Holdet 2025 bk z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Bettina Mather, Cecilie Bepler
Hold 2025 bk z (1z bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb# Portræt og kunstneriske strategier
Titel 2 Forløb# Street art
Titel 3 Forløb# Perspektiv
Titel 4 Forløb# Tværfagligt forløb
Titel 5 Forløb# Biolæder
Titel 6 Forløb#Ældreboliger - workshop arkitektur
Titel 7 Forløb# Fotografiet og identitet
Titel 8 Forløb# Projekt: Skævt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb# Portræt og kunstneriske strategier

I dette forløb arbejdes med portrætkunsten; at kunne skelne mellem forskellige kunstneriske strategier og at kunne arbejde praktisk ud fra udvalgte strategier (naturalistisk, ekspressiv, idébaseret).
Der introduceres til og arbejdes med formelle virkemidler i teori og praksis bl.a. farver og komposition.

Med fokus på realistiske, ekspressive og idébaserede portrætter arbejdes der ligeledes med terminologien omkring portrætter; helfigur, hovedportræt, profil, en face, trekvartprofil.

Forløbet indeholder et besøg på SMK med fokus på portrætter.

Teori:
Farver fra Katrine Charlotte Busk og Janne Yde: Billedkunstbogen, Forlaget Columbus 2019 (3,7 ns)
(https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=137)

Ekspressionisme (Tidslinjen) fra Katrine Charlotte Busk og Janne Yde: Billedkunstbogen, Forlaget Columbus 2019 (ca. 1 ns) (https://forlagetplenum.dk/boeger/kulturfag/fag-paa-tvaers/billedkunstbogen/tidslinje)

Komposition fra Katrine Charlotte Busk og Janne Yde: Billedkunstbogen, Forlaget Columbus 2019 (3,7 ns)
(https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=134)


Analyse:


Praktiske øvelser:
- Mimetisk/realistisk portrættegning m. blyant efter gridsystem
- Ittens farvecirkel i akryl
- Kontrastøvelser på ekspressivt portræt
- Ekspressivt portrætfoto m. digital bearbejdning, hvor udtryk, følelse og
stemning er i centrum i både form og indhold. Skabes via AI genereret portræt
- Kompositionsfigurer m. sorte kvadrater på papir

ca. 15 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde

Titel 2 Forløb# Street art

Street art
Teoretisk udgangspunkt:
Vi tager udgangspunkt i artiklen:

'Street art og kunsten i gaden'
Samt Katrine Busk 'Street Art' fra Billedkunstbogen (2019), Forlaget Columbus

Her arbejder vi med forskelle og ligheder mellem graffiti og street art samt med genrens kulturelle og samfundsmæssige betydning.

Visualiseringsøvelse

Eleverne skal udarbejde egne eksempler på street art.
Der arbejdes med idéudvikling, visuelle virkemidler og budskab.

Eleverne skal beskrive og forklare deres egne værker med fokus på:

motiv og budskab
valg af virkemidler
sammenhæng til street art-genren
inspiration fra forløbet

Forud for opgaven har eleverne fået en introduktion til street art som genre og arbejdet med centrale kendetegn og eksempler.

ca. 10 ns
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ny opgave 17-12-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb# Perspektiv

FORMÅL:

Bredt introduktionsforløb, der kan favne mange elevers interesser. Med perspektivet som udgangspunkt tilgodeses både den tekniske/matematiske tilgang, men ligeledes den mere intuitive/sanselige tilgang.

Introduktion til et lille udsnit af kunsthistorien. Med perspektivet som omdrejningspunkt kan middelalderens forsøg på perspektiv sammenlignes med renæssancens mestring, og ved at se på, hvordan samtidskunstnere ligeledes - dog i et mere non-figurativ/abstrakt formsprog - bruger perspektivet som et æstetisk virkemiddel kan eleverne hente inspiration her. Dette kan ligeledes være udgangspunktet for en analyse og diskussion af, hvordan nutidens kunstnere bruger perspektivet på en anden måde end tidligere i historien. Man kan her også inddrage værker fra postimpressionisme, kubisme, ekspressionisme for at se på, hvordan og hvorfor de kunstnere brød med perspektivet.

Erfaring af samspil mellem teori og praksis. Med perspektivet i fokus er der en klar teori om, hvordan det skal konstrueres. Herudover skal eleverne også have farveteori, som de skal bruge i deres værk.

Oplevelse af den kunstneriske proces. Eleverne skal øve perspektivtegning vha. skitsering, rentegning, farveøvelser/skitser, kende teorien og historien bag perspektivet og bruge disse erfaringer i deres endelige maleri og analyse af dette. Det skal være tydeligt, hvordan teori, kunsthistorie, analyser, øvelser, skitsering, tegning, farvelægning er en proces mod den endelige tegning.

FORLØBSPLAN


Moduler
Hjemmearbejde
Fokus


Modul 1: Perspektiv og billeder
Intro til faget
Diskussion:
- Hvad er en illusion?
- Hvad er et rum?
- Hvad er et illusionsrum?

Praktisk øvelse: tegn et illusionsrum
(Materialer: papir, blyant, viskelæder, lineal)

Intro til forløbet: Perspektivets rolle i kunsten gennem tiden.
Hvornår opdagede man perspektivet?
Hvorfor nedbrød man senere perspektivet?
Hvordan bruges perspektivet som virkemiddel hos nutidige kunstnere?
4. Præsentation af opgaven (se PP)


Hvordan konstruere illusionen af et 3D-rum på en 2D flade?
Forskellige måder at konstruere et rum

Overlap
Centralperspektiv
Gradienter

Renæssance
Kubisme
Samtidskunst



Modul 2: Perspektivtegning

Vi ser på opgaven igen
Se Khan Academi (https://www.khanacademy.org/humanities/art-history-basics/tools-understanding-art/v/how-one-point-linear-perspective-works (10 min.)
Kort diskussion om perspektiv
Praktisk øvelse: tegn et rum på skolen. (materialer, papir, blyant,viskelæder, lineal)

Læs artiklen: “Perspektiver i kunsten” i Jonas Wolter: Temaer i kunsten 2” s. 17-24
Konstruktionen af centralperspektivet.
Øvelse og skitsering af perspektivisk rum


Modul 3: Farvelære
Kort intro til farveteori (kun Ittens)
Praktisk øvelse med akvarel: Farveblanding: primær og    sekundærfarver.
Vælg én af dine kasser/bogstaver  fra kompendiet. Overfør motivet til 3 stykker akvarelpapir ca. 10 x 10 cm. Farvelæg nu hver tegning ud fra en farvekontrast (komplementær, varm/kold, lys/mørk)
Lav øvelserne i perspektiv-kompendiet. Lav så meget du kan på  45 min. derhjemme
https://www.emu.dk/sites/default/files/Perspektivtegning%20-%20kompendie%20m.%20øvelser.pdf (skal udprintes)


Farveteori:
Primær, sekundær farver+ farve- kontraster


Modul 4: 2-punktsperspektiv
Gennemgå powerpoint om 2-punktsperspektiv
Lave øvelser

Læs Marianne Marcussens tekst om perspektiv pp. 9-14


Modul 5: Analyse af renæssancebilleder
Khan-Academy https://da.khanacademy.org/humanities/renaissance-reformation/early-renaissance1/painting-in-florence/v/masaccio-holy-trinity-c-1427
Analyse af forskellige renæssanceværker med perspektiv.
Hvad sker der med kunsten i renæssancen?
Idéudvikling og skitsering af eget værk: værkopgaven


Læs artiklen “Renæssancen (1400-og 1500-tallet) i Billedkunst s. 106-110
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
Ordet ‘renæssance’ betyder genfødsel, men hvad er det en genfødsel af?
Hvad interesserer kunstnerne i renæssancen sig for? Hvad er idealet for deres kunst?

Begyndende formanalyse (rum, synsvinkel, lys/skygge, plasticitet/modelling, farver)
Betydningsanalyse: hvad vil værkerne kommunikere?

Middelalder og renæssance som stilperiode

Skitsering og idéudviklingsværktøjer


Modul 6: Værkudførelse
I skal have fundet en nutidig kunstner, som arbejder med perspektiv og som i kan lade jer inspirere af. I kan researche i bøger på internettet mm.
Noter, hvad kan I godt lide ved denne kunstners værk - hvordan kan jeg lade mig inspirere af denne kunstner/dette værk?
Inspiration
Skitsering
Analysen som værktøj til selv at skabe komposition, rum, synsvinkel, farver mm.


Modul 7: Værkudførelse


I skal have lavet mindst 3 forskellige blyantsskitser til, hvordan I forestiller jeres værk. Prøv forskellige muligheder og komposition af - hvad fungerer bedst, hvorfor?
Skitsering
Analyse som værktøj


Modul 8: Færdiggørelse af værk
Skriv refleksioner: Hvad har jeg taget med i mit endelige værk fra vores øvelser (perspektiv og farve) og analyser af forskellige værker med perspektiv?


Modul 9: Udstilling af værkopgave
Værket skal være færdigt + I skal have givet det en titel.


Kuratering og udstillingstekster

Ca. 20 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb# Tværfagligt forløb

Tværfagligt forløb mellem biologi, kemi og billedkunst:
Skab en skulpturmodel af ALDH

I dette flerfaglige forløb er målet at I samarbejder om en praktisk opgave, hvor I anvender viden fra naturvidenskab og billedkunsten. I skal omsætte teoretisk viden til praktisk handling ved at skabe en skulptur, der kombinerer videnskabelig korrekthed med æstetisk udtryk.

Opgaven - I skal:
• Byg en model af ALDH. I skal kun inkludere 60 af ALDH’s mange aminosyrer. Brug flamingokugler, hvor hver kugle illustrerer en aminosyre, som I farver ud fra farveteoretisk indsigt. I har frit farvevalg, men den samme aminosyre skal altid have samme farve, og I skal kunne redegøre for, hvilke farvevalg mv. I har truffet. Modellen skal være tredimensionel og holdes sammen af intermolekylære bindinger – disse skal placeres korrekt, for eksempel en disulfidbinding mellem to cysteiner.
• Modellen skal fungere som en skulptur eller installation i det offentlige rum. Det betyder, at I skal tage et billede af jeres færdige figur, og indplacere den i et offentligt, men selvvalgt rum, fx på et torv, legeplads mv. Fremgangsmåden er forklaret nedenfor.
• Når I er færdige, skal I afholde en fernisering med præsentation af jeres værker – se kravene nedenfor.

Det er vigtigt at alle i gruppen deltager og siger noget. Der vil være en fokusgruppe, som giver den præsenterende gruppe feedback.

I jeres fremlæggelse skal I:
• Redegør kort for, hvordan DNA transskriberes til mRNA og translateres til aminosyrer.
• Redegør kort for proteiners opbygning. Beskriv den tertiære struktur og betydningen af udvalgte typer bindinger mellem aminosyrer i jeres ALDH-model.
• Forklar, hvorfor en mutation i genet for ALDH kan medføre ophobning af acetaldehyd.
• Redegør kort for teorien bag jeres farvevalg, og argumentér for netop de farver, I har valgt.
• Argumentér og analysér jeres skulptur ud fra visualiseringsfotografiet, hvor I kommer ind på følgende punkter:
a. Placering
b. Størrelse
c. Materiale/teknik
d. Farve
e. Komposition
f. Beskuerinddragelse

• Fernisering af værk


I bedømmelsen af jeres fremlæggelse lægger vi vægt på jeres evne til at vise:
• Demonstrér forståelse for proteinsyntesen, proteinstruktur og intermolekylære bindinger – herunder korrekt anvendelse af den genetiske kode.
• Argumentér for jeres faglige valg i billedkunst
• Formidle med sikker anvendelse af fagudtryk fra alle tre fag og inddrag jeres ALDH-værk.
• Giv ALDH-værket et sammenhængende visuelt og æstetisk udtryk.
• Skab et tydeligt billede af ALDH-værkets tertiære struktur.
• Argumentér, analysér og præsenter jeres ALDH-værk ud fra fagteoretisk indsigt i billedkunst.

Besøg på Thorvaldsen og se udstillingen BHARTI KHER
MYTHOLOGIES
"Mytologier spejler vores inderste tanker, følelser og konflikter. De udtrykker, hvordan vi gennem tiden har skabt fortællinger om vores måde at være i verden på og vores forhold til eksistentielle spørgsmål om livets og naturens fænomener.

Udstillingen Mythologies viser Bharti Khers omfattende skulpturelle praksis. Værkerne omhandler identitet, erindring, transformation og krop. Med et visuelt sprog, der kombinerer genstande fra forskellige geografiske og kulturelle områder, opstår et rigt spor af levet liv i hendes værker. Mytologi, natur og hverdag mødes, overlapper og forenes. De mange lag af betydning skaber på én gang en relation til vores individuelle liv og en fornemmelse af en større kollektiv eksistens.

Afstøbninger i talrige materialer indgår i Khers praksis. For hende rummer afstøbninger både et ydre og indre aftryk – et nærvær og en essens af det afstøbte – og vidner om kroppens centrale betydning i hendes arbejde. Kroppen er det konkrete, sanselige sted for vores erfaringer og det fysiske og symbolske centrum for vores forestillinger om identitet, køn, fortællinger og mytologi. Opfattelsen af afstøbninger som bærere af noget mere end blot form trækker tråde tilbage til det gamle Egypten, hvor gips blev brugt til at fremstille dødsmasker i håbet om, at den afdødes ånd ville forblive i afstøbningen. "

ca. 10 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb# Biolæder

Biolæder

Formål: BIOLÆDER- holder det?

Forløbet introducerer eleverne til biobaserede og bæredygtige materialer med fokus på biolæder som alternativ til traditionelt læder og syntetiske materialer. Eleverne arbejder undersøgende og eksperimenterende med materialets egenskaber og udvikler egne designforslag med udgangspunkt i designprocessens forskellige faser.

Forløbet kombinerer praktisk materialeeksperimentation med analyse af samtidige design- og bæredygtighedsdiskussioner.
Faglige mål

Eleverne skal kunne i dette meget korte forløb:
undersøge og analysere materialers æstetiske, funktionelle og bæredygtige egenskaber
eksperimentere med materialer og dokumentere arbejdsprocesser
diskutere kunst i relation til bæredygtighed
analysere sammenhængen mellem form, funktion og materialevalg
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#Ældreboliger - workshop arkitektur

ÆLDREBOLIGER:

I dette forløb skal vi samarbejde i et KULT-projekt på tværs af årgange, niveau og skoler i samarbejde med den Skandinaviske Designhøjskole

I skal designe vertikale ældreboliger, da der er pladsmangel i diverse ældreboliger, bæredygtige
Indledende spørgsmål og caseopstart: Pladsmangel i ældreboliger - Hvad gør vi?

Introduktion til opgave om design af studiebolig og igangsætning af første åbne designfase - iterativ proces
Herunder fokus på: Valg af område og fokusområde ift. boligen
Indledende research
Første åbne designfase i små workshops og tegnestuer:
Eksperimenterende skitsearbejde
Praktisk workshops:
Modelbyg
Skitsering
Målestoksforhold

Modelarbejde med løsninger + arbejde med præsentation - Hvorfor har vi gjort, som vi har gjort?

Den Skandinaviske Designhøjskole faciliterer en arkitekturworkshop, hvor der skal laves bæredygtige studieboliger. Igennem skitsering, tegning og modelbygning visualiseres elevernes studieboliger, og ikke mindst skal der reflekteres over, hvordan boligerne gøres bæredygtige.

BRIEF til eleverne:
Problemfelt: Der er mangel på ældreboliger- og I skal skabe vertikale ældreboliger.
Samtidig er der et øget fokus på bæredygtighed i bygge-  og arkitektur branchen. Hvordan kan vi skabe billige, bæredygtige ældreboliger?

Udarbejd grundplan og model til en studiebolig på max 30 m2. Boligen skal opfylde kravene til en bæredygtig ældreboliger.
- Form, funktioner, materialer og placering skal fremgå klart af jeres arkitekttegninger og 3D model.
- Vælg 1 af 3 mulige steder til boligen: V

Løsninger skal tage højde for følgende:
- Boligen må max. være på 30 m2
- Der skal være reflekteret over hvilket SAMSPIL boligen indgår i
hvilket nabolag? Hvad ligger i umiddelbare nærhed?
- Der skal være reflekteret over boligens FUNKTION, hvad skal en studiebolig kunne? Og hvordan kan vi løse det?
- Der skal være reflekteret over boligens ÆSTETISKE UDTRYK, hvilket udtryk får bygningen ved brug af forskellige materialer, farver, teksturer etc?

RUMLIG SKALAMODEL skal fokusere på ENTEN YDRE form eller INDRE funktion i modelløsningen, dog skal alle dele være overvejet i præsentationen.

FAGLIGE MÅL:
- analysere og diskutere design og arkitektur som proces og som resultat
- sætte ord på kropslige erfaringer med design og arkitektur
- se sammenhænge mellem forskellige dele af genstandsfelterne
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder: her særligt "Double Diamond-metoden".
ÆLDREBOLIGER:

I designprocessen skal eleverne kunne:
- identificere et designproblem og gennemføre en designproces
generere arkitektur-idéer
- kombinere resultaterne af idégenerering og undersøgelser i et konkret designprojekt
- foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces
- arbejde iterativt
- formidle deres designprocesser, designløsninger og designanalyser visuelt og mundtligt

MATERIALER/KERNESTOF:
Bek, Jesper: "arkitektur" i: Design og arkitektur. Grundbog til c-niveau, Lindhardt og Ringhof, 2017, s. 46-61: form, facade, rummet og grundplanen, materialer, konstruktion og produktion, farver og dekoration, samspillet med omgivelserne, kommunikation. (15 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb# Fotografiet og identitet

Fotografiet og identitet:

Blikket og billedet
- et portrætprojekt med udgangspunkt i fotografiet.

Formål med forløbet er at indlede en dialog med eleverne om, hvordan man fortæller personlige historier med fotografiet, hvad enten man laver et gennemarbejdet portræt, en fotoserier eller enkelte snapshot. Jeg er optaget af at se elevernes billeder og erfare, hvordan hver enkelt elevs blik og historier vil komme til syne.

Eleverne vil, igennem mødet med fotografiet, prøve kræfter med den kreative proces både før, under og efter det øjeblik, det tager at tage et billede og blive bevidste om visuelle fortællinger, fotografiets muligheder og brugen af kameraet som et personligt redskab.
Med temaet ‘Portrætter’ er ideen at arbejde med elevernes fantasi og abstraktionsevne og med alle de måder, man kan fortælle om en person på. I en tid hvor alle tager billeder og deler dem, forekommer det mere relevant end nogen sinde, at vi bevidstgør os om, hvad vi ser, måden vi ser på, og hvordan vi videregiver dette blik. Projektet handler om kvaliteterne ved iagttagelsen om og hvordan denne evne både kan rumme den medlevende og den nøgterne betragtning, alt efter fortællerens ønske.
I arbejdet med iagttagelsesprocessen skelner vi, under hele forløbet, mellem det personlige og det private for at udvikle en forståelse af, hvordan det personlige kan tilføre omverdenen empati, indsigt og inspiration, hvorimod udstillelsen af det private, frarøver os fantasien og den intimsfære alle mennesker har brug for at værne om, for at kunne være sig selv. Projektet berører således også spørgsmål om identitet og om rollen som fortæller.



Med denne bevidsthed i bagagen handler projektet om at videregive iagttagelser til omverden. Fra praksis vil vi nærme os en bevidstgørelse af billedets virkemidler. Processen vil gå igennem det fotografiske, og vi vil bruge de forhåndenværende kameraers muligheder.

Eleverne vil blive stillet en række opgaver under vejs. Opgaverne handler om at fortælle i billeder, og om hvordan billedelementerne påvirker aflæsningen af billedet. Elevernes arbejder vil, sammen med forskellige professionelle kunstneres værker, blive brugt til gennemgang og dialog om billedernes indhold og fokus. Det er vigtigt for projektet, at alle eleverne deltager aktivt i projektet, da vi også arbejder med at den enkelte elev får en fornemmelse af sit eget blik og gør sig sine egen erfaringer med at bruge kameraet som et personligt redskab.

Kernetekster:
'Omkring fotografiet'
Fra Billedkunstbogen af Katrine C. Busk, forlaget Columbus, 2017
Uddrag fra 'På tærsklen af fotografiet'
Billedkunstneriske strategier i Statens Museum for Kunsts fotografiske samling, Inger Ellekilde Bonde, 2023
Bruno Ingemann Billedteori, i uddrag - især mhp Roland Barthes, 1989
Om (fotografisk) forsvinding Af Lars Kiel Bertelsen, 2010

Metode:
Vi arbejder ud fra begrebet TAP (teori, analyse, praksis), der er skabt for at sætte ord på den læring, der finder sted i kunstneriske undersøgelser i billedkunstundervisningen, når teori, analyse og praksis vekselvirker. Det særlige for kunstneriske undersøgelser er, at de er fokuseret på skabelsesprocesser i bred forstand: https://issuu.com/praxisflips/docs/l_sepr_ve-endelig/s/12032164

ca. 15 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb# Projekt: Skævt

I dette billedkunstprojekt arbejder vi med begrebet SKÆVT - hvor arbejder billedkunsteleverne med et væld af forskellige udtryksformer – fra video, installation og fotografi til collage og syning. Eleverne har fortolket temaet vidt forskelligt og gjort det på én gang både personligt og almenmenneskeligt. De har tolket begrebet skævt uf fra både en abstrakt og en konkret måde. Og på den måde giver værkerne stof til eftertanke.

Ca. 10 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer