Holdet 3g Sa 1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Kaj Pinholt Jespersen
Hold 2025 3g Sa 1 (3g Sa 1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 EU
Titel 2 Kommunal- og regionsvalg 2025
Titel 3 EU-uge-48
Titel 4 Økonomi
Titel 5 Nationer og nationalisme
Titel 6 Fuld fokus på eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 EU

I dette forløb har vi arbejdet med:

EUs historie:
- Kål- og Stålunionen
- Fra EU6 til EU27 - udvidelser gennem tiden
- Københavner-kriterierne
- Brexit - 2016-folkeafstemning - realiseret 2020
- Mulige udvidelser i fremtiden - Balkan-lande?, Ukraine?, Tyrkiet?

Europæiske visioner:
- Den idealistiske (Spinelli og Rossi)
- Den teknokratiske (Monnet)
- Den statscentrerede (De Gauelle, Thatcher)

EU-integrationsteorier:
- Føderalisme - den høje stat
- Neofunktionalisme - spill-over
- Liberal intergovernmentalisme - two-level-game
- Multilevel-governance - Lobbyisme
- Differentieret integration - EU i flere hastigheder m.m.

Formel og reel suverænitet - har lande suverænitet eller ej?

EU-Lovgivningsprocessen:
- Kommissionen (udøvende magt), Ministerrådet (lovgivende magt) og EU-Parlamentet (lovgivende magt) roller
- Easton model omkring det politiske system
- Trilog-møder

EU-traktater:
- Lissabon-traktaten

EU-institutionerne:
- Europa-Parlamentet
- Ministerrådet
- Det Europæiske Råd
- EU-Kommissionen
- EU-Domstolen

Danmark og EU:
- Dansk folkeafstemning 1972 (ja til medlemskab) - 1973 (indtrædelse)
- Danske folkeafstemninger
- Maastrict-traktaten og folkeafstemningen herom (1992) - 4 forbehold i forlængelse heraf (det nationale kompromis) - ny folkeafstemning 1993
- Status på forbeholdene 2025
- Danske FT-partier og EU - begejstring eller skepsis - eller både/og?
- Danmark formand for Ministerrådet efteråret 2025 - roterende formandskab

EU - og krigen i Ukraine
- Sikkerhedspolitik på dagsordenen
- Uformelt topmøde i København - primo-oktober 2025
- Interesseforskellene landene imellem

Materiale:

"EU på kryds og tværs" (diverse kapitler herfra) - FTs EU-oplysning
"EUs udfordringer" (kap. 1 og 2) - Columbus
Diverse hjemmesider benyttet
"The End of Europe" (Samfundsfagsnyt april 2021)
Debatten/Deadline-afsnit
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 EU-uge-48

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi

Forløb med fokus på international økonomi og makroøkonomi.

International økonomi:

International frihandel vs. protektionisme - i en tid med handelskrig fra Trumps side

USA, Kina, EU i denne sammenhæng

Hvorfor handler lande med hinanden? (Adam Smith - absolutte fordele, David Ricardo - relative fordele)

Hvorfor handler lande ikke med hinanden?

Merkantilisme tilbage på banen? Den historiske kontekst i store træk ift. samhandlen mellem lande.

I relation til international økonomi deltog holdet i et DEO-arrangement i anledning af bogudgivelsen "Drager mod stjerner: Kan EU sige nej til Kina?" - en udgave af Samfundstanker som vi også læste i i forlængelse af arrangementet.

Makroøkonomi:

Vi kiggede tilbage på 1g-stof og supplerede lidt - med fokus på økonomiske mål for en "sund økonomi", det økonomiske kredsløb, konjunkturer, indgreb eller ej i økonomien? (Keynesianerne (interventionisterne) vs. neoklassikerne (markedsorienterede)), forskellige typer af økonomisk politik med fokus på finanspolitik og især strukturpolitik (herunder flexicurity-modellen), udfordringer for dansk økonomi fremadrettet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Nationer og nationalisme

Forløb med udgangspunkt i bogen "Nationer og nationalisme".

Indhold:

1) Hvad er en nation, og hvad er nationalisme?
2) Hvorfor opstår nationer og nationalisme?
3) Er højrenationale partier populister?
4) Hvordan kom danskhed på dagsordenen?
Punkt 3 og 4 blev koblet på FT-valgkampen, der disruptede forløbet i marts.
SRP og påske betød et længere break i forløbet.
5) Hvordan skabes sammenhængskraft?
6) Hvornår er man dansk?
7) Er danskere kun solidariske med danskere?
8) Er nationen en forudsætning for velfærdsstaten?
9) Skal Danmark være multikulturelt?

Forløbet blev afsluttet med et miniprojekt, hvor der gennem kvalitative interviews med borgere i nærheden af Nørre G blev interviewet med udgangspunkt i spørgsmålet "Skal Danmark være multikulturelt?" - ud fra dette blev der lavet gruppefremlæggelser ud fra den indhentede empiri, der skulle kobles til faglig viden fra forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Fuld fokus på eksamen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer