Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Nørre Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Idræt B
|
|
Lærer(e)
|
Nina Stræde Christiani
|
|
Hold
|
2025 3g Id dktxz 1 (3g Id dktxz 1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Five-a-side håndbold
Formålet med Five-a-side
Håndboldforløbet er en grundlæggende indføring i de tekniske og taktiske aspekter af spillet, samt kendskab til reglerne. De første tre lektioner har primært fokus på tekniske aspekter af spillet, mens lektion 4 og 5 primært har fokus på taktiske aspekter. I alle lektioner er sammenspil og mange boldberøringer centrale pointer. Forløbsprøven tager udgangspunkt i udvalgte elementer fra hele forløbet.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Aflevere teknisk korrekt til medspiller 5-15 meter væk
- Gribe og aflevere bolden i bevægelse
- Gribe og aflevere bolden under pres
- Afslutte mod mål - både fra stående, i løb og med hopskud
- Komme hurtigt tilbage i returløbet og være klar i forsvaret
- Kunne ”rykke med bolden” i forsvaret og bakke dine medspillere op
- Indgå i samspil med medspillere også under pres og i kamp
- Kunne løbemønstre og timing i det taktiske spil
- Kende de vigtigste regler i Five-a-side Håndbold
Samlet antal sider læst i forløbet:
17.1 Håndbolds historie
17.2 Regler, ide & organisering
17.2.1 Håndbold generelt
17.2.2 Five-a-side Håndbold
Til teamteori:
Fra Iversen, Evald et al. Din idræt C. s. 121-136 (som PDF)
Praksis fortællinger fra Din idræt C, 2 sider (Som PDF)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Hjerteblod
Et forløb i fysiologi og træningslærer.
Eleverne har været på LIFE campus og udføre eksperimenter.
Kort om forløbet
En usund og inaktiv livsstil fører til overdødelighed og sundhedsudfordringer i både Danmark og hele den vestlige verden.
I Hjerteblod skal eleverne besøge det fysiologiske laboratorium på LIFE Campus. De skal udføre fysiologiske målinger, og de skal diskutere, hvordan forskellige træningstyper påvirker deres sundhed.
De skal også undersøge, hvilke træningstyper der motiverer dem, og de skal diskutere, hvilke former for fysisk aktivitet der er hensigtsmæssige for den enkelte. Til sidst skal de formulere motionsanbefalinger til forebyggelse af livsstilssygdomme.
Centrale faglige pointer
I Hjerteblod arbejder eleverne med følgende faglige pointer:
- Flere og flere mennesker får livsstilssygdomme forårsaget af en inaktiv livsstil.
- Fysisk aktivitet er vigtigt i forebyggelsen af livsstilssygdomme.
- Fysiologiske tests og målinger er vigtige metoder i afdækningen af den enkeltes risiko for at udvikle livsstilssygdomme.
- Sundhedsmodellen kan anvendes som analyseredskab til at vurdere fysiske aktiviteters betydning for den enkeltes sundhed.
- Motivation er en afgørende faktor ift. livsstilsændringer, fx fysisk aktivitet.
Fagbegreber
Eleverne arbejder med følgende fagbegreber i forløbet:
- Aerob energiomsætning
- Anaerob effekt
- Anaerob kapacitet
- Hjerte-kar-sygdomme
- Kardiovaskulær fitness
- RPE (Rate of Perceived Exertion – Borgs skala)
- Maksimal iltoptagelse (VO2 max)
- Metabolisk fitness
- Muskel-skelet-fitness
- Osteoporose
- Type 2-diabetes
I Hjerteblod arbejdes med to overordnede læringsmål. Målet er, at eleverne efter forløbet kan følgende:
Analysere og diskutere data fra fysiologiske undersøgelser af iltoptagelse, springhøjde, grebsstyrke og sprinthastighed gennem opstilling og test af hypoteser.
Forklare sammenhænge mellem fysisk aktivitet, motivation og sundhed.
Argumentere for og formidle viden om hensigtsmæssige motionsformer for den enkelte på baggrund af forskning og egne undersøgelser.
FN's verdensmål:
Alle undervisningsforløb fra LIFE tager udgangspunkt i FN’s verdensmål. I Hjerteblod arbejdes der med følgende verdensmål:
Verdensmål #3: "Sundhed og trivsel"
Forløbet orienterer sig særlig mod følgende delmål og indikator:
3.4: Inden 2030 skal tidlig dødelighed som følge af ikkesmitsomme sygdomme reduceres med en tredjedel gennem forebyggelse og behandling, og mental sundhed og trivsel skal fremmes.
3.4.1: Ikke smitsomme sygdomme er hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes eller KOL.
Pensum:
8.2.1 Lungevoluminer
8.2.2 Ilt- og kuldioxidtransport
Du behøver ikke læse: Figur 8.4 Iltbindingskurven og Bohr-effekten. (hele den blå sidde)
8.2.3 Hjertet og blodkredsløbet
8.2.4 Hjertets sammentrækning
3.4 Aerob træning
3.4.1 Kondital og udholdenhed
3.4.2 Kontinuerlig træning
7.1 Test-typer
Sundhedsmodellen (baseret på Krustrup, P., & Krustrup, B. (2018). Football is medicine: it is time for patients to play! I Br J Sports Med 52 (22), 1412-1413.)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kampsport
Faglige mål:
Formålet med forløbet er en grundlæggende indsigt i basale teknikker i kamp. Forløbet giver indsigt i og forståelse for forskellige former for kamp. Både forskellige stilarter og forskellen mellem konkurrence, selvforsvar og show. Udgangspunkt er de bløde stilarter og konkurrenceformen.
Dernæst arbejdes med de hårde stilarter, og her bevæger vi os væk fra konkurrencen og over i selvforsvar.
Forløbet afsluttes med en iscenesat kamp, hvor så mange relevante teknikker som muligt inddrages.
Forløbsprøven er fremvisningen af den iscenesatte kamp, og evalueringen tager udgangspunkt i egen anvendelse og forståelse af teknikker.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Rullefald
- Hoftekast i opstillet øvelse
- Holdegreb (fastholdelse af person i egen vægtklasse)
- Frigørelse fra holdegreb. Forståelse for teknikken. Kan udføres, ved moderat modstand.
- Greb og frigørelse fra greb om håndled og hals
- Slag med knytnæve med korrekt håndstilling
- Cirkelspark (nogenlunde) og frontspark
- Kunne sætte teknikker sammen til en iscenesat kamp
Forløbets teoretiske læringsmål:
I forhold til kampsport:
- Eleverne skal tilegne sig overordnet viden om forskellige typer af kampsport, både de hårde og de bløde kategorier af kampsport.
- Eleverne skal kunne reflektere over de bagvedlæggende værdier i kampsport, som fx kamp og ære, Krop og sind, mod, respekt, beskedenhed, venskab, oprigtighed, selvkontrol og generøsitet.
- Forstå og anvende begreberne uke og tori i praksis og teori.
o Uke: den som modtager træningen og Tori: den som udfører træningen
Pensum:
Dokument ”Hvad er judo” af Martin Lykkegaard.
Yubio
- 24.1 Kampsportens historie, 3 sider
- 24.3 Øvelser (bl.a. om nødværgeparagraf), 4 sider
- 24.6 Ære og kamp, 3 sider
Video:
Holdegreb: https://www.youtube.com/watch?v=jwArJKRlJ8o
Fejning: https://www.youtube.com/watch?v=aFBp0cZ79bQ
Hoftekast: https://www.youtube.com/watch?v=rZwTiXWAMi4&list=PLaCK0PNJ_gxJ-SXaCFPu-OSS_FKbP0Mnw&index=15
Videoer og forklaringer fra Yubio:
Kast og holdegreb:
24.A17 Holdegreb
24.A18 Frigørelse fra holdegreb.
24.A21 Hoftekast
24.A22 Benspænd.
Slag og spark:
24.B5 Slag med knytnæve
24.B7 Hvem ringer? Lige blokering mod slag til hovedet.
24.B10 Cirkelspark
24.B14 Frontspark/skubspark.
Og selvforsvar
24.C3 Håndledslås
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Træningsprojekt
I træningsprojektet følger I undervisningen med jeres idræt C hold.
Her vil I bliver introduceret til træningsprojektet.
I følger alt det jeres stamklasser laver på c-niveau. Det eneste anderledes er at I aflevere jeres rapport på idræt B.
Her har i mulighed for at inddrage teori både fra C- og B-niveau.
I lave bib-test først og sidst i forløbet med jeres idræts C hold.
Kravene og beskrivelsen til rapporten ligger under "opgaver" her i Lectio.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Badminton
Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i teknikken omkring spil på en halv
bane. Først læres de basale greb og svingsløjfer, derefter bygges benarbejdet og flere forskellige
slag på. Der arbejdes med forskellige sammensætninger af slag, og det hele bliver pakket
ind i mange forskellige kamplignende spil på en halv bane. Grunden til, at der ikke spilles på
fuld bane er, at det sjælden kan lade sig gøre pladsmæssigt på idræt C-niveau.
Forløbet afsluttes med en forløbsprøve, hvor elevernes egenfærdigheder inden for nogle
isolerede øvelser testes. De enkelte lektioner er bygget op omkring forløbsprøven, så eleverne
bliver bedst mulig klædt på til denne.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Kende slagene serv, clear, drop, netdrop, lob & smash
- Være bekendt med de grundlæggende regler i badminton
- Beherskelse af grundlæggende benarbejde frem til nettet og tilbage til baglinjen
- Beherskelse af benarbejde til henholdsvis kort forhånds- og kort baghånds-hjørne
- Rimelig beherskelse af netdrop og lob fra både forhånd og baghånd
- Rimelig beherskelse af clear, drop og lang forhåndsserv
- Kunne udføre slagsekvenser hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Anatomi og muskler
Formålet med dette forløb er at skabe kendskab til kroppens bevægapparat.
Eleverne skal lære at lave en bevægelsesanalyse, hvor de kan analysere hvilke primære muskler der er involveret i en bevægelse og om de arbejde koncentrisk/excentrisk/statisk.
Her ud over skal de også kunne lave simpel arbejdskravsanalyser af forskellige idrætsgrene. Altså hvilke muskelgrupper bruges primært i forskellige idrætter og hvilke fibertyper kræver det arbejde primært.
Læst:
"8.4 Anatomi".
- 8.4.1 Skelettet
- 8.4.2 Led
- 8.4.3 Musklerne
8.5 Muskelfysiologi
8.5.1 Musklens opbygning
8.5.2 Muskelkontraktion
8.5.3 Muskelfibertyper
8.5.4 Træning og fibertyper
8.5.5 Mekaniske forhold
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Lindyhop
Foreløbig plan:
Formålet med forløbet er, at du skal lære nogle grundtrin og figurer, der hører til swingdansen lindyhop. Du skal også gennem forløbet arbejde med, hvordan du med bounce giver dansen det helt rigtige swingende udtryk. Ligeledes skal du eksperimentere med, hvordan du med variationer af allerede eksisterende figurer, autentiske jazztrin eller måske dit helt eget trin, kan give dansen dit eget personlige udtryk. Du skal også lære og erfare, hvordan du mest hensigtsmæssigt fører og bliver ført. Det er specielt vigtigt, når dansen ikke er koreograferet på forhånd, og du skal føre/følge din partner. Til sidst i forløbet skal du arbejde med koreograferet lindyhop i en "showcase", hvor du i en gruppe med andre par skal lave en koreografi og inddrage trin og figurer fra forløbet – evt. suppleret med egne trin.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- 6-count grundtrin med tilhørende bounce
- Jockey step, triple step, gå slow i tak til musikken
- Figurerne "follower under armen", "Over åen/cross the bridge", "Byt plads/pass by"
- Autentiske jazztrin: Mess around, Step touch, Tackie Annie, Opposites og Skating.
- Kende til lukket/closed position og åben/open position
- Kunne føre en partner/blive ført af en partner
- Bevægelser og trin i takt til musikken (herunder starte på 1-slaget)
- Kunne anvende musikkens udtryk i dansen (herunder udføre alle trin med bounce og lavt tyngepunkt)
- Kunne udføre koreograferede og improviserede dansesekvenser
Evaluering:
Show case som eleverne filmer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Idrætshistorie og idrætspolitik, del 1
Undervisningsbeskrivelse – De moderne Olympiske Lege
I forløbet arbejdede eleverne med de moderne Olympiske Leges udvikling fra 1896 til 1980 med fokus på sammenhængen mellem idræt, politik og samfund. Eleverne læste om OL’s historiske udvikling og så klip om OL i Berlin 1936. Gennem filmuddrag fra Leni Riefenstahls Olympia analyserede eleverne idræt som propaganda og iscenesættelse. Der blev arbejdet med arkitektur, kropsidealer og national identitet. Forløbet gav eleverne indsigt i idrættens rolle som kulturelt og politisk fænomen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Oure Idrætshøjskole
Formålet med besøget på Oure Idrætshøjskole var at give eleverne et indblik i højskolelivet som en del af den almene dannelse i det danske uddannelsessystem samt at belyse, hvordan unges liv og fællesskaber kan udfolde sig forskelligt i Danmark.
Eleverne deltog i praktisk undervisning i klatring, hiphop, vandsport og yoga og fik derigennem erfaring med forskellige bevægelsesformer og idrætskulturer. Derudover deltog eleverne i oplæg om højskolelivet samt en forelæsning om idræt og politik.
Som en central del af opholdet oplevede eleverne højskolelivet i praksis gennem morgensamling, fællessang, borddækning, fællesspisning, oprydning, aftenhygge og andre fælles aktiviteter, hvilket gav dem erfaring med forpligtende fællesskaber og hverdagsliv på en højskole.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Idrætshistorie og idrætspolitik, del 2
Undervisningsbeskrivelse – Idrætshistorie og idrætspolitik
I dette forløb arbejdede eleverne med idrættens historiske og politiske betydning med særligt fokus på De Moderne Olympiske Lege fra 1896 til 1980. Gennem historiske tekster, filmklip og analyser af OL i Berlin 1936 blev sammenhængen mellem idræt, politik og samfund tydeliggjort. Eleverne analyserede idræt som både mål og middel og arbejdede med begreber som propaganda, soft power og idræt som ritual. Forløbet gav eleverne forståelse for idrættens rolle som kulturelt, politisk og ideologisk fænomen. Der blev arbejdet med både nationale og internationale perspektiver på idræt og organisering.
Eleverne blev vurderet ud fra deres evne til at:
• redegøre for OL’s historiske udvikling og placere idrætsbegivenheder i en samfundsmæssig og historisk kontekst
• anvende idrætsteoretiske og sociologiske begreber (fx idræt som mål/middel, soft power, ritual, civilreligion, elite og bredde)
• analysere OL som politisk og kulturelt fænomen med fokus på iscenesættelse, propaganda og national identitet
• reflektere over idrættens rolle i samfundet med inddragelse af konkrete historiske eksempler, herunder OL i Berlin 1936
• indgå i faglig diskussion om idrættens organisering (DIF, DGI, IOC) og forholdet mellem idræt og politik
Liste med centrale begreber, begivenheder og andet fra forløbet
• Idræt som mål (egenværdi)
• Idræt som middel (nytteværdi)
• Idræt som kulturelt fænomen
• Idræt som politisk fænomen
• Soft power (blød magt)
• Sportswashing
• National identitet
• Propaganda
• Iscenesættelse
• De Moderne Olympiske Lege
• Åbningsceremonier
• Olympiske symboler (fx fakkel, klokke, ceremonier)
• OL i Berlin 1936
• Kroppens rolle i ideologier
• Kropsidealer
• Den iscenesatte krop
• Æstetik i idrætten
• Disciplin og kontrol af kroppen
• Idræt som religion
• Civilreligion
• Ritualer
• Fælles erfaringer
• Symboler og myter
• De syv dimensioner
• Samfund og civilreligion
• Socialisering
• Fælles socialisering
• Skrevne og uskrevne regler
• Sammenhængskraft
• Integration
• Trivsel
• Fællesskab
• DIF (Danmarks Idrætsforbund)
• DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger)
• Breddeidræt
• Eliteidræt
• IOC (International Olympic Committee)
• Idrættens organisering i Danmark
• Folkesundhed
• Sunde borgere
• Idræt som socialt redskab
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Volleyball
Faglige mål som ligger til grund for evaluering af eleven:
Eleverne skal kunne:
- Udføre følgende grundlæggende slag: baggerslag, fingerslag, underhåndsserv, smash og blokade.
- Fingerslag med en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at lave et angreb
- Baggerslag med en præcision og en højde, der gør det muligt for hæveren at spille bolden
- Smash hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd
- Underhåndsserv og/eller overhåndsserv, der rammer modstanderens bane
- Forståelse for regler og rotationssystem
- Evne til at placere sig rigtigt på banen i forhold til bold og medspillere
- Evne til at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen
- Bevæge sig og kommunikere sammen så det forbedrer samarbejdet på holdet.
- Udvise kendskab til spillets basale taktiske dimension
Teori
- 13.6 Teamudvikling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Klar til eksamen
De forløb I kan komme til eksamen i er:
- dans (hiphop / lindyhop)
- boldspil (basketball/ five-a-side håndbold / volleyball)
- nye og klassiske (badminton / kampsport)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71023368135",
"T": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71023368135",
"H": "/lectio/21/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71023368135"
}