|
Titel
5
|
Idræt, Samfund & Identitet
Indhold:
Parallelt med den praktiske idrætsundervisning arbejder eleverne i dette forløb med idræt som samfundsfænomen. I forløbet undersøger eleverne idrætten som et kulturelt, socialt og samfundsmæssigt fænomen. Eleverne arbejder med, hvordan idræt skaber fællesskaber og sammenhængskraft gennem både skrevne og uskrevne regler, og hvordan ritualer, symboler og gentagne handlinger kan forstås som en form for civilreligion, der minder om de funktioner religion tidligere havde i samfundet. Gennem Comtes og Durkheims perspektiver undersøger eleverne, hvordan sport fungerer som et sted, hvor fælles normer, social orden og solidaritet opstår, og hvordan store sportspræstationer kan give anledning til stærke nationale følelser og oplevelsen af at være del af et større “vi”. Dette perspektiv udvides via Smarts syv dimensioner, hvor eleverne analyserer idrættens ritualer, materielle udtryk som stadioner og klubsymboler, følelsesmæssige oplevelser som flow og fællesskab på stadion, etiske værdier som fairplay og de myter og fortællinger, der omgiver sportsstjerner og ikoniske øjeblikke.
Samtidig arbejder forløbet med idrættens politiske og økonomiske dimensioner. Eleverne undersøger, hvordan sport indgår i nationale og internationale magtspil, herunder brugen af store sportsbegivenheder til politisk branding og “sportswashing”, og hvordan eliteidræt, breddeidræt og statslige støtteordninger skaber debat om idrættens rolle i samfundet. De fordyber sig i sportens skyggesider, hvor korruption, matchfixing og brud på både skrevne og uskrevne regler udfordrer sportens idealer og integritet. Eleverne analyserer konkrete cases, der viser, hvordan økonomiske interesser kan påvirke både udøvere, organisationer og publikums tillid til sporten.
Afslutningsvis arbejder eleverne med idrættens betydning for identitetsdannelse i ungdomslivet. Med afsæt i teorier om subjektivisering, ontologisering, potensering og frontstage/backstage analyserer de, hvordan unge – både almindelige udøvere og elitesportsfolk – bruger krop, præstationer og sociale medier til at skabe og opretholde deres identitet. Eleverne undersøger også de udfordringer, der kan opstå, når en idrætskarriere ophører, og hvordan modeller som Dual Career forsøger at skabe balance mellem sport, uddannelse og personlig udvikling.
Undervisningen vil være tilrettelagt så omdrejningspunktet for arbejdet med de forskellige temaer vil være case- og problemorienteret gruppearbejde og mini-debatter og oplæg. Formålet vil være at lære at arbejde med cases alla, dem som vil indgå til eksamen.
Faglige mål (Hvad skal jeg kunne?)
Kunne redegøre for sociologiske perspektiver på idrætten
– herunder Comtes socialisering og sammenhængskraft, Durkheims civilreligion og Smarts 7 dimensioner.
Forstå og analysere ritualer, materielle symboler og myteskabende fortællinger i sport
– fx stadioners rolle, symboler som “This is Anfield”-skiltet, nationale sportsmyter.
Forklare identitet og fællesskab i idræt
– følelsesmæssige dimensioner, flow, tilhørsforhold, gruppedynamikker, nationale følelser.
Analysere sportens politiske dimensioner
– blød magt, sportswashing, værtskabstildeling (VM/OL), elite/bredde-debatten.
Undersøge sportens skyggesider og etiske dilemmaer
– korruption, matchfixing, brud på spillets ånd, doping, økonomisk udnyttelse.
Reflektere over identitet, ungdomskultur og pres
– herunder sociale medier, selvfremstilling og dual career hos atleter.
Materiale:
Yubio kapitel 9.3 (idræt & religion, ritualer, fællesskaber, identitet)
Yubio kapitel 9.6, 9.7 og 9.8 (politik, sportens skyggesider, gambling, matchfixing, fans, identitet)
Evaluering
Udarbejde en case og præsentere den mundtligt via fx screencast eller lignende.
- Formuler en case alla dem som er blevet præsenteret i undervisningen (ritual, politisk begivenhed, matchfixing-sag, identitetsskabende situation)
- Brug af mindst 5 teoretiske perspektiver fra materialet/undervisningen til at besvare casens dilemmaer/spørgsmål.
Bedømmelseskriterier
Eleverne vurderes efter deres evne til:
korrekt brug af fagbegreber (civilreligion, ritualer, myter, blød magt, foul play m.m.)
nuanceret argumentation
tekstnærhed (henvisning til dele af Yubio-teksterne)
struktur og formidling
|