Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Nørre Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
Lærer(e)
|
Emma Krøner Frandsen
|
Hold
|
2g ng k (2g ng k, 2g ng k øv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Vandets kredsløb
Vandets kredsløb
Forløbet tager udgangspunkt i vand som ressource. Der arbejdes med vandets kredsløb, luftens mætningskurve og nedbørsdannelse, grundvandsdannelse, jordbundens egenskaber, bæredygtigt drikkevand samt vandmangel forskellige steder på kloden. Derudover får eleverne kendskab til klimaforandringernes betydning for vandets kredsløb.
Følgende læringsmål er opstillet for eleverne (I skal kunne):
- Redegøre for vandets kredsløb; herunder beskrive vandets kredsløb ved at anvende vandbalanceligningen.
- Redegøre for hvordan grundvand dannes samt hvordan vand bevæger sig i jorden
- Redegøre for nedbørsforholdene i Danmark
- Forklare sammenhængene mellem luftens temperatur og luftens maksimale indhold af vanddamp ved hjælp af luftens mætningskurve (dugpunktskurven)
- Forklare hvordan nedbørsforhold og jordlag påvirker dannelsen af grundvand - herunder forskelle på grundvandsdannelse i øst og vest DK.
- Opstille en simpel hypotese samt udføre et naturvidenskabeligt eksperiment
- Forklare hvordan mennesker kan påvirke vandressourcer lokalt, og vurdere hvilken konsekvenser det kan have. Herunder give eksempler på faktorer, der kan forurene det danske grundvand.
- Diskutere problemstillinger der kan være i forhold til drikkevand i Danmark i fremtiden.
- Forklare nogle af årsagerne til hvorfor vand er en begrænset ressource visse steder på kloden og hvilken konsekvenser det har.
Øvelse: I forbindelse med forløbet udføres et forsøg omkring vands bevægelse i forskellige jordtyper (Sand og ler), hvor elever laver en skriftlig rapport.
Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
- Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af
vandressourcer.
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder
forbrugs- og produktionsmønstre
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Materiale:
Grundbog: E. Sanden, A. Witzke,K. Duus, J. Ranfelt: ALVERDENS GEOGRAFI, GEOGRAF FORLAGET.
Vandets vej - dannelse af skyer: https://vandetsvej.dk/faglig-viden/vandets-kredsloeb/noerdviden/dannelse-skyer
Artikel om forurening fra landbrug (2019): https://www.dr.dk/nyheder/indland/bruger-regn-og-ormehuller-saadan-ender-landmandens-pesticider-i-dit-drikkevand
Genstart podcast: Det rene vandvid: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/det-rene-vandvid-11802450111
FN's verdensmål 6: https://www.verdensmaalene.dk/maal/6
Avocadoproduktion: https://old.danwatch.dk/undersogelse/avocadoerne-og-det-store-vandtyveri/
Spanien og vand: https://vejr.tv2.dk/2023-06-28-populaert-turistomraade-i-risiko-for-at-blive-til-oerken
Verdens bedste nyheder (2020). https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/analyse-oerkenlande-planter-mur-af-groenne-muligheder/
Aralsøen (DR 2019): https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/kaempe-soe-er-toemt-mennesker-har-forvandlet-den-til-livsfarlig-oerken
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Jordens egenskaber
|
09-09-2024
|
Prøve i vandets kredsløb
|
12-09-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Klima og vejr i forandring
I dette forløb er klimaforandringerne i fokus. Problemformuleringen for forløbet er: Hvad er årsag til variationer i klimaet på jorden, hvordan ændrer klimaet sig og hvilke konsekvenser har det?
For at besvare problemformuleringen undersøger eleverne, hvordan klimaet har ændret sig over tid (kort og lang skala) og hvad der er årsager til dette, herunder hvordan der både er naturlige og menneskeskabte variationer i klimaet.
For at få forståelse for klimaets variation på Jorden, introduceres eleverne til en grundlæggende viden om klimaet, herunder strålingsbalancen, breddegradernes betydning for temperatur, albedoeeffekten, globale vindsystemer og nedbørsmønstre (nedbørstyperne konvektionsregn, stigningsregn og frontregn), havstrømme og grønlandspumpen, klimazoner og plantebælter, lokale vejrfænomener som stormflod i Danmark, hurricanes i USA og El Nino.
Derudover får eleverne kendskab til eksempler på positive og negative feedbackmekanismer i forbindelse med stigende globale temperaturer.
Under forløbet har eleverne arbejdet flerfagligt med et sprogligt fag i en undersøgelse af ’bæredygtig mad’, hvor eleverne ligeledes har undersøgt hvordan fødevareproduktion både påvirker (gennem udledning af CO2 og forurening af miljøet) klimaet og miljøet samt hvordan klimaforandringerne i sig selv også påvirker fødevareproduktion rundt om i verden (tørke, mangel på vand og næringsstoffer).
Dækket kernestof:
● Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
● Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
● Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
Materiale:
Det økologiske råd (2011) Klimaforandringerne rammer også din asiatiske nabo. S. 9, 16-17, 22-23
E. Sanden, A. Witzke,K. Duus, J. Ranfelt: ALVERDENS GEOGRAFI, GEOGRAF FORLAGET. Kapitlet ”Vand og Klima” s. 29-56 + 59-60
Galathea 3: Golfstrømmen og Grønlandspumpen: https://virtuelgalathea3.dk/artikel/golfstr-mmen-og-gr-nlandspumpen
Naturgeografiportalen. Afsnit 2.3.1: Strålingsbalancen.
Artikel om Orkanen Milton: Ekspert: En katastrofal kombination gør orkanen Milton særligt farlig : https://jyllands-posten.dk/international/usa/ECE17522412/ekspert-en-katastrofal-kombination-goer-orkanen-milton-saerligt-farlig/
Videoer:
The Coriolis Effect: https://www.youtube.com/watch?v=1Y1Qi821n-s&t=38s
How do ocean currents work? - Jennifer Verduin: https://www.youtube.com/watch?v=p4pWafuvdrY
How Ice Ages Happen: The Milankovitch Cycles: https://www.youtube.com/watch?v=iA788usYNWA
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Øvelsesvejledning varmekapacitet NG (SIMPEL VERSION MED BALJER).docx
-
Arbejdsark: B1-breddegrader og temp.docx
-
E. Sanden, A. Witzke,K. Duus, J. Ranfelt: ALVERDENS GEOGRAFI, GEOGRAF FORLAGET; sider: 29-32, 34-38, 44-50, 54-60
-
Forsøgsvejledning - Strålingsbalance vinkel og højde.docx
-
B2 - strålingsbalance og albedo.docx
-
Gruppearbejde i timen: B3 - globale nedbørsforhold (1).docx
-
Satellitkort: https://earthobservatory.nasa.gov/global-maps
-
Grønlandspumpen vedledning uden journal.doc
-
B4 - Havstrømme og grønlandspumpe.docx
-
Golfstrømmen og Grønlandspumpen | VG3
-
I timen: Ekspert: Derfor har Milton udviklet sig på en måde, der giver mindelser om en af de største naturkatastrofer
-
B5 - Hvor skal vi købe sommerhus.docx
-
Genlæs også side 34 om sø- og landbrise i samme bog
-
Gruppearbejde: Arbejde med forskellige klimabælter.
-
Medbring bogen
-
FF i 2g Forsøg drivhuseffekt (1).docx
-
FF optakt modul 1 - Fødevarer og CO2.docx
-
Sådan kan verdens fødevaresystem fjerne mere CO2, end det udleder red (2).pdf OBS: Det ser meget langt ud, men dan jer et overblik og spring faktabokse osv over :)
-
I timen: FF optakt modul 2 - fødevarer og vand.docx
-
Svar på spørgsmålene hjemmefra: FF optakt modul 1 - Fødevarer og CO2.docx
-
Klip til at besvare spørgsmålene:
-
Om Milancowich cyklusserne: Naturgeografi - Jorden og mennesket s. 174-175.pdf
-
Arbejdsspørgsmål i timen: B6 - naturlige klimaforandringer.docx
-
Naturgeografi - vores verden s. 29-34.pdf Dan jer et overordnet overblik, I kan skimme lidt over det afsnit om havstrømme
-
Arbejd selv: Løs opgaverne i dokumentet. I må være 4 sammen til at svare. Er I flere, får I fravær. B7 Hvem har ansvaret for klimakrisen.docx
-
Læs side: 9, 16-17 og 22-23 i: Klimaforandringerne rammer også din asiatiske nabo.pdf
-
Opsamling klimaforløb.pptx
-
Vi har en prøve i dag uden hjælpemidler. Noget er multiple choice og noget er tekst. Dan jer et overblik over forløbet om klima og læs særligt op på:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
En dynamisk jord - pladetektonik
Problemformulering for forløbet: Hvad betyder det, at Jorden er en dynamisk planet, og hvordan kommer det til udtryk i landskabet?
Dette forløb tager udgangspunkt i den dynamiske jord i geologisk sammenhæng.
Der arbejdes med pladetektonik, pladegrænser og konvektionsstrømme. Eleverne introduceres til de tre bjergarter (magmatiske, sedimentære, metamorfe) og deres karakteristika samt det geologisk kredsløb.
Eleverne er introduceret til den store pladetektoniske model og de forskellige pladegrænser samt deres karakteristika.
Derefter ses der på hvad vulkaner er og hvorfor de opstår. Forskellige vulkantyper gennemgås og vi diskuterer og vurderer, hvordan de er farlige. Fordele ved vulkaner undersøges - herunder landbrugsmuligheder og minedrift og til sidst diskuteres de generelle muligheder for at mindske skaderne fra naturkatastrofer forårsaget af pladetektoniske bevægelser (vulkanudbrud, jordskælv og tsunamier).
I forløbet har eleverne undersøgt densitetsforskelle blandt basalt og granit, placeret forskellige bjergarter i det geologiske kredsløb samt lavet en trianguleringsopgave med måling af jordskælv. Derudover er der lavet en række mindre øvelser i Google Earth, hvor eleverne har undersøgt pladegrænsernes karakteristika gennem satellitbilleder samt undersøgt tværsnitsprofiler af forskellige vulkantyper.
Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
- Jordens og landskabernes processer
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
Materiale:
E. Sanden, A. Witzke,K. Duus, J. Ranfelt: ALVERDENS GEOGRAFI, GEOGRAF FORLAGET. Kapitel ”Jordskælv og vulkaner” s. 195-215
Vinther, Niels. (2019) Geodetektiven. 120-127. Lindhardt og Ringhoff.
Dokumentar: Da liv skabte land (DR2)
Afsnit om hotspots: 1.5.2 Forskellige vulkantyper | Naturgeografiportalen
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Bæredygtig energi?
Til studieplanen:
I dette forløb er bæredygtighed og energi i fokus.
Vi taler om definitionen på bæredygtighed, dimensioner af bæredygtighed og undersøger og vurderer hvorvidt og hvordan forskellige energikilder er bæredygtige – med inddragelse af begrebet forsyningssikkerhed.
Eleverne får kendskab til forskellige energikilder og vi skelner mellem fornybare energikilder (sol, vind, vand, geotermik, biomasse) og ikke-forny energikilder (kul, olie, gas og atomkraft).
Samtidig introduceres eleverne til CO2-neutral energi og sætter dette i relation til bæredygtighedens tre dimensioner samt kulstofkredsløbet.
Endelig diskuterer vi, hvordan der kan være forskellige stedspecifikke/regionale årsager til at forskellige områder vælger en bestemt energiform. Både priser og lokale geografiske forhold kommer i spil.
I forbindelse med forløbet har eleverne undersøgt data om globale og danske energiforhold – dvs. hvilke typer energi har forskellige lande (det globale nord og det globale syd) og hvad er årsager til forskellene.
Af forsøg har eleverne undersøgt olies migration i sand som perspektiv på dannelsen af oliefælder og oliedannelse i det hele taget.
Bøger:
E. Sanden, A. Witzke,K. Duus, J. Ranfelt: ALVERDENS GEOGRAFI, GEOGRAF FORLAGET. Kapitlet ”Vand og Klima” s. 57 + 225-228 + 237-238
Artikler og hjemmesider:
- Solenergi i EU overstiger kul for første gang - TV 2, 2025: https://nyheder.tv2.dk/klima/2025-01-23-solenergi-i-eu-overstiger-kul-for-foerste-gang
- Hvad er biomasse? | Bæredygtig energi fra organisk materiale: https://klimaordbogen.dk/energi-og-ressourceforvaltning/biomasse/
- Danmark skærper bæredygtighedskrav til biomasse : https://www.kefm.dk/aktuelt/nyheder/2024/okt/danmark-skaerper-baeredygtighedskrav-til-biomasse-
- Solceller: http://sustainable.dk/energi-2/3-produktion-af-energi/
- Viden om vind: https://videnomvind.dk/fordele-og-ulemper-v2/
- Geoviden, marts 2019. Geotermi - varme fra jorden: https://www.geocenter.dk/wp-content/uploads/2019/03/Geoviden_1_2019_web.pdf - s. 4-7
- Geotermisk energi: http://sustainable.dk/energi-2/6-geotermisk-energi/
- DTU - om power to x: https://baeredygtighed.dtu.dk/teknologi/power-to-x
- Energistyrelsen: Hvad er Power-to-X? https://ens.dk/forsyning-og-forbrug/hvad-er-power-x
- Vandkraft: https://elberegner.dk/energiformer/vedvarende-energi/vandkraft/
- Hebsgaard, Thomas: "Vil den grønne omstillings behov for råstoffer smadre miljøet? Nej, og her er hvorfor. 2023: https://www.zetland.dk/historie/sem49NpE-meAArbQN-657a7
Podcast og videoer:
Jorden kalder | Se online her | DRTV: https://www.dr.dk/drtv/serie/jorden-kalder_443034
DR: Explainer - hvad betyder klimaneutral? https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-betyder-klimaneutral_342735
DR: Explainer: Er atomkraft løsningen på klimakrisen? https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-er-atomkraft-loesningen-paa-klimakrisen_324770
TV2 Kosmopolitisk - De bygger atomkraft på Nørrebro: https://www.youtube.com/watch?v=oDQTq-99Ffw
P1 Morgen | Torsdag 23. jan. 2025 | DR LYD : https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-morgen/p1-morgen-2025/torsdag-23-jan-2025-11802533044
Data:
Energy Production and Consumption - Our World in Data: https://ourworldindata.org/energy-production-consumption
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Intro til energiforløb.pptx
-
Alverdens geografi, Vejr og Klima s. 29-61 (1).pdf
-
Kig i det globale energiforbrug:
-
E. Sanden, A. Witzke,K. Duus, J. Ranfelt: ALVERDENS GEOGRAFI, GEOGRAF FORLAGET; sider: 57, 225-228, 238
-
Olies migration i sand - øvelsesvejledning.docx
-
Se videoen om olie- og gasdannelse: Olie og gas dannelse
-
Skabelon til Vedvarende energityper - fremlæggelser.pptx
-
Se videoen hjemmefra: DRTV - Explainer: Hvad betyder Klimaneutral?
-
I timen: Vil den grønne omstillings behov for råstoffer smadre miljøet? Nej, og her er hvorfor
-
I skal være klar til at fremlægge om jeres energitype ved modulets start - I får lige 5-10 min til at aftale indbyrdes, men ikke mere :)
-
naturgeografiportalen - 3.7.1 atomkraftværker (1).pdf
-
Hav læst artiklen fra sidst og fremhæv minimum tre pointer: Vil den grønne omstillings behov for råstoffer smadre miljøet? Nej, og her er hvorfor
-
Afslutning af forløb - bæredygtig energi.pptx
-
Hør: P1 Morgen | Torsdag 23. jan. 2025 | DR LYD (minut 19.40-25) + læs artikel: tv2-artikelSvar på følgende:Hvorfor er solenergi gået så meget frem?Hvorfor er forbruget af gas gået så meget ned?Hvordan påvirker CO2-kvoter forbruget af forskellige ene
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742345017",
"T": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742345017",
"H": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64742345017"
}