|
Titel
4
|
Inuitreligion i Grønland
I dette forløb har vi beskæftiget os med inuitreligion i Grønland. Vi har repeteret en række fænomenologiske begreber og undervejs beskæftiget os med:
- Myter og mytiske træk eksemplificeret ved myten om ”de første mennesker”.
- Gudsopfattelse: Inuitreligionen som en animistisk religion med fokus på begreberne om sjæleverdenen (bl.a. inua, tarneq, navnesjæl, dyresjæl), Havets Moder og Månemanden. Herunder også kosmologien med den synlige og den usynlige verden.
- Ritualanalyse: Fokus i ritualanalysen har været på fangstritualer og deres betydning for dyrenes færd mod den usynlige verden, relationen til Havets Moder og tabureglernes overholdelse.
- Angakokkens rolle og magi: Vi har undersøgt hvilken rolle angakokken havde i den oprindelige religion, men også kigget på, hvordan en moderne angakok arbejder, og hvordan hendes arbejde og rolle som spirituel leder har ændret sig i takt med det senmoderne samfund.
- Lampeslukningslegen: Hvordan inuitternes samfundsopbygning var helt anderledes end den kristne monogame tilgang til ægteskabet, og hvordan ”lampeslukningslegen” blev set på med forfærdelse af de kristne missionærer. Herunder har vi beskæftiget os med begreberne etnocentrisme og kulturrelativisme.
- Det religiøse landskab i dag: Vi har afrundet forløbet med et blik på det religiøse landskab i Grønland i dag, hvor størstedelen er kristne, men hvor flere vender tilbage til den oprindelige inuitiske religion, og hvor synkretismen er blevet et produkt af den kristne kolonisering.
Kernetekster:
- ”De første mennesker”, Knud Rasmussen, 1921
- Immap Ukuaa (Besøget ved Havets Moder), Knud Rasmussen, 1921 (uddrag)
- ”Fangstritualerne for bjørn”, Haanseraq, ca. 1870
- Førstefangstritualet, L. Dalager, ca. 1750
- ”Førstefangstritual” (uddrag fra dokumentar), Daniel og hans far, ”Menneskets enestående ritualer”, 2018, (cirka 10 minutter)
- Shaman om danskerne: ”I tænker alting i kasser, men I har stadig en sjæl”, Jette Maressa, Jyllands-Posten, 23.07.2023 (uddrag)
- ”Folkekirken står stærkt i Grønland. Men for Qupanuk er den et symbol på kolonialisme, Juliane Sigurdsson, Kristeligt Dagblad, 12.08.25 (uddrag)
Baggrundslitteratur:
- ”Grønland – Samfund, historie, religion”, Augestesen, Rasmus & Krister Hansen, 2016, Forlaget Systime
- ”Silamut – Grønlands forhistorie”, Jørgensen, Mikkel Ring & Klaus Engelbrechtsen, 2025, Forlaget KIIN
Faglige mål:
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
|