Holdet 1x sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Christine Leturgie, Sarah Nyvang Kristensen
Hold 2025 sa/x (1x sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed
Titel 2 Demokrati og magt
Titel 3 Ungdomsliv
Titel 4 Økonomi og klimakrise
Titel 5 Repetition til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed

Hvorfor er der ulighed i den danske velfærdsstat?

Formål: Formålet med forløbet er at give eleverne indblik i, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Der stilles først skarpt på måling af ulighed samt årsager til ulighed med særligt fokus på ulighed mellem og inden for kønnene. Herefter vender vi blikket mod velfærd og den universelle velfærdsmodel - herunder hvordan velfærdsmodellen er udfordret. Eleverne skal til sidst selv komme med konkrete forslag til at løse velfærdsstatens udfordringer med særligt fokus på, om løsningerne skaber mere eller mindre ulighed.

I løbet af forløbet vil eleverne støde på artikler, dokumentarer, podcast og andet materiale til at belyse forløbets problemstillinger. Der er didaktisk fokus på varierende arbejdsformer og aktuelle sager, cases og artikler, der på en eller anden måde tematiserer ulighed og velfærd, så det kan anvendes på
samfundsfag C-niveau.

De faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på
et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Undervisningsmaterialer:
Grundbog: Vores samfund kap 1

Altinget.dk (2019). ”Alex Vanopslagh: Heldigvis vil der altid være ulighed”. 07.11.2019. Uddrag.
Altinget.dk (2023). ”Når vi beder kvinder om at arbejde mere, prøver vi at fikse kvinden i stedet for systemet”. Uddrag. 08.11.2023.
Altinget.dk (2023). ”Ligestillingsordfører: Kvinder har færre topstillinger på grund af deres egne prioriteringer”. Uddrag. 19.04.2023.
• Cepos (2024). ”Danmark har næstfærrest børn i lavindkomstgruppen blandt alle OECD-lande”. 19.02.2024.
• Coagmento (2018). ”De tre velfærdsmodeller”. YouTube-video.
• DR (2020). Mandefald. Afsnit 1. 43 min.
• DR (2023). Genstart. Klassen forfølger dig. 13.01.2023.
• DR (2023). Ik’ så mange penge. 28 min.
• Kristeligt Dagblad (2019). ”Lars Kolind: Derfor er ulighed nødvendigt”. 14.01.2019. Uddrag.
• Maple (2021). ”En opvækst i økonomisk fattigdom”. 2021. Uddrag fra interviews med børn og voksne fra familier, der lever under fattigdomsgrænsen.
• Oxfam Danmark (2024). ”Ny analyse: Top 1-pct har mere formue end 82 pct. af den danske befolkning”. Side 4.
• Røde Kors (2022). En hverdag med afsavn. Side 1. 01.12.2022.
• SF (2024). ”Ulighed og fattigdom”. Uddrag af principprogram.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati og magt

Demokrati og magt

Formål:
Formålet med dette undervisningsforløb er at øge elevernes indsigt i en række forhold som knytter sig til fagområdet politik. I løbet af forløbet vil eleverne arbejde med forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati), hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces er.
Spørgsmål om hvad magt er og hvem der besidder magt vil ligeledes blive berørt, og eleverne vil arbejde med hvordan de som medborgere kan øve indflydelse på samfundet, men også hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på dem. Forløbet vil endeligt rumme mulighederne for eleverne at arbejde med hvorvidt demokratiet i Danmark er udfordret og i så fald hvordan. I den forbindelse vil eleverne særligt arbejde med at styrke deres argumentation i forhold til hvad der kan tale for og imod at demokratiet er udfordret.
Vi har i forløbet desuden fulgt med i Kommunalvalget 2025.

De faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng.
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Teori og begreber:
• Direkte demokrati
• Repræsentativt demokrati
• Liberalt demokrati
• Konkurrence- og deltagelsesdemokrati
• Medborgerskab, modborgerskab, pligter og rettigheder
• Autokrati, demokrati og teokrati
• Politiske partier i Danmark
• Fordelingspolitik (stor vs lille stat) og værdipolitik (moderne vs traditionel)
• Rød blok, blå blok, højre og venstre i politik
• Partityper (klasseparti, catch-all parti, markedsparti
• Den parlamentariske styringskæde (borgerne, folketinget, regeringen, forvaltningen)
• Vælgertyper (kernevælgere, marginalvælgere, issuevælgere)
• Vælgeradfærdsteorier (Downs model, Nærheds- og retningsmodellen)
- Partiadfærdsteorier (Molins model, Strøms model)
• Forholdstalsvalg
• Parlamentarisme (positiv og negativ) samt flertals- og mindretalsregering
• Magtens tredeling
• Mediernes rolle i den formelle parlamentariske styringskæde (sætte dagsorden, issue-ejerskab)
• Medialisering (forenkling, konkretisering, intensivering, polarisering, personificering)
• Spin (offensivt, defensivt, proaktivt, reaktivt, priming, framing, shitstorm)
• Kendetegn ved græsrodsbevægelser og interesseorganisationers, samt deres rolle i den parlamentariske styringskæde
• EU (direktiv, forordning, suverænitet, EU's opbyning med parlament, ministerråd, kommisionen og domstolen)
• Eastons model (med særligt fokus på feedbackmekanismen)
• Magt (Direkte og indirekte magt, forhandlingsmagt, definitionsmagt, beslutningsmagt, magt som empowerment)
• Demokratiets udfordringer og forklaringer herpå (1. faldende demokratisk selvtillid, særligt blandt unge, 2. manglende deltagelse i foreningsliv, 3. faldende medlemstal i danske partier, 4. dalende tillid til politisk proces og politikere, 5. stigende polarisering i befolkningen og mellem højre- og venstrefløjen, 6. den demokratiske samtale er udfordret (grundet udviklingen af sociale medier)

Primær stof:
Vores Samfund, af Peter Brøndum & Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus 2024, kap.3 (s.113-168)
Ca. 50 sider.

Supplerende stof:
- ”Foruroligende udvikling: Demokratiet er på tilbagetog i hele verden” af Johan Varning Bendtsen, Kristeligt Dagblad 03.04.2022
- V-Dem Institute’s Democracy Report 2022: ”Autocratization Changing Nature?”
- Moderaternes hjemmeside
- DR’s meningsmålinger
- ”Hvem stemmer på Moderaterne? Her er partiets typiske vælger”, altinget.dk 16.03.2024
- Facebook-video om Liberal Alliance og sociale medier
- Uddrag fra folketingsdebat om unge og alkohol
- Folketingets hjemmeside: ”Tal og fakta om Folketinget”
- Folketingets hjemmeside: ”Hvordan stiller man op?”
- ”Hvordan ser unges nyhedsvaner faktisk ud?” af Kim Schrøder, Mads Kæmsgaard Eberholst og Mark Blach-Østen, videnskab.dk 08.03.23
- "Tre røde kvinder slås om magten i København. En ny måling peger på, hvem vælgerne bedst kan lide" af Laura Bejder Jensen mål, Altinget.dk 30.10.25

- "Valgresultater KV21 og KV25" Dr.dk
- "Knap halvdelen har endnu ikke besluttet, hvem de stemmer på" af Mie Haugaard, TV2.dk 11.11.25
- " Sådan kan partierne gafle den stemme, du ikke gav dem" Af Thomas Klose Jensen 14.11.21

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ungdomsliv

Ungdomsliv – muligheder eller mistrivsel?

Omdrejningspunktet for forløbet er at blive klogere på, hvorfor flere og flere unge mistrives, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder. Forløbet afrundes derfor med en mistrivselskonference, hvor eleverne repræsenterer teoriernes bud på den stigende mistrivsel og i fællesskab opstilles en model over de forklaringer, som forløbet har kredset om.

Eleverne kommer i den forbindelse blandt andet til at møde Erving Goffmann, Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Byung-Chul Han og Andreas Reckwitz, der alle giver deres teoretiske bud på, hvad der kendetegner ungdomslivet i det senmoderne samfund.
Undervejs vil elevernes egen livsverden komme til at spille en meget central rolle. Allerede i første lektion skal de medbringe en ting hjemmefra, som siger noget om, hvem de er. Senere skal de jagte resonansfølelsen..
Derudover indlægges der løbende reflektionsøvelser, som er individuelle og større gruppediskussioner, hvor de blandt andet skal diskutere, om vi skal afskaffe karakterer i gymnasiet.

De faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå̊

Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.

Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.

Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer
med anvendelse af faglige begreber.

Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering.
Kvalitativ og kvantitativ metode

Primær stof:
Vores Samfund, af Peter Brøndum & Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus 2024, kap.2 (s. 72-110)
ca. 40 sider

Supplerende stof:
- https://www.dansketaler.dk/tale/lisa-storinggaard-nygaards-tale-til-nordisk-talefest
- https://www.zetland.dk/historie/sem4XwPL-ae6Ewl5D-19d24
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og klimakrise

Formål:
I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med det økonomiske fagområde, og hvordan økonomi og klimakrisen er tæt forbundne. I løbet af forløbet vil de blive
klogere på, hvad der kendetegner økonomi og forskellen på mikro- og makroøkonomi. De vil blive introduceret til centrale økonomiske begreber og modeller såsom det
økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, økonomiske konjunkturer og økonomisk politik. Viden om det økonomiske fagområde suppleres med fokus på de udfordringer,
klimaet står over for - og hvordan vores samfundsøkonomiske produktion og forbrug på den ene side har bidraget til et meget rigt samfund, men samtidig har bidraget til den
klimakrise, som vi befinder os. I forbindelse med forløbets afslutning skal eleverne arbejde med et mindre projektarbejde, som dels sætter deres viden i spil, både den
teoretiske og empiriske, men som også bidrager til at give eleverne en tro på, at de kan handle og skabe forandringer i samfundet - bl.a. bidrage til løsninger på klimakrisen.

Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere samt anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter med et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof
- Politiske ideologier
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Litteratur:
- https://echo.tv2.dk/2026-03-05-mor-og-datter-blev-praesenteret-for-forskellige-priser-ved-toejkoeb

Primær stof:
Vores Samfund, af Peter Brøndum & Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus 2024, kap. 4 (s. 170-220). Ca. 50 sider

Supplerende stof:
- https://vimeo.com/1053698590?fl=pl&fe=sh
- https://vimeo.com/1055954849?fl=pl&fe=sh
- https://vimeo.com/1055954811?fl=pl&fe=sh
- https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi#/
- https://open.spotify.com/episode/4mOq4dBTycpDxrhOD86bhU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer