|
Titel
4
|
4. Ioner og ionforbindelser
Forløbet tager udgangspunkt i opbygningen af ionforbindelser (salte), ioners opbygning,
navngivning af ionforbindelser, opløselighed og fældningsreaktioner. Desuden indeholder forløbet kemisk mængdeberegning herunder definition af de kemiske størrelser stofmængde, masse og molarmasse samt beregninger på kemiske reaktioner i forbindelse med bl.a. opvarmning af natron og bestemmelse af saltindholdet i smør ved en fældningstitrering. I den forbindelse er definitionen for stofmængdekoncentration gennemgået og beregninger i relation til denne benyttet.
Stikord: ion, ionforbindelse, ionbinding, elektronegativitet, opløselighed, tilstandsformer,
fældningsreaktion, tungtopløselig, indekstal, elektronprikformler, enatomig ion (simpel
ion), fleratomig ion (sammensat ion), skalmodel, kemisk mængdeberegning, beregning på kemiske reaktioner, titrering, fældningstitrering, stofmængde, molarmasse, masse,
stofmængdekoncentration.
Faglige mål
- anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk
fagsprog
- gennemføre enkle kemiske beregninger
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
- indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og begreber
Kernestof
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- fældningsreaktioner
- simple kvantitative eksperimentelle metoder herunder titrering.
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Materialer:
- Basiskemi B: 31-38, 104-107, 109-114
- Videoer (links i arbejdsark)
Omfang: ca. 16 sider
Eksperimentelt arbejde
- Saltes opløselighed og fældningsreaktioner – øvelsesvejledning
- Opvarmning af natron
- Stofmængdekoncentration - fortynding - osmoseforsøg
- Saltindholdet i smør med sprøjte
|