Holdet 2g ng m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Maria Nyland Jensen
Hold 2g ng m (2g ng m, 2g ng m øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion
Titel 2 Klodens klima - detsbetydning for vores livsvilkår
Titel 3 Mangel på vand?
Titel 4 FF forløb: Bæredygtig fødevareproduktion
Titel 5 Den vilde jord
Titel 6 Energi og grøn omstilling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion

I dette modul er der introduktion til naturgeografi C.
Vi skal arbejde med kort, længde og breddegrader samt lære nogle værktøjer i Google Earth at kende.


Faglige mål:udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Klodens klima - detsbetydning for vores livsvilkår

Kernestof:
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre̶- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
-  indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder

Centrale begreber:
- Atmosfæren og dens vertikale sammensætning. Solindstråling og årstidsvariation. Elektromagnetisk stråling.
Strålings - og energibalancen. Albedo. Temperatur og hvad bestemmer et steds temperatur?

- Nedbørsdannelse og nedbørstyper.
Hvordan dannes nedbør - hvornår er luften mættet med vanddamp, hvilke nedbørstyper og nedbørsformer findes der?

- Vind og lufttryk herunder det globale vindsystem samt lokale vinde som sø- og landbrise, samt udregning af en Føhn. Dynamiske og termiske høj- og lavtryk herunder deres placering. Placering af ITK zonen. Monsun og konsekvenser for monsunen.

Klima- og plantebælter og betydningen for levevilkår og landbrug. Klimaanalyse (hydrotermfigurer).

Klimaændringer. Er Jorden blevet varmere? Golfstrømmen (den termohaline cirkulation) Den naturlige og menneskeskabte drivhuseffekt. Nedbrydning af ozonlaget. Solpletteorien. Astronomiske årsager, vulkansk aktivitet. Er orkaner et tegn på et varmere klima - og kan vi gøre noget? Positive og negative feedbackmekanismer. Klimamodeller og klimaanomalier fra 1961-1990 og 1991-2020. DMI - klimatal for september i 1991-2020

Forsøg:
1) Albedo
2) Feltarbejde med strålingsbalancen på Nørre G
- Demonstrationsforsøg konvektionsboks
3) Varmekapacitet

Opgaver vi har arbejdet med i modulerne:
- Simulation af drivhuseffekten
- Nedbørsdannelse og dugpunkt (hvor højt ligger skyerne)
- Den atmosfæriske cirkulation herunder øvelse i den atmosfæriske cirkulation.
- Udregning af en Føhn
- Det globale lufttryk
- Monsun og ITK
-  Arbejde med hydrotermfigurer i klimaanalysen (temperatur og nedbør).
- Klimaanalyse - hydroternfigurer
- Klimanormaler for Danmark

Elevoplæg om selvvalgt emne indenfor klimaændringer.

Side 41 - 79 i Grundbog
- Afsnittet " Den termohaline cirkulation", Naturgeografiportalen, Systime, Ibog (uddrag)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1. Albedo forsøg 02-09-2024
2. Strålingsbalancen på Nørre G 02-09-2024
3. Varmekapacitet 04-10-2024
Klimaoplæg PP som pdf 10-10-2024
Svar på klimatest 23-10-2024
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mangel på vand?

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ udvælge og anvende digitale kort og geoinformation
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og
observationer
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets
omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af
teknologiske og innovative løsningsmuligheder

Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer:
Vandbalanceligningen og vandets kredsløb. Topografisk opland - grundvandsdannelse. Afstrømning og infiltration. Fordampning. Jordvandet og grundvandet, herunder primære og sekundære grundvandsmagasiner. Regionale og globale forskelle i vandbalancen. Saltvands intrusion. Vandforvaltning i Danmark herunder grundvandsindvinding, forurening af grundvandet og grundvandsressourcen. Eutrofiering, Den globale vandforsyning Vandmangel og teknologiske løsninger. Konflikter pga. vand
side 84- 97

Forsøg:
Nedsivning i sandet og leret jord (fra NV forløb)
LAR - feltarbejde (fra NV forløbet)

To forsøg i forbindelse med det flerfaglige forløb omkring bæredygtig mad.

Opgaver vi har arbejdet med i modulerne:
- Opgaver med vandbalanceligningen
- Vandmangel og løsningsmodeller
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
4. Drivhusgasser FF forløb bæredygtig mad 08-11-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 FF forløb: Bæredygtig fødevareproduktion

Bæredygtighed, FN´s klimamål, fødevarernes klimaaftryk. Drivhusgasser, vandets kredsløb, vandbalanceligningen, nedbør og fordampning,
Fra NV forløbet: Grundvandsdannelse, lerjord og sandjord (istider hovedopholdslinjen). Produktion af fødevare.

I FF forløbet ”Bæredygtig mad” mellem sprog og jeres nv fag har vi i naturgeografi arbejdet med ”Hvordan påvirker vores fødevareproduktion klimaet og vandets kredsløb”? I denne forbindelse repeterer vi  drivhuseffekten og dens konsekvenser samt undersøge hvilken indflydelse global opvarmning har på vores fødevareproduktion.

I forsøget med drivhusgasser har vi undersøgt hvordan temperaturen påvirkes af en øget CO2 koncentration(og dermed for klimaet og mængden af nedbør).”

Konsekvenser ved klimaforandringerne
Klimaforandringerne medfører allerede nu et uforudsigeligt vejr, vi skal måske i fremtiden til at vænne os til mere ekstremt vejr så som: tørke og oversvømmelser, både fra havet og i forbindelse med øget nedbør. Dette får også en stor betydning for vores fødevareproduktion i landbruget.



Forsøg:
Forsøg fra NV: Nedsivning i ler og sand.
Drivhuseffekten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den vilde jord

Kernestof:
Jordens og landskabernes processer:
̶- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
̶- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶̶- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶- udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶- give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶- forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
̶- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Centrale begreber:
Jordens dannelse. Geologisk tid - relativ og absolut datering, stratigrafi og superposition. Aktualitetsprincippet. Bjergarter og mineraler. Typer af magma og typer af bjergarter (magmatiske, metamorfe og sedimentære). Den geologiske cyklus. FETA modellen.  Jordens opbygning og inddeling og sammensætning. Wegeners hypotese om kontinentaldrift og udviklingen efter Wegener - pladetektonik og beviserne for teorien. De forskellige typer af pladerande og geologiske fænomener ved pladerandene (vulkaner, jordskælv, bjergkæder, dybgrave, tsunamier), Forskellige vulkantyper (skjold-,  kegle(strato)-, eksplosionsvulkan og hotspot). Forklaring på hvorfor en vulkan går i udbrud. Jordskælvs opståen. De forskellige jordskælvsbølger. Udregning af jordskælvs lokalisering, styrke og dybde. Seismografer, seismogrammer og Richterskalaen. Hypo - og epicenter. Skyggezoner for p- og s bølger. Forebyggelse.
Tsunamier opståen og konsekvenser. Hvad er forskellen på vindskabte bølger og tsunamier? Udregning af en tsunami udløst af stensked ved Kullen. Kan tsunamier og jordskælv varsles?

Råstoffer og ressourcer hvor vi kiggede på hvor finder man de geologiske ressourcer? Hvilke råstoffer består en mobil af?

Forsøg:
1. Bjergarternes kredsløb
2) Genkendelse af bjergarter og måling af densitet for basalt, granit og jern
3) Arbejde med pladegrænser via Google Earth, herunder tegne tværsnitsprofil i google ved de forskellige typer pladegrænser.
4) Hjemmeforsøg med viskositet og lavatyper
Øvelse: Lokalisering af epicenter ved triangulation - seismogrammer




Side 13 - 73
Filmen: "Råstofferne - samfundets byggesten"
https://vimeo.com/189147139

Artikel: vulkanernes byggesten
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Energi og grøn omstilling

Kernestof:
Måling af energi og forskellige former for energi. Arbejde med kulrækken med dannelse og brændværdi og forurening. Dannelsen af olie- og naturgas. Reserver og ressourcer. Kulstofkredsløbet. Alternative energiformer - grøn omstilling.


Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug


Side 131- 143
Samt Kulstofskredsløbet udpluk fra Naturgeografi C grundbogen, IBog, Systime. (ca 6 sider)

Forsøg
7. Hvorfor samler olien sig i fælder?

Opgaver:
Kulrækken
Olie - og gasdannelse
Kulstofkredsløbet
Alternative energiformer (se film om Grøn omstilling)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
8. Oliemigration 06-05-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer