-55.
• Søren Kierkegaard: ”Den religiøse”, fra Jens Thodberg Betelsen, Eksistens – handlingen at være til, Gyldendal 1991, s. 82-84.
• Jean Paul Sartre, af Eksistentialisme er en humanisme, fra Niels Arne Nielsen, Frihed og ansvar, 1990, s. 28-33.
• Intoduktionen til Simone de Beauvoir samt uddraget af "Det andet køn" i Mads Rangvid "Kærlighedens filosofi", Systime  2001, s. 97-104
• Jørn Boisen: ”Parallelle liv”, ”Sisyfos-myten”, ”Hvad er det absurde?” i Albert Camus, Gyldendal, 2005 (7-9 + 29-31 + 31-36).
• Albert Camus, af Sisyfosmyten, Gyldendals Tranebøger, 1997, s. 113-117

Andet materiale:
Film: Simon Baré: Eau de la vie (Livets vand), 1994
http://www.youtube.com/watch?v=WRYr9peg0PY

YouTube-video ”Kierkegaard og hans tid”
http://www.youtube.com/watch?v=

Filosofisk Salon:
- Jørn Boisen "Ramt af det absurde"

Faglige mål:
• At opbygge en forståelse for det eksistentialistiske menneskesyn
• At blive bekendte med eksistensfilosofiens grundlæggende problemstillinger
• At kende forskellige eksistensfilosofiske filosoffer og positioner
• At tilegne sig de væsentligste begreber og teorier inden for eksistensfilosofien
• At kunne se begrebernes indbyrdes sammenhænge
• At kunne diskutere både klassiske filosofiske og hverdagslige problemstillinger som vedrører emnet
• Set i forhold til rammen menneske, samfund og natur er det især mennesket og samfundet, der er i centrum i dette forløb. Emnet hører til i emnekredsene "Mennesket og dets symboler" / "Samfundet og historien". 


Kompetencemål:
• At kunne problematisere og diskutere.
• At kunne samarbejde.
• At kunne argumentere og ræsonnere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 - Ondskabens Filosofi

Dette forløb startede med et arbejde med elevernes forforståelse af ondskab. Dernæst fik eleverne en lille kulturhistorisk gennemgang af begrebet ondskab og blev introduceret for Svendsen Ondskabs-typologier og vurderede forskellige eksempler ud fra disse. Herefter arbejdede eleverne i grupper med hver deres filosof og filosofiske primærtekst, som de præsenterede for klassen. I forbindelse med forløbet trak vi tråde tilbage til vores teaterbesøg i efteråret, hvor vi så "Arendt - at se i mørke" af Rhea Leman.

Formål
Formålet med forløbet var at belyser udvalgte teorier om ondskab fra antikken til nyere tid samt træne eleverne til at kunne bruge teorierne til at forstå sig selv og deres omverden.

Primærtekst: Lars F. H. Svendsen "Ondskabens filosofi" (2010)

Begreber:
- Naturlig og moralsk ondskab
- Frie og ikke-frie aktører
- De fire ondskabstypologier:
1) Den dæmoniske ondskab,
2) Den instrumentelle ondskab;
3) Den idealistiske ondskab;
4) Den dumme ondskab


Gruppe 1 - Platon
Der er kun et onde: uvidenhed
Primærtekst: Platon "Menon" (ca. 385 f.Kr.)

Gruppe 2 - Kant
Universel pligt og egoistisk selvglæde
Primærtekst: Kant "Kritik af den praktiske fornuft" (1788)

Gruppe 3 - Nietzsche
"Ondskab" er de svages undskyldning for verdens udfordringer
Primærtekst: Nietzsche "Moralens oprindelse" (1887)

Gruppe 4 - Arendt
Den som ikke tænker selv, kan handle grænseløst ondt
Primærtekst: Arendt "Eichmann i Jerusalem - en rapport om ondskabens banalitet" (1963)


Perioder:
• Antikken
• Oplysningstiden
• Det 20. og 21. årh.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 - AI og bevidsthedsfilosofi (EKSAMEN)

Formål
Formålet med dette forløb er at introducere eleverne for det klassiske problem om forholdet imellem sjæl og legeme samt introducere eleverne for forskellige opfattelser af den menneskelig bevidsthed. Bl.a. har vi diskuteret spørgsmål som:
• Er det muligt at skabe en kunstig intelligens, der svarer til menneskets intelligens og den menneskelige bevidsthed?
• Er mennesket fx i besiddelse af en immateriel og måske udødelig sjæl, der adskiller sig væsentligt fra den fysiske krop, eller er vores bevidsthedsmæssige oplevelser materielle, idet de blot er en funktion af vores hjerne?

Perioder:
• Moderne tid
• Det 20. og 21. årh.

Kernestof:
• Primærtekst: uddrag af René Descartes, ”Om metoden” (1637) i Viggo Brøndal og Valdemar Hansen: Om metoden. Gyldendal, 1994.
• Primærtekst: uddrag af D’Holbach, ”Naturens system” (1770) i Niels Arne Nielsen, Frihed og ansvar - filosofiske tekster, Systime, 1990, s. 15-19.
• Primærtekst: uddrag af Allan Turing, "Regnemaskiner og intelligens" (1950) i Niels Arne Nielsen "Sjæl og Legeme", Systime, 1993.
• Primærtekst: uddrag af John Searle "Bevidsthed, hjerner og programmer (1980) i Niels Arne Nielsen "Sjæl og Legeme", Systime, 1993.


Andet materiale med filosofisk indhold:


Case/perspektiverende materiale med filosofisk indhold:
- Chatbots
- ChatGPT

Faglige mål:
• At introducere nøglebegreber som dualisme/monisme, rationalisme/materialisme, determinisme/indeterminisme, stærk vs. svag kunstig intelligens, sjæl-legeme problematik via teksterne og de udvalgte filosoffer.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer