Holdet 2g ng de 5 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Beate le Maire Madsen
Hold 2025 2g ng de 5 (2g ng de 5, 2g ng de 5 øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Jordens vejr og klima og dets betydning for os
Titel 2 Pladetektonik
Titel 3 Bæredygtig energi?
Titel 4 Klimaforandringer
Titel 5 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Jordens vejr og klima og dets betydning for os

I dette forløb skal I lære at forstå hvorfor klimaet varierer forskellige steder på jorden, og også lidt om hvordan klimaet er medbestemmende for menneskers livsvilkår (FF-forløbet).

Relevante kernestofområder:
̶  Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Teknologiudvikling og innovation under forskellige natur- og samfundsforhold.  
̶ FN’s bæredygtighedsmål (Unescougen og FF i 2g)



Bøger og pdf'er

- E. Sanden, A. Witzke,K. Duus, J. Ranfelt: ALVERDENS GEOGRAFI, GEOGRAF FORLAGET: side 29-46, 48-58, 65-70, 75-79, 233-234
- Udvalgte Spørgsmål til Klima med svar: 2 sider
- Theilgaard, J.: Det Danske Vejr, s. 1-2
- Hjemmelavet pdf: Frontregn: 2 sider
- Grundvandsdannelse: 2 sider
- Polart Klima og Vejr: s. 4-5, 12-14
- Polart kulstofkredsløb s. 6-8

Sider i alt: 52



Øvelsesvejledninger:

- Øvelsesvejledning - Strålingsbalancen
- Opvarmning og afkøling af sand og vand - kyst- og fastlandsklima
- Nedsivende vand i to jordtyper


Videoer, storymaps og podcasts:

- 5 minute science Land and sea breeze
- The Coriolis Force
-  Termisk Tryk 1
- Global Atmospheric Cirkulation
- Porøsitet og permabilitet
- Nitrogenkredsløbet light (kvælstofkredsløbet light)
- Cowspiracy - The sustainability secret
- Kulstofkredsløbet storymap
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Pladetektonik

Problemformulering for forløbet: Hvad betyder det, at Jorden er en dynamisk planet, og hvordan kommer det til udtryk i landskabet?

Dette forløb tager udgangspunkt i den dynamiske jord i geologisk sammenhæng.
Der arbejdes med pladetektonik, pladegrænser og konvektionsstrømme. Eleverne introduceres til de tre bjergarter (magmatiske, sedimentære, metamorfe) og deres karakteristika samt det geologisk kredsløb.
Eleverne er introduceret til den store pladetektoniske model og de forskellige pladegrænser samt deres karakteristika.

Derefter ses der på hvad vulkaner er og hvorfor de opstår. Forskellige vulkantyper gennemgås og vi diskuterer og vurderer, hvordan de er farlige. Til sidst diskuteres de generelle muligheder for at mindske skaderne fra naturkatastrofer forårsaget af pladetektoniske bevægelser gennem seismiske målinger.

I forløbet har eleverne undersøgt densitetsforskelle blandt basalt og granit, placeret forskellige bjergarter i det geologiske kredsløb samt lavet en trianguleringsopgave med måling af jordskælv. Derudover er der lavet en række mindre øvelser i Google Earth, hvor eleverne har undersøgt pladegrænsernes karakteristika gennem satellitbilleder samt undersøgt tværsnitsprofiler af forskellige vulkantyper.



Kernestof som helt eller delvis berøres i forløbet:
-  Jordens og landskabernes processer
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer



antal sider læst: 27
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Bæredygtig energi?

Problemformuleringen for forløbet: Hvordan kan Danmarks energiforbrug blive mere bæredygtigt, og hvilke udfordringer står i vejen?


I dette forløb harvi arbejdet med to delspørgsmål:
1) Hvad er bæredygtig energi?
2) Hvilke udfordringer er forbundet med omstillingen til bæredygtig energi?

For at besvare dette har eleverne indledningsvist redegjort for og diskuteret bæredygtighedskonceptet og konceptet om pålidelig og stabil energi.
Derefter har vi identificeret fornybare og ikke-fornybare energikilder, og diskuteret energikildernes indflydelse på kulstofkredsløbet.

I forbindelse med dikusionen om omstilling til bæredygtig energi har eleverne redegjort for klimaet og geologiens indflydelse på energiressourcerne, og i den forbindelse diskuteret forskelle og ligheder i I- og U-landes muligheder for bæredygtig energiforsyning.

Eleverne er også blevet introduceret til data om det globale og lokale energiforbrug.
Afslutningsvist har eleverne arbejdet på en GIS-øvelse angående placeringen af vindmøller, og i den forbindelse diskuteret hvordan landskaber begrænser og muliggør valget om at anlægge bæredygtige energianlæg.


Berørt kernestof:
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.


antal sider læst: ca. 27
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klimaforandringer

For at sætte rammen for forløbet har eleverne arbejdet med at forstå hvad klimaforandringer er. Eleverne har genbesøgt jordens energibalance, kulstofkredsløbet og vandets kredsløb for at undersøge hvordan ubalance i en af modellerne påvirker de to andre kredsløb. I den forbindelse har vi snakket om feedback mekanismer og arktisk forstærkning , herunder albedo.

Eleverne har undersøgt effekterne af klimaforandringer på Grønlandspumpen og snakket om konsekvenserne ved et sammenbrud af denne. Desuden har eleverne analyseret effekterne af klimaforandringer på isafsmeltningen i Grønland og Antarktis, og hvordan det vil påvirke havspejlsstigningerne i Danmark og globalt.
I den forbindelse har vi snakket om absolutte og relative havspejlsstigninger, isostasi og eustasi samt massetiltrækningen fra Arktis' og Antarktis' isskjold.

Sidst har vi snakket om naturlige klimavariationer i form a Milankovitch cykler.

Kernestof dækket:
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
-  Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
-Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund


antal sider læst: 15
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer