Holdet 2025 3g Ke 2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Katie Lin Pedersen
Hold 2025 3g Ke 2 (3g Ke 2, 3g Ke 2 øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Repetition kemi C
Titel 2 Forløb#2 Intermolekylære bindinger
Titel 3 Forløb#3 Reaktionshastighed
Titel 4 Forløb#4 Udvalgte organiske forbindelser del 1
Titel 5 Forløb#5 ligevægte
Titel 6 Forløb#6 Engineering - Laktasetabletter
Titel 7 Forløb#7 Syre-baseligevægte
Titel 8 Forløb#8 EKSAMENSINFO

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Repetition kemi C

Repetition af kemi C

Arbejdsformer
Gruppearbejde
Fremlæggelser med fokus på anvendelse af fagbegreber og forklaring af figurer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Intermolekylære bindinger

Ultrakort forløb om intermolekylære bindinger

Faglige mål:

Redegøre for polaritet og elektronegativitet, herunder:
a. Begreberne elektronegativitet EN, elektronegativitetsforskel ∆EN og delladninger
b. Forskellen på en polær og en upolær elektronparbinding
c. Begrebet en dipol
d. Polaritet af udvalgte molekyler

Redegøre for intra- og intermolekylære kræfter, herunder:
a. Definere begreberne intramolekylære kræfter og intermolekylære kræfter
b. Forklare hvad der kendetegner Ion-dipol, dipol-dipol-bindinger og herunder hydrogenbindinger
c. Forklare fænomenet London-kræfter, og hvordan de opstår
d. Nævne og forklare om forhold der har indflydelse på molekylforbindelsers smelte- og kogepunk- ter samt deres opløselighed i et givent opløsningsmiddel

Eksperimentelt arbejde:
Ens opløser ens
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Forløb#3 Reaktionshastighed

Reaktionshastighed

Hvordan undersøger man hvor hurtigt en kemisk reaktion og hvilke faktorer påvirker reaktionshastigheden?
Faglige mål:

Redegøre for reaktionshastighed, herunder
a. Hvordan gennemsnitlig- og øjeblikkelig reaktionshastighed defineres og beregnes
b. Hvordan reaktionshastighed kan bestemmes eksperimentelt

Redegøre for faktorer der kan påvirke reaktionshastigheden, herunder
a. Hvordan reaktanternes aktuelle stofmængdekoncentration påvirker reaktionshastigheden
b. Hvordan reaktanternes overfladeareal påvirker reaktionshastigheden
c. Hvordan temperaturen påvirker reaktionshastigheden
d. Hvordan tilstedeværelse af en katalysator (herunder et enzym) påvirker reaktionshastigheden
e. Hvordan tilstedeværelse af en inhibitor påvirker reaktionshastigheden

Eksperimentelt arbejde
suppl-mat_vmk-kap8_Undersøgelse_Faktorer-der-påvirker-reaktionshastigheden_v1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 Forløb#4 Udvalgte organiske forbindelser del 1

Forløb 4 – Udvalgte organiske forbindelsers fysiske og kemiske egenskaber - Del 1 alkaner, alkenes og alkoholer

Forløb delvist virtuelt pga. dobbeltbookinger (arbejd selv moduler med opgaver der er oprettet som aflevering)

carbonhydrider
Redegøre for alkanernes fysiske og kemiske egenskaber, herunder:
• Hvorfor alkanerne er uopløselige i vand
• Hvorfor de ligekædede alkaners smelte- og kogepunkt stiger med øget kædelængde
• Hvad en substitution er og mekanismen for en radikalsubstitution

Redegøre for navngivning og egenskaber for alkener  herunder:
• Hvordan uforgrenede alkener og alkyner navngives
• Hvordan forgrenede alkener og alkyner navngives når dobbeltbindingen  er i den  længste carbonkæde
• Hvad alkenylgrupper er
• Hvordan forgrenede alkener navngives når dobbeltbindingen ikke  er i den længste carbonkæde
• Hvilke ligheder der er mellem de fysiske egenskaber ved alkaner, alkener (og alkyner)
• Hvad der er karakteristisk ved reaktionstyperne addition og  elimination
• Hvordan en kvalitativ test kan påvise tilstedeværelsen af dobbelt- (eller tripelbindinger)


Alkoholer
Redegøre for navngivning og egenskaber for alkoholer, herunder:
• Hvordan alkoholer navngives
• Hvordan det ses om en alkohol er primær, sekundær eller tertiær
• Hvilken forskel der er på oxidationen af primære-, sekundære- og tertiære alkoholer

Redoxreaktioner
Fra kemi c: Redegøre for redoxreaktioner, herunder:
a. Hvad det vil sige at et stof hhv. oxideres og reduceres
b. Hvad der kendetegner en delreaktion

Nyt/B-niveau:
Redegøre for tildeling af oxidationstal, herunder:
a. Definere begrebet oxidationstal
b. Forskellen på en elektrondonor og en elektronacceptor
c. Forklare hvordan oxidationstal tildeles hhv. grundstoffer, en- og fleratomige ioner samt simple molekyler og organiske molekyler

Redegøre for afstemning af redoxreaktioner, herunder forklare fremgangsmåden ved afstemning af redoxreaktioner i såvel ikke-vandige som vandige miljøer.

5. Redegøre for navngivning og egenskaber for aldehyder og ketoner, herunder:
a. Hvad forskellen er på en oxogruppe og en carbonylgruppe
b. Hvad forskellen er på de funktionelle grupper aldehyd og keton
c. Hvorfor carbonylgruppen er polær
d. Hvordan aldehyder og ketoner kan påvises kvalitativt vha. Bradys reaktion
e. Hvordan aldehyder kan påvises kvalitativt vha. Tollens reaktion

7. Redegøre for forskellige typer af isomeri, herunder:
a. Hvad der karakteriserer kædeisomerer, stillingsisomerer og funktionsisomerer
b. Hvordan begreberne cis og trans anvendes ved geometriske isomerer
c. Hvordan begreberne E og Z anvendes ved geometriske isomerer
d. Hvad der karakteriserer spejlbilledisomerer
e. Hvor mange spejlbilledisomere former der findes hvis et molekyle indeholder  n asymmetriske  carbonatomer

1. Redegøre for carboxylsyrer, herunder:
a. Den funktionelle gruppe i en carboxylsyre
b. Navngivning af alifatiske og aromatiske carboxylsyrer
c. Begrebet dimerer og hvilken betydning dimerer har for carboxylsyrernes kogepunkter
d. Begrebet resonanshybrid og hvilken betydning det har for carboxylsyrernes syrestyrke
e. Hvordan carboxylsyrer kan omdannes til salte

2. Redegøre for estere, herunder:
a. Den funktionelle gruppe i en ester
b. Fremstilling af estere
c. Navngivning af estere
d. Esteres opløselighed i vand
e. Fremstilling af polyester
f. Reaktionstyperne hydrolyse, forsæbning, kondensation og kondensationspolymerisation


Eksperimentelt:
Den kemiske kamæleon (oxidation af hydroxygrupper i sukker ("alkohol") med kaliumpermanganat)
Exrtractors - Ekstraktion af karminsyre fra cochenillelus
Tollens - test for aldehyd
TLC på kodymagnyl (test for hydrolyse af acetylsalicylsyre)
Fremstilling af sæbe
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 5 Forløb#5 ligevægte

Redegøre for hvad en kemisk ligevægt er, herunder:
a. Forskellen på homogene og heterogene ligevægte
b. Forskellen på reversible og irreversible reaktioner
c. Hvad der karakteriserer en dynamisk ligevægt
d. Hvornår følgende pile anvendes: →, ⇄ og ⇌
2. Redegøre for ligevægtsloven, herunder:
a. Hvordan en reaktionsbrøk opskrives
b. Hvad en ligevægtskonstant er
c. Hvilken sammenhæng der er mellem reaktionsbrøken og ligevægtskonstanten ved ligevægt
d. Hvordan enheden for en reaktionsbrøk bestemmes
e. Hvilke stoffer der udelades ved opskrivning af reaktionsbrøken
f. Hvilken betydning c og o har i Kc og Ko
3. Redegøre for betydningen af reaktionsbrøkers og ligevægtskonstantens størrelse, herunder:
a. Hvad en ligevægtskonstant der enten er under 0,001 eller over 1000 viser
b. Hvad en ligevægtskonstant som er mellem 0,001 - 1000 viser
c. Hvad det viser, hvis en reaktionsbrøk enten er større eller lavere end ligevægtskonstanten
d. Hvordan ligevægtskonstanten anvendes til beregning af ligevægtskoncentrationer
4. Redegøre for indgreb i kemiske ligevægte, herunder:
a. Hvilke faktorer der kan ændres ved et indgreb
b. Hvordan Le Chateliers princip anvendes til at forudsige i hvilken retning en kemisk ligevægt
forskydes efter et indgreb
c. Hvordan ligevægtsloven anvendes til at forudsige i hvilken retning en kemisk ligevægt
forskydes
efter et indgreb

Eksperimentelt arbejde
Forskydning af kemisk ligevægt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Forløb#6 Engineering - Laktasetabletter

Formålet med forløbet er at  arbejde fagligt med optimering af en laktasetablet gennem engineering processen.

Viden  om enzymer, pH, proteiners struktur og forsøgsdesign anvendes til at udvikle, teste og forbedre en prototype, som beskytter laktaseenzymet mod denaturering i mavesækkens lave pH.

Forløbets fokus
• Styrke undersøgelseskompetence
• Evne til at anvende teori i praksis
• Styrke formidlingskompetencer gennem en afsluttende præsentation af løsning og datagrundlag.

Kernestof
Biomolekyler
Tilstandsformer, Opløselighed og intermolekylære bindinger
syre-basereatkioner
(Spektrofotometri (Lambert beers lov, standardkurve, absorptionspektrum etc))
Reaktionshastighed
Forsøgsdesign, udførsel og sikkerhed

Supplerende
Proteiners og enzymers overordnede funktion og opbygning, med fokus på ændringer af sidekæders polaritet ved pH-ændringer

Kernestof:
Syrebasetitreringer
andre typer af titreringer - redoxtitrering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 7 Forløb#7 Syre-baseligevægte

- Definere en syre og en base
-  Give eksempler på syrer og baser, herunder aminosyrer som har sidekæder med syre- eller
baseegenskaber
Opskrive simple syre-basereaktioner og redegøre for korresponderende syrebasepar
- Redegøre for vands selvionisering og pH-begrebet
- Redegøre for syrers og basers styrke og kunne foretage pH-beregninger
- Redegøre for kolorimetrisk og potentiometrisk syre-basetitrering og dens anvendelse og tilhørende beregninger.

Kobling til engineering forløb med laktasetabletter og funktionelle grupper i organisk kemi:
- Redegøre for carboxylsyrers opbygning, fysiske og kemiske egenskaber
- Redegøre for aminer opbygning, fysiske og kemiske egenskaber

Uddybende spørgsmål/fokus ift. syre-baseligevægte:
1. Redegøre for syre-base-reaktioner og vands selvionisering, herunder
a. Hvad der kendetegner en syre og en base
b. Hvad der kendetegner en syre-base-reaktion
c. Hvad der kendetegner vands selvionisering
d. Vands styrkekonstant Kv
e. Forskellen på en sur, en neutral og en basisk opløsning mht. de aktuelle stofmængdekoncentra tioner af oxonium og hydroxid

2. Redegøre for pH- og pOH-begrebet, herunder
a. Hvad pH udtrykker, og hvordan pH beregnes når den aktuelle stofmængdekoncentration  af  oxonium er kendt
b. Hvordan den aktuelle stofmængdekoncentration af oxonium beregnes ud fra pH
c. Hvad pOH udtrykker, og hvordan pOH beregnes når den aktuelle stofmængdekoncentration af  hydroxid er kendt
d. Sammenhængen mellem pH og pOH
e. Hvordan den aktuelle stofmængdekoncentration af hydroxid beregnes ud fra pOH og/eller pH

3. Redegøre for syrers og basers styrke, herunder
a. Deres inddeling i styrkekategorier
b. Definition af styrkekonstanter Ks og Kb for hhv. syrer og baser, og sammenhængen mellem  størrelsen af styrkekonstanten og styrken af syren eller basen.
c. Opskrive ligevægtsudtryk for styrkekonstanter
d. Styrkeeksponenter pKs og pKb for hhv. syrer og baser, og deres sammenhæng med styrkekonstanterne Ks og Kb.
e. Sammenhængen mellem pKs og pKb, og styrkeeksponenternes sammenhæng med pKv

4. Redegøre for pH-beregninger og syre-base-titreringer, herunder
a. Beregning af pH for en opløsning af en stærk syre
b. Beregning af pH for en opløsning af en ikke-stærk syre
c. Ioniseringsgraden for en ikke­stærk syre
d. Beregning af pH for en opløsning af en stærk base
e. Beregning af pH for en opløsning af en ikke-stærk base
f. Forskellen på en potentiometrisk titrering og en kolorimetrisk titrering
g. Titreringskurver og tilhørende beregninger for titrering af hhv. en stærk syre og en ikke-stærk syre med en stærk base


Eksperimentelt arbejde hele forløb
bestemmelse af C-vitamin i tablet
Bestemmelse af C-vitamin i drik som eksempel på anden typetitrering (redoxreaktion)
Syntese af Benzoesyre

Uddybende spørgsmål ift. faglige mål til carboxylsyre og aminer som tidligere er set på:

1. Redegøre for carboxylsyrer, herunder:
a. Den funktionelle gruppe i en carboxylsyre og dens syreegenskaber
c. Begrebet dimerer og hvilken betydning dimerer har for carboxylsyrernes kogepunkter
d. Begrebet resonanshybrid og hvilken betydning det har for carboxylsyrernes syrestyrke (udelades evt)
e. Hvordan carboxylsyrer kan omdannes til salte (udelades evt)


3. Redegøre for aminer, herunder
a. Deres inddeling i primære, sekundære og tertiære aminer
d. Fysiske egenskaber
e. Baseegenskaber
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Præsentation figurer 20-04-2026
skr opgave om benzoesyre 27-04-2026
efterbehandling benzoesyre 30-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Forløb#8 EKSAMENSINFO

Forløb                                               Antal sider (estimat)
Forløb 1 – Repetition kemi C       10-20
Forløb 2 – Intermolekylære bindinger 15–20
Forløb 3 – Reaktionshastighed           25–30
Forløb 4 – Organisk kemi             95–110
Forløb 5 – Ligevægte                   28–33
Forløb 6 – Engineering (laktase) 12–15
Forløb 7 – Syre-baseligevægte    50–60

Gode råd til eksamen
https://www.youtube.com/watch?v=zoIpUQ1PIug
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer