Holdet 2024 mu ahxwz 1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Musik C
Lærer(e) Jakob Overgaard
Hold 2024 mu ahxwz 1 (1g mu ahxwz 1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Basal musikteori og musikudøvelse
Titel 2 Rytmisk analyse
Titel 3 Musicals (særligt studeret område)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Basal musikteori og musikudøvelse

Indhold:

Vi spiller de rytmiske numre "Morning Glory" med Oasis samt vores eget nummer "Offentlig transport inflation" (det sidste i forbindelse med workshop om sangskrivning ved Boe Larsen fra The MIll Factory). Derudover optræder vi med "Ours" med Taylor Swift  som 3 stemmigt kor til julekoncerten. Forløbet vil derudover fokusere på basal musikforståelse og nodelæsning.

Faglige mål:

- Kunne læse noder noteret i hhv. g- og f-nøgle her under både stamtoner og afledte toner.
- Kunne auditivt bestemme intervallerne fra prim til septim samt bestemme intervallerne via nedskrift i nodesystem.
- Kende til kvintcirklen og have forståelse for tonearter samt kende til dur/mol skalaerne.
- Kunne mestre simple rytmiske figurer på hhv. bas, guitar, trommer, klaver og sang på to forskellige rytmiske numre og være i stand til at indgå i et sammenspil.
- Kunne holde sin stemme og indgå i 3-stemmigt kor.

Materiale:

Alle materialer vil fremgå af moduler.

Evaluering:

Evnen til at læse og fortolke noder vil blive summativt evalueret via hhv. en skriftlig test samt små koncert-lignende sessioner hvor hele eller dele af de to rytmiske numre som vi har arbejdet med fremføres.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Rytmisk analyse

Indhold:

Resultatet af rytmegruppens anstrengelser er et beat, et groove. Groove er i høj grad med til at give en stilart dens kendetegn: Rock ligger lige på beatet med de tungeste taktmarkeringer, tekno har sit damphammergroove, thrash lyder som et fabriksanlæg (heraf navnet), reggae har sit tilbagelænede groove hvor slagene mellem taktslagene betones, jazz har sit swingende groove med en walkingbas. I et funky groove fungerer alle instrumenter nærmest som rytmeinstrumenter, som guitarene i »Get Down on It«.

Forløbet vil koncentrere sig om at identificere hvilke grovemæssige elementer som giver et nummer sine særlige kvaliteter og hvad dette peger på i en større genre, oplevelses og forståelsesmæssigt perspektiv. Numrene "7 Years" med Lukas Graham vil blive udsat for særligt analytisk fokus i den sammenhæng.

Udgangspunktet for analysen vil være form og groove samt evnen til at pege på om nummeret har et Hook(s) og Gimmicks.

Sideløbende med dette, vil der blive arbejdet med rytmisk sammenspil, hvor vil spiller "7 Years" både med henblik på at træne sammenspil men også for at eksemplificere teoretiske perspektiver i en praktisk sammenhæng for på den måde at skærpe forståelsen for det teoretiske.

Faglige mål:

Musikudøvelse

- Kende til og være i stand til at spille simple figurer på bas, guitar, trommer, keyboard og være i stand til at variere mellem fx vers og omkvæd.
- Kende til og være i stand til at beherske basale sangteknikker i forbindelse med en og flerstemmig sang.


Teori

- Identificere musikalske parametre (groove herunder også Hook, break og gimmicks, instrumentation, komplimentærrytmik, aktivitetsniveau, beatmarkeringer, underdelinger) og deres anvendelse og virkning i rytmisk musik gennem analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer.
- Foretage en formanalyse og kunne skelne mellem forskellige former. Med særligt fokus på popform og udvidet popform, cyklisk- og dropfrom

Materiale:

Materialerne fremgår af modulerne.

Evaluering:

Jeres praktiske kompetencer i forbindelse med musikudøvelse ( sammenspil og enstemmig og flerstemmig sang) vil løbende blive evalueret med særlig vægt på en helhedsoplevelsen. Den teoretiske dimension vil blive evalueret ved en test, med summativ vurdering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Musicals (særligt studeret område)

Indhold:

Musical er oprindelig en amerikansk teaterform, hvor talt dialog veksler med sang, dans og forskellige optrin. Genren udvikledes på Broadway i New York i begyndelsen af 1900-tallet med rødder i europæisk operette, britisk music-hall og amerikansk underholdning.

Ordet musical kommer af engelsk musical comedy eller musical play.

En Broadway M er typisk en forestilling i to akter, hvori sang og musik dels er integreret i fortælleformen og dels er motiveret i handlingen. Som et ufravigeligt krav er en happy ending den utopiske finale på forestillingen. Plottet er ofte baseret på historien om et romantisk par, hvis forskellighed i social eller kulturel baggrund umuliggør forholdet. Forestillingen bliver en demonstration af, hvorledes især kulturelle modsætninger må overvindes, for at kærligheden kan sejre.

Forløbet vil tage sit udgangspunkt umiddelbart efter det som af nogle teaterhistorikere bliver kaldt for Rodgers & Hammerstein-æraen hvor blandet andre Oklahoma og My Fair Lady satte standarden for hvordan en musical skulle iscenesættes.

Efter at have fået kendskab til nogle genretræk, herunder musicalskabelonen hvor forskellige typer af sange har mere eller mindre faste placeringer samt hvordan en rigtig showtune typisk forløber (AABA-form), skal vi ind og se Stings The Last Ship på Østre Gasværk som i forhold til sin iscenesættelse er meget tro mod musicalskabelonen, men hvor den musikalsk især i forhold til form (AAbA) forholder sig mere frit til sin genre.

Forløbet vil dernæst kaste sig over Leonard Bernstein og Stephen Sondheims West Side Story 1957 som rykkede ved en af de faste konventioner, idet forestillingen havde en tragisk slutning samt et udpræget brug af et kort melodisk motiv som optræder igen og igen på forskellig vis i musicallen. Motivet kunne man kalde – Maria-motivet – som består af et tritunus spring som hurtigt ledes videre til den rene kvint. Denne brug af "ledemotiv", som ellers stammer Wagners operaer, var en nybrud inden for musicalgenren. Dernæst forsætter forløbet med det man kunne kalde Broadways fornyelse i slutningen af 60’erne. Denne kommer med premieren på Ragni, Rados og Macdermots  Hair på Broadway 1968, med rock-funk-musikken som sin musikalske basis i modsætning til den hidtidige mere polerede, swing, jazz, big band baserede Broadway-showstil. Desuden introducerede Hair en ny emnekreds, med afsæt i den eksploderende ungdomskultur og dens slagord om sex, drugs and rock’ n’ roll samt modstand mod Vietnamkrigen og samfundets konformitet.

Forløbet vil fokusere særligt på West Side Story og sangen Maria samt Hair og sangene Hair, Where do I go og Let the Sunshine in samt The Last Ship og sangene Shipyard, The Last Ship og Practical Arrangement. Foruden disse sange vil vi høre en lang række andre musical sange fra andre musicals med henblik på at bestemme genrekarakteristikaer. I den forbindelse vil det være musicals udprægede brug af AABA-formen samt hvordan sangene i en musical ofte passer ind bestemte kategorier af sange, fx I am sange og I want sange, som vil være særligt i fokus. Derudover vil forløbet fokusere på at bruge rytmiske analyse værktøjer (form, groove og melodi begreber) til at analyse hele og dele af de før nævnte sange med henblik på at bestemme deres betydning og funktion i fortællingerne samt hvorfor West Side Story musikalsk er mere traditionel, mens Hair og The Last Ship bryder visse genrekonventioner.

Sideløbende med forløbet vil der være sat tid af til både i modulerne og som forberedelse at arbejde med et selvvalgt rytmisk nummer i grupper med henblik på eksamen og opførelse til skolens kunstneriske festival foran et publikum. Undervejs i forløbet vil vi også synge en række musicalsange både enstemmigt og flerstemmigt, her i blandt Seasons of Love fra Rent og Let the Sunshine in fra Hair.

Faglige mål:

- Have et overordnet overblik over genren musicals og hvordan den adskiller sig fra andre musikteatergenre med særligt fokus på opera.
- Kunne foretage en form, melodi og groove analyse af Maria fra West Side Story, Hair fra Hair, The Last Ship og Practical Arrangement fra The Last Ship
- Kunne indplacere de førnævnte sange som eksempler på typiske musical sange. Fx en I am sang eller I want sang.
- Kunne forklare hvorfor AABA formen egner sig særligt godt til musicalsange.
- Kunne bestemme programmatiske (gimmicks som skal lede tankerne hen mod) virkemidler i de samme sange. Fx når der i versene i sangen Hair optræder en fløjte som spiller en ”fri” melodi når der synges om fugle i håret.

Materialer:

- Kenrik, J. (2020). The Score [Online leksikon]. Musicals101. https://www.musicals101.com/makemusi.htm (
Bearbejdet og oversat af og med diverse tilføjelser af Jakob Overgaard)

- N.N. (2022). Studiemateriale Hair. Østre Gasværk.
- Bernstein, Leonard (1957). West Side Story orchestral score.
- Macdermot, Galt (1968). Hair piano conductor score.
- Jensen, Jakob M. (2023). Analyse af rytmisk musik.

Øvrige dokumenter herunder prøver, noter, ppt fremgår af modulerne.

Indspilninger til de sange som vil blive mere dybtegående analyseret er
The New Musical Cast (2008), Hair - The Musical og Bernstein, Leonard (1961), West Side Story, Sting (2013), The Last Ship


Evaluering:

Forløbet vil blive evalueret med en test hvor der tages udgangspunkt i form, melodi og grooveanalyse foruden praktisk musikudøvelse som vil blive bedømt i forbindelse med den kunstneriske festival.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer