Holdet 2024 sa/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Emil Valentin Petersen
Hold 2024 sa/z (1z sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed og velfærd
Titel 2 Ungdomsliv
Titel 3 Demokrati og magt
Titel 4 Økonomi og klimakrise

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed og velfærd

Forløb 1: Ulighed og velfærd

Formål: Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed
samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle
velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens
udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.
I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus
på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på
samfundsfag C-niveau.


De faglige mål:
- At anvendeogkombinere viden ogkundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuellesamfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ogargumentere for egne synspunkter på
et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Teorier og begreber:
• Formel lighed
• Chancelighed
• Resultatlighed
• Absolut fattigdom
• Relativ fattigdom
• Social stratifikation
• Lars Olsens ressourcebeholdere
• Social arv (mønsterbryder)
• Social mobilitet (generationsmobilitet og karrieremobilitet)
• Funktionalisme (ulighed som naturligt)
• Bourdieu, kapitalformer (kulturel, økonomisk, social og symbolsk), habitus, felt
• Reproduktivt og produktivt arbejde
• Kønsroller (glasloftet, rip rap og rup-effekten)
• Aktørperspektivet
• Strukturperspektivet
• Ideologier og ulighed (menneskesyn, samfundssyn og syn på statens rolle) ud fra liberalismen, socialismen og konservatismen.
• Grøn ideologi
• Velfærdsmodeller (residual/liberalistiske, koporative/konservative) og den universelle/socialdemokratiske)
• Velfærdstrekanten, stat, marked og civilsamfund
• Velfærdsstatens udfordringer, herunder: Demografisk udvikling, faldende arbejdsudbud, stigende udgifter til forsvar og klima, stigende individualiserings- og forventningspres
• Løsninger på velfærdsstatens udfordringer, herunder: opstramnings- og kvalificeringsstrategien.
• Flexicuritymodellen
• Konkurrencestaten

Primær stof:
"Vores Samfund" (2024) af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, 1. udgave, Forlaget Columbus. Kapitel: 1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 1.5, 1.6, 1.7, 1.8, 1.9, 1.10 og 1.11.

Ca. 70 sider.

Supplerende stof (bemærk, da eleverne primært har modtaget undervisning i forløbet i deres grundforløbsklasser, kan det ikke garanteres, at alle elever har været i berøring med alt nedenstående supplerende stof):
• Altinget.dk (2019). ”Alex Vanopslagh: Heldigvis vil der altid være ulighed”. 07.11.2019. Uddrag.
• Altinget.dk (2023). ”Når vi beder kvinder om at arbejde mere, prøver vi at fikse kvinden i stedet for systemet”. Uddrag. 08.11.2023.
• Altinget.dk (2023). ”Ligestillingsordfører: Kvinder har færre topstillinger på grund af deres egne prioriteringer”. Uddrag. 19.04.2023.
• Cepos (2024). ”Danmark har næstfærrest børn i lavindkomstgruppen blandt alle OECD-lande”. 19.02.2024.
• Coagmento (2018). ”De tre velfærdsmodeller”. YouTube-video.
• Danske Regioner (2024). ”Vi bliver ikke lige sunde af at gøre lige meget for alle”.
• DR (2020). Mandefald. Afsnit 1. 43 min.
• DR (2023). Genstart. Klassen forfølger dig. 13.01.2023.
• DR (2023). Ik’ så mange penge. 28 min.
• DR.dk (2023). ”Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik vil sætte yderligere turbo på, siger eksperter”. 31.03.2023.
• Kristeligt Dagblad (2019). ”Lars Kolind: Derfor er ulighed nødvendigt”. 14.01.2019. Uddrag.
• Maple (2021). ”Enopvækst i økonomisk fattigdom”.2021. Uddragfra interviews medbørn ogvoksne fra familier,der lever under
fattigdomsgrænsen.
• Oxfam Danmark (2024). ”Ny analyse: Top 1-pct har mere formue end 82 pct. af den danske befolkning”. Side 4.
• Røde Kors (2022). En hverdag med afsavn. Side 1. 01.12.2022.
• SF (2024). ”Ulighed og fattigdom”. Uddrag af principprogram.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ungdomsliv

Forløb 2: Ungdomsliv

Formål:
Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af
muligheder. Forløbet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud på den stigende mistrivsel og i
fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om.
Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas
Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.
Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som
siger noget om, hvem de er. Senere skal de jagte resonansfølelsen udenfor samt fremvise egne billeder, som eksempler på situationer, hvor de er
frontstage, backstage og middle region.
Derudover indlægges der løbende reflektionsøvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner, hvor de blandt andet skal diskutere, om vi skal
afskaffe karakterer i gymnasiet.

De faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå̊. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Formidle
indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer
med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering.
Kvalitativ og kvantitativ metode

Teorier og begreber:
• Identiet (jeg, personlig, social og kollektiv)
• Identitetsdannelse
• Socialisering (primært, sekundær, tertiær og dobbeltsocialisering)
• Normer (formel og uformel)
•  Sociale roller
•  Goffman (fronstage, backstage, middle region)
•  Minervamodellen (moderne vs traditionel, idealistisk vs materialistisk)
•  Samfundstyper (det traditionelle, det moderne og det senmoderne)
•  Giddens (adskillese af tid og rum, udlejring af sociale relationer, aftraditionalisering, øget refleksivitet, ontologisk usikkerhed)
•  Rosa (accelleration af social forandringer, teknologisk accelleration, accelleration af livstempoet, fremmedgørelse, resonans
•  Byung-Chul Han (Præstationssamfund og perfekthedskultur)
•  Kvantitativ og kvalitativ metode
•  Reckwitz og Twenge (SoMe- og præstationssamfundet, singularitetens tidsalder)

Primær stof:
"Vores Samfund" (2024) af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, 1. udgave, Forlaget Columbus. Kapitel: 2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 2.5, 2.6.
ca. 40 sider.

Supplerende stof:

Storinggaard, Lisa (2023) Nordisk talefest 2023
Citat fra interview foretaget af Børnefonden om perfekthedskultur og præstationspres fra TrygFondens store trivselsundersøgelse fra 2020.
"Er det skærmenes skyld, at børn og unge mistrives? Her er forskningens svar" af Af Nanna Schelde, Jakob Skaaning og Malene Anthony fra Zetland, 14. april 2023: https://www.zetland.dk/historie/sem4XwPL-ae6Ewl5D-19d24
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokrati og magt

Forløb 3: Demokrati og magt

Formål:
Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er.
Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem. Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den forbindelse vil eleverne særligt arbejde med at styrke deres argumentation i forhold til hvad der kan tale for og imod at demokratiet er udfordret.

De faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Teori og begreber:
• Direkte demokrati
• Repræsentativt demokrati
• Liberalt demokrati
• Konkurrence- og deltagelsesdemokrati
• Medborgerskab, modborgerskab, pligter og rettigheder
• Autokrati, demokrati og teokrati
• Politiske partier i Danmark
• Fordelingspolitik (stor vs lille stat) og værdipolitik (moderne vs traditionel)
• Rød blok, blå blok, højre og venstre i politik
• Partityper (klasseparti, catch-all parti, markedsparti
• Den parlamentariske styringskæde (borgerne, folketinget, regeringen, forvaltningen)
• Vælgertyper (kernevælgere, marginalvælgere, issuevælgere)
• Vælgeradfærdsteorier (Downs model, Molins model, Strøms model, Nærheds- og retningsmodellen)
• Forholdstalsvalg
• Parlamentarisme (positiv og negativ) samt flertals- og mindretalsregering
• Magtens tredeling
• Mediernes rolle i den formelle parlamentariske styringskæde (sætte dagsorden, issue-ejerskab)
• Medialisering (forenkling, konkretisering, intensivering, polarisering, personificering)
• Spin (offensivt, defensivt, proaktivt, reaktivt, priming, framing, shitstorm)
• Kendetegn ved græsrodsbevægelser og interesseorganisationers, samt deres rolle i den parlamentariske styringskæde
• EU (direktiv, forordning, suverænitet, EU's opbyning med parlament, ministerråd, kommisionen og domstolen)
• Eastons model (med særligt fokus på feedbackmekanismen)
• Magt (Direkte og indirekte magt, forhandlingsmagt, definitionsmagt, beslutningsmagt, magt som empowerment)
• Demokratiets udfordringer og forklaringer herpå (1. faldende demokratisk selvtillid, særligt blandt unge, 2. manglende deltagelse i foreningsliv, 3. faldende medlemstal i danske partier, 4. dalende tillid til politisk proces og politikere, 5. stigende polarisering i befolkningen og mellem højre- og venstrefløjen, 6. den demokratiske samtale er udfordret (grundet udviklingen af sociale medier)

Primær stof:
Vores Samfund, af Peter Brøndum & Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus 2024, kap.3 (s.113-168)
Ca. 50 sider.

Supplerende stof:
- ”Op til to års fængsel: Regeringen klar med lovindgreb mod koranafbrændinger”, altinget.dk 25.08.2023
- ”Ny koranlov møder kritik – nu er koranen sat over Grundloven, siger Inger Støjberg”, tv2.dk 27.10.2023
- Wikipedia om koranloven
- ”Foruroligende udvikling: Demokratiet er på tilbagetog i hele verden” af Johan Varning Bendtsen, Kristeligt Dagblad 03.04.2022
- V-Dem Institute’s Democracy Report 2022: ”Autocratization Changing Nature?”
- Moderaternes hjemmeside
- DR’s meningsmålinger
- ”Hvem stemmer på Moderaterne? Her er partiets typiske vælger”, altinget.dk 16.03.2024
- Facebook-video om Liberal Alliance og sociale medier
- Uddrag fra folketingsdebat om unge og alkohol
- ”SF-formand klar til at øge forsvarsudgifter og se på ny krigsskat”, Ritzau 10.03.24
- 00-04:35 af satireprogrammet Tæt på sandheden fra den 23. marts 2024
- ”Mette Frederiksen reagerer på tabt flertal: Det ændrer ikke noget”, altinget.dk 19.03.2024
- ”Mette F løfter pegefingeren igen: Ikke sikkert at alle skal gå hjem kl. 16 fra samlebåndet”, tv2.dk 21.03.2024
- Folketingets hjemmeside: ”Tal og fakta om Folketinget”
- Folketingets hjemmeside: ”Hvordan stiller man op?”
- Beslutningsforslag: Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af det danske folkestyre, 16.03.23
- ”Hvordan ser unges nyhedsvaner faktisk ud?” af Kim Schrøder, Mads Kæmsgaard Eberholst og Mark Blach-Østen, videnskab.dk 08.03.23
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og klimakrise

Forløb 4: Økonomi og klimakrise

Formål:
I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med det økonomiske fagområde, og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil de blive
klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. De vil blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det
økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer,
klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den
klimakrise, som vi befinder os. I forbindelse med forløbets afslutning skal eleverne arbejde med et mindre projektarbejde, som dels sætter deres viden i spil, både den
teoretiske og empiriske, men som også bidrager til at give eleverne en tro på, at de kan handle og skabe forandringer i samfundet - bl.a. bidrage til løsninger på klimakrisen.

Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Teorier og begreber:
•  Basal forståelse af mikroøkonomi, makroøkonomi, varer, tjenesteydelser og husholdning
•  Privatøkonomi, skat, progressiv skat, topskat, AM-bidrag, beskæftigelsesfradrag, disponibel indkomst, udgifter, faste udgifter, variable udgifter.
•  Markedet og markedsmekanismen (udbud og efterspørgsel på markedet) samt markedsligevægt
•  Homo economicus
•  Monopol og karteldannelse
•  Eksternalitet (negativ og positivt)
•  Økonomiske systemer (markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi)
•  Det økonomiske kredsløb (Husholdningerne, virksomhederne, den offentlige sektor, den finansielle sektor, udlandet)
•  Import og eksport, privat og offentlig sektor
•  Samfundsøkonomiske mål (vækst (målt i BNP), lav arbejdsløshed, lav og stabil inflation, balance (gerne overskud) på betalingsbalancen, balance på statens budget, grøn og bæredygtig økonomi)
•  Målkonflikter
•  Lineær økonomi (udving, forarbejd, forbrug, bortsmidning) og cirkulær økonomi (syv bærende principper)
•  Typer af arbejdsløshed (Konjunktur-, sæson-, friktions- og strukturarbejdsløshed)
•  Konjunkturer (opgangs- høj-, nedgangs- og lavkonjunktur)
•  Økonomiske politikker (finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv), pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv) og strukturpolitik (kvalifceringsstrategi og opstramningsstrategi)

Primær stof:
Grundbog; Brøndum, Peter og Carlsen, Marie Berg (2024) Vores samfund, Forlaget Columbus. s. 171-220

Ca. 50 sider

Supplerende stof:
• Berlingske (2023). ”Trods klimabekymringer: Unge har svært ved at slippe forbrugsvaner”. 23.05.2023.
• Concito (2023). ”CO2 udledning og generation” og ”CO2 udledning fra et gennemsnit dansk gymnasium”. Figurer.
• Valgundersøgelsen (2022). ”Jeg er bekymret for, at klimapolitikken vil føre til tab af arbejdspladser og forringede levevilkår”. Tabel.
• TV2.dk (2023). ”Stort prishop, nu skal klimaomkostninger betales i 2000 tyske supermarkeder”. 02.08.2023.
• DR.dk (2024). ”Skal landbruget fylde mere?”. Uddrag. 22.02.2024.
• Berlingske (2023). ”Debat: Planøkonomisk klimapolitik gør mere skade end gavn”. 11.07.2023.
• Mandag Morgen (2023). ”At vækste eller ikke at vækste – det er spørgsmålet”. 12.06.2023
• Kraka (2023). ”De unges klimabekymringer sætter sig ikke i forbruget”. 23.05.2023.
• Klimarådet (2024). Statusrapport 2024.
• Nationalbanken (2024). ”Inflationen er på rette kurs, men der er fortsat et vist inflationspres”. Analyse. 20.03.2024.
• Berlingske (2023). ”Trods klimabekymringer: Unge har svært ved at slippe forbrugsvaner”. 23.05.2023.
Berlinske (2023). "Planøkonomisk klimapolitik gør mere skade end gavn". 12.06.2023
• Vismandsspillet. Interaktivt spil.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer