Holdet 2025 ol/3m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Aleksander Søren Sigurd Haug, Liv Carøe
Hold 2025 ol/3m (3m ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.1: Det Homeriske epos
Titel 2 2.2. Platons filosofi (Symposion og Hulebilledet)
Titel 3 3.3. Drama (Medea)
Titel 4 4. 4. Romersk filosofi: Jagt på lykke og det gode
Titel 5 5.5.  Græsk kunst: Fokus på fritstående skulptur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1.1: Det Homeriske epos

Formål / Indhold:
Den røde tråd i forløbet vil være de mange kvinder som Odysseus møder på sin vej; om de er guder, hekse eller prinsesser. I skal stifte bekendtskab med Penelope, Athene, Helene, Nausikaa, Kalypso og Kirke, og i forlængelse heraf kunne diskutere hvordan disse karakterer formes af mødet med helten, hvordan de former Odysseus og hvordan den måde de fremstilles, fortæller os om det samfund de skal forestille af indgå i.

Ideen med forløbet er at give et indblik i den homeriske digtning og de antikke eper som genre. Her vil formålet yderligere være at ruste jer til at behandle problemstillinger, som teksten opstiller både i forhold til fortællingens samtid og senere kulturelle og litterære betydning. Vi vil i forløbet fokusere på nærlæsning af udvalgte passager og forbinde disse passagers sprog, tema og indhold til den antikke græske verden.

I vil blive introduceret for en række fagtermen, som I ved forløbets afslutning skal beherske. Både genrespecifikke og mere almene begreber: Homeriske spørgsmål, kykliske digte, myte, sagn, hero, epos, rapsode, recitation, sang, vers, heksameter, pro-oimion, mundtlige fortælletradition, formelvers, homerisk lignelse, epitet, patronymikon, nostos, kleos, timë, gæstevenskab (xenia), sofrosyne, arete og kyrios.

Forløbet vil arbejde med følgende af lærerplanens faglige mål:
- At analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- At identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.
- At overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster.
- At nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster.
- At demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Derudover skal klassen arbejde med følgende almene og studierelevante kompetencer:
- Mundtligt præsentation af fagligt stof
- Læseteknik
- Oversættelsesproblemet (= at oversættelse er fortolkning)

I slutningen af forløbet vil eleverne skulle perspektivere til moderne feministiske fortolkninger af Homers karakterer gennem en læsning af kapitel 14 og 15 af Madeline Millers Circe fra 2019 i en dansk oversættelse fra samme år. I den forbindelse skal eleverne diskutere, hvorfor forfattere som Miller m.fl. mener, at det er nødvendigt at ”opdaterer” Homer til det 21. århundrede.

Materialer:

Kernestof:
Homers Odysseen (Otto Steen Dues oversættelse, Gyldendal): 1. Sang, 4. Sang, v. 1-305, 5. Sang, v. 75-312, 6. Sang, 10. Sang, v. 203-405 og 23. Sang v. 85-343.

Supplerende / perspektiverende materialer:
o Madeline Miller, Kirke. København: Grønningen1, 2019, pp. 169-194. 

Evaluering: Evalueringen vil foregå på to forskellige måder.
1) I vil løbende blive bedømt gennem deltagelse og argumentation i klassen i overensstemmelse med principperne i ’synlig læring’.

2) Derudover skal I afslutningsvist frembringe et skriftligt produkt (en kreativ skriveøvelse).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2.2. Platons filosofi (Symposion og Hulebilledet)


Introduktion: Kærligheden har alle dage været et emne, som har optaget mennesker. Fra filosoffer til kunstnere, forfattere har kærligheden, og den måde kærligheden kommer til udtryk mellem mennesker, fascineret.

Kærligheden fascinerede også filosoffen Sokrates, som (ifølge hans elev Platon) så kærligheden som en nøgle til erkendelse og indsigt.

Dette forløb vil derfor arbejde med ’kærligheden’, og det potentiale som der ifølge Platon (og Sokrates) ligger gemt i at undersøge kærlighedens væsen. Vi skal derfor læse Platons nok mest ambitiøse dialog Symposion for at forstå, hvad sammenhængen mellem kærligheden og indsigt er. Vi vil dog også inddrage uddrag fra to andre Platondialoger, Staten og Phaidon for at blive klogere på Platons måde at forstå verden på, og for at blive klogere på Sokrates som karakter.

Vi vil undervejs også indplacere handlingen, personerne og temaerne i Symposion i den samtid værket er fra. Vi vil derfor forsøge at afdække det samfund der kommer til syne gennem de taler og talere vi møder i teksten. Vi vil også forsøge at forstå den historiske kontekst værket er født ind i. Derfor vil forløbet også arbejde med byen Athen, det athenske demokrati og det athenske samfund i Platons levetid.

Kernebegreber: Areté, Majeutik (Den Sokratiske Metode), Doxa (fornemmelse), Episteme (viden), Aporia (vildrede), Elenchos (gendrivelse), Dialektik, Analogi, Sofisterne, filosofi, Idélæren (fænomenerne – former/ideerne), Dualisme, Idealisme og det relative <> det absolutte, Eros /eros, pæderasti og symposion.

Undervisningsmål:
Målet med undervisningsforløbet er, at I bliver i stand til at:
• analysere og fortolke Platons filosofiske dialog Symposion i oversættelse. Både i dens antikke kontekst og i dens betydning for senere europæisk kultur.
• identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i Platons dialoger samt i de efterantikke tekster.
• nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsningen af særligt Platons Symposion.

Arbejdsformer:
• Læreroplæg, gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde (mundtligt og skriftligt) og klassediskussion.

Materialer:
BASISTEKSTER
• Tortzen, Gorm. Kend dig selv. Et platonudvalg. København: Gyldendal 2000, pp.159-170. (Hulebilledet).
• Tortzen, Gorm. Kend dig selv. Et platonudvalg. København: Gyldendal 2000, pp. 91-158. (Symposion).
Basistekst, sider i alt: ca. 78 sider.

PERSPEKTIVERENDE MATERIALER:
- Uddrag fra Platons dialog Phaidon (Platons Samlede Værker i ny oversættelse (2009-2015), om Sokrates’ allersidste tid.
- H.C. Andersen, Klokken.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3.3. Drama (Medea)

Formål / intro:
I dette forløb skal vi arbejde med det antikke drama med udgangspunkt i tragedien som genre. Vi skal mere specifikt arbejde med den antikke tragediedigter Eurpides’ Medea. Vi skal læse hele værket, men kommer undervejs også til at arbejde med den antikke samtid, Athen i 400-tallet f.Kr., og den unikke institution som teatret var for det athenske samfund.

Vi skal også arbejde med flere af dramaets iboende temaer: Køn, børn og slægt, at være en fremmed (at være uden borgerret) for at nævne de meste centrale.   

Ud over ovenstående skal vi også arbejde med den mytebrug som Medea er et udtryk for, og I vil i den forbindelse blive introduceret for begrebet ’mytisk substrat’ og vil vi repetere det I allerede ved om mytekredse, som vi havde om i Homer-forløbet.

Vi vil placere forløbet i en kontekst, som betoner demokratiet i Athens betydning for udviklingen af den dramatiske tradition. Vi vil derfor udvide vores forståelse af demokratiet i Athen, det athenske samfund og religion i løbet af dette forløb.

Undervejs i forløbet introduceres I for Aristoteles' tragedieteori og den efter-antikke 'dramaets tre enheder.' Vi vil forsøge at bruge Aristoteles’ teori til at forstå og fortolke værket, men uden at hans teori skal være den eneste fortolkningsramme.

Kernebegreber: mytiske substrat, prolog (prologos), parodos, exodos, epeisodion / episode, stasimon, peripeti, anagnorisis, harmatia, stichomyti, agon, dike (retfærdighed), polis <> oikos (’den dobbelte polis’), Xenos (fremmed), demokrati, slægt samt skæbnen.

Undervisningsmål:
Målet med undervisningsforløbet er, at I bliver i stand til at:
• analysere og fortolke Euripides’ Medea i oversættelse; både i dens antikke kontekst og i dens betydning for senere europæisk kultur.
• forklare den sociale og religiøse kontekst hvori tragedierne blev opført; og den betydning dramaet havde for det antikke menneske og samfund.
• identificere, forklare og forholde jer til væsentlige begreber, temaer og tanker i Medea samt i de efterantikke tekster og perspektivteksterne.
• nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsningen af Euripides’ Medea.

Arbejdsformer:
Læreroplæg, gruppearbejde (mundtligt og skriftligt), individuelt arbejde (mundtligt og skriftligt) og klassediskussion.

Materialer:
BASISTEKST:
Euripides (overs. Marcel Lech). Medea. Hans Reitzels Forlag 2016.
Basistekst er ca. 79 sider.

PERSPEKTIVERENDE MATERIALER:

Evaluering:
I vil løbende blive evalueret på jeres deltagelse i undervisningen. Sideløbende skal I producere flere kreative og skriftlige produkter, som ligeledes vil indgå i jeres evaluering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. 4. Romersk filosofi: Jagt på lykke og det gode

Romersk filosofi- jagt på lykke og det gode liv.
Formål med kursusforløbet: eleverne skal opnå kendskab til centrale romerske filosoffer og deres syn på lykke, pligt og dyd. Udgangspunktet vil være den epikuræiske og stoiske filosofi. Vi har i undervisningen arbejdet med tekster af Epikur, Seneca og Marcus Aurelius. Eleverne skal derfor kunne redegøre for hovedtankerne hos dem samt forklare forskelle og ligheder mellem epikuræisme og stoicisme. I undervisningen er anvendt følgende centrale begreber: Ataraxia/sjælero/sindsro, sofrosyne/mådehold/beskedenhed/omtanke/disciplin, hedone/nydelse, logos/verdensfornuft, moira/skæbnen, fysis/natur, animus/sjælen/sindet, fortuna/tilfældet, ratio/fornuft, afffectus/følelse, apatheia/ stoisk ro, negotium vs. otium/ det offentlige liv vs. intellektuel/kulturel fritid,  samt de fire kernedyder indenfor stoicismen: fortitudo/mod/udholdenhed, justitia/retfærdighed, temperantia, selvkontrol/mådehold, prudentia/visdom.
Vi har perspektiveret de antikke tekster/filosofi til hvad en ”moderne” stoiker som Svend Brinkmann mener samt reflekteret over egne overvejelser/livssyn i dialog med de læste tekster/filosofi.
De læste tekstuddrag er indeholdt i et lærerudarbejdet kompendium: At blive nogen fremfor at blive noget.
Basistekst:
Epikur, ’Brev til Menoikos’ (oversat af Marcel Lysgaard 2024, SDU)
Seneca, Om Livets Korthed (overs. Villy Sørensen). Gyldendal 1976.
Seneca (overs. Gregersen & Madsen). Breve fra Seneca. Klassikerforeningens Kildehæfter 2010, brevet om ”Venskab (9), brevet om ”Sirenernes sang” (31)
Marcus Aurelius (overs. Bundgård 1949 & Sørensen 1996). Meditationer (Τα εις εαυτόν). Det Lille Forlag 2020. Bog I, 1-5; II, 14 & 21; III, 1-2, 5 & 7; IV, 18; V, 24 & 30; VI, 23-24; VII, 26 & 65.
Supplerende tekst:
Kompendium: Introduktion, s.4-6 & s.32-34
Perspektivtekst:
Uddrag af Svend Brinkmann. Stå fast. Kbh.: Gyldendal 2014.

Arbejdsform: Læreroplæg om MA (pptx), individuelt arbejde og i grupper, gennemgang i klassen.

    

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5.5. Græsk kunst: Fokus på fritstående skulptur

Forløbsbeskrivelse: Kunst med fokus på fritstående mandlig skulptur.
Formål: gennem beskrivelse, analyse og fortolkning af græske skulpturer (fritstående) fra dædalisk, arkaisk, klassisk og hellenistisk tid, skal eleverne opnå fortrolighed med kunstens indhold og formsprog. Eleverne skal desuden opnå forståelse for antikkens indflydelse på senere perioders kunst.
Som optakt til forståelse af skulpturens fremkomst og udvikling er eleverne blevet introduceret til Minoisk og Mykensk kultur samt figurative fremstillinger på vasemaleri fra geometrisk og frem til arkaisk tid.  Ydermere har vi arbejdet med skulpturens oprindelige formål og udseende.
Vi har i undervisningen gennemgået følgende skulpturer:
Arkaisk: NY-kouros, Sounion, Anavysos, Aristodikos, Kritios-drengen
Tidlig: Zeus Artemision, Diskoskasteren
Højklassisk: Polyklet: Spydbæreren (Doryphoros)
Senklassisk: Praxiteles: Venus fra Knidos
                    Lysippos: Skraberen (Apoxymenos) og Herakles Farnese
Hellenistisk: Relief fra Pergamon alteret, Boxeren, Hellenistisk hersker.
Romersk: Tivoli generalen, Augustus Prima Porta og Augustus som forlæg for kyradsklædte kejsere samt græsk indflydelse på romerske portrætter.
Klassen arbejder i grupper med nedenstående skulpturer fra arkaisk til hellenistisk tid. Arbejdet fremvises for klassen i form af  et oplæg og en pptx.:
Kleobis og Biton
Vognstyreren fra Delphi
Diadembæreren (Diadoumenos)
Hermes med Dionysosbarnet
Herakles Farnese/ Laokoon
Perspektiverende skulpturer:
Renæssancen:
Donatellos skulptur ”David” (ca. 1430 - 1440)
Nyklassicismen:
Bertel Thorvaldsens skulptur ”Venus med æblet” (1813-1816)
Bertel Thorvaldsens skulptur ”Håbets gudinde” (1804)
Moderne:
Italo Griselli ”Sportens Genius” (1937-39)
Relevante links:
https://ribekatedralskole.dk/
https://www.britannica.com/
https://lex.dk/
https://www.perseus.tufts.edu/hopper/
Supplerende litteratur:

Kompendium om græsk kunst fra Paidea.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer