|
Titel
5
|
Forløb#5 - Politisk Filosofi (EKSAMEN)
Formål
Forløbet Politisk filosofi tager afset i individ og samfundsproblematikken. Forløbet omfatter først og fremmest læsningen af 4 ældre samfundsteorier (Aristoteles: "Statslæreren", Niccolo Machiavelli: ”Fyrsten”, Thomas Hobbes: "Leviathan", John Locke: "To afhandlinger om regering"), samt 3 nyere samfundsteorier (John Rawls: "En teori om retfærdighed", Robert Nozick:"Anarki, stat og utopia" og Martha Nussbaum "At skabe kapabiliteter - hen mod et retfærdigt samfund")
Målet med forløbet er, at eleverne dels skal opnå en generel forståelse for fagets identitet og centrale begreber, og dels en specifik forståelse af den politiske filosofis centrale begreber og historiske udvikling. Endvidere tilstræbes det, at få eleverne til at reflektere over og blive i stand til at gå i dialog med væsentlige problemstillinger og udfordringer i forhold til det samfund de indgå og leve i. De skal således kunne anvende de samfundsfilosofiske begreber analytisk i relation til både filosofiske og ikke-filosofiske ”tekster” samt konkrete eksempler og problemer hentet fra nutiden, sådan at de opnår en dybere forståelse af de betingelser, som moderne tanker om individ og samfund hviler på.
Perioder:
• Antikken
• Middelalder og renæssance
• Den naturvidenskabelige gennembrudsperiode
• Oplysningstiden
• Det 20. og 21. årh.
Kernestof:
I forløbet vil jeg bruge uddrag fra de nedenstående tekster.
• Filosofisk sekundærtekst: “Mag tog ret” i Jimmy Zander Hagen, Eksistens og Ansvar, Praktisk filosofi, Gyldendal Uddannelse, 2008, s. 69-85.
• Aristoteles: ”Statslæreren” i Bent Rensch, Ret og magt, Systime 2008, s. 34-37.
• Niccolo Machiavelli: ”Fyrsten” i Bent Rensch, Ret og magt, Systime 2008, s. 49-51.
• Thomas Hobbes: ”Leviathan” i Bent Rensch, Ret og magt, Systime 2008, s. 52-55.
• John Locke: Anden afhandling – om den borgerlige regering (1690) i Bent Rensch, Ret og magt, Systime 2008, s. 56-58
• John Rawls: ”En teori om retfærdighed” i Bent Rensch, Ret og magt, Systime 2008, s. 86-89.
• Robert Nozick: "Anarki, stat og utopia" i Bent Rensch, Ret og magt, Systime 2008, s. 90-23.
• Martha Nussbaum: "At skabe kapabiliteter – hen mod et retfærdigt samfund", små uddrag af kap. 2 "De centrale kapabiliteter", Mindspace 2021.
Andet materiale med filosofisk indhold:
• Machiavelli - Artikel ”Dobbeltmoral er et grundvilkår i international politik” af Naja Dandanell – Politiken d. 2. okt. 2012.
• Hobbes-rollespil
• Rawls - instruktion til kagedeling (udgangspunkt i, at alle som personer er frie, rationelle og egoistiske)
• Nozcik - Uretfærdighedens Ludo
• Nussbaum - Sundhedsstyrelsen, Generelt om rygning, nikotin og snus: https://www.sst.dk/vidensbase/forebyggelse/tobak-og-nikotin/ryge-og-nikotinstop (besøgt d. 13/9/2023)
Nøglebegreber
Socialkontrakten:
Den reelle eller hypotetiske kontrakt individer indgår for at skabe en stat. Argumentet består af to dele: Naturtilstand og ideel stat. Beskrivelsen af naturtilstanden begrunder den ideelle statsform.
Naturlige rettigheder:
Moralske rettigheder hvert enkelt menneske besidder uanset om rettighederne er implementeret i positiv lovgivning eller ej.
Frihed:
Der skelnes mellem et negativt frihedsbegreb, hvor frihed forstås som frihed fra overgreb eller indblanding, og et positivt frihedsbegreb, hvor frihed forstås som frihed til medbestemmelse.
Naturtilstanden:
Livet uden stat eller politiske institutioner. Realistisk/præcis beskrivelse af menneskets natur samt de generelle vilkår, mennesket må leve under i den statsløse tilstand, dvs. en beskrivelse af, om mennesket er grundlæggende egoistisk og kun i stand til at forfølge sine egne interesser, eller om mennesket af natur også har en mere altruistisk side, der gør det i stand til at indgå i fællesskaber, der ikke nødvendigvis fremme egeninteressen. Desuden indeholder beskrivelsen af naturtilstanden også en beskrivelse af de generelle vilkår sådanne mennesker lever under.
Faglige mål:
• Bestemmelse og diskussion af begreberne samfund, magt og ret.
Kompetencer:
• Læsekompetence.
• Evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner.
• Evne til vurdere en filosofisk argumentation og kunne argumentere og ræsonnere.
• Diskussions- og præsentationskompetencer.
• Eksamenskompetencer.
Væsentligste arbejdsformer:
Elevoplæg samt vekslen mellem klasserumsundervisning samt par/gruppebaseret opgaveløsning og klassediskussion.
|