Holdet 2024 sa/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Christian Egholm Hattens
Hold 2024 sa/w (1w sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed og Velfærd
Titel 2 Ungdomsliv - Det senmoderne Samfund
Titel 3 Demokrati og Magt: Er demokratiet under pres?
Titel 4 Økonomi og Klimakrise

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed og Velfærd

Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed
samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle
velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens
udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.

I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus
på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på
samfundsfag C-niveau.

Centrale begreber:
Formel lighed
• Chancelighed
• Resultatlighed
• Absolut fattigdom
• Relativ fattigdom
• Social stratifikation
• Lars Olsens ressourcebeholdere
• Social arv (mønsterbryder)
• Social mobilitet (generationsmobilitet og karrieremobilitet)
• Funktionalisme (ulighed som naturligt)
• Bourdieu, kapitalformer (kulturel, økonomisk, social og symbolsk), habitus, felt
- Reproduktivt og produktivt arbejde
• Kønsroller (glasloftet, rip rap og rup-effekten)
• Aktørperspektivet
• Strukturperspektivet
• Ideologier og ulighed (menneskesyn, samfundssyn og syn på statens rolle) ud fra liberalismen, socialismen og konservatismen.
• Grøn ideologi
• Velfærdsmodeller (residual/liberalistiske, koporative/konservative) og den universelle/socialdemokratiske)
• Velfærdstrekanten, stat, marked og civilsamfund
• Velfærdsstatens udfordringer, herunder: Demografisk udvikling, faldende arbejdsudbud, stigende udgifter til forsvar og klima, stigende individualiserings- og forventningspres
• Løsninger på velfærdsstatens udfordringer, herunder: stramnings- og opkvalificeringsstrategien.
• Flexicuritymodellen
• Konkurrencestaten

Primært stof:
Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: "Vores Samfund" (2024), s. 10-70

Supplerende stof: (bemærk, da eleverne primært har modtaget undervisning i forløbet i deres grundforløbsklasser, kan det ikke garanteres, at alle elever har været i berøring med alt nedenstående supplerende stof):

Altinget.dk (2019). ”Alex Vanopslagh: Heldigvis vil der altid være ulighed”. 07.11.2019. Uddrag.
Altinget.dk (2023). ”Når vi beder kvinder om at arbejde mere, prøver vi at fikse kvinden i stedet for systemet”. Uddrag. 08.11.2023.
Altinget.dk (2023). ”Ligestillingsordfører: Kvinder har færre topstillinger på grund af deres egne prioriteringer”. Uddrag. 19.04.2023.
• Cepos (2024). ”Danmark har næstfærrest børn i lavindkomstgruppen blandt alle OECD-lande”. 19.02.2024.
• Coagmento (2018). ”De tre velfærdsmodeller”. YouTube-video.
• Danske Regioner (2024). ”Vi bliver ikke lige sunde af at gøre lige meget for alle”.
• DR (2020). Mandefald. Afsnit 1. 43 min.
• DR (2023). Genstart. Klassen forfølger dig. 13.01.2023.
• DR (2023). Ik’ så mange penge. 28 min.
DR.dk (2023). ”Uligheden er rekordhøj: Regeringens politik vil sætte yderligere turbo på, siger eksperter”. 31.03.2023.
• Kristeligt Dagblad (2019). ”Lars Kolind: Derfor er ulighed nødvendigt”. 14.01.2019. Uddrag.
• Maple (2021). ”Enopvækst i økonomisk fattigdom”.2021. Uddragfra interviews medbørn ogvoksne fra familier,der lever under
fattigdomsgrænsen.
• Oxfam Danmark (2024). ”Ny analyse: Top 1-pct har mere formue end 82 pct. af den danske befolkning”. Side 4.
• Røde Kors (2022). En hverdag med afsavn. Side 1. 01.12.2022.
• SF (2024). ”Ulighed og fattigdom”. Uddrag af principprogram
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ungdomsliv - Det senmoderne Samfund

Det er formålet med dette forløb, at se nærmere på hvilke vilkår unge vokser op i i nutiden. Ungdomslivet siges at være påvirket af de karakteristika, der er ved det senmoderne samfund, som altså adskiller sig fra tidligere tiders samfund. Det har betydning for identitetsdannelsen, fordi unge i dag ikke i så høj grad som tidligere er bundet af traditioner og er individualiserede i en grad, der overlader rigtig mange valg og beslutninger til dem selv. Frihedsgraderne bringer mange positive aspekter med sig, hvilket understreges af nogle sociologer, mens andre vil være mere skeptiske og have blik for at den betydelige individuelle frihed kommer med en pris - fx i form af højt tempo eller høje krav fra omverdenen og fra os selv.

At kunne karakterisere de nævnte forskelle mellem før og nu, at være i stand til at undersøge baggrunden for senmoderne individers (mis)trivsel og kunne diskutere mulige teoretiske eller praktiske veje til det gode ungdomsliv er blandt de centrale formål med forløbet.

Af samfundsfags fire hovedområder (politik/ideologi, økonomi, sociologi, international politik) er sociologi et fokuspunkt i dette forløb.

Centrale begreber og teorier i forløbet:
-  Identitet (jeg, personlig, social og kollektiv)
- identitetsdannelse
- socialisering (primær, sekundær, tertiær, dobbeltsocialisering)
- identitetsmarkører
• Normer (formel og uformel)
•  Sociale roller
•  Goffman (fronstage, backstage, middle region)
•  Minervamodellen (moderne vs traditionel, idealistisk vs materialistisk)
•  Samfundstyper (det traditionelle, det moderne og det senmoderne
- samfundstyper:
   - det traditionelle
   - det moderne
   - det senmoderne
- senmoderne identitetsdannelse (Anthony Giddens)
   - adskillelse af tid og sted
   - udlejring af sociale relationer
   - aftraditionalisering
   - individualisering og valgmuligheder
   - øget refleksivitet
   - ontologisk usikkerhed
- accelerationssamfundet (Hartmut Rosa)
   - resonans
- præstationssamfundet (B-C Han)
   - perfekthedskultur
- singularitetens tidsalder* (Andreas Reckwitz)
- SoME's betydning for individ og fællesskab* (Jean Twenge)

Primær stof:
"Vores Samfund" (2024) af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, 1. udgave, Forlaget Columbus. Kapitel: 2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 2.5, 2.6.
ca. 40 sider.

Supplerende stof:

- Storinggaard, Lisa (2023) Nordisk talefest 2023
- Citat fra interview foretaget af Børnefonden om perfekthedskultur og præstationspres fra TrygFondens store trivselsundersøgelse fra 2020.
"- Er det skærmenes skyld, at børn og unge mistrives? Her er forskningens svar" af Af Nanna Schelde, Jakob Skaaning og Malene Anthony fra Zetland, 14. april 2023: https://www.zetland.dk/historie/sem4XwPL-ae6Ewl5D-19d24
- Drengsgaard, Sidsel (2022) https://www.folkekirken.dk/aktuelt/nyheder/vi-laenges-efter-at-noget-roerer-ved-os-efter-resonans
- Jeppesen, Issa (2019): https://www.dr.dk/nyheder/politik/karakterfri-gymnasie-klasser-mindre-stress-men-mere-faglig-usikkerhed
- Uddannelses og forskningsministeriet: https://ufm.dk/publikationer/2020/evaluering-af-optagelsessystemet-til-de-videregaende-uddannelser/analysenotat-1-om-adfaerd-i-gymnasiet.pdf +
https://ufm.dk/publikationer/2020/evaluering-af-optagelsessystemet-til-de-videregaende-uddannelser/analysenotat-gymnasieelever-vaegter-karakterer-over-laering-og-venner.pdf
-  Maria Becher Trier (2024) Lærer stillede op i tv debat: https://www.folkeskolen.dk/it-laererliv-sociale-medier/laerer-stillede-op-i-tv-debatjeg-foler-mig-etisk-forpligtet-til-at-gore-det/4767875
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokrati og Magt: Er demokratiet under pres?

