Holdet 2024 sa/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Bo Søderberg
Hold 2024 sa/f (1f sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed og velfærd
Titel 2 Ungdomsliv
Titel 3 Økonomi og bæredygtighed
Titel 4 Demokrati og magt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed og velfærd

Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed
samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle
velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens
udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.

I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus
på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på
samfundsfag C-niveau.

Centrale begreber:
- Formel lighed
• Chancelighed
• Resultatlighed
• Absolut og relativ fattigdom
• Social stratifikation: inddeling i socialklasser
• Teorier om ulighed:
  - Lars Olsens ressourcebeholdere
  - Bourdieu, kapitalformer (kulturel, økonomisk, social og symbolsk), habitus, felt
• Social arv (mønsterbryder)
• Social mobilitet (generationsmobilitet og karrieremobilitet)
• Funktionalisme (ulighed som naturligt)
- Reproduktivt og produktivt arbejde
• Kønsroller (glasloftet, rip rap og rup-effekten)
• Struktur- og aktørperspektivet
• Ideologier og ulighed (menneskesyn, samfundssyn og syn på statens rolle) ud fra liberalismen, socialismen og konservatismen.
• Grøn ideologi
• Velfærdsmodeller
   - den residuale/liberalistiske, den koporative/konservative og den universelle/socialdemokratiske
• Velfærdstrekanten (stat, marked og civilsamfund)
• Velfærdsstatens udfordringer:
   - Demografisk udvikling
   - faldende arbejdsudbud
   - stigende udgifter til forsvar og klima
   - stigende individualiserings- og forventningspres


Primært stof:
Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: "Vores Samfund" (2024), s. 10-70

Supplerende stof:
Varierende da eleverne kommer fra en række forskellige grundforløbshold
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ungdomsliv

Det er formålet med dette forløb, at se nærmere på hvilke vilkår unge vokser op i i nutiden. Ungdomslivet siges at være påvirket af de karakteristika, der er ved det senmoderne samfund, som altså adskiller sig fra tidligere tiders samfund. Det har betydning for identitetsdannelsen, fordi unge i dag ikke i så høj grad som tidligere er bundet af traditioner og er individualiserede i en grad, der overlader rigtig mange valg og beslutninger til dem selv. Frihedsgraderne bringer mange positive aspekter med sig, hvilket understreges af nogle sociologer, mens andre vil være mere skeptiske og have blik for at den betydelige individuelle frihed kommer med en pris - fx i form af højt tempo eller høje krav fra omverdenen og fra os selv.

At kunne karakterisere de nævnte forskelle mellem før og nu, at være i stand til at undersøge baggrunden for senmoderne individers (mis)trivsel og kunne diskutere mulige teoretiske eller praktiske veje til det gode ungdomsliv er blandt de centrale formål med forløbet.

Af samfundsfags fire hovedområder (politik/ideologi, økonomi, sociologi, international politik) er sociologi et fokuspunkt i dette forløb.

Centrale begreber og teorier i forløbet:
- identitetsdannelse
- socialisering (primær, sekundær, tertiær)
- identitetsmarkører
- samfundstyper:
   - det traditionelle
   - det moderne
   - det senmoderne
- senmoderne identitetsdannelse (Anthony Giddens)
   - adskillelse af tid og sted
   - udlejring af sociale relationer
   - aftraditionalisering
   - individualisering og valgmuligheder
   - øget refleksivitet
   - ontologisk usikkerhed
- accelerationssamfundet (Hartmut Rosa)
   - resonans
- præstationssamfundet (B-C Han)
   - perfekthedskultur
- singularitetens tidsalder* (Andreas Reckwitz)
- SoME's betydning for individ og fællesskab* (Jean Twenge)

*'nice to know'-begreber, men i 1fsa-undervisningssammenhæng ikke så udfoldede som de 'need to know'-teorier, der udgår fra Giddens, Rosa og Han
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi og bæredygtighed

Det er formålet med forløbet, at eleverne skal opnå en forståelse for hvordan makroøkonomiens forskellige dele hænger sammen og hvordan man gennem økonomisk politik kan påvirke samfundsøkonomien.
Det er yderligere formålet i lyset af viden om økonomiske forhold at undersøge forholdet mellem økonomi og bæredygtighed ved at se nærmere på, hvordan den nuværende måde som samfundsøkonomien drives frem presser klimaet og truer muligheder for dyrs, naturens og menneskers overlevelse. Herunder ser vi på tre bud på veje til et bæredygtigt samfund.
Endelig er det målet at eleverne gennem deltagelse i et tværfagligt samarbejde med engelsk, dansk, informatik, billedkunst og matematik om et forløb med BLOX, Louisiana og DTU om det skræddersyede projekt "WaterWorld - creating resilient and sustainable communities". Her skal eleverne udtænke og designe en bydel, der tænker i at integrere snarere end at bekæmpe øgede mængder af vand fra fremtidige skybrud, forhøjede grundvandsspejl og fra havstandsstigninger.
For det sidsnævnte forløb er det målene for samfundsfags bidrag i arbejdet:
- to give the students a social science based vocabulary to address the challenges we meet in adjusting our economies and ways of living in ways that ensures sustainability
- to grasp the difference between resiliens and sustainability
- to make the students better equipped to take on a task regarding city development and planning based on resiliens rather than sustainability.


Centrale begreber i forløbet:
- mikro- vs. makroøkonomi
- progressivt skattesystem / det skrå skatteloft
- markedsmekanismen
- markedsligevægt (udbud, efterspørgsel, ligevægt)
- homo oeconomicus
- markedsfejl
- monopol
- eksternaliteter
- markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi
- det økonomiske kredsløb
- økonomiske mål
  - økonomisk vækst
  - lav arbejdsløshed
  - lav og stabil inflation
  - balance (gerne overskud) på betalingsbalancen
  - balance på statens budget
  - grøn og bæredygtig økonomi
- bruttonationalprodukt (BNP)
- typer af arbejdsløshed:
  - konjunkturarbejdsløshed
  - sæsonarbejdsløshed
  - friktionsarbejdsløshed
  - strukturarbejdsløshed
- lineær økonomi vs. cirkulær økonomi
- målkonflikter
- konjunkturer
Økonomisk politik:
   - finanspolitik (ekspansiv/kontraktiv)
   - pengepolitik (ekspansiv/kontraktiv)
   - strukturpolitik:
     - opkvalificeringsstrategi
     - stramningsstrategi

Tre veje til grøn omstilling:
   - markedsløsningen (liberalisme, teknologifix)
   - grøn vækst (afkobling ml. økonomisk vækst og udledninger)
   - vækstkritik (doughnutmodellen (Kate Raworth))
---
- befæstelsesgrad
- blå omstilling
- bæredygtige byer
- hedonistisk bæredygtighed
- resiliens
- resiliente byer
- urban opvarmning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Demokrati og magt

Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer, hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er.
Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem. Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan


Centrale begreber i forløbet:
- direkte demokrati
- repræsentativt demokrati
- liberalt demokrati
- konkurrence- og deltagelsesdemokrati
- medborger
- modborger (sociolog Aydin Soei)
- autokrati
- fordelingspolitik og værdipolitik
- de fire gamle partier
- partityper:
   - klasseparti
   - catch all-parti
   - markedsparti
- vælgeradfærd:
   - Downs model
   - issue voting
- partiadfærd:
   - Downs model
   - Kaare Strøms model
   - Molins model
- den formelle parlamentariske styringskæde
- den reelle parlamentariske styringskæde
- lovgivningsprocessen
- parlamentarisme (negativ og positiv)
- flertals- og mindretalsregeringer
- magtens tredeling
- medier
  - medialisering
     - forenkling
     - konkretisering
     - intensivering
     - polarisering
     - personificering
  - spin
  - priming
  - framing
- Eastons model over det politiske system (Easton)
- udfordringer for det danske demokrati
   - faldende demokratisk selvtillid
   - manglende deltagelse i foreningslivet
   - faldende medlemstal i politiske partier
   - dalende tillid til politikerne
   - polarisering mellem højre- og venstrefløjen
   - den demokratiske samtale udfordret (traditionelle vs. sociale medier)
- populisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer