Holdet 1u nv (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2026/27
Institution Nørre Gymnasium
Fag og niveau Nat. grundf. -
Lærer(e) Maria Lommer, Niels Langager Ellegaard, Sarah Thorsøe Wind, Sune Sylvester Jeppesen
Hold 2026 nv/u (1u nv, 1u nv øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvordan påvirkes vi af alkohol
Titel 2 NV fysik NG: Er vi klædt på til fremtidens kriser?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvordan påvirkes vi af alkohol

Biologi

Følgende afsnit er læst i biologi fra Yubio c 2026:
Afsnit: 1.3.1 Den eukaryote celle
Afsnit: 1.3.2 Membrantransport sider om diffusion, faciliteret diffusion, aktiv transport og exocytose
Side 159-161 med fokus på figur 4.3 Opbygningen af et neuron
Afsnit 4.3.3 - 4.3.4 Synapsen
Afsnit 4.4.2 Alkohol

Eksperimentelt:
Diffusion (lavet som fælles demonstrationsforsøg)
Denaturering af protein
Balance med promillebriller
Nerveledningshastighed
Rødbedeforsøg
Test for hydrofile/hydrofobe egenskaber og blandbarhed

Der er arbejdet ned de NV-faglige mål:
Formulere og teste hypoteser.
Design og/eller beskrivelse eksperiment, så det kan reproduceres.
Opsamle og systematisere data fx via tabeller og grafer herunder lineær sammenhæng.
Elektronisk dataopsamling og behandling af data fra eksperimentelt arbejde og feltarbejde inkl beregninger.
Kvantitative data og eksperiment dvs fokus på tal og målbare data.
Kvalitative data og eksperiment dvs beskrivelse af egenskaber baseret på observationer.
Afhængig, uafhængig og variabel kontrol.

For at opfylde de NV-faglige mål er der arbejdet med følgende fra biologis læreplan:

Kernestof i Biologi c:
Cellebiologi: overordnet opbygning af eucaryote celler og membranprocesser (diffusion, faciliteret diffusion og exocytose)
Makromolekyler: proteiner (berørt)
Fysiologi: Oversigt over kroppens organsystemer, et udvalgt organsystems opbygning og funktion (Nervesystemet med fokus på synapsen)

Læst materiale i kemi: NV-kompendium Kernestof i kemi
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- atomets opbygning (berørt)
- simple organiske molekylers opbygning, samt, egenskaber og anvendelse
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder

I kemi har vi arbejdet med følgende kemi-faglige mål
- at kunne redegør for atomets overordnede opbygning
- at kunne redegøre for forskellen på grundstoffer og kemiske forbindelser
- at kunne afkode molekylformler
- at kunne tegne stregformler for simple molekyler
- at kunne redegøre for Hydrofile og hydrofobe grupper og deres egenskaber
- at kunne vurdere opløseligheden af et molekyle baseret på balancen mellem antallet af hydrofile og hydrofobe grupper (4:1 reglen)
- at kunne beskrive observationer fra eksperimenter (både væskers blandbarhed og rødbedeforsøget)
- at kunne redegøre for opbygningen af cellemembraner med fokus på hydrofile/hydrofobe egenskaber i fosfolipider
- at kunne designe et kontrolleret forsøg (rødbedeforsøget)
- at kunne skrive en journal (formidle og dokumentere eksperimentelt arbejde)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 NV fysik NG: Er vi klædt på til fremtidens kriser?

Forløb 2 med Fysik og Naturgeografi

Titel: ”Er vi klædt på til fremtidens kriser?”

Relevans og indhold:

Vi står overfor en række kriser herunder den globale klimakrise og en akut potentiel forsyningskrise ved nedbrud af infrastruktur.     

Vi vil undersøge baggrunde og konsekvenser af global opvarmning samt fordele og ulemper ved forskellige energikilder.  



Eksperimentelt arbejde

Naturgeografi: Strålingsbalance, Albedoforsøg

Fysik: Afbrænding, Solcelleforsøg, Effekt



Naturgeografiske mål

At kunne redegøre for vandets kredsløb og vandbalanceligningen.  

At kunne forstå hvordan vandbalancen bliver påvirket af højere globale temperaturer

At forstå og kunne aflæse dugpunktskurven.


At kunne redegøre for hvad der kendetegner en drivhusgas og hvilken indflydelse en øget mængde drivhusgasser har på drivhuseffekten og strålingsbalancen.  

At kunne undersøge albedoens påvirkning på strålingsbalancen og dermed på den globale opvarmning.  

At kunne forstå de enkelte elementer i strålingsbalancen herunder kortbølget indstråling og udstråling samt langbølget indstråling og udstråling.

At kunne nævne nogle positive og negative feedbackmekanismer

At kunne skrive en journal (formidle og dokumentere eksperimentelt arbejde)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer