Holdet 2g de 1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Design C
Lærer(e) Cecilie Bepler
Hold 2025 2g de 1 (2g de 1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Introduktion til design og arkitektur
Titel 2 Forløb#2  Logo til Nørre G
Titel 3 Forløb#3 Lampedesign - bæredygtighed og produkt
Titel 4 Forløb#4 Biolæder
Titel 5 Forløb#5 Ældreboliger - kort intro til arkitektur
Titel 6 Forløb#6 Tilbygning, transformation og bæredygtig
Titel 7 Forløb#7 Designprojekt
Titel 8 Forløb#8 Bæredygtige popsicles

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Introduktion til design og arkitektur

I forløbet bliver der introduceret til fagets genstandsfelter

Eleverne vil i introen bliver præsenteret for designfagets primære designanalyse og metoder, og der vil være forskellige formfabuleringer og øvelser.
De vil blive præsenteret for isometri, lys og skyggeøvelser og farveforståelse.
Alts å en kort intro til designfagets kerneopgaver: især i forhold til innovative og reflekterede designprocesser.

Gennem dette korte forløb bliver de introduceret for væsentlige faktorer i faget:
enerere design- og arkitektur-idéer
̶ undersøge et designproblem og designløsninger ud fra forskellige parametre og ved hjælp af forskellige metoder
̶ foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces
̶ detaljere nogle få aspekter af et designprojekt eller et element af et designprojekt
̶ arbejde iterativt
̶ at være i stand til at bevæge sig mellem praksis og teori, det abstrakte og det konkrete, mellem helhed og detaljer, samt
mellem det kendte og det endnu ukendte.
̶ at kunne beskrive formålet med deres visualiseringer.

Litteratur:
Yde & Busk, Design- og Arkitekturbogen, Columbus, 2022, 'Designproces og analysemodeller' pp. 1-6+pp. 1-3 onlineudgave
Modus: Isometri og skravering pp. 1-11
Modus: Farver og form p. 1-11
- Katrine Charlotte Busk og Janne Yde: "Design og arkitekturbogen" (Columbus, 2022) e-bog:
1.a: Genstandsfelter (0,8 ns)
1.b: Form, funktion og kommunikation (0,8 ns)
1.c: Kruseduller, diamanter og bølger (1,1 ns)
1.d: 6c-modellen (1,7 ns)
- Kristensen, Koch, Klausen: "Designbogen", 2017, s. 130 (1 ns)
- Jesper Bek: Design og arkitektur, s. 67-69. (2 ns)

Ca. 10 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Logo til Nørre G

I grundforløbet bliver introduceret til to af fagets genstandsfelter, nemlig grafisk design/kommunikationsdesign og arkitektur.
Opgaven lyder:
I skal lave et nyt logo til Nørre G
Logoet skal signalere en skole, viden og rumlighed. Derfor er det et krav at der indgår en form for rumvirkning i det logo, der skal laves.
Målgruppen: elever, lærere, ledelse – hvordan kan man indtænke dem?

Teori:
Hvad er et godt logo?
Hvordan kommunikerer man værdier og identitet?
Hvordan laver man en rumvirkning/perspektivtegning (som også er vigtig, når man arbejder med arkitektur)

Analyse:
Analyse af logoer fra følgende brands:
Apple, Lego, Apotek, FedEx

Praktisk:
Feltarbejde: fotosafari af karakteristiske steder på Nørre (former, farver, materialer, lysindfald mm.) - skal bruges til idégenerering
Idéudvikling af logo
Færdigt logo

Indtil videre skal I have følgende i jeres portfolio:

1. Foto af rummet/pladsen, der skal inddrages i jeres logo-design
2. Analyse af NG + fotografier, der understreger analysen samt ideer til logodesign
3. Refleksioner og umiddelbare/løse idéer og skitsering af pladsen - her er det vigtigt, at I viser jeres skitser og refleksioner
4. Noter til jeres færdige design
5. Kursus i perspektivtegning
- vis jeres 1-punktsperspektiv-øvelser
- vis jeres 2-punktsperspektiv-øvelser
6. refleksion:
- Hvad er en perspektivtegning?
- Hvilke 3 elementer består et perspektiv af? Vis gerne en skitser, hvor du viser de 3 forskellige elementer
- Hvorfor er det vigtigt at lære at tegne perspektivtegninger i design og arkitektur?

I designprocessen skal eleverne kunne:
- identificere et designproblem og gennemføre en designproces
generere arkitektur-idéer
- kombinere resultaterne af idégenerering og undersøgelser i et konkret designprojekt
- foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces
- arbejde iterativt
- formidle deres designprocesser, designløsninger og designanalyser visuelt og mundtligt

Litteratur:
Yde & Busk, Design- og Arkitekturbogen, Columbus, 2022, 'Kommunikationsdesign' online version pp. 20-40
Samt anakyseredskaber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Lampedesign - bæredygtighed og produkt

Bæredygtig lampe

Vi indretter boliger og arbejdspladser med en række forskellige lampetyper og former for belysning. På et ungdomsværelse kan der fx være brug for både stemningslys, belysningslys og funktionslys.

Forestil jer, at I kun har bæredygtige materialer og I får til opgave at designe en lampe i bæredygtige materialer. Hvordan gør man det?

Designbrief
I skal parvist designe en bordlampe af bæredygtigt materiale.

Den skal være mobil/flytbar og skal designes til en målgruppe I selv vælger.

I bestemmer selv hvilken form for belysning, lampen skal have (fx belysningslys, stemningslys eller funktionslys).

Jeres lampedesign skal tilpasses til et konkret, eksisterende rum.

I jeres designproces skal I som minimum fokusere på designparametrene
form, æstetik, funktion og brugervenlighed. Inddrag gerne flere, der er relevante for jeres designløsning.

I skal dokumentere, hvordan I har arbejdet inden for alle 6C-modellens faser.

TRE BENSPÆND:

Lampen skal være en flytbar bordlampe.
Den skal laves af bæredygtigt materiale (fx upcycling, recycling, genbrug).
Lampens lyskilde skal kunne udgøres af en mobiltelefon.
HUSK

at gemme og samle alt materiale ift. designprocessen (fx skitser, noter og øvrigt materiale).
at dokumentere både valg og fravalg undervejs i designprocessen via noter og fotos.

RESEARCH og ANALYSE

Form (formprincipper og formsprog)
Søg på nettet efter eksisterende lampedesigns i både organisk og geometrisk formsprog. Udvælg mindst fem lamper, hvis formsprog I vil definere som hhv. organisk og geometrisk.

Funktion
Find eksempler på lamper med forskellige lysfunktioner, fx stemningslys, belysningslys og funktionslys.

Målgruppe
Indsaml relevante oplysninger om den person, som I designer lampen til (fx interview, spørgeskema eller fotos af personens værelse). Tag stikord og/eller lav et moodboard med relevant information om målgruppen/brugeren.

ANALYSE

Bæredygtighed og materiale (upcycling, recycling, genbrug)

Vælg noget bæredygtigt materiale. Afprøv med mobil-lommelygter graden af lysindfald, lysets skyggevirkninger og farver samt materialets egenskaber (fx holdbarhed, mulighed for at ændre form og overflade, fleksibilitet, mulighed for bearbejdning)

IDÉUDVIKLING

Idéudvikl i fællesskab ud fra minimum én ordassocierings-metode og én brainstorming-metode. På baggrund af jeres idégenerering skal I hver især skabe mindst tre forskellige idéskitser (roughs) til jeres lampedesign.
På timen udvælges den idé, I vil gå videre med. Dernæst videreudvikles den valgte idé til bordlampen i form af skitser.

PRODUKTION HUSK de tre benspænd

Mockups Afprøv mindst tre begrebspar til formanalyse. Eksperimentér med formsprog og lys/skygge-forhold i jeres mockups. Brug genbrugsmaterialer og brug jeres mobil-lommelygter som lyskilde til at afsøge former og mulighederne for at perforere overflader og lege med lys/skygge. Se hvad der sker, udforsk muligheder. Sørg for løbende at afprøve lysets karakter ift. foldning og perforering af materialet og i forhold til lampeskærmens dimensioner.

På baggrund af jeres form-, målgruppe-, materiale- og funktionseksperimenter skal I formulere jeres bud på et hovedgreb til jeres designløsning. Det kan fx være "Spredt stemningslys i upcyclet drikkekarton".

Moodboard Udform et moodboard, der indfanger jeres hovedgreb og første bud på en designløsning. Forhold jer til alle benspænd samt research.

Detaljetegning Tegn en detaljetegning af den endelige idé, analogt på millimeterpapir eller digitalt. Skitsen skal være målfast.

Prototype Lav den valgte lampeskitse som en prototype i 1:1 i det/de valgte bæredygtige materialer. Gør jer umage, så jeres lampe er funktionsdygtig og får så professionelt og færdigt et look som muligt.

Designanalyse

Lav en analyse af jeres færdige lampedesign.

Fotografering af designløsning Tag æstetiske fotos af jeres endelige produkt i funktion: Placér bordlampen på det valgte sted. Brug jeres mobiler som lyskilde. Fotografér lampen med og uden lys på forskellige tidspunkter.

Designpræsentation Lav en visuel præsentation af det samlede designprojekt fra alle designfaser, der præsenterer jeres

proces: research, resultater, idégenereringer, eksperimenter mv.
produkt: den endelige designløsning
perspektivering: til professionelle designs nu og designhistorisk

Ressourcerum og baggrundslæsning
Interne links: Relevante cases/eksempler i forhold til dette projekts fokus:

Designparametre (form, formsprog, funktion, bæredygtighed, æstetik)
Genstandsfelter (produktdesign, minianalyse af Pantop Portable)
Designprocesser (6C, double diamond/divergens/konvergens, iterative processer, designkrusedullen)
Værktøjer: samlet linkliste til værktøjer nævnt i arbejdsplan, opdelt efter kapitlerne i bogens menu:
Samarbejde Innovationsdiamanten
Research (målgruppe, analysemodel til produktdesign)
Idéudvikling (ordassociering, brainstorming)
Produktion (idéskitser (roughs), mockups, detaljetegning, prototype)
Præsentation (moodboard, fotografering af designløsning, designpræsentation)
Eksterne links: Teori om belysning og lamper samt inspiration

Center for lys https://centerforlys.dk/lysviden/
Lampemesteren https://www.lampemesteren.dk/lampemesterens-blog.aspx
Ingo Maurer www.ingo-maurer.com/en/products/

Litteratur:
Teori:

Form, funktion og kommunikation fra Katrine Charlotte Busk, Janne Yde: Design og arkitekturbogen, Forlaget Columbus 2022 (1 ns)
(https://designogarkitekturbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137)

Imageboard og moodboard fra Katrine Charlotte Busk, Janne Yde: Design og arkitekturbogen, Forlaget Columbus 2022 (1 ns)
(https://designogarkitekturbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145#c562)

3.1.1 At arbejde med bæredygtighed fra  Lisa Dahl, Lotte Andersen: Designgrundbogen, Systime 2025 (2 ns)
(https://designgrundbogen.systime.dk/?id=475)
Jesper Bek 'Bæredygtighed' pp. 76-78
Tidslinje designhistorie (https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/2062020/Designhistorie/)

(Ca. 15 ns)

Analyse:

Analyse af eget design/prototype ud fra model til analyse af produktdesign med fokus på de overordnede begreber: Form, funktion og kommunikation (https://designogarkitekturbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=198#c985)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Biolæder

Formål: BIOLÆDER- holder det?

Forløbet introducerer eleverne til biobaserede og bæredygtige materialer med fokus på biolæder som alternativ til traditionelt læder og syntetiske materialer. Eleverne arbejder undersøgende og eksperimenterende med materialets egenskaber og udvikler egne designforslag med udgangspunkt i designprocessens forskellige faser.

Forløbet kombinerer praktisk materialeeksperimentation med analyse af samtidige design- og bæredygtighedsdiskussioner.
Faglige mål

Eleverne skal kunne i dette meget korte forløb:

undersøge og analysere materialers æstetiske, funktionelle og bæredygtige egenskaber
anvende designprocessens faser fra idéudvikling til prototype
eksperimentere med materialer og dokumentere arbejdsprocesser
diskutere design i relation til bæredygtighed og cirkulær økonomi
visualisere og formidle designidéer gennem skitser, modeller og præsentationer
analysere sammenhængen mellem form, funktion og materialevalg

Ekskursion til udstillingen: Forestillinger om fremtiden - i arkitektur og design
Udstillingen tog udgangspunkt i:
Hvordan ser fremtiden ud, hvis vi tør forestille os den – ikke som science fiction, men som konkrete, forskningsbaserede bud på nye måder at leve, bo og tænke på?

Udstillingen 'Forestillinger om fremtiden' præsenterer projekter af arkitekter og designere, der tager afsæt i aktuelle udfordringer og muligheder:
Nye materialer, nye måder at bo og beskytte os på, nye måder at tænke fællesskab og bæredygtighed.

Hvert projekt er en selvstændig fortælling, men tilsammen peger de mod en fremtid, hvor menneskets behov ligestilles med planetens. Kan beboelse for eksempel inkludere andre arter end menneskets? Og hvordan kan teknologi og design hjælpe os til at forestille en fremtid, vi endnu ikke kender, men som skal være værdig for hele planeten og dens levende væsener?
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Ældreboliger - kort intro til arkitektur

I dette forløb skal vi samarbejde i et KULT-projekt på tværs af årgange, niveau og skoler i samarbejde med den Skandinaviske Designhøjskole

I skal designe vertikale studieboliger, da der er pladsmangel i diverse studiebyer., bæredygtige
Indledende spørgsmål og caseopstart: Pladsmangel i studiebyerne - Hvad gør vi?

Introduktion til opgave om design af studiebolig og igangsætning af første åbne designfase - iterativ proces
Herunder fokus på: Valg af område og fokusområde ift. boligen
Indledende research
Første åbne designfase i små workshops og tegnestuer:
Eksperimenterende skitsearbejde
Praktisk workshops:
Modelbyg
Skitsering
Målestoksforhold

Modelarbejde med løsninger + arbejde med præsentation - Hvorfor har vi gjort, som vi har gjort?

Den Skandinaviske Designhøjskole faciliterer en arkitekturworkshop, hvor der skal laves bæredygtige studieboliger. Igennem skitsering, tegning og modelbygning visualiseres elevernes studieboliger, og ikke mindst skal der reflekteres over, hvordan boligerne gøres bæredygtige.

BRIEF til eleverne:
Problemfelt: Der er mangel på studieboliger i studiebyerne - og I skal skabe vertikale studieboliger.
Samtidig er der et øget fokus på bæredygtighed i bygge-  og arkitektur branchen. Hvordan kan vi skabe billige, bæredygtige studieboliger?

Udarbejd grundplan og model til en studiebolig på max 30 m2. Boligen skal opfylde kravene til en bæredygtig studiebolig.
- Form, funktioner, materialer og placering skal fremgå klart af jeres arkitekttegninger og 3D model.
- Vælg 1 af 3 mulige steder til boligen: V

Løsninger skal tage højde for følgende:
- Boligen må max. være på 30 m2
- Der skal være reflekteret over hvilket SAMSPIL boligen indgår i
hvilket nabolag? Hvad ligger i umiddelbare nærhed?
- Der skal være reflekteret over boligens FUNKTION, hvad skal en studiebolig kunne? Og hvordan kan vi løse det?
- Der skal være reflekteret over boligens ÆSTETISKE UDTRYK, hvilket udtryk får bygningen ved brug af forskellige materialer, farver, teksturer etc?

RUMLIG SKALAMODEL skal fokusere på ENTEN YDRE form eller INDRE funktion i modelløsningen, dog skal alle dele være overvejet i præsentationen.

FAGLIGE MÅL:
- analysere og diskutere design og arkitektur som proces og som resultat
- sætte ord på kropslige erfaringer med design og arkitektur
- se sammenhænge mellem forskellige dele af genstandsfelterne
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder: her særligt "Double Diamond-metoden".

I designprocessen skal eleverne kunne:
- identificere et designproblem og gennemføre en designproces
generere arkitektur-idéer
- kombinere resultaterne af idégenerering og undersøgelser i et konkret designprojekt
- foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces
- arbejde iterativt
- formidle deres designprocesser, designløsninger og designanalyser visuelt og mundtligt

MATERIALER/KERNESTOF:
Bek, Jesper: "arkitektur" i: Design og arkitektur. Grundbog til c-niveau, Lindhardt og Ringhof, 2017, s. 46-61: form, facade, rummet og grundplanen, materialer, konstruktion og produktion, farver og dekoration, samspillet med omgivelserne, kommunikation. (15 ns)
Særlige fokuspunkter:
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 Tilbygning, transformation og bæredygtig

Forløbet handler om, hvordan en tilbygning kan være med til at transformere en ny bæredygtig plan i arkitekturen
Transformation i arkitektur handler om at give eksisterende bygninger, byrum og områder nyt liv i stedet for at rive dem ned. Arkitekten undersøger og bevarer de særlige kvaliteter ved det eksisterende, samtidig med at stedet tilpasses nye formål. Denne form for genbrug kaldes også adaptive reuse og er mere bæredygtig, fordi man sparer ressourcer og bevarer kulturarv.

Herunder en byvandring ved havnekanalen i indre by sammen med DAC med fokus på bæredygtigt byggeri og tilbygninger.

Transformation af en eksisterende bygning i lokalområdet (forløb)
Brief:
Der skal findes en ny funktion til en eksisterende bygning. Bygningen og området omkring skal revitaliseres (have nyt liv). Transformationen skal gennemføres med respekt for genius loci/stedets ånd. Bæredygtighed skal tænkes med.

Funktion: Ikke til privat brug, men åbent for flere brugere og/eller lokalområdet til en nærmere defineret form for aktivitet og liv.
Form: Fri, men i respekt for genius loci/stedets ånd forstået som natur og bygninger i umiddelbar nærhed.
OBS: Særlige regler for bevaringsværdige bygninger, se rullemenu “Fredning og bygningsbevaring”.

Vælg en bygning
Start med at undersøge, hvad der findes i lokalområdet af eksempler på bygninger, der har mistet eller er ved at miste deres oprindelige funktion. Lav en fælles liste og diskuter kort mulighederne.
Vælg en eller to til videre undersøgelse i grupper. Alternativt kan læreren på forhånd have valgt en bestemt bygning, som holdet skal arbejde med. Det vil være et plus for projektet at tage kontakt med mulige samarbejdspartnere på lokalt plan.
Research i grupper
Tag ud og fotografer bygningerne.
Find oplysninger om dem på nettet.
Undersøg lokalplanen.
Vælg herefter den bygning, som I ønsker at arbejde med. Det kan godt være den samme for hele holdet.
Stedsanalyse
Tag ud og oplev stedet med alle sanser, brug jeres øjne og ører, føl på materialerne, sæt jer, gå og stå forskellige steder og beskriv den stemning, der er på stedet, se kapitel 4.b.
Tag gode fotos og noter indtryk. I kan evt. hente inspiration og teoretisk baggrund for jeres analyse hos Christian Nordberg-Schultz og fænomenologien.
Arkitekturanalyse
Lav en analyse af den bygning, som I skal transformere, se Kapitel 4.a-c. Inddrag også forholdet mellem bygning og sted.
Denne ”før-analyse” kan suppleres af en ”efter-analyse”, når I har lavet jeres transformationsforslag.
Idegenerering til form, fx:
Byg i Lego: Brug et begrænset antal klodser, som hvert femte minut gives videre til personen til venstre. Tag et foto af din Lego-bygning, inden du sender klodserne videre! Formål: forskellige ideer til form og ideer til overgange og forbindelser mellem bygninger.
Skitsering: Ideskitser til det ydre, den arkitektoniske stil. Der skal være mange forskellige ideer, fx en stil der står i kontrast til eksisterende omgivelser og arkitektur, og en stil der ligger i forlængelse af det eksisterende. Leg med forskellige principper: Regulære former (kvadrat, cirkel, ”Less is more”) vs. irregulære former (”form follows function”), subtraktion og addition, høj og lav, bred og smal, slynget og lige, rytmisk og arytmisk, lukket og åben.
Skitsering: Ideskitser til situationsplan med bygning i omgivelserne. Leg med forskellige principper, fx harmoni eller kontrast, åben eller lukket, slyngede eller lige linjer etc.
Idegenerering til funktion, målgruppe og bæredygtighed.
Moodboard
Saml udvalgte resultater fra processen i et moodboard, elektronisk eller fysisk. Moodboardet fungerer som opslagstavle og arbejdsredskab undervejs og udvikler sig i løbet af den iterative proces.
Hovedgreb

Litteratur: Om transformationer i arkitekturen
https://designogarkitekturbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=198#c987
ca. 5 ns
- 5.5: Stedet fra Katrine Charlotte Busk, Janne Yde: Design og arkitekturbogen, Forlaget Columbus 2022 (6,9 ns)
(https://designogarkitekturbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=183)
Designgrundbogen, 2026, systime: Hvad er bæredygtighed: https://designgrundbogen.systime.dk/?id=475
(5 ns)

Analyse:
- Analyse af Arkens arkitektur (Analysemodel fra Katrine Charlotte Busk, Janne Yde: Design og arkitekturbogen, Forlaget Columbus 2022, 2022) (1 ns)
(https://designogarkitekturbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=198#c989)
ca. 2 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Designprojekt

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 Bæredygtige popsicles

Bæredygtige ispinde - et projekt til Nørres Kunstneriske festival:

Polluted Water Popsicles – design, æstetik og miljøbevidsthed
Forløbet tager udgangspunkt i kunst- og designprojektet Polluted Water Popsicles af Hung Yi-Chen, Guo Yi-Hui og Cheng Yu-Ti. Projektet består af “ispinde” fremstillet af forurenet vand indsamlet fra mere end 100 steder i Taiwan. Ved første blik fremstår objekterne æstetiske og appetitlige, men ved nærmere eftersyn afsløres plastik, affald og forurening i isen.

Projektet fungerer som et eksempel på design og visuel kommunikation som aktivisme og sætter fokus på miljøforurening, forbrugskultur og normalisering af affald i vores omgivelser.

Eleverne arbejder analytisk og praktisk med, hvordan design kan skabe opmærksomhed, følelser og debat omkring samfundsmæssige problemstillinger.

FN’s verdensmål: 6
Forløbet skal give eleverne forståelse for design som kommunikativt og samfundskritisk redskab. Gennem analyse og egne designprojekter undersøger eleverne forholdet mellem æstetik, materialer, bæredygtighed og visuel påvirkning.
Vi var på udflugt ned til Nordvest Volden, hvor vi hentede vand op fra og efterfølgende undersøgte det i forstørrelsesglas og mikroskoper. Vi tog billeder gennem mikroskopet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer