Holdet 2024 sa/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Michala Elizabeth Collins
Hold 2024 sa/x (1x sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Ulighed og velfærd
Titel 2 Socialisering og identitet
Titel 3 Demokrati og magt
Titel 4 Økonomi og velfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Ulighed og velfærd

Link til 1x' begrebsliste til forløbet:
https://docs.google.com/document/d/1mSDhMhrNXKYSC6VNVPvhWciwK0njqLx0idMlOBBl7bo/edit?usp=sharing


FORMÅL:

Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens
udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.
I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på samfundsfag C-niveau.

TEORIER OG BEGREBER:
• Formel lighed
• Chancelighed
• Resultatlighed
• Absolut fattigdom
• Relativ fattigdom
• Social stratifikation
• Lars Olsens ressourcebeholdere
• Social arv (mønsterbryder)
• Social mobilitet (generationsmobilitet og karrieremobilitet)
• Funktionalisme (ulighed som naturligt)
• Bourdieu, kapitalformer (kulturel, økonomisk, social og symbolsk), habitus, felt
• Reproduktivt og produktivt arbejde
• Kønsroller (glasloftet, rip rap og rup-effekten)
• Aktørperspektivet
• Strukturperspektivet
• Ideologier og ulighed (menneskesyn, samfundssyn og syn på statens rolle) ud fra liberalismen, socialismen og konservatismen.
• Grøn ideologi
• Velfærdsmodeller (residual/liberalistiske, koporative/konservative) og den universelle/socialdemokratiske)
• Velfærdstrekanten, stat, marked og civilsamfund


PRIMÆR STOF:
"Vores Samfund" (2024) af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, 1. udgave, Forlaget Columbus. Kapitel: 1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 1.5, 1.6, 1.7.



SUPPLERENDE STOF
(Bemærk, da eleverne primært har modtaget undervisning i forløbet i deres grundforløbsklasser, kan det ikke garanteres, at alle elever har været i berøring med alt nedenstående supplerende stof):

• Altinget.dk (2019). ”Alex Vanopslagh: Heldigvis vil der altid være ulighed”. 07.11.2019. Uddrag.

• Altinget.dk (2023). ”Når vi beder kvinder om at arbejde mere, prøver vi at fikse kvinden i stedet for systemet”. Uddrag. 08.11.2023.

• Altinget.dk (2023). ”Ligestillingsordfører: Kvinder har færre topstillinger på grund af deres egne prioriteringer”. Uddrag. 19.04.2023.

• Cepos (2024). ”Danmark har næstfærrest børn i lavindkomstgruppen blandt alle OECD-lande”. 19.02.2024.

• Coagmento (2018). ”De tre velfærdsmodeller”. YouTube-video.

• Danske Regioner (2024). ”Vi bliver ikke lige sunde af at gøre lige meget for alle”.

• DR (2020). Mandefald. Afsnit 1. 43 min.

• DR (2023). Genstart. Klassen forfølger dig. 13.01.2023.

• DR (2023). Ik’ så mange penge. 28 min.

• DR.dk (2023). ”Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik vil sætte yderligere turbo på, siger eksperter”. 31.03.2023.

• Kristeligt Dagblad (2019). ”Lars Kolind: Derfor er ulighed nødvendigt”. 14.01.2019. Uddrag.

• Maple (2021). ”Enopvækst i økonomisk fattigdom”.2021. Uddragfra interviews medbørn ogvoksne fra familier,der lever under
fattigdomsgrænsen.

• Oxfam Danmark (2024). ”Ny analyse: Top 1-pct har mere formue end 82 pct. af den danske befolkning”. Side 4.

• Røde Kors (2022). En hverdag med afsavn. Side 1. 01.12.2022.

• SF (2024). ”Ulighed og fattigdom”. Uddrag af principprogram.


Link til film om sociologen Pierre Bourdieu:
https://www.youtube.com/watch?v=SWznnOKgyC0

Link til film om de tre velfærdsmodeller:
https://vimeo.com/514322913
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Socialisering og identitet

SIDER I LUK SAMFUNDET OP: s. 29-58 og s. 61-73.

Link til 1x begrebsliste til forløbet:
https://docs.google.com/document/d/1-R-0l4TtnOSjOMf_V9WD8STeNBfha1vAbZd9oxZmFb0/edit?tab=t.0

Det centrale i dette forløb er spørgsmålet: Hvordan er det at være menneske i det senmoderne samfund? I forløbet undersøger vi derfor identitet, normer, værdier, socialiseringsprocesser, kultur og kulturelle forskelle. Til sidstnævnte inddrager vi forskellige typer af integration samt Honneths tre anerkendelsesbehov. Vi fokuserer på hvordan individet påvirkes i dets opvækst (socialiseringsmodellerne), og hvordan det kan agere i det senmoderne samfund - hvad siger fx Goffman, Giddens og Ziehe om menneskets ageren i det senmoderne. Og hvorfor bruges ”kamæleonen” som metafor for det senmoderne menneske?


CENTRALE BEGREBER I FORLØBET:

Socialisering
Den primære, den sekundære og den dobbelte socialisering
Multi-socialiseringsmodellen
Normer
Social kontrol – positiv og negativ afvigelse
Identitetens 4 niveauer (Jeg-identitet, personlig identitet (brand), sociale identitet (image), kollektive identitet
Løgmodellen
Kultur
National identitet
Sammenhængskraft
Forestillet fællesskab
Jeg-kultur vs. Vi-kultur
Majoritet, Minoritet
Hylland Eriksen: Den rene identitet, bindestregsidentiteten, den kreolske identitet


Honneths tre anerkendelsesbehov (kærlighed, retlig, solidarisk).
Integrationstyper: Assimilation, Segregation, Pluralistisk integration.

Goffman: Face, Setting, Frontstage, Backstage

Myren, Sneglen, Kamæleonen
Gemeinschaft, Gesellschaft

Anthony Giddens:
- Den senmoderne samfund
- Aftraditionalisering
- Individualisering
- Adskillelse af tid og rum
- Ekspertsystem
- Ansigtsløse relationer
- Refleksivitet
- Ontologisk sikkerhed
- Eksistentiel angst

Ziehe:
- Kulturel frisættelse
- Formbarhed
- Subjektivisering
- Ontologisering
- Potensering


SUPPLERENDE MARTERIALE FRA UNDERVISNINGEN:
- DR, dokumentar: "De perfekte piger" (sæson 1, episode 1):
https://www.dr.dk/drtv/se/de-perfekte-piger_52514

- DR, dokumentar: "De dyre piger: Det perfekte billede" (sæson 3, episode 6).
https://www.dr.dk/drtv/se/de-dyre-piger_-det-perfekte-billede_393153

- DR, dokumentar: "Oprør fra ghettoen" (2).


- Om integration og anerkendelse:
5 forskellige avisartikler, som I anvendte begreber på. Se artiklerne i dokumentet "UNDERSÆGELSEN" på modulet d. 29. november 2024.


- DR, dokumentar: "Drengene på kanten" (sæson 2, episode 2).
https://www.dr.dk/drtv/se/drengene-paa-kanten_-falck-eller-fame_51530

- DR, dokumentar: "Limbo: Når sabbatår er fucked" (3).


Link til film om sociologen Anthony Giddens:
https://vimeo.com/537619559

Link til film om Ziehe:
https://vimeo.com/517037785

SIDER I LUK SAMFUNDET OP: s. 29-58 og s. 61-73.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokrati og magt

SIDER I LUK SAMFUNDET OP: 112-144 og s. 152-153 og s. 160-166.  

Link til 1x begrebsliste til forløbet:
https://docs.google.com/document/d/1HeeVEWwkiaHVtfaRuIL7PTsQO8WEbPYwFnzpJUT5c78/edit?tab=t.0

Forløbet berører tre overordnede emner i rækkefølgen:
Partier – Demokrati – Medier.

I dette forløb har vi undersøgt forskellige vælgertyper samt fordelingspolitik og værdipolitik: Hvordan placerer de forskellige partier sig på akserne? Derudover har vi arbejdet med Molins model: Hvordan kan man forklare et partis standpunkt? Vi har lavet rollespil over lovgivningsprocessen i Danmark (tvunget barsel til far?) samt undersøgt magtens tredeling med udgangspunkt i DR-dokumentaren med HKH Kronprins Christian.

Vi har undersøgt hvad demokrati er for en størrelse, herunder sammenlignet de to idealer: konkurrencedemokratiet og deltagelsesdemokratiet. Vi har debatteret rettigheder og pligter i et demokrati og dét at være en medborger og en modborger.

Vi har undersøgt mediernes rolle i et demokrati og sat det i relation til konkurrencedemokratiet og deltagelsesdemokratiet.  


CENTRALE BEGREBER I FORLØBET:

Den fordelingspolitiske akse
Den værdipolitiske akse
Marginalvælger
Kernevælger
Issue-voting
Issue-ownership
Catch-all parti
Molins model

Autokrati
Demokrati
Teokrati

Regering
Folketing
Flertalsregering
Mindretalsregering
Den parlamentariske styringskæde
Oppositionsparti
Støtteparti
Lovgivningsprocessen i DK og dens fire faser
Forordning fra EU
Direktiv fra EU

Robert Dahls 5 kriterier for et demokrati
Repræsentativt demokrati
Direkte demokrati
Konkurrencedemokrati
Deltagelsesdemokrati
Hal Koch
Alf Ross

Rettigheder vs. pligter
Medborger (herunder civile, politiske og sociale rettigheder)
Modborger (Aydın Soei)
Statsborger

Magtens tredeling
Medierne som den fjerde statsmagt
Klassiske journalistisk-redigerede medier
Sociale medier
Politisk spin
Gatekeeper
Habermas’ demokratiske dialog
Postfaktuelt samfund


SUPPLERENDE MATERIALE FRA UNDERVISNINGEN:

- Klip om Det Fri Gymnasium (mitCFU):
”Det demokratiske klasselokale” [38:47-56:30].

- Explainer fra DR om folketingsvalget:
https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/explainer-alt-du-skal-vide-om-folketingsvalget

- Klip af Aydin Soei om modborgeren:
https://vimeo.com/582936793/17d76037ef?embedded=true&source=vimeo_logo&owner=33880724

- DR – dokumentar: ”Prins Christian – en kongelig rejse.”
https://www.dr.dk/drtv/program/prins-christian-_-en-kongelig-rejse_414212

- Podcast, DR Genstart: ”SOME Mette.”
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-some-mette-11802200110


- DR dokumentar: "Partier i brand: Dansk Folkeparti." (sæson 1, episode 3)
https://www.dr.dk/drtv/se/partier-i-brand_-dansk-folkeparti_337308

Link til film om sociale og traditionelle medier:
https://vimeo.com/563198697

SIDER I LUK SAMFUNDET OP: 112-144 og s. 152-153 og s. 160-166.  
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og velfærd

SIDER I LUK SAMFUNDET OP:  s. 171-184 og s. 186-191 og 196-214 og s. 211-220.

Link til 1x begrebsliste til økonomiforløb:
https://docs.google.com/document/d/1naq37i9wYXIn_yOEVqOSOY4Goql1Cg7e3qery40mnEg/edit?tab=t.0

I forløbet undersøger vi, hvordan et samfund fungerer i et økonomisk perspektiv. Vi genbesøger den universelle velfærdsmodel og sammenligner den med konkurrencestaten.

I forløbet fokuserer vi på prisdannelse om sammenhængen mellem forskellige sektorer i et økonomisk kredsløb. Vi undersøger hvordan det står til med dansk økonomi ud fra kriterierne for en god, sund økonomi. Hvordan kan hhv. politikere og nationalbanken påvirke økonomien og de økonomiske udsving for at udjævne en høj- og lavkonjunktur? Vi genbesøger også den den universelle (skandinaviske) velfærdsmodel: Hvordan er den presset, og hvordan kan dens udfordringer løses? Dette peger frem mod konkurrencestaten. Hvorfor kan konkurrencestaten være nødvendig, og hvordan adskiller den sig fra den universelle velfærdsstat?


CENTRALE BEGREBER I FORLØBET:

Prisdannelse (udbud, efterspørgsel)
Det økonomiske kredsløb (husholdninger, virksomheder, den offentlige sektor, den finansielle sektor, udlandet).
Primære, sekundære, tertiære erhverv
Progressiv skat
Flad skat
Selskabsskat

De økonomiske mål:
BNP
Lav arbejdsløshed
Lav inflation
Ligevægt på betalingsbalancen
Balance i det offentlige budget

Konjunktursvingninger (høj- og lavkonjunktur)
Ekspansiv finanspolitik
Kontraktiv finanspolitik
Ekspansiv pengepolitik
Kontraktiv pengepolitik


Den universelle velfærdsstatens udfordringer og løsninger:
- Det demografiske problem (forsørgerbyrden).
- Forventningspres
- Forandringer på det danske arbejdsmarked
- Outsourcing
- Social dumping
- Nedskæringsstrategi
- Udvidelsesstrategi
- Omprioriteringsstrategi
- Strukturpolitik: Stramningsstategi (pisken) og opkvalificeringsstrategi (guleroden).

- Konkurrencestaten



SUPPLERENDE MATERIALE FRA UNDERVISNINGEN:

Artikler der vedrører løsninger på velfærdsstaten udfordringer:
- se 8 korte uddrag af artikler i arbejdsarket "Velfærdsstatens fremtidig skema fordele og ulemper" på modulet d. 29. april 2025.

- Artikel, Kosmopol:
"Pia undrer sig: Hvordan fandt vi pludselig hjælpe-milliader under coronakrisen?" af Signe Julie Andersen, 27. aug. 2020.
Find artiklen i en smule redigeret udgave på modulet d. 10. april 2025.
Ellers her: https://www.tv2kosmopol.dk/spoerg-os/pia-undrer-sig-hvordan-fandt-vi-pludselig-hjaelpe-milliarder-under-coronakrisen

- Artikel, Den europæiske centralbank:
"Hvorfor er inflationen så høj for tiden?"
Find artiklen i en smule redigeret udgave på modulet d. 10. april 2025.

- En række uddrag af artikler om velfærdspligt og brugerbetaling i i arbejdsdokument på modulet d. 29. april 2025.

Politikerklip - Hvad synes politikerne om velfærdsstaten og konkurrencestaten?
- Enhedslisten (Ø): https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=493#c2877
- Liberal Alliance (I): https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=493#c2878

Om konkurrencestaten:
- Artikel, Berlingske: "Konkurrencestaten er kommet for at blive," af Christian T. Ingemann, 15. dec. 2013.
Find den i en forkortet udgave på modulet d. 6. maj 2025.
Ellers her i dens lange, originale udgave: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/konkurrencestaten-er-kommet-for-at-blive


Forfatteren Knud Romer i Debatten (2 min. uddrag) om konkurrencestaten:
- https://www.facebook.com/watch/?v=370222023803156

Link til film om konjunkturudsving:
https://vimeo.com/563198697
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer