Holdet 2025 3g Ng abdemu 2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Beate le Maire Madsen, Morten Barslund Gregersen
Hold 2025 3g Ng abdemu 2 (3g Ng abdemu 2, 3g Ng abdemu 2 øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Simon (udgår til eksamen)
Titel 2 Arktiske udfordringer
Titel 3 Plastik - et globalt miljøproblem
Titel 4 Fukushima-ulykken, Vulkaner og Jordskælv
Titel 5 Istids- og kystlandskabers betydning for samfundet
Titel 6 Kan Danmark blive fossilfrit i 2050?
Titel 7 Resten af året

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Arktiske udfordringer

Problemformulering:
Hvorfor er Arktis så vigtig for vores forståelse af klimaforandringerne?
Dette forløb har Arktis som omdrejningspunkt. Vi undersøger faktorer, som spiller ind på klimaet i Arktis: Indstrålingsvinkel, fastlands- og kystklima, det globale vindsystem samt havstrømme.
I den forbindelse undersøger vi, hvordan klimaforandringerne påvirker klimaet lokalt i Arktis (Arktisk forstærkning, albedo, feedbackmekanismer) samt hvordan disse klimaforandringer i Arktis har betydning på globalt plan (Grønlandspumpen svækkes, frigivelse af permafrost).

Derudover ser vi på Grønlands økonomiske fremtid gennem en undersøgelse af Grønlands naturressourcer og handelsvarer, mulige investeringer fra udlandet samt en undersøgelse af Grønlands demografiske sammensætning.
Eleverne introduceres i den forbindelse til migrationsteori (pull- og pushfaktorer) samt generelle geopolitiske interesser i den arktiske region.
Formålet med forløbet er således at se på forskellige udfordringer og muligheder i regionen samt, hvordan regionen har betydning på globalt plan.

Af forsøg og feltarbejde har eleverne lavet forsøg med varmekapacitet i vand og sand (fastlands- og kystklima) (c-niveau),  repeteret forsøg med grønlandspumpen (lavet på c-niveau). Derudover har eleverne arbejdet med kortdata gennem øvelser i GIS (hvor hurtigt smelter gletsjerne i Grønland) og Google Earth (kigget på havbund mellem Grønland og Norge).
Desuden har eleverne været på tur til KU’s afdeling for Klima, Is og Geofysik og er dermed blevet introduceret til iskerneboringer og metoderne knyttet hertil.

Dækket kernestof:
̶ Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
-  Det globale kulstofkredsløb

Materiale:
Bøger og publikationer:
-Grundbog: E. Sanden, A. Witzke,K. Duus, J. Ranfelt: ALVERDENS GEOGRAFI, GEOGRAF FORLAGET. 29-38 + 56-57 (20 sider)
-Vinther, Niels. (2019) Geodetektiven. Lindhardt og Ringhoff.: 63-67 + 76-79 (9 sider)
-Naturvidenskab for alle s. 12-15: https://curis.ku.dk/ws/files/13253591/Naturvidenskab_for_alle_ISKERNER.pdf (4 sider)
-Geografisk orientering, ”Permafrost” marts 2014, 44. årgang nr. 1. s. 7-8 + 11: https://geografforbundet.dk/media/2086/go1-2014-web.pdf (3 sider)
Naturgeografiportalen afsnit 5.9.1.3-5.9.1.9

Film og podcast

- Film om permafrost: Arctic Sinkholes I Full Documentary I NOVA I PBS: https://www.youtube.com/watch?v=HvKpnaXYUPU
- Kort film om demokrafisk transitionsmodel: Demografiske Transition: https://www.youtube.com/watch?v=p0IO13zFjhM
- Kort film om arktisk amplification: What is Arctic Amplification? https://www.youtube.com/watch?v=fM8Khp4fjh0
- Film om kvanefjeldet og Kina: Kvanefjeldet gemmer på enorm rigdom – men også uran: https://www.youtube.com/watch?v=T1oj9lXHuwM
- Film om iskerner: Indlandsisen afslører fortidens klima (film 2) - Mediehuset København: https://mediehuset-kbh.dk/saadan-maaler-man-klimaforandringerne-film-2/




Hjemmesider
- Grønland er ikke til salg’: Alligevel vil flere lande have indflydelse. Få et overblik her | Valg i Grønland | DR: https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/groenland-er-ikke-til-salg-alligevel-vil-flere-lande-have-indflydelse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve i arktis forløb 11-11-2025
Vejrudsigt i arktis 13-11-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Plastik - et globalt miljøproblem

Forløbsplan – Plastik

Til dette forløb opstiller vi problemstillingen: Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?
For at svare på problemstillingen undersøger eleverne den globale plastikproduktion – hvordan dannes plastik, hvordan er udviklingen i forbruget af plastik, hvordan adskiller forbruget sig i det globale nord og globale syd?

Eleverne introduceres til forskellige affaldshåndteringer og undersøger affaldshåndtering i DK og det globale syd, og diskuterer hvor ansvaret ligger.

Vi kigger på, hvordan forskellige naturgeografiske forhold påvirker spredningen af plast fra floder til have og genbesøger et par geofaglige begreber (ITK-zone, monsun, vindsystemer, havstrømme og vandets kredsløb.)

Endelig diskuterer eleverne forskellige mulige løsninger på både de lokale og globale dimensioner af plastikproblematikken med fokus på cirkulær økonomi og dougnutøkonomi herunder mindre forbrug og mere genanvendelse.
Af forsøg og feltarbejde har eleverne lavet forsøg med densitetsforskelle i plasttyper, lavet deres egne plastikøer samt været på ekskursion til Amager Bakke (affaldsforbrænding).

Dækket kernestof:
̶ Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
̶̶ Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer

Materiale:

Bøger:
Birk, Thomas og Vinther, Niels (2019). Geodetektiven. Casebaserede forløb i naturgeografi. København: Lindhart og Ringhof. Kapitel 8 (20 sider).

E. Sanden, A. Witzke,K. Duus, J. Ranfelt: ALVERDENS GEOGRAFI, GEOGRAF FORLAGET. s. 44-46


Hjemmesider og artikler:
Plastik i tal - Plastikviden: https://plastikviden.dk/plastik-i-tal
Plastik kan blive verdens mest miljøvenlige materiale. Her er hvordan: https://www.zetland.dk/historie/seAAzYvJ-ae6XddK5-99815?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR3SjRCjB24wDvYWmvVCq_2_LftCOVsdCojgYi-zZIsXNeWrhEFTFMLZS5Y_aem_ryha_E13E8fruu5V8IK6_A

Film og podcast:
- The Story of Plastic 2019: https://www.youtube.com/watch?v=4m89BpEgcsU&t=5102s&fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR0rGohlvELsOF4PxkR2lJa0ge7gYqOFfvREww3G7Vztcv9FsZrwx0QKkX8_aem_-iTKHqHqik1thEpDQm9RYw
- Monsun: https://www.youtube.com/watch?v=ytLbLNUeDrQ
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Plastiks værdikæde 25-11-2025
Plastikøer 05-12-2025
Plastiks densitetsforskelle 15-12-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Fukushima-ulykken, Vulkaner og Jordskælv

Til studieplanen:
Dette forløbet tager udgangspunkt i ulykken i Fukushima i marts 2011.

Problemformulering for forløbet: Hvad skete der ved Fukushima-ulykken i marts 2011 og kunne det have været undgået?

Forløbet er opbygget som et todelt forløb.
Første del af forløbet tager udgangspunkt i de pladetektoniske forhold omkring Japan og som gav anledning til første de af ulykken; jordskælv og tsunami.
Her undersøger eleverne de gældende pladegrænser omkring Japan, hvad der kendetegner disse og hvordan det desuden ellers kommer til udtryk i landskabet (vulkaner).
Eleverne undersøger dette gennem Google Earth-arbejde med tværsnitprofiler af dybhavsgrave og forskellige vulkantyper samt en undersøgelse af, hvor pladegrænserne ligger.
Til denne del laver eleverne desuden en måling af jordskælv (med aflæsning af p- og s-bølger, styrke på jordskælv + triangulering), samt et forsøg med jordskælvssikring gennem forskellige byggeteknikker.

Anden del af forløbet har fokus på energi – mere specifikt atomkraft og andre energityper, hvor vi undersøger, hvad atomkraft er for en enerigitype, fordele og ulemper ved atomkraft, herunder forsyningssikkerhed og diskuterer alternative energikilder, som Japan kan anvende i fremtiden.

Dækket kernestof:
̶ Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
̶ Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
̶ Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
̶ Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte
stofstrømme og menneskers levevilkår

Øvelser:
- Jordskælvsmåling
- Jordskælvssikring
- Dataarbejde med Google Earth

Materialer

Artikler:
- Tsunamier: https://www.geus.dk/udforsk-geologien/viden-om/viden-om-den-dynamiske-jord/tsunami (1 side)
- https://www.planradar.com/gb/japan-earthquake-proof-buildings/ (1 side)


Bøger

-- Lykke-Andersen m.fl. (2018) Naturgeografi - Jorden og mennesket: side 68-74 + 231 + 244-245 (10 sider)
- E. Sanden, A. Witzke,K. Duus, J. Ranfelt: ALVERDENS GEOGRAFI, GEOGRAF FORLAGET. 205-208 + 211-216 + 218 + 225-228 (15 sider)



Videoklip

- Kort om ulykken: https://www.youtube.com/watch?v=nmYTMqGWF4k
- Atomkraft - ja tak (Anders Lund Madsen): https://www.dr.dk/drtv/se/atomkraft-_-ja-tak_-som-en-zombiefilm_363114
- Byggeteknik: https://www.youtube.com/watch?v=9-q2JoIw1bU
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 5 Istids- og kystlandskabers betydning for samfundet

Følgende faglige mål er dækket af forløbet:
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
-  planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener ̶
- ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser ̶
- forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag ̶
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
- Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv
- Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet (glaciale processer, kystprocesser og hydrologiske processer)

Forsøg og praktisk arbejde:
1) GIS-øvelse med fokus på jordartskort
2) GIS-øvelse med fokus på kystsikring
3) GIS-øvelse med fokus på kysterosion og kystprocesser
4) Forsøg med sortering af glaciale aflejringer i form af sandjord og lerjord
5) Feltarbejde i Dyrehaven med fokus på identifikation af glaciale landskabstyper og topografiske højdemålinger
6) Feltarbejde ved Mølleåen med fokus på strømmåling, vandføring, erosion og aflejring
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremlæggelse af glaciale landskabstyper 17-02-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Kan Danmark blive fossilfrit i 2050?

Følgende faglige mål er dækket af forløbet:
- identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge
- ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser ̶
- indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser ̶
- formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige temaer med inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder ̶

Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
- Det globale kulstofkredsløb
- FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Forsøg og praktisk arbejde:
1) Forsøg med energiproduktion fra vedvarende energikilder under forskellige forhold med fokus på sol- og vindenergi
2) GIS-øvelse med fokus på planlægning af den optimale placering af en vindmølle
3) Empirisk projektarbejde omkring CO2-udledning, energi og bæredygtighed med fokus på udvalgte lande (projektrapport i PP-format)
4) Opmåling af gletcherafsmeltning på Grønland vha. satteligbilleder

Primært materiale:
- Jytte Agergaard, Hans Thor Andersen m.f.: NATURGEOGRAFI - JORDEN OG MENNESKET, Geografforlaget
- Thomas Birk, Niels Vinther: Geodetektiven – Casebaserede forløb i Naturgeografi, Lindhardt og Ringhof
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Projekt om klima, energi og bæredygtighed 06-05-2026
Afsluttende skriveøvelse om klima, energi og bær. 07-05-2026
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 7 Resten af året

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer