Holdet 1k nv (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2026/27
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Nat. grundf. -
Lærer(e) Beate le Maire Madsen, Bjarni Husgaard Niclasen, John Krüger, Sune Sylvester Jeppesen
Hold 2026 nv/k (1k nv, 1k nv øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 NV
Titel 2 Er vi klædt på til fremtidens kriser
Titel 3 Hvordan påvirkes vi af alkohol

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 NV

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Er vi klædt på til fremtidens kriser

Forløbstitel: Er vi klædt på til fremtidens kriser?
Fysik og naturgeografi arbejder sammen i et forløb under overskriften ”Er vi klædt på til fremtidens kriser”  

I dette forløb skal I undersøge følgende:
Hvorfor står vi i en klimakrise?
- Hvilken indflydelse har drivhusgasser på klimaet? Både på temperatur og nedbør?
- Hvilken indflydelse har albedoeffekten på klimaforandringerne? Og hvad er en feedbackmekanisme?

Hvad gør vi når kriserne rammer?
- Hvad gør vi, hvis Danmark bliver hacket og strømmen går? Kan vi bruget et fyrfadslys til at lave mad og få en kop kaffe? Og hvor meget nytter solceller, når vi skal anvende og oplade vores elektriske apparater?
- Og hvad når næste skybrud rammer – kommer der vand ind på Nørre? -  og er min egen bolig i fare for at modtage vand fra oven eller stigende havniveau?

Hvordan bruger vi vores energi?
- Hvad er energibehovet i Danmark i 2026?
- Hvordan kan vi optimere vores energiforbrug, så der ikke går for meget energi tabt til uønskede formål?

Hvad kan vi gøre i fremtiden?
- Hvor godt går det med den grønne omstilling, når det kommer til energiproduktion i Danmark?
- Kan vi skaffe energi nok ved at erstatte fossile brændsler som kul med biobrændsel eller sol og vind?


Dette er nogen af de spørgsmål I kommer til at arbejde med i forløbet ”Er vi klædt på til fremtidens kriser”
For at kunne finde svar på disse mange spørgsmål, skal I dels lave en række forsøg samt lære noget teori.  
I naturgeografi vil I skulle lære om:
– Vandets kredsløb
– Befæstet og ubefæstet overflader og LAR-løsninger
– Strålingsbalancen og drivhuseffekten
– Albedo
– Positive og negative feedbackmekanismer

Og i fysik skal I lære om
– Energiformer, energiomdannelser og effekt
– Energiproduktion og bæredygtighedskriterier til at afgøre fordele/ulemper
– Kemisk energi og brændværdi
– Nyttevirkning af energiomdannelser
– At designe forsøg og lave databehandling (med beregninger og grafer)
– Fysiknotation og håndtering af formler

Fysikforsøg:
- FÆLLESFORSØG OM EFFEKT
- Solcelleforsøg
- Afbrænding af fyrfadslys
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvordan påvirkes vi af alkohol

Biologi

Følgende afsnit er læst i biologi fra Yubio c 2026:
Afsnit: 1.3.1 Den eukaryote celle
Afsnit: 1.3.2 Membrantransport sider om diffusion, faciliteret diffusion, aktiv transport og exocytose
Side 159-161 med fokus på figur 4.3 Opbygningen af et neuron
Afsnit 4.3.3 - 4.3.4 Synapsen
Afsnit 4.4.2 Alkohol

Eksperimentelt:
Diffusion
Denaturering af protein
Balance med promillebriller
Nerveledningshastighed
Rødbedeforsøg
Test for hydrofile/hydrofobe egenskaber og blandbarhed

Der er arbejdet ned de NV-faglige mål:
Formulere og teste hypoteser.
Design og/eller beskrivelse eksperiment, så det kan reproduceres.
Opsamle og systematisere data fx via tabeller og grafer herunder lineær sammenhæng.
Elektronisk dataopsamling og behandling af data fra eksperimentelt arbejde og feltarbejde inkl beregninger.
Kvantitative data og eksperiment dvs fokus på tal og målbare data.
Kvalitative data og eksperiment dvs beskrivelse af egenskaber baseret på observationer.
Afhængig, uafhængig og variabel kontrol.

For at opfylde de NV-faglige mål er der arbejdet med følgende fra biologis læreplan:

Kernestof i Biologi c:
Cellebiologi: overordnet opbygning af eucaryote celler og membranprocesser (diffusion, faciliteret diffusion og exocytose)
Makromolekyler: proteiner (berørt)
Fysiologi: Oversigt over kroppens organsystemer, et udvalgt organsystems opbygning og funktion (Nervesystemet med fokus på synapsen)

Læst materiale i kemi: NV-kompendium Kernestof i kemi
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- atomets opbygning (berørt)
- simple organiske molekylers opbygning, samt, egenskaber og anvendelse
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder

I kemi har vi arbejdet med følgende kemi-faglige mål
- at kunne redegør for atomets overordnede opbygning
- at kunne redegøre for forskellen på grundstoffer og kemiske forbindelser
- at kunne afkode molekylformler
- at kunne tegne stregformler for simple molekyler
- at kunne redegøre for Hydrofile og hydrofobe grupper og deres egenskaber
- at kunne vurdere opløseligheden af et molekyle baseret på balancen mellem antallet af hydrofile og hydrofobe grupper (4:1 reglen)
- at kunne beskrive observationer fra eksperimenter (både væskers blandbarhed og rødbedeforsøget)
- at kunne redegøre for opbygningen af cellemembraner med fokus på hydrofile/hydrofobe egenskaber i fosfolipider
- at kunne designe et kontrolleret forsøg (rødbedeforsøget)
- at kunne skrive en journal (formidle og dokumentere eksperimentelt arbejde)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer