Holdet 1t sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Kaj Pinholt Jespersen
Hold 2025 sa/t (1t sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed og velfærd
Titel 2 Demokratiforløb - herunder kommunalvalg
Titel 3 Ungdomsliv
Titel 4 Økonomi og klimakrise

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed og velfærd

Forløb i grundforløbet.

Teorier og begreber:
• Formel lighed
• Chancelighed
• Resultatlighed
• Absolut fattigdom
• Relativ fattigdom
• Social stratifikation
• Lars Olsens ressourcebeholdere
• Social arv (mønsterbryder)
• Social mobilitet (generationsmobilitet og karrieremobilitet)
• Funktionalisme (ulighed som naturligt)
• Bourdieu, kapitalformer (kulturel, økonomisk, social og symbolsk), habitus, felt
• Reproduktivt og produktivt arbejde
• Kønsroller (glasloftet, rip rap og rup-effekten)
• Aktørperspektivet
• Strukturperspektivet
• Ideologier og ulighed (menneskesyn, samfundssyn og syn på statens rolle) ud fra liberalismen, socialismen og konservatismen.
• Grøn ideologi
• Velfærdsmodeller (residual/liberalistiske, kooporative/konservative) og den universelle/socialdemokratiske)
• Velfærdstrekanten, stat, marked og civilsamfund
• Velfærdsstatens udfordringer, herunder: Demografisk udvikling, faldende arbejdsudbud, stigende udgifter til forsvar og klima, stigende individualiserings- og forventningspres
• Løsninger på velfærdsstatens udfordringer, herunder: opstramnings- og kvalificeringsstrategien.
• Flexicuritymodellen
• Konkurrencestaten
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokratiforløb - herunder kommunalvalg

Teori og begreber:
• Direkte demokrati
• Repræsentativt demokrati
• Liberalt demokrati
• Konkurrence- og deltagelsesdemokrati
• Medborgerskab, modborgerskab, pligter og rettigheder
• Autokrati, demokrati og teokrati
• Politiske partier i Danmark
• Fordelingspolitik (stor vs lille stat) og værdipolitik (moderne vs traditionel)
• Rød blok, blå blok, højre og venstre i politik
• Partityper (klasseparti, catch-all parti, markedsparti
• Den parlamentariske styringskæde (borgerne, folketinget, regeringen, forvaltningen)
• Vælgertyper (kernevælgere, marginalvælgere, issuevælgere)
• Vælgeradfærdsteorier (Downs model, Molins model, Strøms model, Nærheds- og retningsmodellen)
• Forholdstalsvalg
• Parlamentarisme (positiv og negativ) samt flertals- og mindretalsregering
• Magtens tredeling
• Mediernes rolle i den formelle parlamentariske styringskæde (sætte dagsorden, issue-ejerskab)
• Medialisering (forenkling, konkretisering, intensivering, polarisering, personificering)
• Spin (offensivt, defensivt, proaktivt, reaktivt, priming, framing, shitstorm)
• Kendetegn ved græsrodsbevægelser og interesseorganisationers, samt deres rolle i den parlamentariske styringskæde
• Eastons model (med særligt fokus på feedbackmekanismen)
• Magt (Direkte og indirekte magt, forhandlingsmagt, definitionsmagt, beslutningsmagt, magt som empowerment)
• Demokratiets udfordringer og forklaringer herpå (1. faldende demokratisk selvtillid, særligt blandt unge, 2. manglende deltagelse i foreningsliv, 3. faldende medlemstal i danske partier, 4. dalende tillid til politisk proces og politikere, 5. stigende polarisering i befolkningen og mellem højre- og venstrefløjen, 6. den demokratiske samtale er udfordret (grundet udviklingen af sociale medier)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ungdomsliv

Teorier og begreber:
• Identiet (jeg, personlig, social og kollektiv)
• Identitetsdannelse
• Socialisering (primært, sekundær, tertiær og dobbeltsocialisering)
• Normer (formel og uformel)
•  Sociale roller
•  Goffman (fronstage, backstage, middle region)
•  Minervamodellen (moderne vs traditionel, idealistisk vs materialistisk)
•  Samfundstyper (det traditionelle, det moderne og det senmoderne)
•  Giddens (adskillese af tid og rum, udlejring af sociale relationer, aftraditionalisering, øget refleksivitet, ontologisk usikkerhed)
•  Rosa (accelleration af social forandringer, teknologisk accelleration, accelleration af livstempoet, fremmedgørelse, resonans
•  Byung-Chul Han (Præstationssamfund og perfekthedskultur)
•  Kvantitativ og kvalitativ metode
•  Reckwitz og Twenge (SoMe- og præstationssamfundet, singularitetens tidsalder)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og klimakrise

Teorier og begreber:
•  Basal forståelse af mikroøkonomi, makroøkonomi, varer, tjenesteydelser og husholdning
•  Privatøkonomi, skat, progressiv skat, topskat, AM-bidrag, beskæftigelsesfradrag, disponibel indkomst, udgifter, faste udgifter, variable udgifter.
•  Markedet og markedsmekanismen (udbud og efterspørgsel på markedet) samt markedsligevægt
•  Homo economicus
•  Monopol og karteldannelse
•  Eksternalitet (negativ og positivt)
•  Økonomiske systemer (markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi)
•  Det økonomiske kredsløb (Husholdningerne, virksomhederne, den offentlige sektor, den finansielle sektor, udlandet)
•  Import og eksport, privat og offentlig sektor
•  Samfundsøkonomiske mål (vækst (målt i BNP), lav arbejdsløshed, lav og stabil inflation, balance (gerne overskud) på betalingsbalancen, balance på statens budget, grøn og bæredygtig økonomi)
•  Målkonflikter
•  Lineær økonomi og cirkulær økonomi (syv bærende principper)
•  Konjunkturer (opgangs- høj-, nedgangs- og lavkonjunktur)
•  Økonomiske politikker (finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv), pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv) og strukturpolitik (opkvalifceringsstrategi og opstramningsstrategi)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer