Holdet 3w ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Aleksander Søren Sigurd Haug, Christian Hindsholm
Hold 2025 ol/3w (3w ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.1: Det Homeriske epos
Titel 2 2.2. Platons filosofi (Huleligneslen og Symposion)
Titel 3 3.3. Drama (Medea)
Titel 4 3.4: Kunstforløb (skulptur)
Titel 5 Seneca og stoicisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1.1: Det Homeriske epos

Formål / Indhold:
Den røde tråd i forløbet vil være de mange kvinder som Odysseus møder på sin vej; om de er guder, hekse eller prinsesser. I skal stifte bekendtskab med Penelope, Athene, Helene, Nausikaa, Kalypso og Kirke, og i forlængelse heraf kunne diskutere hvordan disse karakterer formes af mødet med helten, hvordan de former Odysseus og hvordan den måde de fremstilles, fortæller os om det samfund de skal forestille af indgå i.

Ideen med forløbet er at give et indblik i den homeriske digtning og de antikke eper som genre. Her vil formålet yderligere være at ruste jer til at behandle problemstillinger, som teksten opstiller både i forhold til fortællingens samtid og senere kulturelle og litterære betydning. Vi vil i forløbet fokusere på nærlæsning af udvalgte passager og forbinde disse passagers sprog, tema og indhold til den antikke græske verden.

I vil blive introduceret for en række fagtermen, som I ved forløbets afslutning skal beherske. Både genrespecifikke og mere almene begreber: Homeriske spørgsmål, kykliske digte, myte, sagn, hero, epos, rapsode, recitation, sang, vers, heksameter, pro-oimion, mundtlige fortælletradition, formelvers, homerisk lignelse, epitet, patronymikon, nostos, kleos, timë, gæstevenskab (xenia), sofrosyne, arete og kyrios.

Forløbet vil arbejde med følgende af lærerplanens faglige mål:
- At analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
- At identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.
- At overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster.
- At nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster.
- At demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Derudover skal klassen arbejde med følgende almene og studierelevante kompetencer:
- Mundtligt præsentation af fagligt stof
- Læseteknik
- Oversættelsesproblemet (= at oversættelse er fortolkning)

I slutningen af forløbet vil eleverne skulle perspektivere til moderne feministiske fortolkninger af Homers karakterer gennem en læsning af kapitel 14 og 15 af Madeline Millers Circe fra 2019 i en dansk oversættelse fra samme år. I den forbindelse skal eleverne diskutere, hvorfor forfattere som Miller m.fl. mener, at det er nødvendigt at ”opdaterer” Homer til det 21. århundrede.

Materialer:

Kernestof:
Homers Odysseen (Otto Steen Dues oversættelse, Gyldendal): 1. Sang, 4. Sang, v. 1-305, 5. Sang, v. 75-312, 6. Sang, 10. Sang, v. 203-405 og 23. Sang v. 85-343.

Supplerende / perspektiverende materialer:
o Madeline Miller, Kirke. København: Grønningen1, 2019, pp. 169-194. 

Evaluering: Evalueringen vil foregå på to forskellige måder.
1) I vil løbende blive bedømt gennem deltagelse og argumentation i klassen i overensstemmelse med principperne i ’synlig læring’.

2) Derudover skal I afslutningsvist frembringe et skriftligt produkt (en kreativ skriveøvelse).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2.2. Platons filosofi (Huleligneslen og Symposion)


Introduktion: Kærligheden har alle dage været et emne, som har optaget mennesker. Fra filosoffer til kunstnere, forfattere har kærligheden, og den måde kærligheden kommer til udtryk mellem mennesker, fascineret.

Kærligheden fascinerede også filosoffen Sokrates, som (ifølge hans elev Platon) så kærligheden som en nøgle til erkendelse og indsigt.

Dette forløb vil derfor arbejde med ’kærligheden’, og det potentiale som der ifølge Platon (og Sokrates) ligger gemt i at undersøge kærlighedens væsen. Vi skal derfor læse Platons nok mest ambitiøse dialog Symposion for at forstå, hvad sammenhængen mellem kærligheden og indsigt er. Vi vil dog også inddrage uddrag fra to andre Platondialoger, Staten og Phaidon for at blive klogere på Platons måde at forstå verden på, og for at blive klogere på Sokrates som karakter.

Vi vil undervejs også indplacere handlingen, personerne og temaerne i Symposion i den samtid værket er fra. Vi vil derfor forsøge at afdække det samfund der kommer til syne gennem de taler og talere vi møder i teksten. Vi vil også forsøge at forstå den historiske kontekst værket er født ind i. Derfor vil forløbet også arbejde med byen Athen, det athenske demokrati og det athenske samfund i Platons levetid.