Formål:
Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er. Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem. Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den forbindelse vil eleverne særligt arbejde med at styrke deres argumentation i forhold til hvad der kan tale for og imod at demokratiet er udfordret.

De faglige mål, der er i spil:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Teori og begreber:
• Direkte demokrati
• Repræsentativt demokrati
• Liberalt demokrati
• Konkurrence- og deltagelsesdemokrati
• Medborgerskab, modborgerskab, pligter og rettigheder
• Autokrati, demokrati og teokrati
• Politiske partier i Danmark
• Fordelingspolitik (stor vs lille stat) og værdipolitik (moderne vs traditionel)
• Rød blok, blå blok, højre og venstre i politik
• Partityper (klasseparti, catch-all parti, markedsparti
• Den parlamentariske styringskæde (borgerne, folketinget, regeringen, forvaltningen)
• Vælgertyper (kernevælgere, marginalvælgere, issuevælgere)
• Vælgeradfærdsteorier (Downs model, Molins model, Strøms model, Nærheds- og retningsmodellen)
• Forholdstalsvalg
• Parlamentarisme (positiv og negativ) samt flertals- og mindretalsregering
• Magtens tredeling
• Mediernes rolle i den formelle parlamentariske styringskæde (sætte dagsorden, issue-ejerskab)
• Medialisering (forenkling, konkretisering, intensivering, polarisering, personificering)
• Spin (offensivt, defensivt, proaktivt, reaktivt, priming, framing, shitstorm)
• Kendetegn ved græsrodsbevægelser og interesseorganisationers, samt deres rolle i den parlamentariske styringskæde
• EU (direktiv, forordning, suverænitet, EU's opbyning med parlament, ministerråd, kommisionen og domstolen)
• Eastons model (med særligt fokus på feedbackmekanismen)
• Magt (Direkte og indirekte magt, forhandlingsmagt, definitionsmagt, beslutningsmagt, magt som empowerment)
• Demokratiets udfordringer og forklaringer herpå (1. faldende demokratisk selvtillid, særligt blandt unge, 2. manglende deltagelse i foreningsliv, 3. faldende medlemstal i danske partier, 4. dalende tillid til politisk proces og politikere, 5. stigende polarisering i befolkningen og mellem højre- og venstrefløjen, 6. den demokratiske samtale er udfordret (grundet udviklingen af sociale medier)

Primær stof:
Vores Samfund, af Peter Brøndum & Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus 2024, kap.3 (s.113-168)
Ca. 50 sider.

Supplerende stof:
- ”Op til to års fængsel: Regeringen klar med lovindgreb mod koranafbrændinger”, altinget.dk 25.08.2023
- ”Ny koranlov møder kritik – nu er koranen sat over Grundloven, siger Inger Støjberg”, tv2.dk 27.10.2023
- Wikipedia om koranloven
- ”Foruroligende udvikling: Demokratiet er på tilbagetog i hele verden” af Johan Varning Bendtsen, Kristeligt Dagblad 03.04.2022
- V-Dem Institute’s Democracy Report 2022: ”Autocratization Changing Nature?”
- Moderaternes hjemmeside
- DR’s meningsmålinger
- ”Hvem stemmer på Moderaterne? Her er partiets typiske vælger”, altinget.dk 16.03.2024
• Regeringen vil kriminalisere utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for trossamfund | Justitsministeriet
• Op til to års fængsel: Regeringen klar med lovindgreb mod koranafbrændinger - Altinget - Alt om politik: altinget.dk
- kort Uddrag af Hal, Koch "Hvad er demokrati" (0,36 side) fokus på Kochs demokratiforståelse
---- https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/rapport-det-gaar-tilbage-verdens-demokratier
---- https://www.kristeligt-dagblad.dk/seniorliv/medborger-eller-modborger-det-er-ogsaa-vores-ansvar
- https://www.tv2kosmopol.dk/tv2dk/moed-moderaternes-vaelgere-loekke-er-kongen-af-vigtighed
- https://www.dr.dk/nyheder/politik/danskerne-dumper-regeringen-paa-15-ud-af-16-omraader
- https://www.liberalalliance.dk/blog/de-unge-er-ikke-uansvarlige/
- https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-03-10-sf-formand-er-klar-til-at-oege-forsvarsudgifter-og-se-paa-ny-krigsskat
- uddrag af altinget (2024): https://www.altinget.dk/artikel/ny-rapport-vidner-om-en-udfordret-lovgivningsproces-vi-er-paa-et-niveau-som-er-virkelig-bekymrende
- https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/den-negative-parlamentarisme-gavner-lars-loekke
- kort uddrag af https://www.ft.dk/samling/20222/beslutningsforslag/b82/20222_b82_som_fremsat.htm
- https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-ser-unges-nyhedsvaner-faktisk-ud/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og Klimakrise

Formål:
I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med det økonomiske fagområde, og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil de blive klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. De vil blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik.

Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer, klimaet står over for – og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den klimakrise, som vi befinder os i.

I forbindelse med forløbets afslutning skal eleverne arbejde med et mindre projektarbejde, som dels sætter deres viden i spil, både den teoretiske og empiriske, men som også bidrager til at give eleverne en tro på, at de kan handle og skabe forandringer i samfundet – bl.a. bidrage til løsninger på klimakrisen.

Faglige mål:

Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Teorier og begreber:
•  Basal forståelse af mikroøkonomi, makroøkonomi, varer, tjenesteydelser og husholdning
•  Privatøkonomi, skat, progressiv skat, topskat, AM-bidrag, beskæftigelsesfradrag, disponibel indkomst, udgifter, faste udgifter, variable udgifter. (afsnit 4.2)
•  Markedet og markedsmekanismen (udbud og efterspørgsel på markedet) samt markedsligevægt
•  Homo economicus
•  Monopol
•  Eksternalitet (negativ og positivt)
•  Økonomiske systemer (markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi)
•  Det økonomiske kredsløb (Husholdningerne, virksomhederne, den offentlige sektor, den finansielle sektor, udlandet)
•  Import og eksport, privat og offentlig sektor
•  Samfundsøkonomiske mål (vækst (målt i BNP), lav arbejdsløshed, lav og stabil inflation, balance (gerne overskud) på betalingsbalancen, balance på statens budget, grøn og bæredygtig økonomi)
•  Målkonflikter
•  Konjunkturer (opgangs- høj-, nedgangs- og lavkonjunktur)
•  Økonomiske politikker (finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv), pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv) og strukturpolitik (kvalifceringsstrategi og opstramningsstrategi)
- Forskellige Veje og perspektiver til et bæredygtigt samfund (Markedsperspektivet, grøn vækst, vækstkritik)

Primær stof:
Grundbog; Brøndum, Peter og Carlsen, Marie Berg (2024) Vores samfund, Forlaget Columbus. s. 171-220
Kernestof: Politiske ideologier
Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
Kvantitativ og kvalitativ metode

Supplerende materiale:
- https://ve.dk/klimaberegner/
- https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-betyder-groen-vaekst-og-hvem-fandt-paa-det/
- https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-08-01-stort-prishop-nu-skal-klimaomkostningerne-betales-i-2000-tyske-supermarkeder
- https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/mof/spm/382/svar/1630578/2144026/index.htm
- ttps://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/den-groenne-trepart-byder-paa-ny-skov-renere-vand-og-en-regning-paa-over-50
-  uddrag af https://www.dr.dk/drtv/se/taet-paa-sandheden_-told-og-traktordemo_500884
- https://vismandsspillet.dk/game/DK_Start.aspx
- - Concito "Danmarks Globale forbrugsudledninger": https://concito.dk/files/media/document/Danmarks%20globale%20forbrugsudledninger.pdf
- https://www.teknologisk.dk/projekter/den-store-klimadatabase-skiller-sig-ud/43380
- Nationalbanken: Udsigter for dansk økonomi, 20/3 2024 tabel 1: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2024/inflationen-er-paa-rette-kurs-men-der-er-fortsat-et-vist-inflationspres#chapter-1

Eksamen:
Der bruges to moduler på eksamenstræning - hvor eleverne ser en konkret eksamenssituation udfolde sig - og eleverne arbejder med et givent eksamensspørgsmål
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer