Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Nørre Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Maria Friis Brinch
|
|
Hold
|
2025 ol/3t (3t ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Epos - heltefortællinger
Epos
Vi beskæftiger os med eposet som genre; karakterisktiske træk ved eposet, de oralpoetiske træk. På det indholdsmæssige plan, kigger vi helteskikkelser - heltenes indbyrdes forhold og deres forhold til krig, livet, familien og æren. Litterære afbildninger af helte og heltinder kan ses som en indikator for de værdier og samfundsnormer, som eksisterer på den tid, hvor litteraturen er forfattet og vi ser hvorledes dette kommer til udtryk hos Homer samt i de perspektiverende tekster.
Hvordan bruges denne genre senere hen? Homers indvirkning på senere europæisk litteratur - især ser vi på Vergils Aeneide om den romerske helt Aeneas og værkets funktion som propagandalitteratur for Kejser Augustus i den tidlige kejsertid i Rom. Afslutningsvis ser vi på anti-helten i Servantes ”Don Quijote”.
Kernestof:
Basistekst:
• Homer, Iliaden : 1.sang (v. 1-305 og v. 488-611), 6. sang (v 237-529), 22. sang samt 24. Sang (v. 477-804) (Otto Steen Due)
Perspektiverende tekster:
• Vergil, Æneiden: 2. Sang, vers 505-804 (Otto Steen Due)
• Miguel de Servantes Saavedra: ’Don Quijote af La Mancha’ oversat af Iben Hasselbalch. Kapitel 1.
Supplerende stof:
• Andreasen og Refslund Poulsen, Paideia, kap 1, Systime, 2011
• Andersen, Christensen, Møller-Nielsen, Salskov Roberts, Billeder til Homer, Museum Tusculanum, 1984, s. 77-82
• Elevfremlæggelser af de olympiske guder
Omfang ca 60 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
THEOI GREEK MYTHOLOGY - Exploring Mythology in Classical Literature & Art
-
olympiske guder - Se liste over de græske guder - Lex
-
Græsk mytologi_oplæg_alle.docx
-
Medbring Iliaden, som i fik udleveret i sidste modul
-
Homer_MB.doc
-
På Dansk af Otto Steen Due: HOMERS ILIADE (ny), Gyldendal
-
I sidste modul læste vi vers 1-52 af 1. sang i Iliaden og skrev et kort resumé. Lektien er at læse videre hjemme til og med vers 100 samt skrive et individuelt resumé af stykket v. 52-100 i elevfeedback.
-
Oplæg om Gaia, Uranos, Kronos og Rhea: Aja og Ella
-
Læs videre fra v. 100 - 170 og skriv et kort resumé i elevfeedback. Noter derudover undervejs, når i støder på et oralpoetisk træk og udvid jeres liste med navnene fra mandagens modul.
-
Oplæg om Zeus og Hera: Geen og Jia
-
Oplæg x 4
-
Oplæg om Afrodite og Hefaistos: Dima og Sevval
-
Hjemme skal i have læst til og med v. 305 af Iliadens 1. sang samt have overvejet følgenden:
-
Oplæg om Hermes og Ares: Amina og Nada
-
Hjemme skal i færdiggøre gruppearbejdet fra sidste gang, hvor i arbejde med v. 488-slutningen af 1. sang:
-
Oplæg fredag?
-
Gruppearbejde_iliaden_6.sang.docx
-
Vi flytter nu fokus fra græker-lejren og guderne til Trojanerne : Læs hjemme v. 237-369 af 6. sang. Hvis i har lyst, så læs evt resuméet af de mellemliggende sange på s. 8 i vedhæftede dokument.
-
Paideia_epos.pdf
-
Skærmbillede 2025-09-30 115238.png
-
Reflektionsskrivning FF.docx
-
Oplæg om Hades og Persefone (og underverden) : Hannah og Carla og om Dionysos og Demeter Barbara, Elif
-
Vi gennemgår gruppearbejdet om 6. sang, så genlæs tekst samt noter
-
Analyserende spørgsmål til Iliadens 22.docx
-
Læs 22.sang v. 1-213 hjemme.
-
Inden modulet skal i have læst vers 1-213 af 22. sang hjemme
-
Vi skal gennemgå 22. sang i dag, så sørg for at have gjort arbejdet færdigt samt at medbringe Iliaden.
-
Netværksgruppe 1: spørgsmål 1
-
Vi fortsætter gennemgangen af 22. sang
-
I modulet skal i læse v. 477-804 af Iliadens 24. sang samt besvare de tilhørende spørgsmål i elevfeedback.
-
Vi fortsætter gennemgangen af 22. sang og kigger på jeres arbejde fra sidste modul med 24. sang
-
Don_quijote_kap1_OCR.pdf
-
Helten som litterær skikkelse.docx
-
Vi samler op på Don Quijote og afslutter epos forløbet.
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Drama og myter
Vi beskæftiger os med det græske drama, tragediens oprindelse og karakteristiske træk samt det græske teaters opbygning.
I forlængelse af vores Homer-læsning læses en tragedie, hvori myter fra den trojanske sagnkreds behandles; Euripides´"Ifigenia i Aulis", med fokus på forholdet mellem Ifigenia og Agamemnon, samt Agamemnons splittelse mellem kærligheden til sin datter og sin magt som leder af den græske hær. Teksten perspektiveres gennem læsning af forskellige fremstillinger af Ifigenia myten - hvordan har senere tider brugt samme myte? Med hvilket formål?
Kernestof:
Basistekst:
• Euripides, Ifigenia i Aulis, Garf og Hastrup, 1975
Perspektiverende tekster:
• Racine, Ifigenia, Kandrup og Wunsch, 1951, oversat uddrag af fortale s. 7-9
• Game of Thrones, sæson 5, afsnit 9: https://www.youtube.com/watch?v=MJxOOVpa-uY
. Filmen "The killing of a sacred deer"
Supplerende stof:
• Andreasen og Poulsen, Paideia, Systime, 2012, s. 101-116
• Skulpturgruppe af Ifigenia, Artemis og hjort, Ny Carlsberg Glyptotek
• Maleri fra Pompei af Ifigenias ofring
• Berthlet Flemalles maleri "Le Sacrifice d´Iphigénie"
Formål:
• Analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur
• Identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
• Vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kompetencer:
• Analysere og fortolke tekster og monumenter i en historisk kontekst
• Forstå og reflektere over deres egen kultur og andre kulturer
Progression:
Eleverne er fra forrige forløb bevidste om historierne og personerne i den trojanske sagnkreds og er blevet vænnet til at læse tekst på vers. Derfor kan vi i dette forløb starte taksonomisk højere og fra starten af forholde os analytisk til teksten og dens personer og budskab. Vi kan ligeledes sammenholde den med Iliaden/odysséen og se på forskelle og ligheder hvad angår personskildringen, guderne, temaer, skrivestil og genre og til sidst mytebrug, som er vores fokus i dette forløb.
Omfang ca. 60 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Den platoniske kærlighed
Her er tale om en tekstsøjle med et filosofisk tema, som tager udgangspunkt i Platons Symposion som basistekst, suppleret med en perspektivtekst fra romantikken i Danmark.
Formålet med forløbet er at gøre eleverne bevidste om betydningen af begreberne ”eros” og ”det skønne” i Platons filosofi, deres systematiske sammenhæng med Platons filosofi i det hele taget og deres betydning for senere tænkning.
Kernestof:
Basistekst:
• Platon i udvalg II, Rasmus Sevelsted og Chr. Gorm Tortzen, Gyldendal, 2013-2021, s. 42-88
Perspektiverende tekster:.
• Klokken, H.C. Andersen
Supplerende stof:
• Platon i udvalg II, Rasmus Sevelsted og Chr. Gorm Tortzen, Gyldendal, 2013-2021, s.7-41
Progression:
Vi bevæger os nu væk fra den trojanske sagnkreds og ind i filosofiens verden.
Forløbet tilrettelægges således, at fokus er på Sokrates, som gennemgås intensivt i klassen. De øvrige taler gennemgås som et matrix-arbejde. Alkibiades' tale er udeladt i dette forløb.
Omfang ca. 50 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Skulptur
Formålet med dette forløb er at sætte eleverne ind i udviklingen af græsk skulptur med fokus på udviklingen fra Arkaisk tid til Hellenismen. Vi ser på hvordan skulpturen gennemløber en udvikling fra det strenge og monumentale til det frie og ubesværede i antikkens Grækenland og ligeledes ser vi på hvordan senere tider har forholdt sig til de værker, som blev produceret i denne periode af den fælleseuropæiske historie.
Gennemgåede skulpturer:
•Arkaisk: New York kouros, Kleobis og Biton, Getty kouros, Berlin kore, Auxerre kore, peplos kore, Akropolis kore
•Tidlig klassisk: Kritios drengen, Harmodios og Aristogeiton, vognstyreren fra Delphi, Zeus fra Artemision
•Højklassisk: Doryforos, karyatide fra Erecteion, Nike bindende sandal, Parthenon-templet (bygning).
•Senklassisk: Skraberen, Venus fra Knidos, Sokrates portræt
•Hellenistisk: Fuld gammel kone, Laokoon-gruppen, Afrodite Kallipygos, Homer portræt
Perspektiverende:
•Renæssance: Michelangelo, david
•Klassicisme: Thorvaldsen, Jason med det gyldne skind, Venus
-Gaugain, nævefægteren, 1922
-YSL Kouros- reklame
-Kai Niesen, Århuspigen, 1921
- Salvador Dali, Venus (kobber), 1964
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70409155860",
"T": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70409155860",
"H": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70409155860"
}