Holdet 3g Ng abdemu 2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Beate le Maire Madsen, Morten Barslund Gregersen
Hold 2025 3g Ng abdemu 2 (3g Ng abdemu 2, 3g Ng abdemu 2 øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Simon
Titel 2 Arktiske udfordringer
Titel 3 Plastik - et globalt miljøproblem
Titel 4 Fukushima-ulykken, Vulkaner og Jordskælv
Titel 5 Istids- og kystlandskabers betydning for samfundet
Titel 6 Resten af året
Titel 7 Kan Danmark blive fossilfrit i 2050?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Arktiske udfordringer

Problemformulering:
Hvorfor er Arktis så vigtig for vores forståelse af klimaforandringerne?
Dette forløb har Arktis som omdrejningspunkt. Vi undersøger faktorer, som spiller ind på klimaet i Arktis: Indstrålingsvinkel, fastlands- og kystklima, det globale vindsystem samt havstrømme. I den forbindelse undersøger vi, hvordan klimaforandringerne påvirker klimaet lokalt i Arktis (Arktisk forstærkning, albedo, feedbackmekanismer) samt hvordan disse klimaforandringer i Arktis har betydning på globalt plan (Grønlandspumpen svækkes, frigivelse af permafrost).
Derudover ser vi på Grønlands økonomiske fremtid gennem en undersøgelse af Grønlands naturressourcer og handelsvarer, mulige investeringer fra udlandet samt en undersøgelse af Grønlands demografiske sammensætning. Eleverne introduceres i den forbindelse til migrationsteori (pull- og pushfaktorer) samt generelle geopolitiske interesser i den arktiske region.
Formålet med forløbet er således at se på forskellige udfordringer og muligheder i regionen samt, hvordan regionen har betydning på globalt plan.

Af forsøg og feltarbejde har eleverne lavet forsøg med varmekapacitet i vand og sand (fastlands- og kystklima), en lærerdemonstration med konvektionskammer, repeteret forsøg med grønlandspumpen (lavet på c-niveau) samt forsøg med olies migration i sand. Derudover har eleverne arbejdet med kortdata gennem øvelser i GIS (hvor hurtigt smelter gletsjerne i Grønland) og Google Earth (kigget på havbund mellem Grønland og Norge).
Desuden har eleverne været på tur til KU’s afdeling for Klima, Is og Geofysik og er dermed blevet introduceret til iskerneboringer og metoderne knyttet hertil.

Dækket kernestof:
̶ Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
-  Det globale kulstofkredsløb

Materiale:
Bøger og publikationer:
Grundbog: E. Sanden, A. Witzke,K. Duus, J. Ranfelt: ALVERDENS GEOGRAFI, GEOGRAF FORLAGET. 29-38 + 56-57
Vinther, Niels. (2019) Geodetektiven. Lindhardt og Ringhoff.: 63-67 + 76-79
Naturvidenskab for alle s. 12-15: https://curis.ku.dk/ws/files/13253591/Naturvidenskab_for_alle_ISKERNER.pdf
Geografisk orientering, ”Permafrost” marts 2014, 44. årgang nr. 1. s. 7-8 + 11: https://geografforbundet.dk/media/2086/go1-2014-web.pdf
Naturgeografiportalen afsnit 5.9.1.3-5.9.1.9

Film og podcast
- Film om permafrost: Arctic Sinkholes I Full Documentary I NOVA I PBS: https://www.youtube.com/watch?v=HvKpnaXYUPU
- Film om iskerner: Indlandsisen afslører fortidens klima (film 2) - Mediehuset København: https://mediehuset-kbh.dk/saadan-maaler-man-klimaforandringerne-film-2/
- Film om kvanefjeldet og Kina: Kvanefjeldet gemmer på enorm rigdom – men også uran: https://www.youtube.com/watch?v=T1oj9lXHuwM
- Kort film om arktisk amplification: What is Arctic Amplification? https://www.youtube.com/watch?v=fM8Khp4fjh0
- Kort film om demokrafisk transitionsmodel: Demografiske Transition: https://www.youtube.com/watch?v=p0IO13zFjhM

Hjemmesider
- Grønland er ikke til salg’: Alligevel vil flere lande have indflydelse. Få et overblik her | Valg i Grønland | DR: https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/groenland-er-ikke-til-salg-alligevel-vil-flere-lande-have-indflydelse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve i arktis forløb 11-11-2025
Vejrudsigt i arktis 13-11-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Plastik - et globalt miljøproblem

Forløbsplan – Plastik

Til dette forløb opstiller vi problemstillingen: Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?
For at svare på problemstillingen undersøger eleverne den globale plastikproduktion – hvordan dannes plastik, hvordan er udviklingen i forbruget af plastik, hvordan adskiller forbruget sig i det globale nord og globale syd?

Eleverne introduceres til forskellige affaldshåndteringer (affaldstrekanten) og undersøger affaldshåndtering i DK og det globale syd, og diskuterer hvor ansvaret ligger. (hos forbrugeren, de enkelte stater eller producenten).

Vi kigger på, hvordan forskellige naturgeografiske forhold påvirker spredningen af plast fra floder til have og genbesøger et par geofaglige begreber (ITK-zone, monsun, vindsystemer, havstrømme og vandets kredsløb.)

Endelig diskuterer eleverne forskellige mulige løsninger på både de lokale og globale dimensioner af plastikproblematikken med fokus på cirkulær økonomi og dougnutøkonomi herunder mindre forbrug og mere genanvendelse.
Af forsøg og feltarbejde har eleverne lavet forsøg med densitetsforskelle i plasttyper, lavet deres egne plastikøer samt været på ekskursion til Amager Bakke (affaldsforbrænding).

Dækket kernestof:
̶ Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
̶̶ Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer

Materiale:

Bøger:
Birk, Thomas og Vinther, Niels (2019). Geodetektiven. Casebaserede forløb i naturgeografi. København: Lindhart og Ringhof. Kapitel 8 (20 sider).

E. Sanden, A. Witzke,K. Duus, J. Ranfelt: ALVERDENS GEOGRAFI, GEOGRAF FORLAGET. s. 44-46


Hjemmesider og artikler:
Plastik i tal - Plastikviden: https://plastikviden.dk/plastik-i-tal
Plastik kan blive verdens mest miljøvenlige materiale. Her er hvordan: https://www.zetland.dk/historie/seAAzYvJ-ae6XddK5-99815?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR3SjRCjB24wDvYWmvVCq_2_LftCOVsdCojgYi-zZIsXNeWrhEFTFMLZS5Y_aem_ryha_E13E8fruu5V8IK6_A

Film og podcast:
- The Story of Plastic 2019: https://www.youtube.com/watch?v=4m89BpEgcsU&t=5102s&fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR0rGohlvELsOF4PxkR2lJa0ge7gYqOFfvREww3G7Vztcv9FsZrwx0QKkX8_aem_-iTKHqHqik1thEpDQm9RYw
- Monsun: https://www.youtube.com/watch?v=ytLbLNUeDrQ
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Plastiks værdikæde 25-11-2025
Plastikøer 05-12-2025
Plastiks densitetsforskelle 15-12-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fukushima-ulykken, Vulkaner og Jordskælv

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Istids- og kystlandskabers betydning for samfundet

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremlæggelse af glaciale landskabstyper 17-02-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Resten af året

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kan Danmark blive fossilfrit i 2050?

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Projekt om klima, energi og bæredygtighed 06-05-2026
Afsluttende skriveøvelse om klima, energi og bær. 07-05-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer