|
Titel
2
|
Forløb#2 - Eksistensfilosofi (EKSAMEN)
Forløbet skal læses som en mere eller mindre systematisk gennemgang af fire af de store europæiske eksistenstænkere. Derudover er forløbet tænkt som en optakt til vores næste forløb om etik.
Periode:
• Romantikken
• Det 20. årh.
Kernestof:
• Filosofisk sekundærtekst: ”Eksistentialisme” i Jimmy Zander Hagen, Eksistens og Ansvar, Praktisk filosofi, Gyldendal Uddannelse, 2008, s. 101-128.
• Søren Kierkegaard: ”Hvor er livet tomt og betydningsløst”, fra Jens Thodberg Betelsen, Eksistens – handlingen at være til, Gyldendal 1991, s. 25-27.
• Søren Kierkegaard: ”Vælg!”, fra Jens Thodberg Betelsen, Eksistens – handlingen at være til, Gyldendal 1991, s. 52-55.
• Søren Kierkegaard: ”Den religiøse”, fra Jens Thodberg Betelsen, Eksistens – handlingen at være til, Gyldendal 1991, s. 82-84.
• Jean Paul Sartre, af Eksistentialisme er en humanisme, fra Niels Arne Nielsen, Frihed og ansvar, 1990, s. 28-33.
• Intoduktionen til Simone de Beauvoir samt uddraget af "Det andet køn" i Mads Rangvid "Kærlighedens filosofi", Systime 2001, s. 97-104
• Jørn Boisen: ”Parallelle liv”, ”Sisyfos-myten”, ”Hvad er det absurde?” i Albert Camus, Gyldendal, 2005 (7-9 + 29-31 + 31-36).
• Albert Camus, af Sisyfosmyten, Gyldendals Tranebøger, 1997, s. 113-117
Andet materiale:
Film: Simon Baré: Eau de la vie (Livets vand), 1994
http://www.youtube.com/watch?v=WRYr9peg0PY
YouTube-video ”Kierkegaard og hans tid”
http://www.youtube.com/watch?v=
Faglige mål:
• At opbygge en forståelse for det eksistentialistiske menneskesyn
• At blive bekendte med eksistensfilosofiens grundlæggende problemstillinger
• At kende forskellige eksistensfilosofiske filosoffer og positioner
• At tilegne sig de væsentligste begreber og teorier inden for eksistensfilosofien
• At kunne se begrebernes indbyrdes sammenhænge
• At kunne diskutere både klassiske filosofiske og hverdagslige problemstillinger som vedrører emnet
• Set i forhold til rammen menneske, samfund og natur er det især mennesket og samfundet, der er i centrum i dette forløb. Emnet hører til i emnekredsene "Mennesket og dets symboler" / "Samfundet og historien".
Kompetencemål:
• At kunne problematisere og diskutere.
• At kunne samarbejde.
• At kunne argumentere og ræsonnere.
Eksistentialismen stiller grundlæggende spørgsmål om frihed, ansvar og valg, og netop ansvar er et nøgleord i verdensmålene. Eksistentialister som Sartre og Simone de Beauvoir understreger individets ansvar for egne handlinger — og dermed også for verden.
Globalt medborgerskab handler om at se sig selv som en del af et globalt fællesskab med rettigheder og pligter. Eksistentialismen insisterer på, at vi er forbundne med andre mennesker gennem vores valg og handlinger.
Sartre siger: “Når jeg vælger for mig selv, vælger jeg for hele menneskeheden.”
Det betyder, at individets handlinger har konsekvenser for andre — også globalt.
Relation til FN's Verdensmål:
Mål 4 – Kvalitetsuddannelse: Eksistentialismen fremmer kritisk tænkning, selvrefleksion og etisk stillingtagen.
Mål 5 - Ligestilling mellem kønnene: Filosofisk fokus på kønsroller som konstruktioner, undertrykkelse og frihed + individets mulighed for at definere sig selv.
Mål 10 – Mindre ulighed: Filosofiens fokus på menneskets frihed og værdighed kan kobles til kampen mod diskrimination og social ulighed.
Mål 12 – Ansvarligt forbrug og produktion: Et eksistentialistisk perspektiv opfordrer os til bevidstgørelse om vores valg og vaner – fx som forbrugere og forvaltere af planeten.
|