Kernebegreber: Areté, Majeutik (Den Sokratiske Metode), Doxa (fornemmelse), Episteme (viden), Aporia (vildrede), Elenchos (gendrivelse), Dialektik, Analogi, Sofisterne, filosofi, Idélæren (fænomenerne – former/ideerne), Dualisme, Idealisme og det relative <> det absolutte, Eros /eros, pæderasti og symposion.

Undervisningsmål:
Målet med undervisningsforløbet er, at I bliver i stand til at:
• analysere og fortolke Platons filosofiske dialog Symposion i oversættelse. Både i dens antikke kontekst og i dens betydning for senere europæisk kultur.
• identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i Platons dialoger samt i de efterantikke tekster.
• nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsningen af særligt Platons Symposion.

Arbejdsformer:
• Læreroplæg, gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde (mundtligt og skriftligt) og klassediskussion.

Materialer:
BASISTEKSTER
• Tortzen, Gorm. Kend dig selv. Et platonudvalg. København: Gyldendal 2000, pp.159-170. (Hulebilledet).
• Tortzen, Gorm. Kend dig selv. Et platonudvalg. København: Gyldendal 2000, pp. 91-158. (Symposion).
Basistekst, sider i alt: ca. 78 sider.

PERSPEKTIVERENDE MATERIALER:
- H.C. Andersen, Klokken.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3.3. Drama (Medea)

Formål / intro:
I dette forløb skal vi arbejde med det antikke drama med udgangspunkt i tragedien som genre. Vi skal mere specifikt arbejde med den antikke tragediedigter Eurpides’ Medea. Vi skal læse hele værket, men kommer undervejs også til at arbejde med den antikke samtid, Athen i 400-tallet f.Kr., og den unikke institution som teatret var for det athenske samfund.

Vi skal også arbejde med flere af dramaets iboende temaer: Køn, børn og slægt, at være en fremmed (at være uden borgerret) for at nævne de meste centrale.   

Ud over ovenstående skal vi også arbejde med den mytebrug som Medea er et udtryk for, og I vil i den forbindelse blive introduceret for begrebet ’mytisk substrat’ og vil vi repetere det I allerede ved om mytekredse, som vi havde om i Homer-forløbet.

Vi vil placere forløbet i en kontekst, som betoner demokratiet i Athens betydning for udviklingen af den dramatiske tradition. Vi vil derfor udvide vores forståelse af demokratiet i Athen, det athenske samfund og religion i løbet af dette forløb.

Undervejs i forløbet introduceres I for Aristoteles' tragedieteori og den efter-antikke 'dramaets tre enheder.' Vi vil forsøge at bruge Aristoteles’ teori til at forstå og fortolke værket, men uden at hans teori skal være den eneste fortolkningsramme.

Kernebegreber: mytiske substrat, prolog (prologos), parodos, exodos, epeisodion / episode, stasimon, peripeti, anagnorisis, harmatia, stichomyti, agon, dike (retfærdighed), polis <> oikos (’den dobbelte polis’), Xenos (fremmed), demokrati, slægt samt skæbnen.

Undervisningsmål:
Målet med undervisningsforløbet er, at I bliver i stand til at:
• analysere og fortolke Euripides’ Medea i oversættelse; både i dens antikke kontekst og i dens betydning for senere europæisk kultur.
• forklare den sociale og religiøse kontekst hvori tragedierne blev opført; og den betydning dramaet havde for det antikke menneske og samfund.
• identificere, forklare og forholde jer til væsentlige begreber, temaer og tanker i Medea samt i de efterantikke tekster og perspektivteksterne.
• nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsningen af Euripides’ Medea.

Arbejdsformer:
Læreroplæg, gruppearbejde (mundtligt og skriftligt), individuelt arbejde (mundtligt og skriftligt) og klassediskussion.

Materialer:
BASISTEKST:
Euripides (overs. Marcel Lech). Medea. Hans Reitzels Forlag 2016.
Basistekst er ca. 79 sider.

PERSPEKTIVERENDE MATERIALER:

Evaluering:
I vil løbende blive evalueret på jeres deltagelse i undervisningen. Sideløbende skal I producere flere kreative og skriftlige produkter, som ligeledes vil indgå i jeres evaluering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3.4: Kunstforløb (skulptur)

Introduktion:
Græsk-romersk kunst har efterladt sig en blivende og betydningsfuld arv i ikke bare vesteuropæisk kunsthistorie. Men også i Mellemøsten, Centralasien, Nordafrika og mange andre steder. Græske og romerske kunstnere kom langt omkring i antikken gennem både erobringer og mere fredelig kulturudveksling, og mange lod sig inspirere af de kunstneriske stilarter, som de bragte med sig.

I dag er grækernes og romernes statuer at finde på et væld af forskellige museer i ind- og udland. Her gemmer vi dem væk eller viser dem frem – men det er ikke altid helt uden problemer, at antikkens kunstværker er blevet spredt fra de steder, som de kommer fra.


Faglige mål
Dette forløb vil særligt arbejde med græsk og romersk friskulptur (dvs. skulpturer som ikke indgår som del af udsmykningen på bygninger) fra arkaisk tid til romersk kejsertid. Vi arbejder os hen imod, at I på baggrund af generelle stilistiske træk kan datere græske og romerske friskulpturer.
Ved forløbets afslutning vil I have styr på:
- Hvor grækerne hentede deres inspiration fra (Ægypten).
- De centrale stiltræk ved arkaisk friskulptur (700-480 f.Kr.). Herunder særligt den mandlige kuros – og den kvindelige kore – statue, og deres funktion i samtidens helligdomme.
- De centrale stiltræk ved klassisk skulptur (480-323 f.Kr.). Herunder udviklingen fra den tidlig, høj- og senklassisk skulptur og deres funktion samt opstillinger.
- De centrale stiltræk ved hellenistisk skulptur (323-27 f.Kr.), samt deres funktion og opstilling.
- Centrale tendenser og ideer indenfor romersk skulptur i kejsertidens første par århundreder (27 f.Kr. – 200 e.Kr). Herunder særligt kejserportrætter, portrætgenren generelt og mere.

Forløbet arbejder med følgende dele af læreplanen (2017):
- arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid.
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.  

Arbejdsformer og evaluering:
Forløbet vil være delt mellem små forelæsninger og gennemgange af antikke kunstværker, ekskursioner og gruppearbejde. Samlet er forløbet tænkt som et projektforløb, hvor alt leder frem mod formidlingsprojektet.

Gennemgåede værker:
Fremgår af modulerne.

Perspektiveringsmonument:
- Statue af Kong Christian IV. København. 2019.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Seneca og stoicisme

I forløbet om stoicisme og Seneca gennemgår vi først stoicismens generelle principper og filosofi. Både ift. verden og det enkelte individ.
Gennem læsning af forløbets tre centrale værker, Senecas breve nr.  16, 47 og 107 får vi i god forståelse for, hvad Seneca som stoiker mener om, hvor det enkelte individ skal forholde sig i verden, og hvordan mennesker skal forholde sig indbyrdes til hinanden og hinandens vilkår.
Vi vil igennem forløbet spørge os selv, hvordan stoicismen kan være relevant i dag. Hvilke elementer af den kunne det være godt at overveje i sit moderne liv?

Vi har i starten af forløbet talt en lille smule om stoicismen over for epikuræismen, men da vi har været lidt tidsbegrænsede, har vi desværre ikke kunnet "dyrke" epikuræismen mere i dette forløb.

Temaer: Stoicismens grundprincipper, mennesket og naturen, menneskerettigheder- og pligter, logos, fysis, den stoiske vismand, kontrollens dikotomi,, commune ius animantium, officium, affectus, animus, fortuna, amor fati, ataraxia, apatheia, premeditatio malorum og sympatheia.

Faglige mål (fra læreplanen):
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennemlæsning af antikke tekster

Kernestof:

- Seneca: Brev nr. 16 til Lucilius. Fra ’Seneca – Breve om det rette liv’. Oversat af Hans Gregersen og Kell C. Madsen. Gyldendal. 2024.

- Seneca: Brev nr. 47 til Lucilius. Oversat af Ole Thomsen. Gengivet efter: Ole Thomsen: Pluk dagen, Aarhus Universitetsforlag 2008. Hentet som PDF fra
Oldportalen.dk
Link:
https://oldportalen.systime.dk/?id=556

- Seneca: Brev nr. 107 til Lucilius. Baseret på Senecas Breve og andre Skrifter til Lucilius,oversat af M. Cl. Gertz, København 1927 (retstavning og tegnsætning er moderniseret).Hentet som PDF fra
Oldportalen.dk
Link:
https://oldportalen.systime.dk/?id=585#c2664

Perspektiverende materiale:
"Deadline 30/8 2022". Niels Overgaard i debat med Matthias Dressler-Bredsdorff om den moderne stoicismes fordele og ulemper.
Link:
https://kp.mitcfu.dk/TV0000128702

"D R Hva D R". Dibset feat. Shooter Gang. Sangtekst + video. (Paralleltekst).
Tekst:
https://genius.com/Dibset-d-r-hva-d-r-lyrics
Video:
https://www.youtube.com/watch?v=jBq4pq_D1aI&ab_channel=DIBSETVEVO

Supplerende stof:
'Den europæiske filosofis historie - Hellenismen' (Vært Birgitte Rahbek i samtale medadjunkt Simon Laursen). DR Radio. 10/2 1994.
Link: https://youtu.be/q4BTvmFlino

Introducerende tekster om "Brevene til Lucilius", "Brevgenren", "Brevene som sjæleledelse"og "Senecas stil" fra ’Seneca – Breve om det rette liv’. Oversat af Hans Gregersen og Kell C. Madsen. Gyldendal. 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer