Holdet 2t Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Sune Sylvester Jeppesen
Hold 2024 Ke/t (1t Ke, 1t Ke øv, 2t Ke, 2t Ke øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Uddybning af NV og intro til molekyler
Titel 2 Fossile brændsler og bæredygtig energi
Titel 3 Hverdagens salte
Titel 4 Syre-base kemi
Titel 5 Redoxkemi
Titel 6 Reaktionshastigheder
Titel 7 Organisk kemi
Titel 8 Ligevægtskemi
Titel 9 Syrer og baser 2g
Titel 10 Farvestoffer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Uddybning af NV og intro til molekyler

I dette forløb har vi arbejdet med en introduktion til forståelse af molekyler. Vi har arbejdet ud fra den viden eleverne kom med fra NV. vi har været igennem følgende:
- Atomets opbygning
- Grundstoffernes periodiske system
- Molekylers opbygning og polaritet

Øvelse:
- Tyggegummi og chokolade (J)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fossile brændsler og bæredygtig energi

I dette forløbhar vi beskæftiget os med følgende:
Navngivning af alkaner
Kendskab til molekyler
Elektronparbinding,
Elektronprikformler
Bindingstyper (polær/upolær)
Isomerer
Stoffers tilstandsform.
Forbrændingsreaktioner med kemisk beregning (stofmængde, molarmasse, masse).
Intermolekylære kræfter.
Molekylers opløselighed.
Dette har vi set i lyset af klima og miljøproblematik såsom global opvarmning og mulige løsninger på dette.

Forsøg:
Hvad består lightergas af?
Fremstilling af bioethanol og destillation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hverdagens salte

I dette forløb har vi arbejdet med ionforbindelser/salte. Vi har haft fokus på følgende:
- Ioners opbygning og ædelgasregel
- Ionforbindelsers opbygning, navngivning og formler
- Bindingstyper (ionbinding og elektronparbinding)
- Fældningsreaktioner
- Fældningstitrering
- Mængdeberegninger med stofmængdekoncentration, volumen,
stofmængde, molarmasse og masse
- Opløselighedsreaktioner
- Formel og aktuel stofmængdekoncentration

Øvelser:
- Saltindholdet i smør (R)
- Saltes opløselighed (J)
- Opvarmning af natron (J)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Syre-base kemi

Syre base kemi kort
-Eddikesyre i eddike titrering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Redoxkemi

I dette forløb har vi arbejdet med redoxkemi. Her har vi arbejdet med følgende:
- Oxidationstal
- Afstemme uorganiske redoxreaktioner
- Spændingsrækken
- Redoxtitrering
- Støkiometriske beregninger i forbindelse med redoxtitrering
- Laboratoriesikkerhed

Eksperimentelt:
- Bestemmelse af jernindhold i ståluld
- Mangans oxidationtrin
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Reaktionshastigheder

Forløb om reaktionshastighed, hvor vi har talt om, hvilke faktorer, der påvirker reaktionshastigheden. Efter forløbet skal det kunne beskrives, hvad der forstås ved reaktionshastighed for kemiske reaktioner. Fokus vil være definitionen af begrebet reaktionshastighed samt hvilke faktorer, der påvirker denne herunder lidt om katalysatorers virkning.
Dette er undersøgt gennem et forsøg med IBSE inspireret katalase-forsøg (spaltningen af hydrogenperoxid)

Stikord: aminer, intermolekylære bindinger, reaktionshastighed, øjeblikkelig hastighed, overfladeareal, temperaturens betydning, katalyse, katalysator, …

Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
- uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
- reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
- makromolekyler - proteiners struktur, enzymer og denaturering

Eksperimentelt arbejde (elevforsøg):
- Katalaseforsøg (SRO)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Organisk kemi

Organisk kemi - Det levendes kemi

Organisk forbindelser inddeles i stofklasser der har forskellige kemiske egenskaber og funktioner. Stofklasserne, aldehyder, ketoner, hydroxyl-grupper, carboxylsyrer og estere er introduceret.
På C-niveau blev I introduceret for carbonhydrider (alkaner og alkener). I dette forløb udvides jeres kendskab til den organiske kemi.

I dette forløb har vi arbejdet med:
- navngivning af alkoholer, aldehyder og ketoner, carboxylsyre og estere.
- fysiske og kemiske egenskaber af alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer og estere
- Reaktionstyper: substitution og addition

Eksperimentelt arbejde
- Dannelse af estere
- Den kemiske kamæleon
- Saccharider (reduceres af Fehlingsvæske)
- Dibrom i vand og heptan -substitution og addition
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ligevægtskemi

Kemisk ligevægt
Vi har arbejdet med ligevægtsloven og indgrebsmuligheder og volumenændring og
"Le Chateliers princip".

Vigtige elementer: Ligevægtsbrøken, ligevægtskonstanter, Le Chateliers princip, forskydning af ligevægt, endo- og exoterme reaktioner

Forsøg:
Undersøgelse af ligevægte ved indgreb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Syrer og baser 2g

Syrer og baser -hvad bestemmer en opløsnings pH?

Vi har arbejdet med syre/base-reaktioner, syre/base-styrke og syrebasetitrering. Vands selvionisering er introduceret og vi har arbejdet med styrkekonstant og styrkeeksponent.
pH af ikke-stærke syre og baser er beregnet.

Forsøg:
-Syreindholdet i eddike -Potentiometrisk og kolorimetrisk titrering (videoaflevering)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Farvestoffer

Farvestoffer -Hvorfor er noget rødt, og andet blåt?
I dette forløb har vi arbejdet med arbejdet med hvad der giver stoffer farve, herunder konjugerede dobbeltbindinger, chromofore og auxochrome grupper. Vi har brugt
spektrofotometri og Lambert-beers lov.

Vi har repeteret polaritet og hvordan man designer forsøg.
Deusden har vi arbejdet med cromatografi på papir og TLC.

Forsøg:
- Ekstraktion af farvestof fra lus (journal)
- Farvestoffer i en læskedrik (rapport)
- Grøn eller rød bøg? (rapport)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer